Hortons hovedpine Nunu L. T. Lund, Forskningsårsstuderende, stud.med.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Psykoedukation til unge i OPUS
Advertisements

Session 9: Andre former for behandling Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Session 13: Advarselssignaler på depression og blandingstilstand Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Session 14: Struktur og risikosituationer Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Session 8: Medicinsk behandling - hvad skal jeg selv gøre Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv lidelse.
Stress En folkesygdom?.
Migrænikerforbundet1 af 12 Børnemigræne Migræne-café i Herlev
Reagér på bivirkninger ved medicin - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Lægemiddelstyrelsens nationale indsats over for plejepersonale
Patientundervisning 5. Session Bipolar lidelse Behandlingsformer – og medicinsk behandling.
Erik Christiansen, Klinik for Selvmordstruede, Årsmøde 2008 Selvmordsforsøg blandt børn og unge Af cand.scient.oecon. Erik Christiansen Klinik for selvmordstruede.
Psykoedukation Indlagte patienter med dom til behandling eller anbringelse Session 3 – Medikamentel behandling af skizofreni Undervisere:
Ved overlæge Jes Gerlach
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Torben Jørgensen Formand for arbejdsgruppen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Baggrund og.
Kan en kærlig Gud dømme mennesker? Gud er kærlighed. Det står selv i Bibelen. Han elsker hele verden, altså alle mennesker. Hvorfor i al verden har han.
Beskæftigelsesregion Midtjylland Sygefravær pga. stress og psykisk lidelse Lars Aakerlund Speciallæge, ph.d. PPclinic.
MOTIVATION OG VEDVARENDE VANER. HVORFOR GØR VI IKKE DET VI ”BURDE” GØRE?
Forældremøde om motorik og sprog. PROGRAM Velkommen Sammenhængen mellem motorik og sprog Cafésamtaler Fælles afrunding.
HJÆLP NÅR LEKTIERNE ER SVÆRE 3x - 4 = 0? x=?? Hvordan løser jeg? Vil du gennemse min synopsis? Hvordan løser jeg en ligning med.
Lav din egen funktionskæde Fokuser først på et væsentligt indsatsområde som du er med til at realisere i dit daglige arbejde Nævn de 3 vigtigste interessenter.
Unipolar depression – Patienter og pårørende 7. Session - sygdomsforløb - forebyggelsesplan.
ADHD Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed. Diagnostiske kriterier – Kernesymptomer Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet.
Kostberegning Naturfag. Ikke en optimal ernæring: Ca. 30 % af patienterne på sygehusene skønnes at være undervægtige. Ingen må tabe sig i vægt mens de.
Sygeplejefaglig problemløsningsmodel -samarbejdsmodel
Skader sket i aktivering Anmeldelse, definitioner og forsikringer
God Alkoholkultur alkoholdialog.dk.
Nyretransplantation og donation
Vi hører altid “reglerne” fra kvindernes side
Introduktion til SPV-kursus
Middellevetid Veluddannede 30-årige københavnske mænd kan se frem til at leve over 7 år længere end en 30-årig med kort uddannelse. Hvis man bor på Nørrebro,
Fordybelse i et projekt
Etniske minoriteter på op gangen, en udfordring?
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
Grafikrapport Unges brug af tandpleje
Pleje og observation af den nyopererede patient
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Københavner-akademiet handler om…
I forbindelse med iltmangel nedsættes det tidsrum, hvor man er i stand til at handle fornuftigt (TUC), ved ? Fysisk aktivitet. Indtagelse af væske. Indtagelse.
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering
HÅNDTERING AF ERASMUS-MIDLER PÅ AARHUS UNIVERSITET
Forberedelse til eksamen
Baggrund HOT Nurse – Handling Oxygenation Targets - Nurse.
Velkommen Robusthed basiskursus
Medlemsweekend FAKS Ved Fysioterapeut Maria Balslev Larsen.
Hvad ved vi om sygefravær?
SFI’s forskning i handicap og beskæftigelse
Hvordan hjælper vi patienten gennem hospitalsindlæggelsen???
Dit samarbejde med Center for Socialpædagogik og Psykiatri Oplysning om Tæt på Familien i CSP – udarbejdet i samråd med ForældrePanelet i CSP november.
Hortons hovedpine Dansk Hovedpinecenter
Persondata Kursus for administrationsfolk 16/5
Stresshåndteringsgruppe
Rygsmerter Information og øvelser
Styrk foreningen Fællesskab og samarbejde
Udvalgte forskningsresultater
Hvad er sclerose? Hvad er sclerose? 2018.
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
Hvem bestemmer dine valg? Tobaksforebyggelse i Sønderborg Kommune
Astma hos børn Hvad er astma hos børn
Stress 2019.
B-BOX ELEVHÆFTE til udvikling af nye aktivitetskort til B-boxen
MENSTRUATION OG TRÆNING
CAMILLAS HISTORIE Dilemmaøvelse.
Trigeminusneuralgi Program Forekomst, symptomer og årsag Behandling
Metakognitiv behandling til børn med generaliseret angst
Support- Hvordan får jeg hjælp fra Danmarks Miljøportal?
Enhed af forskellighed
Værktøj 8: Supervision og sparring
Værktøj 4: Aktiverende APV
Vigtige opdateringer af din computer og mobil
Præsentationens transcript:

Hortons hovedpine Nunu L. T. Lund, Forskningsårsstuderende, stud.med. DANISH HEADACHE CENTER Hortons hovedpine Nunu L. T. Lund, Forskningsårsstuderende, stud.med. Dansk Hovedpinecenter.

