Børns og unges mediebrug og mediekultur

Præsentationer af emnet: "Børns og unges mediebrug og mediekultur"— Præsentationens transcript:

1 Børns og unges mediebrug og mediekultur
Flakkebjerg,

2 Børn og unges mediebrug
Digitale og mobile medier er i fokus Medier, formater og aktiviteter blandes - konvergens Primær og sekundær mediebrug - kulissemediebrug Kommunikation, information og oplevelse Aktion, handling og produktion Lukkede og åbne platforme og sociale sites Mediering og remediering Medialisering: Indirekte og direkte

3 Mediering Mediering er rammesættende - rammen:
”Mediering betegner kommunikationen gennem et medie, hvorved både budskabet og relationen mellem afsender og modtager kan blive påvirket af mediets mellemkomst” (Hjarvard, 2008, s. 33) ”Mediering vedrører den konkrete kommunikationshandling gennem et medie i en specifik, social kontekst” (Hjarvard, 2008, s. 30)

4 Medialisering Medialisering rummer en kultur- og læringsdimension – vinduet: ”Medialisering griber ind i menneskelig interaktion og institutionaliserer medierne som et selvstændigt område præget af sin egen logik” (Hjarvard 2008, s. 33) ”Indirekte medialisering: ”en given aktivitet.. påvirkes i sin form eller indhold af medieskabte symboler eller mekanismer” (Hjarvard 2008, s. 31) ”Direkte medialisering: ”en aktivitet bringes på medieform, hvorefter den udføres gennem interaktion med et medie” (Hjarvard 2008, s. 30)

5 Konvergens og remediering
Konvergens: Når teknologier, økonomier, æstetikker og forbrugsmønstre flyder over i hinanden Mediekonvergens: at informations-, kommunikations- og medieteknologi smelter sammen Konvergens og remediering forudsætter i den grad hinanden, at de er at opfatte som ét og samme fænomen Remediering finder sted, når ét medie tilegner sig andre teknologiers form, æstetik og sociale betydning.

6 Konvergensens forskellige funktionsområder
Konvergensen - det fænomen at tidligere divergerende sociale sammenhænge, økonomiske sfærer og æstetiske konventioner flyder sammen i hidtil usete hybride former - manifesterer sig også på tværs af mere funktionelle begrebsgrænser. Der er tale om tjenestekonvergens, når samme indhold leveres via forskellige platforme (nyheder via avis, radio, tv og net-tjenester). Man opererer med netkonvergens, når samme net kan bære flere tjenestetyper (nyheder, underholdning, personlig kontaktformidling, information). Man snakker om terminalkonvergens, når brugerterminalerne er multifunktionelle (multimediebokse, hvis hovedfunktion er at afspille musik, video og tv-programmer, men samtidig udgør en forbindelse mellem internet, digitalt tv og bredbåndsnet). Og endelig så taler man om markedskonvergens, når virksomheder indgår partnerskab på tværs af tidligere skel. Fx Zentropa, som ud over at producere film også har etableret en web-tv-station samt indgået alliancer med forskellige internationale telekommunikationsselskaber. Eller fusioner (America On Lines fusion med Time/Warner)  [8]

7

8

9 Birgitte Tufte: Børn, medier og marked
Forbrugerkritisk diskurs og markedsdiskurs Børnesyn/menneskesyn Pædagogisk praksis og markedet Borger og forbruger Kulturel kapital og økonomisk kapital Regulering og selvregulering Dannelsesprojektet

10 Forskningsprojektet: FAMILIER I FORANDRING

11 Tema: Medier i hverdagen / 1998-2001
Medie- og kommunikationsudstyr er en integreret del af familiernes hverdagsliv. Ofte er brugen ”usynlig” for de enkelte familiemedlemmer og blot en del af dagligdagens rutiner og ritualer. De elektroniske medier er i nogle familierne genstand for samtale og samvær mellem børn og voksne, mens de i andre familier har karakter af en ”naturlig” del af hverdagens forskellige former for adfærd og samvær, som ikke kommenteres. Fjernsynet er det medie, som spiller den største rolle i familien. Fjernsynsbrugen er et signal om, hvorledes familien ”holder hverdag”. Mange fjernsyn i familien har en tendens til at individualisere mediebrugen og sprede de enkelte familiemedlemmer. Dette gælder især, når børnene når puberteten. Radioen spiller ingen større rolle i familierne. Dog lytter børnene ofte til musik i radioen. Den internetopkoblede computer ændrer på den ene side familiens samværsformer, aktiviteter og relationer mellem børn og forældre (generationsmødet). På den anden side er den ofte anledning til konflikter mellem familiemedlemmerne. Mobiltelefon har især børnene bemægtiget sig og gjort til deres medie. Mobiltelefonbrugen er udtryk for en ny samtalekultur (Familier i forandring)

