Hygiejne – de økonomiske aspekter Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet ”Sæt hygiejne i front” Christiansborg 21. september 2006

Disposition De økonomiske problemstillinger Hvad kræver det at lave (holdbare) beregninger Illustration (med grove økonomiske beregninger): Sygehuse Virkning af indsats vedr. håndhygiejne Daginstitutioner Virkning af indsats vedr. håndhygiejene Fødevarer

To økonomiske problemstillinger Hvad er konsekvenserne af dårlig hygiejne, fx på grund af infektioner (fagøkonomisk: ’cost-of-illness’) For samfundsøkonomien? For de offentlige kasser? Hvad koster det at gøre noget ved problemet? Med hvilket udbytte? Omkostnings-effektanalyse Cost-benefit analyse. De to økonomiske problemstillinger blandes ofte sammen Cost-of-illness udtrykker den (samfundsøkonomiske) byrde ved et problem – MEN siger ikke noget konkret om, hvad der kan spares ved en indsats Omkostnings-effekt-analyse kan bruges til at afgøre, hvad en indsats koster og hvilken gevinst, fx mindsket sygelighed, der kan forventes (ressource-allokering)

Hygiejne? ”Begrebet dækker over mange forhold, men mest almindeligt over tiltag, der kan/skal sikre ”renlighed” forstået som hindring af overførsel af smitte og sygdom” Teknologisk Fremsyn: Hygiejne, 2004

Hvad skal vi vide for at beregne de samfundsøkonomiske omkostninger ved (dårlig) hygiejne? Konsekvenserne af dårlig hygiejne Øget sygelighed: hvad, hvor meget/alvor, hvor mange? Behandlingsudgifter Sygefravær Evt. invaliditet/handicap Øget dødelighed: hvad, hvor meget, hvilke aldersgrupper Øget ubehag/mindre velvære Omkostningerne forbundet med konsekvenserne Fx ekstra sengedage på sygehuset, ekstra indlæggelser, medicin ’værdien’ af et liv

Infektioner på sygehuse

Sygehuserhvervede infektioner Speciale  Antal patienter i undersøg. Antal m. sygehus-erhvervet     infektion (%) Prævalens (infekt./tot. pt.tal) (%) Intern medicin (inkl. geriatri og neurologi) 1523 92 (6,0)  6,2 Kirurgi (inkl. plastikkir. (35 ptt.) og gyn.-obs.(50 ptt.)) 347 31 (8,9)  8,9 Kar- og thoraxkir. 122 11 (9,0)  9,8 Urologi 144  18 (12,5)  16,7 Kirurgisk gastro- enterologi 700 69 (9,9)  11,7 Ortopædkirurgi 1197 122 (10,4)  10,4 Intensiv beh. (inkl. hjernetraumebeh.)  193  68 (35,2)   42,5 I alt  4226 411 (9,7)   10,6

Hvad er meromkostningerne ved sygehuserhvervede infektioner? 80.000 – 100.000 patienter berøres Fører bl.a. til længere liggetid, 4-5 dage i gennemsnit invaliditet og præmatur død (hypotetisk) regnestykke: 400.000 ekstra sengedage - der er årligt knap 5 mio. sengedage på de somatiske sygehuse En sengedag koster i gennemsnit ca. kr. 6.500 En ekstra sengedag koster væsentligt mindre: (skøn): 3.000 ’Regningen’ for ekstra sengedage: 1,2 mia. kroner (minimumsskøn) PLUS: omkostninger i primærsektoren mistet produktion/værdien af liv

Additional cost, English hospital, 1995 Ratio of costs: ratio of mean costs by infected patients compared to uninfected patients Source: Plowman et al: the rate and cost of hospital acquired infections, Journal of Hospital infecton 2001, 47: 198-209

Additional length of stay, English hospital, 1995 Ratio of days: ratio of mean length of stay by infected patients compared to uninfected patients Source: Plowman et al: The rate and cost of hospital acquired infections, Journal of Hospital infecton 2001, 47: 198-209

Der er (mange) lavthængende frugter bl.a. håndhygiejne

Kilde: Pittet et al: Effectiveness of a hospital-wide programme …. The Lancet, 2000, 56: 1307-1312

(National Patient Safety Agency, NPSA) Eksempel fra England (National Patient Safety Agency, NPSA) NPSA har gennemført et succesfuldt pilotprojekt om håndhygiejne . En udgift på £ 3.000 per år til indkøb af alkoholbaseret håndvaskemiddel og NPSA's kampagnemateriale om håndhygiejne for et hospital med 500 senge med 20.000 indlæggelser Medfører en besparelse på £ 460.000 per år eller en reduktion i sengedage på 1.540. Nationalt forventes kampagnen at føre til 450 færre dødsfald og besparelser på £ 140 mio. ”Selv med en reduktion i infektionsraten på 0,1 procent vil det kunne betale sig at gøre en indsats. Vi har ikke råd til at lade være med at handle. Vi bliver nødt til at indføre en cost-benefit metodologi over for både medicin, instrumenter og processer i forhold til patientsikkerhed”, administrerende direktør i NPSA.

