Projekt Morgenstund - med protein i mund

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dias 1 – kompasset udfoldet for frugt og grønt
Advertisements

Dias 1 – kompasset udfoldet for variation og bevarelse af normalvægten
PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
KiMs – Maj KiMs SMAGSTEST - franske kartofler - Maj 2012.
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
SMUT PAKKE 2 VIDEN OM SUKKERSYGE.
Atomer Et programmeret forløb. En måde at lære på.
- en lille lektie i det rigtige
Dorte Færgemann Master i sundhedspædagogik
Hej. Jeg hedder Ronja, og jeg har fået en gynge i julegave.
Du skal vide nogen om blodtrykket, fordi det fortæller noget om hvordan dit hjerte har det. HUSK - at hjertet ikke er til at undvære ligesom bilen.
SMUT PAKKE 3 VIDEN OM KOST.
Gode råd i forbindelse med mundtlig eksamen
Kært barn har mange navne -
Måltidssammensætning
Mr. Raggys prøveeksamen Gennemgang af svarene.
Hjertevenlig kost i praksis
Småtspisende ældre ”Vidste du at… småt er rigtig godt!”
Det svære liv i en sportstaske
Du skal vide nogen om blodtrykket, fordi det fortæller noget om hvordan dit hjerte har det. HUSK - at hjertet ikke er til at undvære ligesom bilen.
Kost og træning.
Tallerken-modellen til konkurrencesvømmere
Kost til triatleter.
Mad til unge på høj- og efterskoler
Borgernes barrierer for brug af IT
1 Alder år 55 % år 24 % år 17 % Hvor længe på VUC? 1 år 93%
Klik for næste billede eller vent 30 sek. Rando i skole!
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Kost i hverdagen Poula Patursson Klinisk diætist, Rigshospitalet
Bolig selskabernes Landsforening– Almene lejeboliger - Maj/Juni Almene lejeboliger - Danmarkspanelet - Maj/Juni 2010.
BØRNEMORDERN CHRISTIAN XENIA OG NEEL. Denne dias er sponsoreret af at Vi nægter at fortælle noget med mindre I bestikker os. I må helst ikke smække med.
Bivirkninger i forbindelse med strålebehandling af hoved-halscancer.
SUND LIVSSTIL DER BETALER SIG!
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering
Klasseledelse Lene Heckmann.
Klik for næste billede eller vent 30 sek.. Hej igen. Jeg har været til min første fødselsdag hos min nye faster Lene. Her er lidt billeder fra festen.
Alt du skal vide i ét oplæg!
”Religion er opium til folket”
Hvad betyder ventetid for det enkelte menneske?
- en lille lektie i de gode ting for kroppen
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Mette Riis, fitness.dk 4. december 2007
Læringsseminar 1 Storyboard fra Sygehus Vendsyssel
SEO PÅ AU.
Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Fælles Akut Modtagelse
1 SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Copyright; Mogens Sparre Wise Mind Ledelse i Praksis – 11. aften v/Mogens Sparre.
Symptomer ved HJERTESVIGT
Informationsmøde tirsdag den 10. juni Reformen - formål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen.
Pleje og Sundhed Gennemførte719 Inviterede895 Svarprocent80% FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer.
Fastfood Oksekødsrulle og Hakkebøf med sweet potato fritter og cashewpesto Sidstnævnte er fra Fastfood bogen – dog med mine egne ændringer.
Det afgørende er derfor , hvordan du spiser hver dag.
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Anæstesiologisk Afdeling Flere ledere
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Februar 2013, Introduktion til børneernæring
Klinisk diætist Jette Drost, Geriatrisk afdeling, Svendborg Sygehus
Den digitale kløft Professor Birgit Jæger Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet.
Stöten uge 7, 2015 Lørdag d. 7. feb. Afgang Christiansfeldvejkl Stena Jutlandica Frederikshavn kl (evt. aftensmad på båden) Ankomst Göteborgkl.
Kostberegning.
Grunde til at jeg elsker dig
Velkommen til uge 8 Ugens emner: Søvn – får du nok? Sult – mærk efter
Dias 1 – kompasset udfoldet for variation og bevarelse af normalvægten
Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene Temamøde Regionsrådet, 14. marts 2007.
Session 7 – Livsstil Undervisere:
HVORDAN FÅR JEG MINE BØRN TIL AT SPISE SUNDT? -GIV DINE BØRN SUNDE KOSTVANER Kristoffer Schou Klinisk Diætist.
Spar penge og skån miljøet Foredrag af studerende fra Ernæring og Sundhedsuddannelsen Janne Rasmussen og Svea Due Persson.
VIDSTE DU, AT…der er stor forskel på, hvad du skal spise, når du… 870 kJ = 205 kcal Har god appetit Er småtspisende Tidlig morgenmad eller i løbet af natten.
Unge fra 14 – 17 år ( Efterskole )
Unge og overvægt.
Af Katrine L. Eld – køkkenleder i SolsikkenÅby
Præsentationens transcript:

