Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie

Præsentationer af emnet: "Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie"— Præsentationens transcript:

1 Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie

2 Dagens læringsmål At deltagerne: Får indsigt i, hvordan de kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt som person og som en del af plejefamilien, herunder tage hensyn til følgerne af anbringelsen og andre særlige behov. Får indsigt i hvordan de kan understøtte stabilitet og sammenhæng i plejebarnets liv og drage omsorg for et barn i pleje. (Læringsmål, 2 og 3, kvalitetsmodellen 2, 5 og 6)

3 Mødet med plejebarnet Opsamling fra dagen før 9.15 – Fra barn til barn i pleje Pause – Gruppearbejde – Opsamling og fremlæggelser af gruppearbejdet – Rosa – Frokost – Plejebørns tilknytningsmønstre – Pause – Gruppearbejde og opsamling – Opsamling og afrunding på dagen

4 Spørgsmål Hvordan tror I det er at være pleje/aflastningsbarn?

5 Fra barn til barn i pleje
Den første svære tid den velforberedte flytning den uventede flytning den ubesværede flytning

6 Fantasi-rejsen At flytte mennesker

7 Gruppearbejde - hvad var sværest? - hvad var lettest?
Hvordan oplevede I at blive flyttet? - hvad var sværest? - hvad var lettest? Tag barneperspektivet og diskuter, hvordan I forestiller jer et barn kunne tænke sig at blive modtaget i en plejefamilie? Tag barneperspektivet og diskuter, hvordan I forstiller jer at egne børn kan forholde sig til at modtage et pleje/aflastningsbarn i familien.

8 Roller, regler, normer og dagliglivets selvfølgelige rytmer
Forskning viser, at krav om total adfærdsforandring – om tilpasning til en snæver norm for normalitet – avler frustration og modstand, og i sidste ende kan være skadelig for individets, her plejebarnets selvværd, livsglæde og udviklingsmuligheder såvel som for dets integration. (Delanty 2003, Kelly & Gates 2013)

9 Gensidig tilpasning er ikke noget, man gør én gang for alle, men en kontinuerlig proces, som fordrer løbende inddragelse af og hensyntagen til barnets oplevelse af og ønsker til livet i plejefamilien. Personlige oplysninger: familiemæssige forhold, økonomiske forhold, uddannelsesforhold, forældrenes arbejds- og ansættelsesforhold, boligforhold, CPR- nr, sociale forhold, osv………….. Igen er listen ikke fuldendt. Private forhold: Race, religion og hudfarve. Politiske forhold, seksuelle forhold, straffe forhold, helbred, misbrug o.l. osv………… Igen er listen ikke fuldendt. Vi har også tavshedspligt i dette rum.

10 Identiteten som barn i pleje
ikke noget man har inde i sig de andres blik genstand for professionelt samarbejde og ”kampe” andre som mig Side 83 i Plejefamilie, gaver og opgave-

11 Filmen om Rosa

12 Frokost Det socialtilsynet godkender til er de generelt godkendte plejefamilier og kommunale plejefamilier. Kommunerne godkender de konkretegnede plejefamilier og netværksplejefamilier.

13 Plejebørns tilknytningsmønstre
Hvad forstår I ved tilknytning? Menneske barnet fødes ufærdigt og hjælpeløst. Tilknytningsmønsteret dannes indenfor de første leveår. Tilknytningssystemet er en medfødt adfærd – instinktivt adfærdsmønster, der har to formål: 1. sikre barnet holder sig tæt på forældrene, 2. det aktiverer forældrenes medfødte omsorg. Barnets tilknytningsadfærd udløses, når det oplever angst, eller ubehag – både overfor virkelig fare og farer der indebærer øget risiko for fare. Genstand der pludselig dukker op. Overraskende lyde. Fremmede og ukendte ting. Mørke, det at være alene. Når tilknytningssystemet aktiveres, sætter alle andre adfærdssystemer ud og nærhed til forældrene er vigtigst af alt. Tilknytningsadfærden vokser vi ikke fra = indre arbejdsmodeller. Men de kan ændres langsomt over tid. Tilknytningsadfærd er i den ikke bevidste hukommelse (krybdyrhjernen) Den der er sammen med barnet de første måneder, er barnets primære tilknytningsperson – mor/far, plejeforældre.

