Temadag om unge og stofmisbrug Borup Højskole 24 september 2004 UNGE OG RUSMIDLER – FRA KNAPHEDS-ANOMI TIL VELFÆRDS-ANOMI.

Unge: Misbrug og afhængighed?

SAMFUNDS- MÆSSIGE OG INSTITUTIO-NELLE BE-TINGELSER UNGE OG MISBRUG SAMFUNDS- MÆSSIGE OG INSTITUTIO-NELLE BE-TINGELSER OPVÆKST- BETINGELSER

Samfund og institutioner

Hvad er anomi Manglende samvittighedsnag kedsomhed Ignorering af andre Irritabilitet Aggressivitet Interesseret i at ”skaffe” og hvem der er ”skyldige” TILLIDSSAMMENBRUD kedsomhed desillusion initiativløshed utilfredshed vrede bitterhed misundelse mistænksomhed udpræget træthed apati

Insti-tuti-oner-ne og sam-fun-det GRUND MODEL

Knapheds-samfundet

Knapheds-anomi Knalpheds-anomi er et produkt at samfundets institutioner og værdier bryder sammen, ofte som følge af økonomisk recession/sammenbrud. Knapheds-anomi kan knyttes tæt til fattigdom. Knapheds-anomi opstår bl.a. når store grupper af mennesker på grund af manglende økonomiske ressourcer ikke kan få tilgang til eller komme i besiddelse af de midler der skal til for at nå de mål som samfundet/kulturen anser som værdifulde.

Klasse-samfundet

Klasse-anomi Mens knapheds-anomien er kendetegnet ved at samfundets institutioner og værdier bryder sammen, så er klasse-anomien et produkt af en klassedeling og et ulighedsprincip som netop anses som nødvendigt for at samfundet kan eksistere. Knapheds-anomi er dermed noget politisk set ikke intenderet, mens klasse-anomi politisk indirekte er intenderet – selvom det ikke er anomien der er intenderet, men den sociale ulighed/ klassedelingen. Klasse-anomien kan afgrænses til en bestemt defineret gruppe af mennesker i et samfund der ellers kan være velfungerende. Den bestemte gruppe gives ikke tilgang til de midler der skal til for at tilegne sig de kulturelle mål som samfundet betragter som værdifulde Ethvert samfund der bygger på antagelsen om social ulighed som en bærende kraft for samfundets funktion må se klasse-anomien som en mulig reaktion på denne ulighed.

Velfærds-samfundet

Velfærds-anomi Velfærds-anomi kan eksistere side om side (i det samme samfund) med ikke mindst klasse-anomi, men det er andre mekanismer der ligger til grund for anomien. Velfærds-anomi er ikke et produkt af sammenbrud i økonomi, institutioner, traditioner og værdier eller særlige gruppers manglende tilgængelighed til de legitime midler der skal anvendes for at nå de kulturelle mål som samfundet betragter som værdifulde. Herved adskiller det sig fra knapheds- og klasse-anomi. Velfærds-anomi er derimod anomi i et samfund med stærk økonomi, stærke institutioner og stærke værdier, hvor egentlig fattigdom ikke findes og hvor alle i princippet har fri adgang til de midler der skal anvendes til at nå de mål som samfundet betragter som værdifulde. Velfærds-anomi er et produkt af et tillidssammenbrud – som igen er et produkt af en ødelagt meningsfuldhed og en manglende evne til at leve op til det effektive mulighedssamfunds stærke kompetencekrav med social eksklusion som følge.

OPVÆKST BETINGELSERNE

Interaktionerne

Sammenhængen mellem separation, stress og brug af alkohol 5 10 15 20 25 30 35 40 Separation 1 Separation 2 Separation 3 Separation 4 Separation 5 Stress 4 Stress 1 Stress 2 Stress 3 Stress 5 Alkohol

PTSD Blandt de der har udviklet misbrug/ afhængighed af rusmidler og samtidig har søgt behandling er der fundet forekomster af PTSD helt op til 42,5% (Dansky et al. 1995). Hos gravide kvinder med misbrug/afhængighed og som er i døgnbehandling er der fundet forekomster af PTSD op til 62% (Thompson et al. 1998) Hos unge med et problematisk forbrug af rusmidler fundet forekomster af PTSD på 19,2% (Deykin & Buka 1997). I en Canadisk undersøgelse fandt man at 33% af de kvinder der kom i behandling for deres injektionsmisbrug havde været udsat for seksuelt misbrug (Braitstein et al. 2003).

Opdragelsesstile Autoritær direktiv Uengagerede Assertiv Konventionel   Støttende kontrol Assertiv Konventionel Invaderende kontrol Demokratiske ++++ ++ Ikke-direktive +++ + Autoritative Ikke-autoritær direktiv Autoritær direktiv Uengagerede

Intergenerationalitet Tab af kontakt Konflikt i kontakt Svigt i kontakt – manglende støtte

Vennerne Selektionshypotesen Socialiseringshypotesen Unge som ikke bryder sig om skolen eller bryder sig om at bruge tid sammen med deres forældre er mere tilbøjelige til at vælge venner som ryger mere end dem selv Socialiseringshypotesen Et positivt tæt bånd til vennerne kan ses at medføre en tilpasning til vennernes rusmid-delforbrug Forbruget af de mest ”normaliserede” stoffer kan tænkes i særligt grad at knyttes til socialiserings-hypotesen, mens et videre forbrug af andre illegale stoffer og ”ikke-normaliserede” stoffer i højere grad må ses i sammenhæng med selektions-hypotesen

SAMFUNDS- MÆSSIGE OG INSTITUTIO-NELLE BE-TINGELSER UNGE OG MISBRUG Opdragelsesstil Stress PTSD Inter-generationalitet Manglende midler til at nå mål Social eksklusion Tillidssammenbrud SAMFUNDS- MÆSSIGE OG INSTITUTIO-NELLE BE-TINGELSER OPVÆKST- BETINGELSER

Unge: Misbrug og afhængighed?