Tværfag - unge og rusmidler - 16 februar 2005 Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning.

Præsentationer af emnet: "Tværfag - unge og rusmidler - 16 februar 2005 Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning."— Præsentationens transcript:

1 Tværfag - unge og rusmidler - 16 februar 2005 Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning

2 Indhold Forbruget af rusmidler hos danske unge Normalisering Brug, misbrug og afhængighed Fra deltagende til ekskluderet Opdragelsesstile Om traumer, stress, svigt mm. De ekskluderede 4 hypotese-modellen

3 FORBRUGET HOS DANSKE UNGE

4 Unges forbrug af alkohol/16 årige

5 Unges forbrug af hash/16-årige 199519992004 Drenge - nogensinde2031 - sidste måned911 Piger - nogensinde162119 - sidste måned566

6 Unges forbrug af stoffer/16-årige 199519992003 Amfetamin1,93,94,3 XTC0,53,22,7 Kokain0,41,31,9 Psilocybin0,51,91,8 Crack0,51,01,5 LSD0,41,11,2 Rygeheroin1,61,31,1 GHB-- 1,1 Hvid heroin0,40,60,8 Sprøjte0,2 0,4

7 Danske unge… …drikker mest alkohol sammenlignet med 30 europæiske lande …placerer sig ikke i top 4 i forbruget af hash …placerer sig ikke i top 4 i forbruget af andre illegale stoffer I særlig grad i de østeuropæiske lande er der et stort forbrug af illegale stoffer

8 NORMALISERING

9 Normalisering ”Når et socialt produkt som på et tidspunkt blev betragtet som afvigende (bad, mad or sad) bliver ’normaliseret’ undergår det et signifikant skift i dets sociale struktur. Ikke alene adfærd skifter, men også indstilling, værdier, tiltro til og mening om produktet kan skifte til det modsatte”[min oversættelse](Davis 1999:168). vold, porno, spil mv.; normalisering af ændring af bevidsthed og krop (f.eks. meditation, hypnose, psykoterapi, ordineret medicin, rusmidler, plastikkirurgi, fitness) og normalisering af storforbrug/konsum (mad, shoppe, købe sig til identitet mv.).

10 Rekreative stoffer (England) + Cannabis Nitrites/poppers Amfetamin Ecstacy LSD - Heroin Kokain

11 ”Drug-wise” unge Normaliseringen kommer også til udtryk i at der i dag er mange flere af de som Parker kalder for ”drugwise youth”. Selv de unge som ikke tager stofferne (abstainers) har en betydelig viden om stofferne og om ’the recreational drug scene’ simpelthen fordi de ikke kan undgå kontakt til såvel denne type stofforbrugere som de rum hvor denne form for forbrug finder sted.

12 Techno junkies skelne mellem cannabis brugerne og de forbrugere som har udviklet et ’regular poly dance drug use’. Den sidste gruppe hvor mange efterhånden bliver en del af de danse- og natklub- kulturer, hvor brugen af rekreative stoffer er blevet en epidemi, er stadig en minoritet. Indenfor danse-natklubverden er disse ’dance-club-users’ adfærd accepteret, nogle steder endog fejret, men deres forbrug anses af de mere forsigtige ofte som excessivt og man kan stadig betragte denne gruppe af stofforbrugere som værende i en marginal position i ungdomskulturen.

13 BRUG, MISBRUG OG AFHÆNGIGHED

14 Brug, misbrug og afhængighed Afhængighed er et fysisk og psykisk syndrom som kan udvikles over tid. Misbrug forekommer når forbruget tydeligt kan knyttes til gentagne mønstre af social uacceptabel adfærd/skader på andre (afstedkommer sociale problemer) Brug er når forbruget ikke afstedkommer et fysisk/psykisk syndrom eller ikke afstedkommer gentagne mønstre af social uacceptabel adfærd/skader på andre

15 Misbrug og afhængighed: 14-65+ år

16 Unge: Misbrug og afhængighed?

17 Fra deltagende til ekskluderet At være deltager i velfungerende samfundsbærende sociale systemer (familie, uddannelse, arbejde…) At være deltager i dysfungerende sociale systemer At være ekskluderet fra samfunds- bærende sociale systemer

