Kollegavejledning og fælles mål

Præsentationer af emnet: "Kollegavejledning og fælles mål"— Præsentationens transcript:

1 Kollegavejledning og fælles mål
Hvor er vejledningen på vej hen? Professionslæring Medialisering Kollegavejledning

2 PROGRAM Udgangspunkt Professionslæring og praksisrefleksion
Medialisering og læring Kollegavejledning Spørgsmål

3 1. Udgangspunkt

4 H V E R D A G U D A N E L S

5 2. Professionslæring og praksisrefleksion

6 Teori og praksis

7 Teori og praksis ”Man går omvendt ud her. Ud i virkeligheden før man henter teori ned. Den er uvant og vanskelig. Hvad får vi at vide, vi lytter og noterer ... Det er jo samme måde man opleverne børnene på når man stiller dem frit. Nu skal vi have et emne, og de er så frustrerede ... Det er nemmere når læreren kommer og siger: Sådan her! Værsgo! Det giver tryghed”

8 Læringsrum og ressourcer

9 Læringsrum og ressourcer
”…det har været mere kaotisk. Jeg har savnet struktur”

10 Viden, hverdag og praksisrefleksion
Hvilke vidensformer kan iagttages? Hvilke vidensformer er brugbare? Hvad er praksisrefleksion? Hvordan gør vi det?

11

12 3. Medialisering og læring

13 MEDIALISERING Samfundet er i stigende grad blevet medialiseret – og dermed tæt vævet sammen med medierne og deres logikker. Johan Fornæs udtrykker det således: ”Medierne er fra nu af ligesom mad, luft og kærlighed centralt placeret i ethvert menneskes gøremål”. ”Ved medialisering af samfundet vil jeg overordnet forstå den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængigt af medierne og deres logik. Denne proces er kendetegnet ved en dobbelthed af, at medierne integreres i andre samfundsinstitutioners virke, samtidig med at medierne selvstændiggør sig som en institution i samfundet”. (Stig Hjarvard)

14 FAGHÆFTE 48 Med udgangspunkt i elevernes rolle som brugere af it, og set i lyset af udviklingen udviklingen af web 2.0, inddrages følgende fire temaer i den faglige og tværfaglige undervisning: Informationssøgning og -indsamling Produktion og formidling Analyse Kommunikation, vidensdeling og samarbejde. De fire temaer inddrages med henblik på at facilitere elevernes læreprocesser og skabe bedre læringsresultater og for at understøtte, at eleverne tilegner sig digital dannelse. Temaerne vil optræde i forskellige former for anvendelsen af it i de enkelte fag.

15 FAGHÆFTE 1 It og medier i danskundervisningen
Anvendelsen af it og medier er også i danskundervisningen et vigtigt fokusområde. Der skal tænkes både på brug af, læring om og læring med it og andre elektroniske medier. Centralt i overvejelserne for anvendelse af it og medier i undervisningen står fire temaer: Informationssøgning og informationsindsamling Produktion og formidling Analyse Kommunikation, videndeling og samarbejde Først og fremmest skal de forskellige elektroniske medier være integrerede værktøjer i den daglige undervisning og det daglige arbejde. Dels ved at computeren anvendes som et naturligt værktøj i både læse-, skrive-, søge og kommunikationsprocesser, og dels ved at forskellige fagrettede programmer og digitale læremidler indgår i undervisningen sammen med de skrevne materialer. Undervisningen med og om it og medier foregår både individuelt og i klassesammenhæng. Eleverne arbejder med computeren, mobiltelefonen, digitale kameraer etc. I klassen anvendes interaktive whiteboards, storskærmsprojektor, tv og andre digitale undervisningsmidler. Man må i det hele taget være åben over for den udvikling, der hele tiden foregår på dette område. Og man må inddrage og vurdere de relevante medier og muligheder undervejs i tilrettelæggelsen af undervisningen. Et vigtigt område gennem hele skoleforløbet er at forholde sig til medierne som et uformelt læringsområde, der foregår parallelt med den styrede og formelle læring. Eleverne tager en del af de erfaringer, de har fra brug af medier i fritiden, med sig ind i undervisningen, men det er ofte ukritisk og uden overblik over, hvorledes det kan anvendes målrettet. Derfor skal det ‘medbragte’ bearbejdes og stimuleres i forskellige undervisningssituationer. Det er en udfordring for skolen også at klæde eleverne på i forhold til deres anvendelse af medier i tiden uden for skolen. Her må fx analyse af computerspil, som mange børn beskæftiger sig en del med i deres fritid, indgå.