Daginstitutioner Håndhygiejne og småbørnssygelighed i daginstitutioner En interventionsundersøgelse UFL, 1999, 161(31): 4396-400. Sundhedsplejerske Mette Bill Ladegaard & sundhedsplejerske Vibeke Stage

Beskedne omkostninger ved intervention i daginstitutioner. Interventionen foregik på flere niveauer, hvor målene var: ­ at øge den hygiejniske uddannelse af daginstitutionspersonale, ­ at motivere daginstitutionsbørn gennem praktisk læring til faste vaner omkring håndhygiejne. ­ at informere forældrene om håndhygiejne. Effekt Tabel 1. Gnsn. sygefravær hos 0-6-årige, beregnet i antal dage per barn.   Obser- vations- periode ’FØR’ Interventions- periode ’UNDER’ Effekt periode ’EFTER’ Interventionsgruppe 3,25 2,59 2,22 Kontrolgruppe 3,14 2,80 3,36

Effekt Tabel 2. 3-6-åriges (børnehavebørn) gennemsnitlige sygefravær, beregnet i antal fraværsdage per barn.   Observations- periode Inter- ventions- periode Effekt- periode Interventionsgruppe 3,06 2,53 1,90 Kontrolgruppe 2,94 2,20 2,71 Der var ingen tilfælde med langtidssygdom fx på grund af langvarig hospitalsindlæggelse eller lignende, ligesom der ikke har været meddelelse om hyppige gentagne sygdomstilfælde hos det samme barn.

(hypotetisk) regnestykke ”Vi har ikke udført cost-benefit-analyse af resultatet. Men set ud fra et samfundsøkonomisk aspekt af sociale og medicinske konsekvenser af børns sygefravær, kan der ikke være tvivl om, at en løbende indsats på hygiejneområdet og tilsyn i daginstitutioner af medicinsk uddannet personale er en nødvendig investering og værdig anbringelse af ressourcer. ” (hypotetisk) regnestykke Godt 500.000 børn i daginstitutioner Reducere sygefravær med ¾ dag i gennemsnit Svarer til ca. 375.000 fraværsdage for børnene Omsat til forældres ’barns første sygedag’ (måske) 275.000 – 300.000 dage A kr. 1.600/dag = 445 mio. i ’mer-produktion’/reduceret sygefravær

Ikke medregnet mindsket sygefravær blandt personale i (dag)inst. Kilde: 6-by fraværsstatistik, 2002

En antydning af, hvad det betyder på personalesiden Af: Ejv. Bjørnkjær I Arden i Nordjylland har man sænket sygeligheden hos personalet og de 250 børn i tre dagplejedistrikter og fire daginstitutioner sensationelt: Otte procent for personalet, 36 procent for børnehavebørnene og ikke mindre end 42 procent for dagplejebørnene. I de fem måneder, hvor man målte sygefraværet, faldt antallet af sygedage med 500! Målingen var led i et projekt, der nu har været gennemført i tre år - tallene her er resultatet, som det nu foreligger, af forskellen i 2002 og 2003. Man venter spændt på resultatet for 2004. - Det sjove i sagen er ikke, at man kan sænke sygeligheden blandt børn og voksne. Det forunderlige er metoden. Den bestod i, at man efter registreringen af sygefravær over den første fem måneders periode i 2002 - gav personale og børn kursus i, hvordan man vasker hænder! >Giv hygiejnen en hånd< hedder projektet. Det burde ikke komme bag på nogen, for det er jo børnelærdom: Hygiejne begynder og ender med, at man sørger for at holde hænderne rene - efter toiletbesøg, når man skal spise, i det hele taget, når der er behov. - En antydning af, hvad det betyder på personalesiden

Pas på med regnestykkerne – men det er alligevel interessant Tirsdag den 24. maj 2005 Økonomichef: Hygiejne kan spare millioner Varde Kommunes økonomichef ser store perspektiver i muligheden for at spare penge ved at nedbringe sygdomsfraværet. En fald i sygdomsfraværet på 34% ved at indføre simple rutiner og vaner i forbindelse med hygiejnen i daginstitutionerne. Sådan et resultat lyder særdeles interessant i ørerne på Varde Kommunes økonomichef, Sten Lund. - Hvis man kan nedbringe sygdomsfraværet med en tredjedel på en række arbejdspladser, er der virkelig mange penge at spare. Hvis man laver det hypotetiske tankeeksperiment, at fraværet nedbringes fra 8 til 5,6%, så har man altså sparet eller effektiviseret 2,4% af lønudgifterne. Når man så sammenholder det med, at de samlede lønudgifter i Varde Kommune er på 440 millioner kroner, er der mange penge at hente. Også selvom man kun vælger at kigge på skoler og daginstitutioner. Selv en besparelse på et par procent i lønudgifterne bliver til millioner i det store regnskab, siger Sten Lund.

Omkostninger ved fødevarebårne infektioner Kilde: Ugeskrift for Læger, 167(7), 2005: 760-763