Anders Holm Sociologisk Institut, Københavns Universitet og

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Hvad er behovene i Danmark?
Gammelheds-Philosophy
Overordnet målsætning:
Hjerterum og opsøgende funktion
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Set i forældreperspektiv
At have øje for alle tanker om børn og palliation 15. november 2013
Vi er overbevist om at livet vil være perfekt når vi bliver gift og får et barn......og et til.... Så bliver vi frustrerede over at vores børn ikke er.
TPG handleplans-skema
Natur og science i børnehøjde.
Projektet ELI – Effekter af Efteruddannelse af Lærere i Indskolingen – er en workpackage under Center For Strategisk uddannelseforskning –
Livsvilkår for børn på asylcentre
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
? At sige NEJ Vrede uden autopilot Integritet & Samarbejde
Sprogpakken Tosprogede.
Det svære liv i en sportstaske
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Læringsstile og lektier
Informationsmøde tirsdag den 4. december 2012
Buskelundskolens børnehave Fokus for år
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
God trivsel = God læring
Sprogvurderinger af 3-årige
Social mobilitet er bremset op
2 år og 3 måneder i skole. 1 år og 3 måneder i praktik.
Børns udvikling Af Sasja og Caroline.
Skolereformen Overordnede mål:
Kan daginstitutioner gøre en forskel. v
Sprogtilegnelse d Ida Marie Holm.
Hvad render vi rundt og laver?
Velkommen.
Pædagogers identifikation af socialt udsatte børn i dagtilbud
Kvalitet i arbejdet med anbragte børn og unge
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
- En rigtig god idé! Bevægelse i hverdagen på Høje Gladsaxe skole
TIDLIGE INDSATS – HVAD VED VI OG HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
- Genteknologi Perfektionisme eller forbedring?
Temaeftermiddag om design af sociale læringsmiljøer.
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
En gennemgribende upstream intervention - hvorfor er det den bedste måde at fremme uddannelse for bæredygtig udvikling i danske folkeskoler? Linda Risager.
Psykiatriskole for pårørende - Autisme
Forskningschef Niels Ploug, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Socialpolitisk årsmøde 2007 Lige muligheder for udsatte børn og unge.
Institut for uddannelse og pædagogik (IUP) Aarhus Universitet
Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Barndommen er fremtiden Fremtidens institutioner 2015
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Inklusion Noget der sidder mellem ørerne. Alt er en del af noget større Inklusion er et fælles ansvar – ikke kun noget lærere og pædagoger skal beskæftige.
Social kompetence Oplæg den 28. Oktober 2008 Kildevældsskolen Per Schultz Jørgensen.
Skoleparathed Sunds skole.
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Peter Westmark Relationskompetence - det er de professionelle voksne der ansvar for kvaliteten af relationen STU - Træf Den
Tid.
Børns udvikling Indholdsfortegnelse Finmotorik & grov motorik Vækst
1 Sociale forskelle i valg af videregående uddannelse Trond Beldo Klausen, lektor, Aalborg Universitet Odense 26. november 2009.
Er foreningerne for alle – eller bare for de fleste?
Børn og voksnes rettigheder.
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far
Kommunikation Hvad er det og hvordan udvikler vi bedst muligt sproget sammen med vores børn? Hej jeg hedder Mette og er dagtilbuddets sprogvejleder, jeg.
BUPL’s syn på små og store institutioner
HANS CHRISTIAN ØRSTED Lavet af: Emil og Astrid. FAKTA OM H.C ØRSTEDS LIV Hans Christian Ørsted han vidste ikke hvad han skulle bruge sit elektromagnetismen.
Lavet af: Emil og Astrid
En god start på livet – i dagplejen
Forebyggelsesarbejdet i dagtilbud DB DB Topmøde 15. april 2016
Sociale forskelle i valg af videregående uddannelse
Læringslokomotivets forældresamarbejde
Præsentationens transcript:

Inklusion i daginstitutioner – kan man det – og hvad får man ud af det? Anders Holm Sociologisk Institut, Københavns Universitet og SFI-Det nationale forskningscenter for velfærd gladsaxe - inklusionskonference

gladsaxe - inklusionskonference I lang tid har mange forskere ment at vejen til succes gik gennem den enkelte persons IQ gladsaxe - inklusionskonference

gladsaxe - inklusionskonference Intelligens består af to komponenter – ”gode” gener og gunstige miljøpåvirkninger – begge dele er der mere af i social gruppe 1 end i social gruppe 5 gladsaxe - inklusionskonference

gladsaxe - inklusionskonference Mere og mere af det gode liv Mere og mere intelligens gladsaxe - inklusionskonference

gladsaxe - inklusionskonference IQ gør det ikke alene – ikke kognitive kompetencer er også meget vigtige! Hvad er det så for nogle kompetencer? Det er ikke at kunne spille guitar – male – eller vide noget om Noréns sidste stykke – det er nemlig også langt hen af vejen IQ i forklædning gladsaxe - inklusionskonference

gladsaxe - inklusionskonference Det er først og fremmest flid – omhyggelighed – og evnen til at udskyde behov gladsaxe - inklusionskonference