16 FAGHÆFTE 1 It og medier i danskundervisningen
Først og fremmest skal de forskellige elektroniske medier være integrerede værktøjer… Digitale læremidler indgår i undervisningen sammen med de skrevne materialer…. Og man må inddrage og vurdere de relevante medier og muligheder undervejs i tilrettelæggelsen af undervisningen…. Et vigtigt område gennem hele skoleforløbet er at forholde sig til medierne som et uformelt læringsområde, der foregår parallelt med den styrede og formelle læring. Det er en udfordring for skolen også at klæde eleverne på i forhold til deres anvendelse af medier i tiden uden for skolen.

17 Den pædagogiske dagsorden udfordres
Asymmetrien udfordres Lærer Elev MEDIALISERINGEN Det didaktiske projekt Uformelle læringskompetencer Undervisningen

18 MEDIEPÆDAGOGISK PLATFORM
Medialisering og digitalisering Analoge og digitale medier Mediepædagogik og didaktik Læringsrum og relationer Ressourcer og læremidler

19 MEDIEDIDAKTISK PLATFORM
Fysisk og virtuel tilstedeværelse Tid, sted og rum Analog og digital og 2.0 Konvergens og remediering Progression og integration Didaktisk design og stilladsering

20

21 UNDERVISNINGENS DIGITALISERING OG DIDAKTIK 2. 0 Rene B
UNDERVISNINGENS DIGITALISERING OG DIDAKTIK Rene B. Christiansen og Karsten Gynther: Folkeskolens læremiddelkultur under pres Didaktik 2.0 – didaktisk design for skolen i videnssamfundet i: Didaktik 2.0.

22 Traditionel læremiddelkultur Nye læremiddelkulturer
Læremiddelkæde præget af faginstitutioner og en kæde af professionelle voksne, der producerer, vurderer og distribuerer læremidler til børn Kontingente læremiddelkæder med vilkårlige institutioner, funktioner, relationer, roller, og alder i produktion og valg af læremidler Forlagsproducerede (primært bøger) Internetbaserede Kommercielle Offentliggjorte - brugergenerede (web 2,0) – open source – freeware Budgettunge Gratis Præget af vaner og gatekeepers i form af bibliotekarer og IT-chefer Let tilgængelige læremidler – gatekeeperne bypasses Styret af en læremiddeltradition – et institutionsperspektiv Styret af et deltagerperspektiv (lærere og elever) Driftsikre Driftsikkerheden er usikker og afhængig af kontekst (rammefaktorer som netadgang, antal pc’er mv.) Indholdet er fagligt og pædagogisk legitimeret (I folkeskolen bl.a. gennem forankring i ”Fælles Mål”) Indholdsrelevansen afhænger af brugerens informationskompetencer (lærer eller elevens) Høj valideringsgrad Usikker valideringsgrad (Brugergenereret indhold og brugergenereret validering) Tilbyder sikring og styring gennem ”ekstern didaktisering” Eleverne bliver didaktiske designere og læreren må i sit didaktiske design forholde sig til dette. (Didaktik 2,0) Eksempel: ”Lærebogen” Eksempel: ”Wikipedia”

23 Vidensprodukter 1.0 og 2.0 Vidensprodukter 1,0 2.0 Indhold
Indholdet er produceret fra ”bunden” af Indholdet er remedieret dvs. et målrettet remix af eget og andres indhold Produktions-former Produktion, indsamling, redigering og formidling af selvstændige data Kombination af 1,0 former med vidensdelende processer Udbredte IT-teknologier i skolen Digitale værktøjsprogrammer Digitale værktøjsprogrammer og web 2.0 medier. Indholds-producenter Individ (eleven) Fællesskaber (Elevsamarbejde eller elever + brugere af web 2.0 videndelende platforme og/eller kommercielle læremiddelproducenter) Afsender Eleven Eleven/eleverne som repræsentant for et videndelende fællesskab Modtagere Læreren Læreren, eleverne, deltagerne i en videndelingskultur Produktmål Dokumentation af kvaliteten af elevernes videnstilegnelse Dokumentation af kvaliteten af elevernes deltagelse i vidensudvekslende processer Produkter Selvstændigt kommunikerende artefakter Videndelingsmiljøer, Facilitering af andres videndelingsaktiviteter, Deltagelse i videndelings-aktiviteter, Metakommunikerende produkter

24 Didaktik 2.0 – en planlægnings- og refleksionsmodel
Læringsaktiviteter Undervisningsloop Lærerens didaktiske design: Elevernes didaktiske design Stilladsering Vidensmål Evaluering Vidensprodukter Adgang til viden

25 4. Kollegavejledning

26 Kollegavejledning i Frederiksberg kommune – 2009-2012
Efter år 1: Barrierer: kan… ingen vejlederkultur og for meget brandslukning vejlederens manglende voksenpædagogiske kompetencer manglende fælles begrebsbrug mere tradition for uformel end formel vejledning manglende tillid til det tekniske udstyr og mangel på udstyr manglende økonomisk prioritering

