Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Børn – og forældre - på hospital

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Børn – og forældre - på hospital"— Præsentationens transcript:

1 Børn – og forældre - på hospital
Psykolog Birgit Rasmussen Psykolog Lisbeth Gath Klinik for psykologi, socialrådgivning og pædagogik

2 Forældre på hospitalet
1980erne: Indlæggelse med forældrene Fra adskillelse til familieliv ”i et akvarium” Hvorfor skete den ændring? Forældre på hospitalet

3 Tilknytningsteoriens ”forældre”
John Bowlby: , født i London, psykiater og psykoanalytiker Mary Ainsworth: , født i Ohio, uddannet psykolog, Toronto, flyttede til London 1950 Samarbejde omkring udvikling af teori og metode Baggrund: Egne oplevelser, anden verdenskrig, kriminelle unge, hospitaliserede børn 1951, WHO: Rapport om betydning af tab og adskillelse Tilknytningsteoriens ”forældre”

4 Båndet mellem barn og forældre
Når vi møder et indlagt barn møder vi en hel familie – vi ser et samspil Spædbarn og forældre kan i psykologisk forstand forstås som en enhed Winnicott: ”There is no such thing as an infant, whenever one finds an infant, one finds maternal care.” Hos spædbørn er båndet til forældrene så tydeligt Båndet mellem barn og forældre

5 Tilknytning: hele livet
Uanset alder ser vi en tilknytning, en relation som har betydning for hvordan barnet reagerer på situationen under indlæggelsen Andre indflydelser; sygdommen i sig selv – hvordan det mærkes, hvor truende er sygdommen – men også den skal håndteres, både af barn og forældre Tilknytning: hele livet

6 Tilknytning som nødvendighed
Tilknytning: normal udviklingsproces der resulterer i båndet mellem barn og forældre Formål: vha. omgivelsernes regulering lærer barnet selvregulering (både fysisk og psykisk) Balance mellem at være i tryg havn og turde udforske verden Livslangt bånd; livet igennem kan det reaktiveres ved afstand eller bekymring Tilknytning som nødvendighed

7 Tilknytningsadfærd: alt det barnet gør for at opretholde fysisk og psykologisk kontakt til den nære voksne. Medfødt trang til at knytte sig Omsorgsfærd: alt det den nære voksne gør for barnet; en særlig optagethed af barnet hos forælderen Adfærden

8 Indre arbejdsmodeller – forventninger til andre (også personale
Indre arbejdsmodeller – forventninger til andre (også personale..) – betydning hele livet Tryg tilknytning (balance mellem udforskning og tryghed) Undgående tilknytning (nedregulering af tilknytningssystem) Ambivalent/ængstelig tilknytning (opregulering) Desorganiseret tilknytning (Main, 1986) tilknytningsmønstre

9 Tilknytning og psykisk sundhed
Er tryg tilknytning altid bedst? Køn (nogle undersøgelser), alder, miljø, ikke entydig sammenhæng med psykisk sygdom Desorganiseret tilknytning er bekymrende (mangel på strategi) Tilknytning og psykisk sundhed

10 Moderskabsindstilling (forældre)
Med forældreskabet får man en ny rolle i livet (Stern) – 4 grundtemaer/-opgaver: 1. Livsvækst: at holde barnet i live, sikre dets liv og trivsel Under indlæggelse: netop ikke at kunne sikre sit barn selv- afhængighed af personalet – taknemmelighed og frustration 2. Primær relatering: at turde involvere sig og knytte sig, stille sig til rådighed som tryg base for barnet Under indlæggelse: angst for at miste, svært at finde ro Moderskabsindstilling (forældre)

11 Under indlæggelsen med barnet
3. Støttende netværk: opretholde nære relationer til andre parallelt med relationen til barnet Under indlæggelse: andre relationer kan blive tilsidesat (svært at rumme andre når man har svært at rumme sig selv) 4. Reorganisering af identiteten: at gå fra at være barn af forældre til selv at være forælder Under indlæggelse: Brug for egne forældre igen. Følelsen af at gøre det godt nok får ikke samme næring. Frataget hverdag og arbejdsidentitet Under indlæggelsen med barnet

12 Afhængigt af forældrenes evne til omsorg – det gælder ikke om at barnet ikke må reagere men om at møde barnet og regulere det så godt som muligt (Main) Lydhørhed: forældrenes sensitivitet - ikke-sensitivitet over for barnets signaler; se tingene fra barnets perspektiv; parathed til at aflæse barnet, tolke adækvat og reagere relevant Accept – afvisning; balance mellem negative og positive følelser over for barnet; rumme afvisning, vrede osv. fra barnets side Samarbejde - indblanding; respekt over for barnets ønsker - kan være svært når barnets parathed til kontakt kan være påvirket; nødvendige indgreb Tilgængelighed - ignorering; fysisk og psykisk tilstedeværelse – ikke let når man føler sig usikker, afhængig af personalet samt der kan opstå forpinthed knyttet til indlevelse i barnet Barnets oplevelse

13 Tilknytning og alder Forventninger i forhold til alder og modenhed
Spædbørn: brug for at holdes, at modificere dets ubehag Småbørn: brug for at imødekommes, holdes og få forklaringer i ”pixi-bog” udgave. Skolebørn: brug for at imødekommes og kunne stole på det vi siger, at kunne udtrykke egne bekymringer og glæder Teenagere: brug for at blive forstået både som store og som små; de er midt i en almen udviklingsproces som kan forstyrres. Temaet: at veksle mellem udforskning og tryghed. Tilknytning og alder

14 Vurdering af andres tilknytning
Eget tilknytningsmønster – fortællingen om sit liv Vores kultur Vores professionelle viden Vurdering af andres tilknytning

15 Støtte til barn og familie
Hvordan støtter vi bedst den enkelte familie? Altid en mening med deres mestring Ved bekymring: søge fælles refleksion, nænsomhed overfor både barn og forælder Skabe et omsorgsfuldt rum, åbenhed over for at børn og familier er forskellige Støtte til barn og familie

16 Livsbegivenheder: F.eks: Holmes-Rahe skalaen, 1967: Tab af ægtefælle, skilsmisse, separation fra ægtefælle, fængselsdom, nært familiemedlems død, personlig skade eller sygdom, ægteskab osv. – helt ned til jul ”Daily hassles and uplifts”, Kanner, Coyne, Schaefer og Lazarus, 1980: Bekymringer om vægt og udseende, husholdningsarbejde, stigende priser, glemme/miste ting, for meget at gøre etc. Konklusion: ”Daily hassles” betyder mere end livsbegivenhed for psykiske symptomer Erfaringer fra arbejdslivet: Afbrydelser, for store/for mange krav etc. Stress

17 Stressorer og Beskyttende faktorer
Psykiske: Kvantitative, kognitive og emotionelle Fysiske, kemiske og biologiske Miljøbestemte beskyttende faktorer: Støtte, indflydelse, rolleklarhed, forudsigelighed, mening, tryghed, belønning og retfærdighed Personlige beskyttende faktorer: Arv, alder, køn og personlighed Stressorer og Beskyttende faktorer

18 Kort fortalt Børn og forældre er en enhed
Indlæggelse er belastende – på mange fronter Vær nænsom Kort fortalt


Download ppt "Børn – og forældre - på hospital"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google