12 Tema: Mediekulturel indsigt og kompetencer /1998-2001
Tekniske færdigheder; dvs. færdigheder i at kunne betjene teknik og udstyr. Almene mediekulturelle kompetencer; dvs. viden om mediet og medieudtrykket/teksten og evnen til at navigere i medielandskabet. Håndværksmæssige færdigheder; dvs. færdigheder i selv at kunne udtrykke sig i medier. Analytiske mediekulturelle kompetencer; dvs. færdigheder i at analysere og vurdere medier og medieudtryk i en kulturel sammenhæng samt evnen til at anlægge et kritisk perspektiv. (Familier i forandring)

13 TEMA: Forældreholdninger i generationsmødet/1998-2001
Den frigjorte holdning, hvor børn og voksne kan bruge medier i familien som de vil. Ingen direkte spilleregler i familien. Medierne griber ikke forstyrrende ind på familielivet, men betragtes som "naturlige" og en integreret del af familielivet. Den omsorgsfulde/beskyttende, hvor der er regler for mediebrugen som en form for beskyttelse og for at få familiens hverdag til at fungere. Medieudviklingen skal ikke have lov til sætte dagsordenen for familiens hverdag, derfor er det nødvendigt at regulere mediebrugen. Den demokratiske/pluralistiske, hvor mediebrugen er til diskussion og debat, men hvor der ikke direkte er faste spilleregler/aftaler. Forældrene forsøger derimod at overbevise ved hjælp af argumenter. "Den sunde fornuft" er rådende. Den fællesskabssøgende, hvor familiens samhørighed og "vi-følelsen" er i højsædet. Mediebrugen tillægges i dette lys ikke den helt store betydning, men i givet fald bestemmes regler for mediebrugen af familien som enhed. Forældrene understøtter børnenes mediebrug, blot den ikke tager "overhånd". (Familier i forandring)

14 Forskningsprojektet: Gendering ICT in everyday life

15 Gendering ICT in everydaylife

16 Udfordringer Hverdagens uformelle mediebrug
Familien er et privat og lukket rum

17 To perspektiver: Fokus på mediebrug og mediemønstre (hvad vi har og hvad vi gør) Fokus på hverdagslivet sammenhænge og dynamikker (rutiner og ritualer)

18 Familiære rutiner og ritualer
Hvad siger vi og hvad gør vi? Hvem siger hvad og gør hvad? Hvordan kan det iagttages? Interview Settings Videodokumentation

19 Undersøgelsesspørgsmål:
Kan der lokaliseres mediebrug, hvor det feminine og maskuline har en særlig betydning? Hvilken betydning har børnenes fritidsinteresser i familien? Hvorledes er de omdrejningspunkt for familien? Hvilke typer fjernsynsudsendelser ser familien sammen – og hver for sig? Hvorledes italesættes omverdenen: Er det f.eks. vigtigt ”at være med”, ”ikke være bagud” og ”kunne tale med”? Hvem i familien ved mest om teknologi og udstyr? Hvilke roller kan iagttages? Dreng – pige? Far – mor? Børn, forældre og bedsteforældre? Hvilke forældreholdninger og reguleringer (implicitte og eksplicitte regler) kan iagttages? Og hvorledes italesættes de og håndhæves i familien? Spiller køn en rolle i den forbindelse?

20 Foreløbige resultater - ny viden?
Kultur og kulturanalyse: Digitale medier som kultur Hverdagsliv og mediekultur: Uformel mediebrug, brugergenereret og innovativ Køn og generationer: Kompleksitet , holdninger og regler

21 TO FORÆLDREHOLDNINGER - to veluddannede familier
Vi har ikke længere forventninger til, at skolen og lærerne er på omgangshøjde med den teknologiske og mediemæssige udvikling. Vi kritiserer ikke længere skolen og lærerne, når teknologien ikke virker.

22 Den pædagogiske dagsorden udfordres
Lærer Elev Mediepædagogisk udfordring Mediekultur Fagdidaktisk projekt Uformelle læringskompetencer Undervisning