Udfordringer for den regionale arbejdsmarkedspolitik i en økonomisk krise – og andre overvejelser om veje til at sikre regional beskæftigelse og velstand Peder Andersen Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet pean@foi.dk, tlf. 35332275 Regionalforskerseminar, Svaneke, 21. maj 2010

Oversigt Introduktion Hvorfor særlige regionale hensyn og initiativer Konjunkturpolitiske muligheder Særlige arbejdsmarkedspolitiske initiativer Strukturpolitiske muligheder Hvad kan anbefales Afslutning

Introduktion Danmark skal være i balance Mulighederne for at bo og skabe vækst og erhvervsudvikling skal være gode alle steder i Danmark – gode levevilkår alle steder Kommuner og regioner er skærmet mod konjunktursvingerne Aktive skridt for at sikre viden, vækst, velstand og velfærd Sikre regional udvikling via store investeringer i erhvervslivet til sikring af konkurrenceevne og forskønnelse af det fysiske miljø i yderområder Kilde: Regionalpolitisk Redegørelse, april 2010

Et hav af initiativer – i udvalg Støtte i milliardklassen Erhvervspakke for sm-virksomheder Vækstfora Fornyelsesfonden Grøn vækst aftale Landdistriktsprogrammet Fiskeriprogrammet Pulje til vanskeligt stillede kommuner Tilsagnspuljer Regionale EU-støtteordninger Forsøgspuljer Kulturpulje Udkantstilskud til erhvervsskoler og til gymnasier Befordringstilskud af diverse typer Regionale innovationsagenter, videnspiloter Forhøjer bundfradrag for udlejning af fritidshuse Kreditpakker og særlige låneordninger

Ikke overraskende facts om ledighedsmønstre De mest sårbare er områder, der har konjunkturfølsomme eller skrumpende brancher (byggeri, transport, eller industri) og samtidigt har lavt uddannelsesniveau, mange ufaglærte og lav pendling Mindst sårbare er områder med videns tunge brancher, finansiering og forretningsservice og som har et relativt højt uddannelsesniveau og høj pendling

Hvorfor særlige regionale hensyn og initiativer Markedsfejl - Eksistensen af externaliteter og offentlige goder Kultur, miljø og natur som externalitetsgeneratorer Infrastruktur og eksternaliteter (positive og evt. negative) Forskning og uddannelse Bosætning i landdistrikter som et offentligt gode Indkomstfordelingshensyn Immobil arbejdskraft Lav produktivitet Ikke-velfungerende arbejdsmarkeder Er regionalpolitik kun kannibalisme? Spilteoretisk tilgang Nulsumsspil ? Finansieringseffekter/skatteforvridning

Økonomisk teori Jeg skal nok spare jer for gennemgang, evt Økonomisk teori Jeg skal nok spare jer for gennemgang, evt. bruge frokosten til dette eller andre faglige spørgsmål, jf. senere Neoklassisk vækstteori (Solow og frem) Nyere vækstteori-endogen vækst (Romer, Barro & Sala-i-Matin og frem) Efterspørgselsorienteret ”vækstteori” (Keynes, Myrdal og frem) Lokaliseringsteori med konvergens eller ikke-konvergens diskussionen(von Thünen og frem med stop ved Krugmans JPE-1991 artikel og tiden derefter)

Centrale elementer til at påvirke beskæftigelse og levestandard – teori eller virkelighed Tekniske fremskridt Handel og faktormobilitet Betydningen af ”velfungerende markeder”, fleksible vare og faktorpriser etc. Investering i uddannelse, forskning og udvikling Transportstruktur og –omkostninger og efterspørgselsstruktur Som (bekendt) findes ingen generelle, entydige svar om konvergens og instrumenters virkning på konvergens

Lidt teori – ultra kort Arbejdsudbud Efterspørgsel efter arbejdskraft Løn og fritid Reservationsløn Institutionelle forhold Efterspørgsel efter arbejdskraft Værdien af marginalproduktet Løndannelse Betydningen af rigiditeter

