1 NTS - visionen og knasterne…? Science-kommune-konference Horsens den marts 2010 Peter Norrild

2 Peter Norrild  Rektor på Aalborg Seminarium, 8 år  Direktør for europæisk museumskonsortium 2 år  Uddannelses- og kulturchef på Experimentarium, 10 år  Lektor DLH, 22 år  TV for DR’s undervisnings-, børne- og fakta-flader  Lærebøger for folkeskole, gymnasium, læreruddannelse mv.  Artikler om naturfagsundervisning, skoleforhold, læreruddannelse, interaktive medier mv.  Formand for evalueringen af fysik i gymnasiet (EVA 2001)  Fremtidens naturfaglige uddannelser 2003  Fremtidens naturfag i folkeskolen 2006  Medlem af Zoo-rådet og VPAC-rådet.  Formand for naturfagsudvalgene under ”Fælles Mål 2009”

3 Udgangspunktet Det burde være så godt…. Masser af ressourcer for undervisningen i NTS- fagene både i det formelle og i det uformelle uddannelsessystem. Vi udnytter dem bare for dårligt… Hvorfor kan vi ikke bare få det hele til at spille bedre samme? Hvor er knasterne?

4 Kategorier af knaster 1.Kultur – og tradition 2.Læreruddannelse og videreuddannelse 3.Fagenes identitet 4.Politiske prioriteringer

5 1. Kultur og tradition For mange fag… fra natur/teknik til bio, geo og fysik/kemi Ingen sammenhæng mellem naturfagene og sundhedsfagene Begrænset samspil i naturfagene på de gymnasiale uddannelser - bortset fra naturfagligt grundforløb Ingen tradition for stærke fagdidaktiske miljøer i dansk skole Svag ”naturfagskultur”- især i folkeskolen

6 2. Læreruddannelse og videreuddannelse Læreruddannelsen: Styrke: det almenpædagogiske Svaghed: faglighed og fagdidaktik Gymnasielæreruddannelsen: Styrke: fagligheden Svaghed: det almen-pædagogiske og fagdidaktik Videreuddannnelsen: Meget begrænset og delvist forkert fokuseret. Rekruttering til læreruddannelserne Mangel på kvalificerede lærere…

7 3. Fagenes identitet Folkeskolen Fagene spiller sammen i virkeligheden – ikke i skolen. Vægt på mange detaljerede mål i stedet for færre vigtige kompetencer. Et nyt science-fag i fremtiden? De gymnasiale uddannelser Traditionel stærk vægt på ”kernestof” – mindre på ”perspektiver og anvendelser” Begrænset samspil i naturfagene.

8 4. Politiske prioriteringer Naturfagskrisen Stor national bevågenhed Mindre lokal bevågenhed (kommuner, skoler) Skolens ressourcer Prioriteres til mest mulig undervisning, men ikke til arbejde uden for skolen til arbejde uden for skolen til efter- og videreuddannelse til efter- og videreuddannelse til udviklingsarbejde til udviklingsarbejde til faglig ledelse og koordinering til faglig ledelse og koordinering

9