Unges mediekultur 25. April 2012.

Præsentationer af emnet: "Unges mediekultur 25. April 2012."— Præsentationens transcript:

1 Unges mediekultur 25. April 2012

2 De sociale medier og de unge
Befolkningens brug af internet – 2010 – Danmarks Statistik

3

4

5

6 Danske unges brug af sociale netværk i et mobilt perspektiv, IT universitet 2009
Vores undersøgelse viser, at 13-24årige danskere ikke bruger mere end to sociale netværkstjenester primært bruger sociale netværkssider til at styrke offline relationer og holde sig bredt orienteret helst vil have vennernes statusopdatering som billeder, efterfulgt af status om humør/følelser ikke er interesserede i at bruge sociale netværk kun på mobilen, men via en kombination af medier ... men hvis servicen er gratis, nem at bruge og vennerne er på, er der mange potentielle brugere

7 Unges mediekultur Digitale og mobile medier er i fokus
Medier, formater og aktiviteter blandes - konvergens Primær og sekundær mediebrug - kulissemediebrug Kommunikation, information og oplevelse Lukkede og åbne platforme og sociale sites Mediering og remediering Medialisering: Indirekte og direkte

8 Forskningsprojektet: FAMILIER I FORANDRING

9 Tema: Medier i hverdagen / 1998-2001
Medie- og kommunikationsudstyr er en integreret del af familiernes hverdagsliv. Ofte er brugen ”usynlig” for de enkelte familiemedlemmer og blot en del af dagligdagens rutiner og ritualer. De elektroniske medier er i nogle familierne genstand for samtale og samvær mellem børn og voksne, mens de i andre familier har karakter af en ”naturlig” del af hverdagens forskellige former for adfærd og samvær, som ikke kommenteres. Fjernsynet er det medie, som spiller den største rolle i familien. Fjernsynsbrugen er et signal om, hvorledes familien ”holder hverdag”. Mange fjernsyn i familien har en tendens til at individualisere mediebrugen og sprede de enkelte familiemedlemmer. Dette gælder især, når børnene når puberteten. Radioen spiller ingen større rolle i familierne. Dog lytter børnene ofte til musik i radioen. Den internetopkoblede computer ændrer på den ene side familiens samværsformer, aktiviteter og relationer mellem børn og forældre (generationsmødet). På den anden side er den ofte anledning til konflikter mellem familiemedlemmerne. Mobiltelefon har især børnene bemægtiget sig og gjort til deres medie. Mobiltelefonbrugen er udtryk for en ny samtalekultur (Familier i forandring)

10 Tema: Mediekulturel indsigt og kompetencer /1998-2001
Tekniske færdigheder; dvs. færdigheder i at kunne betjene teknik og udstyr. Almene mediekulturelle kompetencer; dvs. viden om mediet og medieudtrykket/teksten og evnen til at navigere i medielandskabet. Håndværksmæssige færdigheder; dvs. færdigheder i selv at kunne udtrykke sig i medier. Analytiske mediekulturelle kompetencer; dvs. færdigheder i at analysere og vurdere medier og medieudtryk i en kulturel sammenhæng samt evnen til at anlægge et kritisk perspektiv. (Familier i forandring)

11 TEMA: Forældreholdninger i generationsmødet/1998-2001
Den frigjorte holdning, hvor børn og voksne kan bruge medier i familien som de vil. Ingen direkte spilleregler i familien. Medierne griber ikke forstyrrende ind på familielivet, men betragtes som "naturlige" og en integreret del af familielivet. Den omsorgsfulde/beskyttende, hvor der er regler for mediebrugen som en form for beskyttelse og for at få familiens hverdag til at fungere. Medieudviklingen skal ikke have lov til sætte dagsordenen for familiens hverdag, derfor er det nødvendigt at regulere mediebrugen. Den demokratiske/pluralistiske, hvor mediebrugen er til diskussion og debat, men hvor der ikke direkte er faste spilleregler/aftaler. Forældrene forsøger derimod at overbevise ved hjælp af argumenter. "Den sunde fornuft" er rådende. Den fællesskabssøgende, hvor familiens samhørighed og "vi-følelsen" er i højsædet. Mediebrugen tillægges i dette lys ikke den helt store betydning, men i givet fald bestemmes regler for mediebrugen af familien som enhed. Forældrene understøtter børnenes mediebrug, blot den ikke tager "overhånd". (Familier i forandring)

12 Forskningsprojektet: Gendering ICT in everyday life

13 Gendering ICT in everydaylife
ogforskningsprogrammer/didaktikoglaeringsrum/2136/genderingictineverydaylife/ ntationer%202009%20Lowres%20-%20til%20web/15_Gendering%20ICT%20in%20everyday%20life.pdf

14 To perspektiver: Fokus på mediebrug og mediemønstre (hvad vi har og hvad vi gør) Fokus på hverdagslivet sammenhænge og dynamikker (rutiner og ritualer)

15 Mediefortællinger - veluddannede familier
Dreng, 15 år: ”Jeg blev født i -97, og der var teknologien ikke så højt udviklet, som den er nu… Vi er født i en tid, hvor vi ikke havde så gode computere og heller ikke herhjemme..” Pige, 14 år: ”Vi bruger f.eks. aldrig medier i matematik. Vi laver alle modeller i hånden… Der lærer vi så ikke at bruge medierne, og når man så kommer i gymnasiet eller på arbejdsmarkedet, så bruger du ikke andet end medierne til at lave f.eks. søjlediagrammer. Du sidder jo ikke bare og tegner et søjlediagram i hånden”.

16 Mediefortællinger - veluddannede familier
Dreng, 14 år: ”Det trådløse net virker for det meste... Men man kan ikke bare gå ned og tage en computer, det kan man ikke få lov til… Jeg føler, at jeg arbejder mere, hvis jeg arbejder på en computer”. Far: Vi har ikke længere forventninger til, at skolen og lærerne er på omgangshøjde med den teknologiske og mediemæssige udvikling. Mor: Vi kritiserer ikke længere skolen og lærerne, når teknologien ikke virker.

17 Foreløbige resultater - ny viden?
Kultur og kulturanalyse: Digitale medier som kultur Hverdagsliv og mediekultur: Uformel mediebrug, brugergenereret og innovativ Køn og generationer: Kompleksitet , holdninger og regler

18 Spørgsmål Hvad kendetegner unges mediekultur?
Hvordan forholder pædagogiske organisationer sig til samfundets digitalisering og medialisering? Hvordan mødes og håndteres unges uformelle mediebrug?