Skal forbrugernes adfærd eller luftfartens regulering ændres? Jacob Sørensen, NOAH Bæredygtighed DGI-byen, 23. november 2011

Hvorfor flyver vi?  Her og nu giver luftfart god økonomisk mening  Vi får mulighed for at opleve fjerne lande  Flere samarbejdspartnere, kunder, kolleger, venner og bekendte i andre lande  Etc. Men…

Når vi flyver  Den mest intensive transportform  Per person  Per ton  Per krone  Per time  En af de mest miljøbelastende varer du kan købe Alligevel betaler luftfart ikke afgifter  Ingen energiafgift (3,95 kr.)  Ingen CO2-afgift (38 øre)  Dog 9 øre per liter i kvoter + lidt for NOx  Hverken moms, passager- eller charterafgift  Kommissionen er i gang med at undersøge statshjælp til selskaber og lufthavne  Offentlig støtte til udvikling Airbus og Boeing

Ekstra klimaeffekt Radiative Forcing Index (RFI)  1,9 – 4,7 (Kommende årtier) Emission Weigthing Factor (EWT)  1,2 – 2,7 (100 års perspektiv) Når vi flyver

 Samlet stigning på 2 % Udvikling  Trafikstyring  Tekniske forbedringer  ACARE: Nye fly skal være 50 % mere energieffektive i 2020 inkl. trafikstyring ift  5 % af flyene vil opfylde målsætningen i 2020  Samlet ca. 1,0 % effektivisering p.a. frem til 2030  Betydningen af EU ETS i (EU )  Med EU ETS vil CO2-udledningerne fra europæisk luftfart stige med 35 %  Uden med 42 % Udvikling (Effektivisering)

 Luftfartsindustrien siger ofte 80 procent besparelse ved skift til biobrændstof  EU ETS: Biobrændstof er CO2-neutral  EU skøn for besparelse: Palmeolie 19 %, rapsolie 38 %  Dertil kommer ILUC (indirect land use change)  Benzin tilsat biobrændstof i EU udleder mellem 81 og 167 procent af almindeligt brændstof  Den Europæiske luftfartsindustris mål om at brænde to mio. tons biobrændstof af i 2020 vil kræve 3,5 mio. ha. – Danmarks landbrugsareal + 20 procent  IATA’ nul-carbon-vækst: Carbon Neutral Growth (CNG) i 2030 vil kræve 140 mio. ha Biobrændstoffer  Alger  Tidlig udviklingsfase  Brug for mange næringsstoffer  GMO-spørgsmål

 Luftfart bør tage højde for den samlede klimapåvirkning  Mere viden om ikke-CO2-effekter  Skatter og afgifter  Gør flyrejser dyrere end togrejser  Offentlige indkøb  I første omgang forbyde flyvninger der kan gøres på fire timer i tog  Udbyg den alternative infrastruktur til kontinental og interkontinental kollektiv transport  Standarder for nye fly  Herunder at bruge hastighed som faktor  Luftfart er en vigtig bestanddel af samfundet. Både hvad angår arbejde og det sociale liv  International natur  Adfærden bliver ikke ændret uden strukturel samfundsmæssige omstilling  Men klimaændringerne bliver mere tydelige med årene. Derfor vil der naturligt komme en fælles forståelse for kraftig regulering. Skal forbrugernes adfærd eller luftfartens regulering ændres?

Når mod-væksten sætter ind  Den gængse økonomiske tankegang: Dem med høje stillinger er sikkert også dem, der er mest effektive  Man skal virkeligt tænke sig om, før man flyver  Klimaspørgsmålet skal være det bestemmende. Tak