Kollegavejledning i teori

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kollegavejledning og fælles mål
Advertisements

Kollegavejledning i teori og praksis
Danmark 3.0.
Erfaringer med kollegavejledning i skolen
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Undervisningens medialisering - en udfordring på mange måder
Digitalisering og medialisering
Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket.
Børns og unges mediebrug og mediekultur
Skolens digitalisering og medialisering
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Læringscentret og nye vejledningsformer
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder
Mediepædagogik og didaktik
Udvikling af mediepædagogisk praksis – med fokus på film og levende billeder 6. Marts 2012.
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Mediepædagogisk vejledning
Mediepædagogik – i et vejlederperspektiv
Udvikling af fagenes didaktik Flakkebjerg,
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
UDGANGSPUNKT 7. Maj UDGANGSPUNKT •It som begreb er forældet og favner ikke udviklingen •Brug for et nyt udsigtspunkt og ny begrebsbrug •Fokus på.
Udgangspunkt Vibeholmskolen, Digitalisering og medialisering • Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger • Medialisering rummer.
Kollegavejledning Læringscentrene Roskilde. Program • Velkommen igen! Vejledningsværktøjer i teori og praksis – kort oplæg Praksisrefleksioner fra igangværende.
TJEK PÅ TEAMET.
Kollegavejledning - indgange • Fag, medier og Faghæfte 48 • Skolekultur og mediekultur • Skolekultur og vejlederkultur • Skolebiblioteket som rum og funktion.
Unge og undervisningens medialisering
Ny mediepædagogisk og didaktisk praksis
5. Mediepædagogisk vejledning - tre eksempler
UNDERVISNINGENS MEDIALISERING - en udfordring på mange måder
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Mediepædagogik og didaktik
Mediecentret som rum og funktion Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling – to sider af samme sag.
Præsentation af PUC TÅRNBY KOMMUNE
Udviklingen af professionsfaglige kompetencer Potentialer og barrierer… rene b christiansen (profil) Lektor ved Forskning og Udvikling University College.
Dansen omkring handicapbegrebet
It i folkeskolen SkoleIntra-træf 2011
Lærermiddelkultur(er)?
Analyse og vurdering af læremidler i et vejledningsperspektiv
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
Vejledning af elever og kolleger – en udfordring for alle Kolding, 3. oktober 2012.
Gendering ICT in everydaylife ogforskningsprogrammer/didaktikoglaeringsrum/2136/genderi ngictineverydaylife/
”Hvad skal man gøre. Hvordan skal man handle. Hvem skal man være
Kollegavejledning og fælles mål
Medialisering og organisationsudvikling 25. April 2012.
Unges mediekultur 25. April 2012.
Unge og undervisningens medialisering
Børns og unges mediekultur Hørsholm, Børn og unges mediekultur Digitale og mobile medier er i fokus Medier, formater og aktiviteter blandes.
Undervisningens medialisering Hørsholm,
Udvikling af det mediepædagogisk håndværk
BYOD - Løjtegårdsskolen ”It har meget lille betydning for forandringer på kort sigt. Men på lang er it medvirkende til store forandringer i vores måde.
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
Fællesskaber for Alle Forældres betydning for børns
Præsentation af PUC TÅRNBY KOMMUNE
Digitalisering og medialisering
Status Udviklingsprojekt ”Ord til billede” Ole Christensen og Merete Skjødt Jørgensen.
PROGRAM Udgangspunkt Digitalisering og medialisering
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Mediecentret som rum og funktion Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling – to sider af samme sag.
Fællesskab og relAtioner i fdf
PLC og mediepædagogisk vejledning Taarnby, 25. september 2012.
Kollegavejledning i praksis Eksempler til diskussion.
Digitalisering og medialisering Flakkebjerg,
Fra kursus til lokal skoleudvikling – om og med medier 13. marts 2012.
Mediepædagogik og didaktik – i teori og i en pædagogisk praksis 13. marts 2012.
MEDIEPÆDAGOGISK VEJLEDNING. Kollegavejledning i Frederiksberg kommune – Efter år 1: Barrierer: kan… ingen vejlederkultur og for meget brandslukning.
Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling 7. Maj 2012.
Drømmeskolen i fremtiden fra et lederperspektiv 10. Juni 2015 Thomas Smidt, skoleleder.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Forløbet: Unge – identitet, socialisering og sociale medier
Præsentationens transcript:

Kollegavejledning i teori

Fremtidens vejledningsunivers vejlederkultur i skolen nye organisations- og refleksionsformer på tværs af tid, sted og rum fra lærer til lærer kollegavejledning og sidemandsoplæring flydende lærlingeskaber

Ny fokus Læringsvejleder Ressourcevejleder Kollegavejleder Teamsamarbejde Faglig sparring Pædagogisk udfordring

VEJLEDERROLLEN Ny praksis- og refleksionsformer? Nye roller og nye positioner? Inspiration: Vibeke Petersen (2010):Kollegial vejledning og læringsledelse.

LÆRERTYPER? De frelste De måske egnede De rådvilde De frafaldne Kasper Nyholm: MIT-vejledning i Kollegavejledning i skolen, Pædagogisk Central i Brøndby, 2005

LÆRERKULTURER? Mange lærere og elever har i skolelivet bemærket en kløft mellem lærerens kulturelle horisont og elevernes kulturelle horisont, som afgjort voksner (Thomas Ziehe, 2004) Børn og unges formelle og uformelle tilstedeværelse i web 2.0-omgivelser betyder, at skolen fremover skal kunne rumme disse uformelle kompetencer og støtte eleverne i tilegnelsen af en digital og tidssvarende dannelse (Undervisningsministeriet, Faghæfte 48)

LÆRERHOLDNINGER? Den frigjorte holdning, hvor børn og voksne kan bruge medier i familien som de vil. Ingen direkte spilleregler i familien. Medierne griber ikke forstyrrende ind på familielivet, men betragtes som "naturlige" og en integreret del af familielivet. Den omsorgsfulde/beskyttende, hvor der er regler for mediebrugen som en form for beskyttelse og for at få familiens hverdag til at fungere. Medieudviklingen skal ikke have lov til sætte dagsordenen for familiens hverdag, derfor er det nødvendigt at regulere mediebrugen. Den demokratiske/pluralistiske, hvor mediebrugen er til diskussion og debat, men hvor der ikke direkte er faste spilleregler/aftaler. Forældrene forsøger derimod at overbevise ved hjælp af argumenter. "Den sunde fornuft" er rådende. Den fællesskabssøgende, hvor familiens samhørighed og "vi-følelsen" er i højsædet. Mediebrugen tillægges i dette lys ikke den helt store betydning, men i givet fald bestemmes regler for mediebrugen af familien som enhed. Forældrene understøtter børnenes mediebrug, blot den ikke tager "overhånd". (Familier i forandring, 1998-2001)

Vision? Fra fastlåste roller til skiftende positioner Fra faglig formidling til faglige fællesskaber Fra rum til funktion og relation

Mediecentret som rum Mediecentret som rum Skolebibliotekar (medier) It-vejleder (digitale medier) Læringsvejleder (pædagogik og didaktik) Ressourcevejleder (ressourcer og læremidler) Kollegavejleder (understøttelse og udfordring)

Mediecentret som funktion Videndeling (praksisrefleksion) Pædagogiske udfordringer (eksperimenter) Faglig sparring (fag-, almen og mediedidaktik) Sidemandsoplæring (mediepædagogisk håndværk) Udvikling af skolekultur (hverdagskultur)

Strategi? Faglige fællesskaber: eksperimenter med blandede læringsformer Lokal kompetenceudvikling: ejerskab, videndeling og teamsamarbejde Organisationsudvikling: det fælles og det forskellige

SPØRGSMÅL Hvorfor kollegavejledning? Hvilke typer vejledning er på spil? Hvordan skal kollegavejledning udvikles og organiseres?