14 Tilknytningsmønstre Tilknytningsteori er oprindeligt udviklet af psykoanalytikeren John Bowlby. Vi taler om 2 tilknytningsmønstre: Tryg tilknytning. Utryg tilknytning. John Bowlby, , engelsk læge og psykoanalytiker. Det er i tilknytningsmønsteret, vi kan se hvordan vores indre arbejdsmodel er. Tilknytningssystemet er særligt åbent de første år. Tilknytningsevnen vedvarer livet ud.

15 Tryg tilknytning Forældreomsorgen er omsorgsfuld, barnet anerkendes, spejles, trøstes og afstemmes følelsesmæssigt, barnet stimuleres og tilskyndes til at opdage og udforske verden, barnet beskyttes og dets basale behov dækkes. Barnet søger sine omsorgspersoners omsorg, beskyttelse og accept ift. at udforske verden. Barnet ”kalder” på behovstilfredsstillelse. Barnet viser basal tillid til, at andre vil det noget godt. Barnet skelner imellem sine trygge omsorgspersoner og fremmede. Plejeforældrene modtager sjældent et plejebarn med et trygt tilknytningsmønster. Power pointen beskriver fremmedsituationen, hvor Bowlbys elev, Mary Anisworth, lavede et studie hvor hun kigger på hvordan barnet reagerer når primær omsorgsperson forlader rummet og kommer tilbage igen. Barnet har en tryg base, hvor forældrene er tilgængelige, sensitive og lydhøre – dette giver barnet en indre arbejdsmodel der er: Jeg kan stole på andre. Jeg er værd at elske og er betydningsfuld for andre. Min verden er tryg. Barnets adfærd ved det trygge tilknytningsmønster: - Barnet har en naturlig kontakt til nye og kendte voksne. - Barnet vil gerne prøve nye ting. - Barnet vil leg rolle og regellege, relateret til voksenverdenen. - Barnet føler sig tryg i en uvant situation.

16 Utryg tilknytning Utryg afvisende undgående tilknytning
Utryg ængstelig ambivalent tilknytning Utryg desorganiseret tilknytning

17 Afvisende/undgående tilknytning
Forældreomsorgen er præget af distance, afvisning, fordømmelse og kritik. Forældrene har overladt barnet til sig selv i for høj grad. Forældrene er ikke følelsesmæssigt tilgængelige. Barnet kan opleve sig devalueret, ignoreret, ”ikke god nok”. Slutteligt holder barnet op med, at søge kontakt og vil finde måder, at selvregulere, trøste og stimulere sig selv. Selv hvis barnet bliver bange, vil det undgå, at vise sit behov for beskyttelse og tryghed. Barnet vil over tid have en oplevelse af ikke, at have brug for andre og evt. isolere sig. Utryg undgående: barnet holder fysisk og følelsesmæssig afstand til tk-person. Barnet skruer ned for sin tilknytningsadfærd, skjuler sine følelser, fordi det er blevet afvist af tk-person, når det har vist følelsesmæssige behov. Barnet tilpasser sin adfærd, for ikke at fremkalde en afvisning. Håber at kunne få en smule nærhed, fra den uvillige tk-person. Barnet lærer at tænke over situationen, men er dårlig til at tolke egne og andres følelser. Kan være de stille børn, som trækker sig i kontakten, er på vagt overfor forventninger og tilpasser sig. Disse børn kan umiddelbart synes trygge og selvstændige. Barnet kan fremstå som: indelukket. Leger meget med sig selv, eller ved siden af andre. Taler ofte med sig selv uden krav om andres svar. Har få kontakt personer. Finder mønstre der er sikre, for barnet. Lukker af i konflikter Laver sig ”en som om verden” Forældrestilen er: har svært ved stærke følelsesudtryk, viser afstand til barnet, når barnet viser følelser, sætter selvstændighed højt. Opmærksom på ting, forhold, kan virke kølig. Ida: De børn der er usynlige, de aflæser situationen, de stille børn. Her skal i se bag om adfærden og byde dem ind i samværet, ved at være vedholdende og tilbyde jeres samvær, uanset hvor meget i afvises. I skal indføre faste rutiner, som morgenmad, madpakke, lektielæsning, aftensmad, putte situationen, badesituationen, osv. De samme rutiner hver dag i laaaaaaaang tid. Referer til teksten til i dag. Plejeforældrene skal udvise tålmodighed, ift. komme ind på barnet. Forstå at der er tale om en mestringsstrategi, når barnet afviser dem og ”kan klare sig selv”. Plejeforældrene skal blive ved at tilbyde sig og vise, at de vil barnet. Find aktiviteter, der ikke indebærer direkte én til én samspil. Litteratur henvisning: Inge Holm