18 5 kategorier af unge

19 OPDRAGELSESSTILE

20 4 typer kontrol Støttende kontrol: indeholder forældrenes accept af individuation, positiv involvering i den unges liv og åbenhed overfor spørgsmål og kontakt. Assertiv kontrol: Indeholder graden af hvor meget forældrene tvinger forskellige løsninger igennem og hvor meget de fordrer disciplin. Konventionel kontrol: Indeholder forældrenes fokus på overholdelse af traditionelle værdier og hvor meget forældrene er overkontrollerende i forhold til de unges autonomi Invaderedende kontrol: Indeholder i hvor høj grad forældrene går ind og definerer barnets/de unges behov og dermed ikke ser deres børn som de er.

21 Opdragelsesstile

22 Demokratisk opdragede De unge fra disse familier scorede højest i Extroversion, højt i Agreeableness og lavest i Neuroticism. Deres akademiske præstationer var udmærkede. Pigerne var socialt veltilpassede, mens drengene var moderat socialt tilpassede. Blandt de velfungerende unge generelt var de klart de mest alkoholforbrugende og blandt drengene klart de mest forbrugende af stoffer Forfatterne tolker dette som at disse udadvendte unge, der er opdraget ret så frit og ”moderne” uden særlige bindinger til traditioner og konventioner, i særlig grad kan placeres i kategorien eksperimenterende unge rusmiddelforbrugere. De er grænsesøgende og ude på at finde sig selv, hvilket antageligt også lykkes for langt de fleste.

23 Autoritative opdragelsesstil De unge fra disse familier er stort set ligeså udadvendte som de unge fra de demokratiske familier og de scorer også ligeså højt i Agreeableness. Drengene fra disse familier er socialt veltilpassede, mens pigerne er moderat socialt tilpassede (omvendt den demokratiske stil). De unge fra disse familier har de højeste akademiske præstationer blandt drengene. Pigerne scorer også højt, men ikke så højt end pigerne fra de demokratiske familier. Såvel drengene som pigerne har et moderat til lavt forbrug af alkohol og stoffer.

24 Den uengagerede opdragelsesstil Her fandtes der ikke nogen eller en meget ringe grad af kontrol. Disse unge scorede klart lavest i faktorerne Conscientiousness, Agreeablenes og Openness. Hermed rettes tanken hen på den mere antisociale personlighedstype. De unge fra disse familier blev karakteriseret som dominerende, grove, egenrådige og med mangel på kreativitet og det var derfor også disse drenge og piger der var de mest socialt utilpassede. De unge fra disse familier havde ved andet interview klart det højeste alkoholforbrug efterfulgt af de unge fra de demokratiske familier og det var også de drenge og piger der havde det højeste forbrug af stoffer.

25 Den autoritære opdragelsesstil Kendetegnet ved en normbaseret ydre form for kontrol, den højeste grad af invaderende kontrol og fravær af støttende kontrol der som formål har en sund selvstændiggørelse. I FFM mindre åbne og de der scorede højst i Neuroticism – her også højere end de der kom fra de uengagerede familier. Ikke mindst høj score i depression. Drengene fra disse familier var ligeså socialt utilpassede som drengene fra de uengagerede familier, mens det samme ikke var tilfældet for pigerne. Pigerne fra disse familier havde i andet interview i særlig høj grad udviklet et stort forbrug af stoffer. Dette var ikke tilfældet for drengene. Den uengagerede opdragelse ”rammer” i særlig grad drengene, mens den autoritære opdragelse særligt ”rammer” pigerne. Drenge fra disse familier havde i særlig grad ringe akademiske præstationer.

26 OM TRAUMER, STRESS, SVIGT MM.

27 Interaktionerne

28 Sammenhængen mellem separation, stress og brug af alkohol

29 PTSD Blandt de der har udviklet misbrug/ afhængighed af rusmidler og samtidig har søgt behandling er der fundet forekomster af PTSD helt op til 42,5% (Dansky et al. 1995). Hos gravide kvinder med misbrug/afhængighed og som er i døgnbehandling er der fundet forekomster af PTSD op til 62% (Thompson et al. 1998) Hos unge med et problematisk forbrug af rusmidler fundet forekomster af PTSD på 19,2% (Deykin & Buka 1997). I en Canadisk undersøgelse fandt man at 33% af de kvinder der kom i behandling for deres injektionsmisbrug havde været udsat for seksuelt misbrug (Braitstein et al. 2003).

