Brug kroppen i psykiatrien Konklusioner fra en kvalitativ undersøgelse, 2008 Ane Moltke

’Brug kroppen i psykiatrien’ Udviklingsprojekt Mål: at fremme og kvalificere den kropslige ambulante og tværfaglige behandlingsindsats. Projektet finansieret af VEO midler / OPUS, Bispebjerg Hospital. Projektansvarlig: Ane Moltke, afspændingspædagog og master i voksenuddannelse.

Indholdet i oplægget Projektbeskrivelse og undersøgelsens karakter Konklusioner; a) Udbyttet af fysisk aktivitet b) Motivation og barrierer

Undersøgelsens baggrund Skizofreni angår ikke kun det der sidder mellem ørene

Undersøgelsens baggrund Overdødelighed blandt skizofrene på grund af hjerte-kar-sygdomme.(1) Tre ud af 4 psykisk syge har en fysisk lidelse.(2) Risiko for bivirkninger i form af overvægt, type 2-diabetes, træthed og uro. Symptombilledet medfører ofte en læderet kropsopfattelse. Inaktivt hverdagsliv. 50 % har et aktivitets niveau som svarer til en kørestolsbruger. (3) Referenceprogrammet for skizofreni Hvordan har du det”, befolkningsundersøgelse Region Midtjylland. En undersøgelse foretaget i Vejle amt har vist, at 50 % psykisk syge i behandler- og Botilbuds rehabilitering, har et aktivitetsniveau, der svarer til en kørestolsbrugers (Margit Sandberg og Margrethe Jensen, 2006) Referenceprogrammet for skizofreni Hvordan har du det”, befolkningsundersøgelse Region Midtjylland. En undersøgelse foretaget i Vejle amt har vist, at 50 % psykisk syge i behandler- og Botilbuds rehabilitering, har et aktivitetsniveau, der svarer til en kørestolsbrugers (Margit Sandberg og Margrethe Jensen, 2006)

Projektets opbygning Projektets varighed er 1,5 år, fra 1.11 .06 til 1.5. 08. Deltagerundersøgelse OPUS 7 patienter Følgegruppe Vidensformidling Tværfagligt personale Model-enhed Referencegruppe Informationsmateriale Vejledning, institut for psykologi og uddannelsesforskning, RUC

Projektets spørgsmål Hvorledes oplever deltagerne at kropslig aktivitet påvirker deres samlede umiddelbare tilstand? Hvad er fremmende for motivation for og engagement i en kropslig aktivitet? Hvilke barrierer findes for at være fysisk aktiv i dagligdagen, og hvad kan bidrage til at overvinde disse barrierer? 

Intervention Aktivitet 6 gange: Gåture, styrketræning, badminton, svømning, volleyball, fodbold Interview Interview

Undersøgelsesdeltagernes sammensætning 7 patienter, 3 kvinder, 4 mænd, mellem 20 – 30 år Diagnoser: 6 F.20 og 1. F.21 Symptombillede: 4 pos. 5 neg, 4 angst, 2 misbrug 5 motiverede, 2 skeptiske. Baggrund: 3 ”stille børn”, 2 meget fysisk aktive børn. Ingen aktive i uddannelse/ arbejde. 2 i støttet Boform, 5 i egen Bolig.

Metoder Kvalitative interviews ved interventionens begyndelse og afslutning. (semi-strukturerede, biografiske) Interviews i tilknytning til fysisk aktivitet og deltagende observation. Data indhentet fra behandlingsjournaler, vedrørende diagnose, sygdomsforløb, medicinering m.v.

Kvalitative metoder Eksplorativ tilgang (bred, afdækkende) Patienternes subjektive oplevelser, erfaringer og meningssammenhænge Viden i dybden (få deltagere) Nuancer og variation i deltagergruppen Helheder og sammenhænge Åbne kategorier som dannes undervejs Reference 2)Schmidt, L og Dyhr, L i; Koch, L og Vallgårda, s. red (2006): Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, Munksgaard Danmark 1)Eline Thornquist, Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene, Gads forlag, 2006.