18 Ængstelig ambivalent tilknytning
Forældreomsorgen er præget af uforudsigelighed. Forældrene er ofte mere optaget af egne indre tilstande. Forældrene fremstår ustabile som omsorgspersoner og det er uvist for barnet om det mødes med trøst og stimulering eller ej. Barnets mestringsstrategi bliver at skrue op for tilknytningsadfærden og være konstant årvågen og insisterende ift. at få forældrenes opmærksomhed. Barnet klamrer sig til omsorgspersonerne og evt. andre voksne og er meget appellerende ift. at få omsorgen, samtidig har barnet svært ved at modtage omsorgen, da den underliggende ængstelighed og manglende tillid til, at få dækket sine behov overtager. De forventer at blive afvist. Utryg ambivalent: Skruer mest muligt op for tilknytningsadfærden. Barnet ved ikke om tk-personen er tilgængelig, sørger derfor at tk-person er til rådighed hele tiden. De børn vi kan tænke er opmærksomhedskrævende. Barnet kan fremstå som: Barnet afprøver tryghedspersonen. Barnet har vanskeligt ved at blive i en leg. Barnet er bange for at blive forladt. Adskillelsesangst. Barnet kan være meget spørgende i nye situationer. Barnet kan være meget afprøvende i leg med andre. Forældrestil: Har svært ved stærke følelsesudtryk, viser afstand, når barnet udtrykker følelser, sætter selvstændighed højt. Opmærksom på ting, forhold, kan virke kølig. Bettina: Det er de børn der hænger i gardinerne. De kan fremstå som opmærksomhedskrævende og de børn der kræver jeres samvær og tilstedeværelse det meste af tiden. Her skal i se bag om adfærden, hvad vil han/hun sige mig lige nu. Kigge efter sprækker i samværet, hvor opmærksomheden er tonet ned. Anerkende denne adfærd og derigennem vise at der er andre måder at få kontakt på. I skal indføre faste rutiner, som morgenmad, madpakke, lektielæsning, aftensmad, putte situationen, badesituationen, osv. De samme rutiner hver dag i laaaaaaaang tid. Arbejde med struktur og adskildelse, eks. gå ud med skraldespanden, hvor barnet sidder i vinduet og kigger. Plejeforældrene skal være yderst opmærksomme på stabilitet som personer, i familien og i dagligdagen. Så få udsving som muligt. Plejeforældrene skal være opmærksomme på, at barnet igennem en lang periode har brug for at de er tilstede og tilgængelige. Plejeforældrene skal kunne håndtere at barnet er meget insisterende på kontakt, på en måde så barnet ikke føler sig afvist og forkert. Plejeforældrene skal være tydelige og italesætte f.eks. når de går og kommer. Plejeforældrene skal forsøge at være på forkant ift. plejebarnet.