27 Kollegavejledning i Frederiksberg kommune – 2009-2012
Efter år 1: Udviklingsperspektiver: skal… inddrage andre vejledere (læsevejledere, matematikvejledere mm) indkøb af materialer og udstyr skal begrundes pædagogisk vejledning skal tidsfastsættes struktureret formel vejledning vejlederen skal have adgang til og bruge årsplanerne ledelsens opbakning

28 Kollegavejledning - praksis
Der vælges eksempler på kollegavejledning, som tager udgangspunkt i egen praksis, og som er relevante for udvikling af egen vejledningsfunktion på skolen. I fokus er udvikling af blandede vejledningsformer, vekslende mellem fysisk og virtuel tilstedeværelse. Hvert eksempel skal belyses i forhold til: Fælles Mål Vejledningsforløbet belyses i forhold til fag, klassetrin og med inddragelse af Faghæfte 48. Kollegavejledning Vejledningsforløbet belyses i forhold til vejledningsfaglige emner og voksendidaktik. Skoleudvikling Vejledningsforløbet belyses i et organisatorisk og skoleudviklingsperspektiv.

29

30 Undervisning og vejledning
Forberedelse WIKI Skolekom Mail Undervisning F2F Kollaboration Vejledning

31 Anna Holmbæk, Pædagogisk It-vejleder i Ishøj

32 KOLLEGAVEJLEDNING

33 LÆRINGSVEJLEDEREN Hvilke typer vejledning er på spil?
Hvilke vejlederprofiler skal udvikles? Hvorfor læringsvejleder?

34 LÆRINGSVEJLEDEREN Hvorledes udvikles og tilrettelægges blandede vejledningsformer der både rummer fysiske og virtuelle tilstedeværelsesformer – såvel synkront som asynkront? Hvad er de forskellige tilstedeværelsesformers styrker og svagheder i relation til udvikling af professionsviden? Hvilke drivkræfter og barrierer kan lokaliseres i den forbindelse – i et lærer- og vejlederperspektiv?

35 VEJLEDERROLLEN Ny praksis- og refleksionsformer?
Nye roller og nye positioner? Inspiration: Vibeke Petersen (2010):Kollegial vejledning og læringsledelse.

36

37 BRUGERTYPER? Eleverne: Den kreative, den instruktionsafhængige, den opdagelsesrejsende, den testmotiverede. Lærerne: Techentusiasten, formidleren, den analoge. Bibliotekarerne: Den opsøgende, den tilbageholdende, pragmatikeren. Konsulenterne: Den fremadrettede, netværkeren, brobyggeren. (Antropologerne.com i Tidsskrift for læremiddeldidaktik, oktober 2010)

38 LÆRERTYPER? De frelste De måske egnede De rådvilde De frafaldne
Kasper Nyholm: MIT-vejledning i Kollegavejledning i skolen, Pædagogisk Central i Brøndby, 2005

39 LÆRERKULTURER? Mange lærere og elever har i skolelivet bemærket en kløft mellem lærerens kulturelle horisont og elevernes kulturelle horisont, som afgjort voksner (Thomas Ziehe, 2004) Børn og unges formelle og uformelle tilstedeværelse i web 2.0-omgivelser betyder, at skolen fremover skal kunne rumme disse uformelle kompetencer og støtte eleverne i tilegnelsen af en digital og tidssvarende dannelse (Undervisningsministeriet, Faghæfte 48)

40 LÆRERHOLDNINGER? Den frigjorte holdning, hvor børn og voksne kan bruge medier i familien som de vil. Ingen direkte spilleregler i familien. Medierne griber ikke forstyrrende ind på familielivet, men betragtes som "naturlige" og en integreret del af familielivet. Den omsorgsfulde/beskyttende, hvor der er regler for mediebrugen som en form for beskyttelse og for at få familiens hverdag til at fungere. Medieudviklingen skal ikke have lov til sætte dagsordenen for familiens hverdag, derfor er det nødvendigt at regulere mediebrugen. Den demokratiske/pluralistiske, hvor mediebrugen er til diskussion og debat, men hvor der ikke direkte er faste spilleregler/aftaler. Forældrene forsøger derimod at overbevise ved hjælp af argumenter. "Den sunde fornuft" er rådende. Den fællesskabssøgende, hvor familiens samhørighed og "vi-følelsen" er i højsædet. Mediebrugen tillægges i dette lys ikke den helt store betydning, men i givet fald bestemmes regler for mediebrugen af familien som enhed. Forældrene understøtter børnenes mediebrug, blot den ikke tager "overhånd". (Familier i forandring, )

41 SPØRGSMÅL