Baggrund for kvalitativ metode Behov for viden om skizofreniens kropslighed Behov for viden om udbyttet ved fysisk aktivitet for skizofreni Behov for viden om hvordan en kropslig behandlingsintervention lykkes

Undersøgelsens muligheder og begrænsninger Undersøgelsen giver ikke viden om fysisk aktivitets effekt på afgrænsede symptomer, eller hvor stor en del af skizofrene patienter, der oplever et udbytte af motion.

Undersøgelsens muligheder og begrænsninger Undersøgelsen giver indblik i deltagernes erfaringer og oplevelser, hvilket er nyttigt for planlægning og tilrettelæggelse af fysisk aktivitet

Konklusion - Paradoks Fysisk aktivitet opleves som udbytterig og meningsfuld Der er betydelige barrierer og omkostninger ved fysisk aktivitet, der resulterer i at den i et for lille omfang finder sted

Det umiddelbare udbytte ved fysisk aktivitet Ændring i tilstanden i retning af Fra oplevet uro til højere grad af ro Kroppen mærkes tydeligere og mere positivt Øget grad af nærvær Mere energi og oplevet handlekraft Fra negative forventninger til oplevet tilfredshed

Konklusion Patienterne oplever at deres samlede tilstand ændres i positiv retning, hvis den fysiske aktivitet tilrettelægges under hensyn til deres sårbarhed.

Fysisk aktivitet opleves positivt Men…… hvorfor udføres den så ikke ?

Motivation og barrierer Ambivalens

Ambivalens Undren over at folk ikke forandre sig Motivationsteori, Miller og Rollnick (1) Undren over at folk ikke forandre sig ”Man skulle da tro…..”, Ambivalens Jeg vil gerne – jeg vil ikke Beslutningsregnskab Omkostninger og udbytte 1. Miller, W.R og Rollnick S. (2002) Motivationssamtalen, Gyldendals akademiske Bogklubber Miller, W.R og Rollnick S. (2002) Motivationssamtalen, Gyldendals akademiske Bogklubber

Ambivalens Der er væsentlige forhold ved patienternes sygdom og hverdagsliv, der vanskeliggør fysisk aktivitet. Barrierer Patienterne oplever en bedring af symptomer og dagligdag ved fysisk aktivitet. Udbytte

Ambivalens Barrierer og udbytte Kroppen kan mistes - enhed med kroppen Disintegration - samling Energiløshed - energi Socialt samvær; udfordring - drivkraft. Uro, angst - ro, tryghed Negative forventninger - tilfredshed Dårlige erfaringer - ønske om forandring.

Ambivalens: barrierer og udbytte Kroppen kan mistes – enhed med kroppen Kontakten til kroppen kan mistes og kroppen kan opleves som fremmed. At bruge kroppen kan give oplevelser af at være i nuet, at være et med kroppen.

Det føltes som om disse ting kom fra kroppen Jeg ville allerhelst være fri for at have en krop, helst ignorere den. Jeg havde aggressiv energi i kroppen, gav mig selv lussinger, bankede hovedet ind i væggen, ville finde en kniv… Det føltes som om disse ting kom fra kroppen Line 

Nicole Det snurrede i kroppen… Kroppen føltes levende, men jeg var træt. Nicole

Ambivalens: Barrierer og udbytte Disintegration og samling Bevægelse kan opleves som akavet og voldsomt. Sårbarhed over for stimuli. Relevant kropslig opmærksomhed og aktivitet kan bidrage til bedre evne til orientering og rumlig tryghed.

Jeg kan huske jeg gik mere oprejst og havde det lidt mere ”her kommer jeg og det er i orden”. At jeg fik mig selv igen, eller hvad man skal sige.   Så det var også sådan en venden tilbage til min krop på en måde. Og den der ret til at have en krop Eva

Ambivalens: Barrierer og udbytte Energiløshed – energi Sygdommen medfører mangel på energi. I tillæg kan medicinen give træthed og der kan være misbrug. Aktiviteten kan give oplevelser af energi og evne til at handle.

