Det truede og sårbare barn i obstetrisk afdeling

Formål: At personalet får fælles viden og referencer i forhold til observation og beskrivelse af den tidlige mor/far/ barn relation At personalet får fokus på den tidligt forebyggende tværfaglige indsats i forhold til forstyrrelser i den tidlige mor/far/barn relation

Specialteamet / Center for Sårbare Gravide Rigshospitalet Specialamb. 5 jordemødre socialrådgiver sygeplejersker obstetriker psykolog Svangre-barselsgang Amb. For spædbørn, BBH Afd. O / klinik for spiseforstyrrelser Affektiv klinik svangreamb Praktiserende læge Socialforvaltning Børnefamilieteam Neonatalafd.

Teamets målgruppe Alle former for tidligere eller nuværende psykiske diagnoser Skizofreni Maniodepressiv psykose Depression – affektive lidelser Angst OCD Anoreksi, bulimi – spiseforstyrrelser Fødselspsykose, Post partum depressioner Suicidalforsøg Personlighedsforstyrrelser

Psykosociale problemstillinger Incest eller andet seksuelt misbrug Krisereaktioner Psykisk syg mand Ung under 15 år Alvorlig sygdom fx epilepsi, cancer Tidligere traumatisk graviditets/fødselsforløb Tvivl om forældreevne Behov for tværfaglig indsats i samarbejde med socialforvaltningen, socialrådg., psykolog, sundhedsplejerske etc., som skal iværksættes i graviditeten

Susan Hart http://www.youtube.com/watch?v=Chj_qoSBB9M&feature=related

Psykologiske udviklingsfaser i graviditeten

Fantasiens betydning for tilknytning Barnet bliver til, når forældrene kan forestille sig det Relationen udvikler sig yderligere ved fantasier om: barnet partneren egen mor

Reaktivering af tidligere relations konflikter sker, når vi udsættes for stærke følelser, som under graviditet og barselstid

Meningen med en graviditet er ikke kun at et barn udvikles, men også at der parallelt udvikles et forældreskab

Bevidsthed om barnets fysiske nærvær, bevægelser og rytme Bevidsthed om barnets specielle adfærd Bevidsthed om barnets interaktive formåen Bevidsthed om barnet som fantasi

Fusionsfasen Omsorgsadfærd ift. foster Fokus på kropslige signaler Psykiske ændringer

Diffusionsfasen Stærkest tilknytningsadfærd Differentiering ift. egen mor og barn

Seperationsfasen Fokus på fødslen Ambivalens ift. Fødslen Angst for barnets tilstand

Daniel N. Stern, (f. 1934) Amerikansk psykolog. Har udarbejdet en nyere teori om barnets udvikling. Refereres også til i forbindelse med selvteori.

R.I.G. – systemet = Repræsentationer af Interaktioner (samspil) der er blevet Generaliserede. Barnet husker samspilssituationer som udgør en enhed af tid, sted og årsags-forhold og rummer handlinger, følelser og sansninger

Affektiv afstemning Forældrene aflæser barnets følelsestilstand og mærker det samme i sig selv Forældrene viser adfærd, som ikke imiterer, men korresponderer og varierer. Den er krydsmodal dvs. at barnets og moderens sanseområder oftest er forskellige Barnet aflæser forældrenes korresponderende reaktion og opfatter, at den er beslægtet med barnets egen oprindelige følelsesmæssige oplevelse

Still face eksperimentet http://www.youtube.com/watch?v=apzXGEbZht0&list=PL7246F9E2ADC35DE1&index=5

Tilknytningsteori John Bowlby (1907-1990) - engelsk psykiater og psykoanalytiker. Psykodynamisk, etologisk og biologisk grundsyn. Udvikler tilknytningsteorien René Spitz (1887-1974) Østrigskfødt amerikansk psykoanalytiker, der i 1940erne undersøgte hhv. børnehjemsbørns og fængslede kvinders børns tidlige udvikling. Udvikler teori om følelsesmæssig deprivation

Rene Spitz – filmklip af depriveret barn http://www.youtube.com/watch?v=VvdOe10vrs4

Tilknytningsadfærd spædbarnets medfødte kompetencer, der omfatter alle former for adfærd, der har til formål at vedligeholde nærhed og kontakt til omsorgspersonen(erne)

gråd

Adfærden aktiveres af angstprovokerende stimuli: Faktorer i barnet: sult, træthed, smerte, kulde og sygdom Faktorer i tilknytningspersonen: mor er fraværende, mor går eller afviser nærhed Faktorer i omgivelserne: fx høje lyde, skarpt lys, fremmede objekter eller mennesker – ”911 – hændelser”

Omsorgsadfærd

Indre arbejdsmodeller (internaliseringer) Forældrenes adfærd skaber forventninger hos barnet i forskellige situationer. Disse bliver gradvist internaliseret, og bliver derved en egenskab ved barnet Der skabes mentale repræsentationer af barnet selv, og betydningsfulde relationer Barnets model af selvet opbygges

Jeg har brug for at du støtter min udforskning ved at holde øje med mig, hjælpe mig og dele min glæde Jeg har brug for at du tager imod mig, når jeg kommer tilbage til dig ved at give mig omsorg, beskytte mig, nyde mig og tage vare på mine følelser DEN TRYGGE BASE - giver mig nærvær, forudsigelighed, stabilitet og opmærksomhed

Udforskningsadfærd Barnet søger væk fra omsorgsperson, går på opdagelse, og vender tilbage til ”den trygge base” med jævne mellemrum. Hvis basen ikke er tryg sker udforskningen sjældent eller aldrig Vekselvirkning mellem udforskningsadfærd og tilknytningsadfærd giver barnet erfaringer i at håndtere stress og angst. Hjælper barnet til nysgerrighed og motivation for læring

Desorganiseret tilknytning D Tilknytningspersonen kan være mishandlende/omsorgssvigtende, psykisk syg, psykologisk fraværende (misbrugende, depressiv), traumatiseret

Barnet har svært ved at organisere deres tilknytningsadfærd, så de føler tryghed og beskyttelse Bliver ekstremt oprevede og fortvivlede ved separation Udviser stærk frygt, forvirring og ængstelse ved genforening Oplever at tilknytningspersonen er farlig, samtidig med at rumme et sikkerhedsaspekt Opnår aldrig omsorg, trøst eller nærhed uanset strategi Barnet er dybtgående utrygt og udvikler ofte psykisk lidelse senere i livet

Forældre med tryg tilknytning som voksne og i egen barndom, har større muligheder for at skabe trygge bånd i forhold til egne børn. Jo mere reflekterende forældrene er, desto tryggere er barnet.

Metode til vurdering af tilknytning hos børn Strange situation test (SSP) udviklet af Mary Ainsworth http://www.youtube.com/watch?v=QTsewNrHUHU

Overlevelsesstrategier Angreb Flugt Frys / handlingslammet

Arousal Energiniveau – fysiologisk, følelsesmæssigt, adfærds- og opmærksomhedsmæssigt Styres bl.a. af det autonome nervesystem

arousal Hypoarousal – sløvhed, apati Hyperarousal – aggression, ophidselse, anspændthed

Mentalisering – theory of mind Fonagy : Mentalisering er en aktivitet i sindet, hvor mennesket fornemmer og danner en realistisk forestilling af et andet menneskes mentale tilstand

Mentalisering Mentaliseret affektivitet beskriver hvorledes affektregulering ændres gennem mentalisering

What to do???