gladsaxe - inklusionskonference Den berømte skumfidustest – se selv på You tube! Barnet (2-3 år) i testen får en skumfidus. Herefter får barnet at vide at nu går den voksne et øjeblik – for at komme tilbage om 2 minutter – hvis barnet endnu ikke har spist skumfidusen når den voksne kommer tilbage så får barnet endnu én. Denne test som blev udført første gang af amerikanske psykologer for 20-30 år siden har vist sig at være en god prædiktor for hvor godt børnene senere klarer sig mht. uddannelse, erhvervskarriere, parforhold og livskvalitet…… gladsaxe - inklusionskonference

gladsaxe - inklusionskonference Mere og mere af det gode liv Mere og mere flid, samvittighedsfuldhed, behovsudskydelse….. gladsaxe - inklusionskonference

gladsaxe - inklusionskonference Er der en rækkefølge i hvordan disse kompetencer frembringes hos børnene (først IQ så følelser eller omvendt) ? Cunha og Heckman (2007) gladsaxe - inklusionskonference

gladsaxe - inklusionskonference Hvor kommer kompetencerne fra? Er det naturens skyld? Gener - ØV Er det forældrenes skyld? Opdragelse, ambitioner osv Er det samfundets skyld? Skoler, muligheder osv Og hvordan ved vi at det er en årsagssammenhæng og ikke bare årsagssammenfald? gladsaxe - inklusionskonference

gladsaxe - inklusionskonference 70 % 20 % 10 % gladsaxe - inklusionskonference

gladsaxe - inklusionskonference Tvillingestudier: Enhver forskel mellem (enæggede) tvillinger må være miljøbestemt. Adoptionsstudier fortæller os at enhver forskel mellem biologiske og adopterede børn må være genetisk bestemt. Forældrenes uddannelse og børnenes kognitive og ikke-kognitive evner hænger sammen. Forældrenes uddannelse hænger sammen med hvor meget de stimulere deres børn. Forældrenes stimulering af børnene hænger sammen med børnenes kognitive og ikke-kognitive evner gladsaxe - inklusionskonference

gladsaxe - inklusionskonference Hvor meget bliver der tilbage af uddannelses-effekten når vi har ”kontrolleret” for stimuleringseffekten – dvs når vi sammenligner forældre der stimulere deres børn lige meget – men som har forskelligt uddannelsesniveau? gladsaxe - inklusionskonference

gladsaxe - inklusionskonference Groft sagt ser det umiddelbart ud til at et års uddannelse til faderen og moderen medførere ca 0,4 – 0,2 års yderligere skolegang til børnene. Dvs hvis faderen og moderen begge: Er ufaglært (9 års skolegang) Har lange universitetsuddannelser (9 + 3 + 5 års skolegang) så er der mellem 6,4 (mere end en universitetsuddannelse) og 3,4 (en studentereksamen) års skolegang til forskel på deres børns uddannelsesniveau! MEN når vi kontrollere for ”stimuleringseffekten” (og gener osv), så falder ”effekten” til mellem 1 og et halvt års forskel! Holmlund et al. (2011) gladsaxe - inklusionskonference

gladsaxe - inklusionskonference Hvis flid og intelligens er så godt – og til dels arveligt – hvorfor er så nogle af os født med anlæg der ikke giver samme gode egenskaber? Det ved jeg ikke Arbejdsopgaverne har ændret sig siden mennesket blev skabt Naturen laver eksperimenter – hvis vi alle blev født med præcis samme arveanlæg ville vi ikke udvikle os som organisme – vi ville stadig være vandgopler! gladsaxe - inklusionskonference

gladsaxe - inklusionskonference Ok – det er godt både at være flittig og intelligent. Men hvad skal vi bruge det til? Det har vist sig at både flid og intelligens er noget man kan ændre hos især mindre børn. Amerikanske lodtrækningsforsøg har vist at udsatte børn der får intensiv omsorg udvikler sig bedre på især de ikke kognitive områder (flid og alt det der …..). gladsaxe - inklusionskonference

gladsaxe - inklusionskonference Ka’ daginstitutioner gøre en forskel? Børn i daginstitutioner klarer sig dårligere end børn der ikke går i institution! – i USA , Bernal, IER (2008) Børn i daginstitutioner i Norge klarer sig bedre end børn der ikke går i børnehave – Mogstad og Havnes, AER (2011) Er det fordi daginstitutionerne i USA er dårligere end i Norge? Eller er der fordi det er forskellige mødre der anvender dagtilbud i USA og Norge? gladsaxe - inklusionskonference

gladsaxe - inklusionskonference Effekter af the perry pre-school project gladsaxe - inklusionskonference

gladsaxe - inklusionskonference

gladsaxe - inklusionskonference Men….. gladsaxe - inklusionskonference

gladsaxe - inklusionskonference Hva’ gør man i interventionsstudierne? Masser af socialrådgivere Masser af pædagoger Læser op for børnene Laver strukturerede ”lege” og aktiviteter Følger den ene manual efter den anden (”the good behaviour game”, ”the incredible years”….) gladsaxe - inklusionskonference

gladsaxe - inklusionskonference Hvem har mest gavn af interventionerne? gladsaxe - inklusionskonference

gladsaxe - inklusionskonference Hvorfor ved vi ikke hvad der virker i Danmark? gladsaxe - inklusionskonference

gladsaxe - inklusionskonference Dansk forskning på førskoleområdet: Kilde: Dansk Clearinghouse, Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i 2006-9 i institutioner for de 0-6 årige. gladsaxe - inklusionskonference

gladsaxe - inklusionskonference Tak for opmærksomheden….. gladsaxe - inklusionskonference