19 Desorganiseret tilknytning
Forældreomsorgen er præget af kaos, uforudsigelighed, involverer evt. vold, overgreb, trusler, straf, skift mellem ekstreme mentale tilstande. Barnet har svært ved, at finde en brugbar mestringsstrategi, da forældrene, som barnet søger tryghed ved, samtidig er farlige for barnet. Barnets indre er kaos, barnet har ingen tillid til at andre vil det noget godt, barnet bliver hypersensibelt, manglende fornemmelse for fare, manglende evne til at mærke sig selv, kan have mange følge påvirkninger ift. mental og fysisk trivsel og sundhed. Desorganiseret: Barnet kan have oplevet vanrøgt, overgreb fra tk-personen og er bange for personen. Barnet splittes mellem at flygte og søge beskyttelse hos tk-personen. –dilemma. Barnet er i belastede situationer ude af stand til at organisere sin adfærd, for at få følelsesmæssig støtte. Barnets tk-adfærd bliver forvirret og modsætningsfuld i og med barnet både søger væk og nærmer sig tk-personen. Barnet kan fremstå som: Barnet kan ikke fordybe sig i ting/situationer. Barnet kan være straffende i sin adfærd. Barnet vil gerne styre. Barnet har svært ved at håndtere stess. Forældrestil: Tk-personen fejltolker hele tiden barnets signaler og reagerer eks. med vrede eller angst, når barnet er ked af det. Mikkel som I har læst til i dag: Disse børn kommer også i pleje. Igen kigge bag om adfærden, have øje for de små sprækker med adfærd, som skal forstærkes. Skab forudsigelighed for barnet, med lavt stressniveau. Hav øje for barnets følelsesniveau og mød barnet her. Eks. sæt ord på de følelser i tænker der er på spil for barnet. Husk at sige: jeg tror du er……..nu. Giv eks. på et sådant barn. Plejeforældre vil sjældent modtage et barn med et desorganiseret tilknytningsmønster. Der vil i så fald oftest være tale om en kommunal plejefamilie, der følges meget tæt af supervisor m.v. Det vil kræve en helt særlig grad af robusthed, stabilitet, ro, tålmodighed, familiestruktur, koordination imellem plejeforældrene, tydelighed, forudsigelighed m.v.

20 Når vi taler om tilknytningsforstyrrelser, er der tale om svigt i omsorgen
Fysisk Psykisk Aktivt Vold, seksuelle overgreb Ydmygende tiltale, fastlåst negativ rolle Passivt Mangel på mad/drikke. Mangel på hjælp med grundlæggende hygiejne som ren ble, rent tøj osv. Understimulering, fravær af udviklingsfremmende voksenrelation Eks. på svigt i omsorgen. Filmen ”der kommer en dag”. De drenge der var anbragt på Godhavn var udsat for aktiv fysisk og psykisk omsorgssvigt. Samtidig var de udsat for passiv fysisk og psykisk omsorgssvigt, men nogle af dem havde fået nogle basale behov dækket inden de kom. Hvornår vil en kommune anbringe akut, ud fra disse tegn på omsorgssvigt? ”Skynde sig langsomt.” Youtubeklip: Er du mors lille dreng. I skal høre en historie om lidt, prøv at have øje for om der er tale om passiv/aktiv fysisk og psykisk omsorgssvigt. Hvad lægger i mest mærke til.

21 Camilla og Sofie

22 Gruppearbejde I skal have Camilla i pleje.
Hvilket tilknytningsmønster er mest dominerende hos Camilla, og hvad ser I af andre tilknytningsmønstre hos hende? Hvordan vil I møde et barn som Camilla? Hvilke ressourcer ser I hos Camilla? Hvor kan I blive udfordret? Gruppearbejde: Ved mange grupper, kan der deles op, så alle kigger på tilknytningsmønstre. Nogle grupper fremlægger hvilke tilknytningsmønstre der er tale om og hvordan de vil møde et barn som Camilla Nogle grupper fremlægger hvilke ressourcer og udfordringer de ser i forhold til Camilla Ved få grupper laver alle grupper alle spørgsmål.

23 Refleksionsspørgsmål til logbog
Brug 5 min. på at skrive i logbogen. Hvad har jeg fået af ny viden i dag? Hvad har undret mig? Hvilke begreber var de vigtigste i dag?

24 Afrunding på dagen Hvad har dagen bragt?

25 Afslutning på dagen Hjemmearbejde til næste gang: - Beskriv hvordan du forstår mentalisering. Beskriv en episode, hvor du mentaliserede. Artikel: Anerkendelse eller ros, en lille men vigtig forskel, af Lanneia Meldgaard. Tak for i dag, kom godt hjem. Når logbøger er valgt som redskab i uddannelse af plejeforældre, har det et dobbelt sigte. et redskab til evaluering og dokumentation en undervisningsmetode, der knytter an til refleksion over læreprocesser. Refleksionsspørgsmål til logbog i undervisningen. Hvad har jeg fået af ny viden i dag? Hvad har undret mig? Hvilke begreber var de vigtigste i dag?