CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME/FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT, LIFE Temadag: I sundhedens tjeneste – Dilemmaer og veje i forebyggelse og sundhedsfremme Morten Ebbe Juul Nielsen, Lektor Københavns Universitet, CESEM (filosofi) og FOI/ LIFE.

Oversigt Sundhedsbegreber Skadesvirkninger (bekymring, sygeliggørelse, patientgørelse, stigmatisering, medikalisering, sundhedisme) Ulighed og nytte Frihed og paternalisme Ansvar og ansvarliggørelse CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME

Opsummering og praksisspørgsmål Det er yderst svært at definere ”sundhed” og ”sygdom” – men vi ved alle, at der er nogle der er sunde, og nogen der er syge. Hvilke erfaringer har i gjort jer med ”sammenstød” mellem sundhedsopfattelser? Praktiker – klient, eller praktiker og praktiker imellem? Eller mellem faggrupper? Eller ift. bevilgende myndigheder? Hvad tænker du/i om sammenhængen mellem helbred/sundhed og det gode liv? Privat? I praksis? Er der en forskel her?

Bekymringsskabelse: At folk bliver usikre og nervøse CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME Bekymringsskabelse: At folk bliver usikre og nervøse Sygeliggørelse: At folk får en opfattelse af at være syge, som begrænser deres livsudfoldelse Patientgørelse: At folk får en opfattelse af at være patienter og bliver passive Stigmatisering: At folk mærkes med negative stereotyper Medikalisering: At større dele af livet udelukkende forstås som spørgsmål om sundhed og sygdom – kan ende som sundhedisme

CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME Oplæg til spørgsmål: Hvilke skadesvirkninger ser i selv? Hvilke er mest oplagte at fokusere på i jeres praksis? Hvor kunne der være blinde pletter? Hvordan afvejer vi skadesvirkninger i forhold til de gode effekter af sundhedsfremme, forebyggelse og behandling? Bør sundhedspersonale i praksis fokusere på sundhed i snæver forstand og lade resten være op til borgeren – eller er det netop en mere omfattende ide om det gode liv, der bør være rettesnoren?

CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME Ulighed Ulighed i sundhed findes, teknisk set, i tre kategorier: 1) Ulige sundhedsudbytte: Forskellige grupper kan have forskelligt udbytte af forskellige måder at indrette sundhedsindsatserne på. Det er evident, at interventioner, der kræver en egenindsats (som fx rygestopkurser eller motion) vender den tunge ende nedad i denne henseende. 2) Ulige fordeling af skadesvirkninger: forskellige grupper kan rammes forskelligt af de forskellige skadesvirkninger. Fx er det evident, at de socialt og økonomisk dårligst stillede rammes mere af stigmatisering og patientgørelse, fx i forhold til alkohol. 3) Ulige sundhedstilstand som sådan: det er evident, at der er store forskelle i den egentlige sundhedstilstand som sådan, og at der er en massiv ”social gradient” i sundhed – uanset at vi har haft et offentligt sundhedsvæsen med fri og lige adgang i lang tid.

CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME Bør praktikeren overlade prioriteringsspørgsmål til andre og koncentrere sig om en ”perfektionistisk” strategi? Eller bør praktikeren aktivt tage stilling til prioritering, selvom det på et plan vil betyde forskelsbehandling? Hvor tungt bør effektivitet (i indsats eller i forebyggelse) veje ift. ulighed – og omvendt? Er der uprøvede veje i at fremme de dårligst stilledes velfærd på en økonomisk levedygtig måde?

Frihed og paternalisme CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME Frihed og paternalisme Det er klart, at sundhed spiller ind på vores personlige frihed på mange måder. Mere præcist, så spiller sundheden ind på værdien af vores frihed. For den syge og den raske kan være lige frie til at gå til dans – den syge kan bare ikke bruge denne frihed. Den klassiske modstilling til frihed på sundhedsområdet er paternalisme. Paternalisme er, når man tvinger nogen til eller fra noget mod personens vilje, men for personens egen skyld. Det kunne fx være, at tvinge personer til at motionere, til ikke at drikke osv.

CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME Hvordan skal vi opfatte retten til at bestemme over eget liv i forhold til sundhed? Er det en absolut ret, eller blot et hensyn på lige fod med mange andre? Hvad med dem, der ikke er autonome? Hvad med dem, der forvalter deres autonomi (meget) ringe? Hvad med dem, der forvalter deres autonomi på en måde, der er omkostningsfuld for andre? Er sundhed en trumf, der tilsidesætter hensyn til menneskets selvbestemmelse? Hvornår?

Tema 3: Ansvar og ansvarliggørelse Et af de helt store temaer i sundhedsdiskussionen er ”ansvar for eget helbred”. 82% af danskerne mener, at det ”fortrinsvist er den enkeltes ansvar at leve et sundt liv” Men ”kun” 8% er enige i, at fx overvægtige selv skal betale for behandling, eller komme bagerst i køen til ydelser.

Ansvar for egen sundhed? CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME Ansvar for egen sundhed? Men det er uklart, om vores sundhed er præget af ansvarspådragende valg på nogen måde overhovedet. Genetik – social påvirkning og pres – udbud og reklamer – vaner – stress – opvækstforhold. At holde folk ansvarlige for deres helbred er en form for illegitim ansvarliggørelse. Men: ønsker vi at se os selv og andre udelukkende som resultatet af omstændigheder? Og er det effektivt for folks sundhed?

CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME Hvilke dele – om nogen – af vores adfærd, som påvirker vores helbred, er vi egentlig selv ansvarlige for? Er der måder hvorpå vi uretfærdigt holder folk ansvarlige for deres helbred på? – Kan du selv få øje på nogen i din praksis? Hvad sker der, hvis vi helt forlader spørgsmålet om individuelt ansvar? Og hvad med det strukturelle ansvar (fx: alkohol og tobaksreklamer, sukkerholdigt slik, mulighed for at bevæge sig i dagligdagen?)

CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME Kontakt gerne: Morten Ebbe Juul Nielsen, Ph.d., lektor Københavns Universitet, filosofi og fødevareøkonomisk institut. mejn@hum.ku.dk 20 93 02 54