30 Intergenerationalitet Tab af kontakt Konflikt i kontakt Svigt i kontakt – manglende støtte

31 Vennerne Selektions- hypotesen Socialiseringshyp otesen Forbruget af de mest ”normaliserede” stoffer synes ikke mindst at kunne knyttes til socialiserings-hypotesen, mens et videre forbrug af andre illegale stoffer og ”ikke-normaliserede” stoffer i højere grad må ses i sammenhæng med selektions-hypotesen

32 DE EKSKLUDEREDE

33 GRUND MODEL

34 Fattigdom(knapheds-anomi) Klasse(klasse-anomi) Kompetencer(velfærds-anomi) 3 perspektiver på eksklusion

35 Hvad er anomi kedsomhed desillusion initiativløshed utilfredshed vrede bitterhed misundelse mistænksomhed udpræget træthed apati Manglende samvittighedsnag Ignorering af andre Irritabilitet Aggressivitet Interesseret i at ”skaffe” og hvem der er ”skyldige” TILLIDSSAMMENBRUD

36 Knapheds-anomi Knapheds-anomi er et produkt at samfundets institutioner og værdier bryder sammen, ofte som følge af økonomisk recession/sammenbrud. Knapheds-anomi kan knyttes tæt til fattigdom. Knapheds-anomi opstår bl.a. når store grupper af mennesker på grund af manglende økonomiske ressourcer ikke kan få tilgang til eller komme i besiddelse af de midler der skal til for at nå de mål som samfundet/kulturen anser som værdifulde.

37 Knapheds- samfundet

38 Klasse-anomi Mens knapheds-anomien er kendetegnet ved at samfundets institutioner og værdier bryder sammen, så er klasse-anomien et produkt af en klassedeling og et ulighedsprincip som skaber særlige grupper af fattige (fattige pga. hudfarve, religion, politiske holdninger e.a.)

39 Klasse- samfundet

40 Velfærds-anomi Velfærds-anomi ses i samfund med stærk økonomi, stærke institutioner og stærke værdier, hvor egentlig fattigdom ikke umiddelbart findes og hvor alle i princippet har fri adgang til de midler der skal anvendes til at nå de mål som samfundet betragter som værdifulde. Velfærds-anomi er et produkt af ikke at kunne leve op til de krav som kræves i et komplekst højteknologisk mulighedssamfund hvor adækvat navigation fordrer udvikling af meget stærke sociale, faglige og tekniske kompetencer. Hvis disse særlige kompetencer ikke er tilstede forhindres personen i at få adgang til de legitime midler der skal anvendes for at nå de kulturelle mål som samfundet betragter som værdifulde.

41 Velfærds- samfundet

42 4 hypotese-modellen

43 Konklusion Danske unge har i særlig grad en alkohol-forbrugs kultur og der er generelt uhindret og risikofri adgang til køb af rekreative stoffer som hash og andre feststoffer Det kan være problematisk for … a)…dem der har det svært (psykisk belastede, deltagere i dysfunktionelle sociale systemer eller ekskluderet fra samfundsbærende sociale systemer) og som måske finder at nogle rusmidler i særlig grad kan anvendes som copingstrategi. b)…dem der har en særlig disposition for at udvikle et afhængigheds- forhold til forskellige typer rusmidler At danske unge er blandt de mest forbrugende af rusmidler i Europa er ikke et udtryk for at de er mere belastede end unge i lande vi ellers kan sammenligne os med, men det er udtryk for en forbrugskultur som kan være problematisk for ovenstående to grupper af unge.