Projekt Morgenstund - med protein i mund DSKE temadag 17. marts 2014 Tina Beermann, ledende klinisk diætist og Marie Nerup Mortensen, kostkonsulent Aalborg Universitetshospital (AUH)

Hvor for interessere sig for morgenmåltidet? Vi havde 3 grunde: Resultater af kostregistreringer fra projekt MORE viste et sparsomt indtag af energi og især protein til morgenmåltidet Tilbagemeldinger fra afd. personale om at morgenmåltidet manglede variation og var kedeligt. Lang fasteperiode fra aftensmåltidet til morgenmåltidet blev serveret. Derfor vigtigt at komme godt fra start…

Projekt MORE 2010: Indtag af energi og protein til morgenmåltidet i forhold til beregnet behov 135 pt., 24-timers kostinterview: 2/3 fik < 75% af det anbefalede energi- og proteinindtag fra morgenmåltidet Gs. Energiindtag: 13 %- Median: 12 % (Variation: 0-39 %) Gs. Proteinindtag: 12 %- Median: 11 % (Variation: 0-38 %) Morgenmaden bør dække 20-25 % af det samlede indtag iflg. Anbefalinger for Den Danske Institutionskost Energiindtaget normalt fordelt, men proteinindtaget noget skævvredet

Morgenmadstilbud på AUH… Er det kedeligt og uinspirerende? Bedøm selv

Lang fasteperiode fra aften til morgen Aftenmåltidet kl. 17-18 Aftenkaffen kl. 19.30-20 Morgenmåltidet kl. 08-09 12 - 15 timers faste!!!

Er det et problem med lang fasteperiode over natten? Lille ”vindue” for småtspisende patienter til at nå 3 hovedmåltider og 3-5 mellemmåltider (10-12 timer) Efter en nats faste er muskelproteinbalancen negativ - syntesen kan ikke følge med nedbrydningen (bruges ssv. som substrat til de indre organer, hvor syntesen er positiv). Kroppen har jo ikke noget proteinlager … Vigtigt at få gang i proteinsyntesen i musklerne igen Ernæring: 20-25 g protein i et måltid + Mobilisering/træning -> større effekt Stressmetabole og kirurgiske patienter særligt udsatte. For det første er det rent praktisk et problem at nå måltiderne på så kort tid. Meek et al. 1998.

Projektets formål – den oprindelige ide Øge kirurgiske patienters proteinindtag til morgenmåltidet og sen aften Mål: Gennemsnit proteinindtag: Morgen 20 g. Sen aften 6-8 g.  Få viden om hvad patienter ønsker at spise til morgenmåltidet og sen aften Udvikle og afprøve nye morgenmåltidsprodukter, herunder arbejde med proteinberigelse Udvikle og afprøve proteinholdige sene aftenmåltider  

Metode Førmåling – har vi et problem og i så fald, hvor stort er det? Kostregistreringer Billeder og observationer Ideindsamling – hvordan kan vi udvikle og gøre det bedre? Kvalitative patientinterviews Moodboards Observationer og feed-back fra personale Orientering, hvad gør de andre steder? Udviklingsfase – hvilke krav skal måltidet opfylde (ernæring, hygiejne, kvalitet), og hvad kan vi håndtere i praksis? Eftermåling

3 dages kostregistrering af alle indlagte patienter på Fase 1: Førmåling Juni 2013 3 dages kostregistrering af alle indlagte patienter på Kar-kirurgisk afsnit, afd. V Hjerte-lunge kirurgisk afsnit, afd. T

Resultater - patienter Gennemsnit Afd. T Afd. V P-værdi Samlet Antal 19 13 NS 32 Alder 67 (48-77) 66 (53-80) BMI 28 (19-36) 26 (23-30) 27 Køn 4 K – 15 M 2 K – 11 M - 6 K – 26 M E-Indtag/ E-behov % 84 (48-127) 68 (33-99) 0,05 76 P-Indtag/ P-behov % 70 (28-124) 58 (25-83) NS (0,1) 64

