Bolig & fænomenologi 22.11.2010 Carsten Friberg

1. Lidt om fænomenologi og spørgsmål om bolig 2. Hvad er fænomenologi 3. Fænomenologiske spørgsmål om bolig og hjem 4. Transitbolig

Fænomenologi: En måde at arbejde på Centrale slagord: »sætte i parentes« »til sagen selv« »eidetisk variation« Nogle gevinster af fænomenologien: - stille kritiske spørgsmål - skærpe opmærksomhed og sensibilitet

»sætte i parentes« Hvilke forestillinger om bolig har vi »sætte i parentes« Hvilke forestillinger om bolig har vi? Hvad bruges den til, hvilke behov, hvem skal bruge den…? Er vi opmærksomme på det, eller ligger vi under for vanens magt? Skal den være, som vi mener, den skal være? Eller er vi begrænset af vores fordomme og forestillinger og overser, at verden rummer andet og mere, end vi lige tror…?

Hvor kommer vores forestillinger fra? Os selv, og vores bolig/-ideal; omgivelser (familie, venner…); magasiner, tv, smagsnormer fra de steder vi færdes…

F.eks. hjemmearbejdspladsen Er det vigtigt i det moderne hjem? Har den moderne/fremtidige familie behov for at indrette en sådan plads? Påvirker det brugen af boligen? Eller er det kun et lille mindretal, der har behov, men andre bliver påtvunget det?

Vanens magt… Hvad forestiller vi os ? Hvad kan vi egentlig forestille os? Hvad skal boligen indeholde? Hvorfor netop den ruminddeling og de funktioner?

»til sagen selv«

Hvad er egentlig sagen? Hvad er bolig ? …husly …hjem …opholdssted

»eidetisk variation«

Hvor meget eller lidt skal der til, for at vi ikke længere taler om bolig?

Hvad er fænomenologi? Filosofi som streng videnskab »til sagen selv« Sætte parentes omkring det vi ved for at lade sagen træde frem som fænomen og ikke som noget allerede på forhånd (begrebslig) bestemt. Fx forestillingen om at vi erkender ved at få mentale repræsentationer af objekter formidlet via sanseindtryk gennem nervebaner til hjernen. Vi må se på fænomenerne, som de foreligger, og samtidig »få øje« på betingelserne for, at vi ser dem, dvs. få indblik i dem. Modellen med forestillinger er ikke noget vi ser, på samme måde som vi ser ting (vi ser ikke forestillinger, vi gør os dem); for at fænomenerne foreligger for os må der være en bevidsthed, der kan gøre noget. Edmund Husserl, 1859-1938

 Repræsentationsmodel: Vi modtager sansedata og danner os et forestillingsbillede af det sansede Fænomenologi: Intentionalitet. Vi er aktivt involveret i vores omverden; vores handlinger, opfattelser osv. er altid med en intention / en hensigt. Repræsentationsmodellen rummer to led: iagttager og det iagttagede, og en distance; intentionalitet betyder engagement. Vi har en omgang med tingene, som går forud for beskrivelsen af erkendelse. 

Vi ser ikke blot en række af fænomener, men fænomener, der er ordnede på bestemte måder. Hvis ikke der var orden (hvis alt var kaos), ville vi ikke kunne forstå noget! …hvis vi kun hørte toner hørte vi ikke musik, men kun lyde. Men hvad ligger til grund for den orden? Hvordan identificerer vi noget som noget – og ser at noget ligner andet? Hvor kommer identitet fra? Modtager vi indtryk og ser, de ligner? Eller må vi have evnen til at se lighed på forhånd?

Er det spørgsmål om hønen og ægget…? Hvis tænkning opstår af behandling af data, så begynder en computer vel også at tænke…? Hvis vores tænkning blot er sum af data, hvorfor tænker vi så ens, selvom vi har forskellige indtryk…?

Nietzsche (1844-1900): Vi slipper ikke af med Gud, så længe vi har grammatikken Sproget rummer en orden / et hierarki Vi giver noget forrang (subjekt – prædikat) Heidegger (1889-1976): Betingelser er sprog og tid Vi kan ikke tænke og tolke uden sproget, og det sætter begrænsninger for, hvordan vi gør. Tiden og historien er vores betingelser: vi er del af en traditions måde at forstå på.