Hvordan organiserer lærebøger referenecerammen

Policy-muligheder - lærebogen

Placering af produktionen - lærebogen

Vækst og placering

Arbejdsmarkedet - Lidt mere om arbejdskraftsefterspørgsel på virksomhedsniveau Værdien af marginalproduktet, VMP* VMP** exogen løn, w L*

Hvad flytter VMP? Hvad ændrer W? - eksempler VMP flytter, hvis f.eks.: Større efterspørgsel efter færdigprodukt markedsforhold tilskud Bedre uddannet arbejdskraft W ændres, hvis f.eks. Ændrede aftaler på arbejdsmarkedet Mindre arbejdsudbud Højere reservationsløn (ledighedskompensation, ”slappe” rådighedsregler etc.) Ineffektiv arbejdsmarkedspolitik Dårligt arbejdsmiljø etc.

Allokering af arbejdskraft og kapital

Hvad har vi ikke som virkemidler på regionalt niveau Pengepolitik (stort set ingen Bornholmsk rente) Valutakurspolitik (ingen Bornholmsk ”euro”) Finanspolitik (stort set ingen Bornholmsk finanspolitik) Skattepolitik (stort set ingen selvstændig skattepolitik) OSV.

Konjunkturpolitiske instrumenter i en regional sammenhæng Få og ikke effektive Lille multiplikator Stort lag

Strukturpolitiske instrumenter i en regional sammenhæng En del Infrastruktur Uddannelse F&U Udflytning af offentlige arbejdspladser Tilskud af forskellig slags Omkostningskrævende/skatteforvridning Delvis kannibalisme

Virkemidler i dansk arbejdsmarkedspolitik

Vigtigste arbejdsmarkedspolitiske tiltag de sidste 15 år

Phillipskurven

Konkrete tiltag siden 2000

Konkrete tiltag siden 2000

Ændringer i rådighedsregler…

Hvad påvirker ledigheden

Hvad påvirker ledigheden?

Hvad påvirker ledigheden

Hvilke forhold har betydning for at komme i beskæftigelse?

Konklusion om virkning af specifikke regionale arbejdsmarkedspolitiske tiltag Ingen stærke konklusioner om konjunkturbetingede regionale arbejdsmarkedspolitiske tiltag Ingen stærke konklusioner mht. virkningerne af strukturbetingede regionale arbejdsmarkedspolitiske initiativer (svarer til internationale analyser om virkningerne mellem regioner/lande, Kluve (2006)) Afgørende for (også)regional udvikling er uddannelse og F&U Vigtigst er sandsynligvis udviklingen mod decentrale aftaler på virksomhedsniveau – og større/stor fleksibilitet – i kombination med en (videreført) god flexicurity model med de dertilhørende arbejdsmarkedspolitiske regler Spørgsmål: Er Danmark for lille til at tale om ”regional politik”?

Afslutning Gode argumenter for offentlige indgreb for at ”løse” eksternalitetsproblemer og offentlig gode produktion Udestående problem: Er der en type ”dobbelt dividende”, når det sker i ”udkantsområder”? Uddannelse virker Udestående problem: Mobilitet af veluddannet arbejdskraft Forskning og udvikling virker Udestående problem: Samfundsøkonomisk optimal placering af vidensproduktion versus geografisk diversitet Erhvervspolitik virker måske – afhængig af ”dødvægtstab” og skatteforvridning Udestående problem: Hvor meget dyrere er det at drive erhvervspolitik i ”udkantsområder”?

Spørgsmål til frokostpausen Hvad ved vi om den ”optimale” fordeling af befolkningen og arbejdspladser mellem regioner/kommuner? Har vi et godt mål for, hvor skæv Danmark er? Er der et (stort) reelt behov for en regional arbejdsmarkedspolitik? Hvor adskiller sådanne sig fra en national eller europæisk arbejdsmarkedspolitik? Hvilke regionale strukturpolitiske tiltag vil vi som forskere anbefale – alt taget i betragtning? Hvor adskiller sådanne sig fra tiltag, vi ville anbefale for Danmark/Europa/verden? Afgørende spørgsmål: Er Danmark for lille til at tale om ”regional politik”?