Der er en modsætning mellem at være psykisk syg og dyrke sport Jens

Jeg tror jeg fik mere energi af det og tog mere initiativ til at rydde op og lave mad, handle ind og sådan noget. Line

Ambivalens: Barrierer og udbytte Socialt samvær ; udfordring og drivkraft Social deltagelse kan medføre oplevelse af angst og tab af mening. Det opleves som motiverende at blive mødt, fulgt, accepteret og at være del af socialt fællesskab.

Man kan sige, at det sociale klart er den største barriere Man kan sige, at det sociale klart er den største barriere. Hvis der er nogen, der siger noget til mig, så er jeg bange for at jeg kan få sådanne nogle tankeblokeringer. Når vi spiller, så er man optaget af det og så glemmer man ligesom, at nervøsiteten er der. I Kæmperne er sådan en, hvad skal man kalde det, en holdånd. Bo

Ambivalens: Barrierer og udbytte Uro, angst – ro, tryghed Uro opleves som en kompleks enhed af tankeindhold og -form, følelser og kropslige reaktioner. Efterfølgende ro forbindes med tryghed og styrke

Jeg vil gøre hvad som helst for at undgå den følelse Line

’Ens muskler virker mere afslappede og ens hjerne bliver mere rolig’. Carsten Ja, altså det er noget med at turde at gå i biografen, og altså turde være til i verden på en eller anden måde. Eva

Ambivalens: Barrierer og udbytte Negative forventninger og oplevet tilfredshed Forudgående bekymring. Fokus på smerter, ubehag, træthed. Påtrængende tanker. Tilfredshed der giver glæde og øget grad af tro på sig selv. Ømhed opleves positivt.

..så hvis man kan mærke det sådan resten af dagen, så tænker man også, jamen, det er jo kun godt’. Altså at det giver selvværd ik’. Der er nogle ting, jeg skal i løbet af en uge og hvis jeg får gjort det, jamen, så er ugen ligesom lykkedes. Bo

Ambivalens: Barrierer og udbytte Dårlige erfaringer – ønske om forandring Skizofreni er ofte kendetegnet af gode og dårlige perioder. Deltagelse i fysisk aktivitet er under påvirkning heraf.

Motivation for vægttab, bedre form og mere aktivt hverdagsliv Dårlige erfaringer Vægtøgning og inaktivitet, trods gentagne forsøg på at skabe forandring Ønske om forandring Motivation for vægttab, bedre form og mere aktivt hverdagsliv

Men jeg er så stoppet.., startet op igen og så stoppet igen, startet op igen og stoppet.   Når jeg starter på noget nyt så er entusiasmen der, men så ryger entusiasmen og det bliver sværere at komme af sted. Og det har sådan fulgt mig siden.   Nicole

Det er min sunde fornuft, der fortæller mig, at det er en god idé, fordi jeg lærer nogle mennesker at kende, jeg kan blive tilfreds med mig selv og min aktivitet, og det kan måske få mig til at tabe i vægt. Carsten

Konklusion ”Når jeg skal af sted glemmer jeg hvor godt jeg har det bagefter” Nicole

Konklusion Kroppen udgør en del af problemet og er på sammen tid en del af løsningen

Konklusion Kroppen har positiv betydning for bedringsprocessen Der kan være væsentlige oplevede barrierer forbundet med at være fysisk aktiv Efterfølgende opleves oftest udbytte og tilfredshed En stor del af ambulante patienter vil have behov for støtte til at være aktive i hverdagen Der er behov for at udvikle nye kropslige behandlingsstrategier Der er behov for forskning.

Tak til Deltagere; Bo, Carsten, Jens, Line, Eva, Morten, Nicole Følgegruppe; Carsten Jürgensen, afspændingspædagog Jan Kampmann, professor, uddannelsesforskning Merete Nordentoft, professor, overlæge Mari Ann Sander Molano, cand. psych. Bodil Rasmussen, pædagogisk konsulent Referencegruppe; Dorthe Høst, forebyggelseskonsulent Nina Olsen klinisk fysioterapeut