Grunderfaringer gøres i livspraksis; når vi sætter dem på begreb, tildækker vi dem. Et begreb handler om at få greb om sagen, men spørgsmål er, om det er det rette greb, og om vi ser den samme sag. Begrebernes historie fortæller mellem linjerne en historie om vores praksis og forsøg på at forstå den; hvis vi stirrer på begreberne, stirrer vi os blinde! Vi skal også kigge andre steder hen.

Fænomenologi er ikke læren om fænomenerne, men en tolkning af fænomenerne. Vi har altid længe været i gang med at forstå verden før vi tænker over den – i stedet for at se den som (videnskabeligt) objekt må vi se på, hvad vi allerede gør i vores praksis.

Hvordan ser vi landskabet? Med hvilke »briller«? Ser vi forskelligt på udflugt, som landmand, som naturvejleder osv.? Hvordan ser I en bygning nu? Som før I startede på studiet – eller med en viden, I har fået? Kan vi sætte parentes omkring vors viden, og lade fænomenerne komme til deres ret? Og blive bevidst om betingelserne for vores blik?

98weeks …a project space located in the Mar Mkhael area of Beirut. PROJECT SPACE ADDRESS: Naher street, (Jisr el hadid), Chalhoub building, n 22 - Ground floor, Facing Spoiler Center, dead end street at the corner of Anthurium flower, Left side, corner bldg. Vi er vandt til at have bestemte »blikke« på tingene – fx at se efter bestemt orden/mønster, efter bestemte elementer osv. Fx når vi orienterer os

Et nøgleord fra Heidegger er befindtlighed: Vi forholder os aldrig neutralt og uengageret til verden; omgivelserne er med til at præge os. Vi befinder os altid i situationer, og vi befinder os (= føler og tilpas) på forskellige måder i dem. Merleau-Ponty: Vi er kropsligt og handlende engagerende i verden. Vi har en forståelse af verden, før vi gør den til genstand for beskrivelser og beherskelse: livsverden.

I livsverden indretter vi os – vi skaber os et hjem. Heidegger: At bygge en bolig er at indrette noget til vores behov, det er at give vores konkrete behov og forståelse en konkret skikkelse. At bygge er at frembringe det sted, vi har vores liv. Hvad gør noget til et hjem for os, og hvordan opfatter vi det, når vi står over for det fremmede hjem? Cairo / Tlapa, Mexico / Fribourg, Schweiz

Fænomenologiske spørgsmål om bolig og hjem »sætte i parentes« »til sagen selv« »eidetisk variation« Parentes om det vi plejer at forestille os; Hvem er boligens brugere? Hvad er konteksten for dem – historisk, social, kulturel, politisk Ligner deres behov, ønsker og forventninger dem, vi selv har, eller forestiller os noget på deres vegne? Hvorfor er fx så mange boliger (kerne)familieboliger i en kultur med hastigt ændrede behov?

…eller så styret af nogle bestemte parametre for god smag: lys… enkelt og rent… VM-huset ► ◄ M2 Cebra M2 Dorte Mandrup ▼

Force4 Netværksboligen Undersøgelse af boligønsker fra andre typer end kernefamilier og singler - voksne uden børn der deler bolig - voksne med delebørn - familier med børn med fællesskaber

Fælles: diskuterer spørgsmål om offentligt og privat Hvor går forskellige menneskers grænser - og kan arkitekturen også være med til at bearbejde grænserne? Er det et socialt eller kulturelt spørgsmål? Eller geografisk? Folks vaner – eller personlige temperament? Force4 Boase

Handler naboskab om at blande sig eller blande sig uden om? Er danskere / skandinaver netop nogle der blander sig (og vi vil gerne have fred for andres indblanding)? Fungerer forestillingen om fællesområderne i virkeligheden som i forestillingen? Lys og luft som ideal, men er det også realitet? Højstrup, Odense Torpedohallen

Alle får sin altan – men hvor er alle? Og samtalerne i samtalekøkkenet Fællesskabet i alrummet… Reproducerer vi stereotype drømme og glemmer virkeligheden???