Opfyldelse af energi- og proteinbehov per døgn Samlet energiindtag ift. behov Samlet proteinindtag ift. behov 44 % har fået under 75 % af energibehovet 69 % har fået under 75 % af proteinbehovet

Alle patienter har fået morgenmad Morgenmaden Alle patienter har fået morgenmad Morgenmaden bør dække 20-25 % af det samlede indtag1 Gennemsnit % (min-max værdi) Afd. T Afd. V Samlet Morgen E-indtag/ Samlet E-behov 18 (4-26) (3-37) 18 % Morgen P-indtag/ Samlet P-behov 14 (1-23) (3-32) 14 % Morgen p-indtag, g 13 (3-34) 14 g 1. Anbefalinger for den danske institutionskost. Fødevarestyrelsen.

Opfyldelse af energi- og proteinbehov - morgenmaden Energiindtag ift. behov Proteinindtag ift. behov 28 % har fået under 75 % af energibehovet som anbefalet til morgenmaden (min. 20 %) 59 % har fået under 75 % af proteinbehovet som anbefalet til morgenmaden (min. 20 %)

Sen aften (mellemmåltid) 10 ud af 32 patienter har ikke fået sent aftensmåltid Mellemmåltider bør dække 30-50 % af det samlede indtag1 Dvs. min. 10 % til sen aften. Gennemsnit % (variantion) Afd. T Afd. V Samlet Sen aften E-indtag/ Samlet E-behov 7 (0-18) 6 (0-21) 7 % Sen aften P-indtag/ Samlet P-behov 10 (0-54) 4 (0-15) Sen aften P-indtag, g (0-20) 3 (0-8) 4 g 1. Anbefalinger for den danske institutionskost. Fødevarestyrelsen.

Opfyldelse af energi- og proteinbehov - sen aften Energiindtag ift. behov Proteinindtag ift. behov 60 % af patienterne har fået under 75 % af den anbefalede energimængde til sen aften (min. 10 %) 62 % af patienterne har fået under 75 % af den anbefalede proteinmængde til sen aften (min. 10 %)

Indsamling af patient data Afdække / udvikle Fase 2 August-december 2013 Indsamling af patient data Interview 10 pt. Moodboard 10 pt. Observation af morgenmadsservering i afdeling V og T Samtale med personalet i begge afdelinger: Indsamle gode ideer Udvikle ny proteinholdigt morgenbuffet. Udvikle nyt koncept for det sene aften måltider

Interview spørgsmål - morgenmad Hvordan oplever du morgenmåltidet, som serveres på Aalborg universitets hospital? Hvad betyder morgenmåltidet for dig? Har du oplevet appetit/sult om morgenen, mens du har været indlagt? - ved nej: Hvorfor ? Hvordan oplever du, at morgenmåltidet bliver serveret og anrettet ude ved madvognen? Hvad sker der med din appetit og lyst til morgenmad, når du ser morgenmadstilbuddet på serveringsvognen? Lever morgenmaden op til dine forventninger, når du spiser den ift. smag, konsistens, udseende?

Gennemgang af interview for væsentlige fund Hvorfor spiser de så ikke? Gennemgang af interview for væsentlige fund Hvordan opleves morgenmaden på AUH: Upåklageligt, fint, ganske almindeligt, udmærket Hvordan opleves servering og anretning? Fint, lækkert, flinke damer, overdådigt, hygiejnisk godt Lever det op til forventningern? Ja, pænt, helt i orden, god øllebrød

Moodboard: Visuelt udtryk for følelser og behov

Morgenmadstilbud på AUH… Er det kedeligt og uinspirerende? Bedøm selv

Afprøvning af nyt koncept Fase 3: Intervention 1 december til 1 februar Nyt morgenmåltidskoncept afprøves Proteinberigelse af boller og grød Portionsanretning Forskellige typer grød m. frisk/tørret frugt, nødder, kokos… Tilretning efter feed-back fra afdelinger og patienter Svært at proteinberige med en ordentlig kvalitet Portionsstørrelse mindskes Alm. havregrød foretrækkes – men gerne med forskellig topping