44 Litteratur 1 Baumrind, D (1991a). The influence of parenting style on adolescent competence and substance use. In: Journal of Early Adolescense, 11, 56-95. Baumrind, D (1991b). Parenting. Learner, AC Petersen & J. Brooks-Gunn (Ed’s), The Encyclopedia on adolescence. New York: Garland. 746-758. Weiss, LH & Schwarz, JC (1996). The relationship between parenting types and older adolescents’ personality, academic achievement, adjustment, and substance use. In: Child Development, 1996, 67, 2101-2114. ESPAD 1995, 1999 og 2003 (1996, 2000 og 2004). The ESPAD Report. Stockholm: Modin Tryck AB. Downes, D. & Rock, P. (1988). Understanding deviance. Oxford: Clarendon Press. Beck, U. (2001). World risk society. Cambridge: Polity Press. Beck, U. (2002). Individualization. London: Sage Publications. Dansky BS, Saladin ME, Brady KT, Kilpatrick DG, Resnick HS. (1995). Prevalence of victimization and posttraumatic stress disorder among women with substance use disorders: comparison of telephone and in-person assessment samples. In: International Journal of Addiction. 30(9):1079-99. Thompson MP, Kingree JB. (1998). The frequency and impact of violent trauma among pregnant substance abusers. In: Addiction Behaviour. 23(2):257-62. Deykin EY, Buka SL. (1997). Prevalence and risk factors for posttraumatic stress disorder among chemically dependent adolescents. In: American Journal of Psychiatry. 154(6):752-7. Grant BF, Dawson DA, Stinson FS, Chou SP, Dufour MC, Pickering RP (2004). The 12-month prevalence and trends in DSM-IV alcohol abuse and dependence: United States, 1991-1992 and 2001-2002. In: Drug and Alcohol Dependence. 11;74(3):223-34.

45 Litteratur 2 Deykin EY, Buka SL. (1997). Prevalence and risk factors for posttraumatic stress disorder among chemically dependent adolescents. In: American Journal of Psychiatry. 154(6):752-7. Andrews JA, Tildesley E, Hops H, Li F. (2002). The influence of peers on young adult substance use. In: Health Psychology. 21(4):349-57. Cleveland HH, Wiebe RP. (2003). The moderation of adolescent-to-peer similarity in tobacco and alcohol use by school levels of substance use. N: Child Development. 74(1):279-91. Curran PJ, Stice E, Chassin L. (1997). The relation between adolescent alcohol use and peer alcohol use: a longitudinal random coefficients model. In: Journal of Consulting and Clinical Psychology. 65(1):130-40. Guo J, Hill KG, Hawkins JD, Catalano RF, Abbott RD (2002). A developmental analysis of sociodemographic, family, and peer effects on adolescent illicit drug initiation. In: Journal of American Children and Adolescent Psychiatry, 41(7):41-7. La Greca AM, Prinstein MJ, Fetter MD. (2001). Adolescent peer crowd affiliation: linkages with health-risk behaviors and close friendships. In: Journal of Pediatric Psychology. 26(3):131-43. Musher-Eizenman DR, Holub SC, Arnett M. (2003). Attitude and peer influences on adolescent substance use: the moderating effect of age, sex, and substance. In: Journal of Drug Education. 33(1):1-23.

46 Litteratur 3 MULD 2002 (2004). Unges livsstil og dagligdag 2002. Nissen SB & Nielsen GA. Kræftens bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. http://www.cancer.dk/muld/rapporter/muld+rapport+3.asp http://www.cancer.dk/muld/rapporter/muld+rapport+3.asp Khantzian, E.J. (1985). The self-medication hypothesis of addictive disorder: focus on heroin and cocaine dependence. In: American Journal of Psychiatry. 142(11), 1259-1264. Khantzian, E.J. (1997). The self-medication hypothesis of substance use disorders: a reconsideration and recent applications. In: Harvard Review of Psychiatry. 4(5), 231-244. Measham F, Newcombe R, Parker H. (1994). The normalization of recreational drug use amongst young people in north-west England. In: British Journal of Sociology. 45(2):287-312. Measham F., Aldridge J & Parker H (2001). Dancing on drugs. Risk, health and hedonism in the British club scene. Free Associations Books, London. Parker H, Aldridge J, Measham F (2001). Illegal leisure. London: Routledge Davis, NJ. (1999). Youth crisis. London: Praeger. Nelson CB, Wittchen HU. (1998). DSM-IV alcohol disorders in a general population sample of adolescents and young adults. In: Addiction. 93(7):1065-77