Vores idealer om privat og offentligt har ændret sig gennem historien ◄ Typisk romersk privathus fra republikansk periode (o. 300 f.Kr.) Pariserpalæ 17. årh. ▼

Er det fælles / offentligt i DK underlagt streng kontrol – for funktionalitet og æstetik? - alt skal være styret og pænt… og gælder det også for indretningen af det private?

Er kontrol et underliggende dogme for det skandinaviske? Rod og sammenstød kritiseres – dårlig planlægning, manglende detaljer osv.

Ofte finder vi jo livet der, hvor der er plads til at lade det udfolde sig – uden de planlagte rammer (og begrænsninger) …eller er det en »byfordom« - forskel på by og forstad? handler uenighed om byens udvikling om sammenstød mellem forskellige mentaliteter og livsformer?

Hvad er sagen »bolig«? At sætte den i parentes handler om at udfordre de vante forestillinger og blive opmærksom på dem: mødet med det anderledes (andet sted, anden tid) kan være hjælp – hvorfor gør de sådan? – hvorfor gør vi? Er boligen hjem, beskyttelse, base, repræsentation…? Er den individuel, kollektiv?

Heidegger, rum er en rømning – vi rømmer et sted i skoven for at indrette os. Når vi bygger, giver vi fysiske rammer til vores forståelse af os selv. Hvad handler den danske forståelse udtrykt i boligen om? At give form til en forestilling om at bo?

Tony Chakar, borgerkrigen i Libanon sætter sig efterfølgende spor i husene; man reagerer på de forskellige elementer: vindue er utrygt, indre fordelingsgang et sikkert rum.

Tiden sætter forskellige spor: forskellige tider har forskellige behov og forventninger Lige som klima, funktioner, forestillinger, ideologier osv. Vanskeligheden er at læse vores egne spor – hvad bestemmer det, vi selv synes er selvfølgeligt og forventeligt?

Hvordan afgrænses den i forhold til andet – til det der er ude? Er grænsen en fysisk barriere? En beskyttelse, et territorium, en ejendom? Er vindue en adskillelse eller er det en forbindelse? Og hvad er væggene? Beskyttelse, klimaskærm, lydskærm…

Beirut: altanen bliver om sommeren det vigtigste rum

Danmark – hvad er det vi vil med det derude? Udsigt? Kontakt med omverden? Eller til at blive kigget ind ad?

Er det det der, vi så gerne vil kigge på…?

Nogle fænomenologiske »dyder« Undren; - at spørge til det velkendte: Hvad er det, vi plejer at gøre, og hvorfor egentlig det? Undgå at bedømme for hurtigt, hold i stedet fast i det iagttagede. Undgå at falde tilbage på det sædvanlige – udfordre det, man synes er indlysende og ikke kan være anderledes. Langsomhed; - kredse omkring sagen og lad den komme til orde; se på hvad man selv har med, og lad det blive udfordret. Gå også ad andre veje end de sædvanlige – variation og afprøvning kan give nye perspektiver. Pas på genkendelse; - det hindre opmærksomheden, fordi vi føler vi får noget på plads, når vi genkender det. Se efter det anderledes og skæve og tag det alvorligt. Måske er det dårligt, men giv det en chance.

Konteksten - hvem skal bruge dem, hvem er de, hvor kommer de fra? Kay Fisker Accademia di Danimarca 1967 Transitbolig Spørgsmål Konteksten - hvem skal bruge dem, hvem er de, hvor kommer de fra? - hvad er deres forventning til bolig? - hvad forventer de med hjem? - hvad skal de bruge – hjem eller opholdssted? Hvem er værten? Skal det kunne mærkes? - hvad skal tilbydes og hvilken historie ønskes fortalt? Giorgio Barrera

Hvad betyder funktionerne? er soverum, badeværelse, køkken, evt. plads til ægtefælle og børn (eneste) minimumskrav? Er det et hotelophold i lang tid? Skal der kunne sættes personligt præg på det? Og samtidig være fleksibelt i forhold til den næste Skal vores gæst indgå i sammenhænge? Vil han/hun det? Hotel Fox Mitaka, Japan, Hotel Puerta america, Marid