Nyt morgenmadskoncept Hver dag Til variation i løbet af ugen Friskbagt rugbrød Friskbagt sigtebrød boller eller rundstykker Grød eller øllebrød m. flødeskum Surmælksprodukter: yoghurt og ymer Æg: blødkogt, omelet eller scrambled eggs Pålægsfad m. daglig variation + pyntegrønt Ost, smør 2 slags hjemmelavet marmelade – 1 rød og 1 gul Kaffe, te, mælk, vand, juice, ernæringsdrik Udskåret frugt Croissant eller wienerbrød Amerikanske (små) pandekager Hjemmelavet choko-nødde pålæg Forskellig topping til grød og surmælksprodukt, fx tørret frugt og kanelsukker eller rababerkompot og brun farin Smoothie Portionsanrettet surmælksprodukt, fx skyr m. flødeskum og honningristet müsli eller græsk yoghurt m. appelsinsirup og hjemmelavet müsli Æggesnaps til øllebrød

Morgenmad med nyt koncept ”Traditionel” 754 kJ/ 8 g P ”Ny” 1043 kJ/ 17 g P Skyr m flødeskum og honningristet müsli, 60 + 10 g 316 kJ/ 6 g P 1 blødkogt æg 287 kJ/ 5 g P ½ sk. brød m. smør + ost 440 kJ/ 6 g P Yoghurt m. müsli, 60 + 10 g 314 kJ/ 2 g P ½ sk. brød m. smør + ost 440 kJ, 6 g P

Sent aftensmåltid Er du blevet tilbudt et sent aftenmåltid (efter kl. 20.00), mens du har været indlagt? ”Jeg ved ikke hvordan jeg har fået af vide at jeg kan få mad om aftenen, det troede jeg ikke man måtte., men jeg tror at man selv skal spørge.” Hvad har du fået serveret? Saft, frugt, is, sandwich, kakao, boller Oplever du ofte appetit og sult sidst på aftenen? ”Nej – der er mad nok” ”Jeg ikke er vant til at spise efter aftensmåltidet.” Hvis du har været sulten sidst på aftenen/om natten, hvad har du så gjort mens du har været indlagt? ”Så rykker jeg i snoren, så kommer der lige 4 marmelade madder og kakao med flødeskum … jeg er fuldstændig paf over den service”

Sen aften OBS BIAS: de blev spurgt om formiddagen – ideelt havde man gået ud sen aften og spurgt

Sen aften Mandag Pandekage m. Is Klar suppe m. boller og urter samt kuvertbrød Tirsdag Små sandwich Flæskesvær Onsdag Pindemadder m. ost og frisk eller tørret frugt Trope-smoothie Torsdag Lun frikadelle m. brød og surt Saltede nødder Fredag Små, lune pølsebrød Peanuts Lørdag Ostefad m. kiks og frisk frugt samt honningsyltede nødder Marcipanbrød Søndag Tunmousse m. kuvertbrød

Afslutning på projektet Fase 4: Eftermåling: Uge 7 februar 2014 Kostregistrering af alle patienter, der spiste per os (1-5 dage, gns.). Observation af morgenmadsservering i afdeling V og T Samtale med personalet i begge afdelinger

Konklusion Signifikant bedre energi og proteinindtag hos kirurgiske patienter Stor tilfredshed hos patienter og personale Vi nåede målet!!!!

Men hvad så nu? Vores anbefalinger til fremtidens morgenmad … Ugeplan med få gode variationer fra dag til dag Lidt men godt Æg i alle former Hele nybagte brød som afdelingerne selv skærer Hjemmelavet portionsanrettet yoghurt/skyr En slags grød pr. dag: Traditionel øllebrød med æggesnaps og flødeskum Havregrød kogt på sødmælk med kompot, sirup Mini wienerbrød Hjemmelavet smoothie Pålægsfade

Fordomme? Pt.: ”Det vil næsten altid være noget man synes er bedre end andet… kan man sige.. Ja, nu er jeg faldet pladask for det nye mælkeprodukt… Ja, jeg synes det er så skønt. Spl. spørgsmål: ”Hvad er det for et?” Pt.: ”Ja, bare jeg kunne huske det hvad det hedder. Det ligner mælk, men det er ikke mælk. Spl. Spørgsmål: ”Er det en yoghurtform? Pt.: ”Nej, det er knap så tykt som yoghurt” Svar spl.: ” Det kan være det er drikkeyoghurt? Pt.: ”Ja, noget i den retning” Spørgsmål spl.: ”Er det noget du får derhjemme”? Pt.: ”Man kan også få det her og man kan købe det” Svar spl.: ”Nåå, det er proteindrik” Pt.: ”Ja, der var den.. Ja, netop” Svar spl.: ”Det var godt, du synes det smager godt” Pt.: ”Uhh, jeg synes det er så godt”