Program Hortons hovedpine Symptomer Hvad ved vi ? Behandling Horton og søvn Spørgsmål?

Hovedpinemønstre over tid Danish Headache Center Hovedpinemønstre over tid Migræne Spændingshovedpine Klyngehovedpine 23-05-2012 – Song Guo 24-09-2013 – Song Guo

Symptomer Anfaldsvis Ensidig Ekstrem smerte (VAS 10) 1-8 anfald/dag 15-180 min. Ledsagesymptomer

Hvad ved vi Forekomst: 1 / 1000 80 % episodisk, 20 % kronisk Mange ting vi ikke ved om Hortons –årsag? Hvad udløser smerterne? Hvorfor pause udenfor klyngen? Hvorfor virker behandlingen? Her er hvad vi ved:

Hovedpinemønstre over tid Danish Headache Center Hovedpinemønstre over tid Episodisk klyngehovedpine Vinter Sommer Kronisk klyngehovedpine 23-05-2012 – Song Guo 24-09-2013 – Song Guo

Hvad ved vi Forekomst: 1 / 1000 80 % episodisk, 20 % kronisk 60-80% er mænd Debuterer i 20’erne eller 30’erne Tid før diagnose: 7 år 45% set af tandlæger – 18% behandlet med tandekstraktion osv. 27% set af ØNH – 13% behandlet med skyldning af bihuler, operationer osv. 32% set af optiker

Behandling

Anfaldsbehandling Forebyggende behandling

Ilt 12-15 L på maske Anfaldsbehandling ILT Smertereduktion hos 62 % efter 7 min Fordele: ingen bv Ulemper: dyr! Skal leveres tilbage hvis der er lang tid mellem klynger (region H, 1 år).

Sumatriptan (Imigran) Anfaldsbehandling Ilt 12-15 L på maske Sumatriptan (Imigran) Sumatriptan Inj: smertereduktion hos 70-90 % efter 15 min Fordel: hurtig, effektiv, kan medbringes overalt Ulemper: CAVE cerebro-vaskulære sygdomme, obs. Disp.til dette, høj pris. Bv:

Sumatriptan (Imigran) Anfaldsbehandling Ilt 12-15 L på maske Sumatriptan (Imigran) Sumatriptan Næsespray: Smertereduktion hos 56 % efter 30 min Fordel: ikke tolererer inj Ulemper: moderat effekt, besk smag. Samme CAVE.

Forebyggende behandling Veraloc 240-480 mg. 86 % rapporterer bedring EKG Dosis: 100 mg x 2 i 3 dage  200 mg x 2. Herefter 100 mg hver 7-14.dag BV: forstoppelse, svimmelhed, træthed, lavt BT, lav puls. Udtrapning bør forsøges ved anfaldsfrihed over 14 dage Verapamil Efter 2 uger rapporterer 86 % bedring (>50 %) mht frekvens EKG ved opstart (hver gang!) og ved dosisøgning for hver 200 mg når man når 600 mg. Dosis: 100 mg x 2 I 3 dage, herefter 200 mg x 2, herefter 100 mg hver 7.-14.dag. Bv: forstoppelse, svimmelhed, træthed, lavt BT, lav puls. Max 20 mg simvastatin.

Forebyggende behandling Veraloc 240-480 mg. Lithium Prednisolon-kur Sjældent ergotamin / metysergid GON-blokade Neurostimulator

Horton og søvn

Kronobiologi –hvad er det?? Kronobiologisk –def: periodiske / cykliske fænomener i levende organismer deres tilpasning til sol og måne –relaterede rytmer. Alle kender udtrykket – søvnrytme. Måske også Vinterdepression. Det kan godt være man ikke lægger så meget mærke til det i hverdagen men vi lever efter rytmer. Disse rytmer var med til at forbedre chancerne for overlevelse – sove om natten – mest aktiv om sommeren etc. Kun højere organismer sover – mennesker, pattedyr, fugle, fisk mm. MEN det er faktisk stort set alle væsner der har en biologisk rytme. Forstyrrer man denne påvirker man stofskiftet i organismen og ultimativt dens overlevelsesevne. Jetlag. Disse rytmer styres af En bestemt del af hjernen – Hypothalamus – som jeg vender tilbage til. Hvordan hænger det sammen med Hortons hovedpine?? – Horton har det jo med at optræde på nogle bestemte tidspunkter både i løbet af døgnet men også i løbet af året Indenfor forskningen elsker man at indsamle information og det har man gjort…

Kronobiologisk sygdom? Kudrow 87 (404 patients) : Årlige rytmer Sommer-vinter solhverv (studiet er fra Californien) Peak 1-2 uger efter solhverv Kudrow, 1987. n=404

Den vigtigste del af kronobiologien er døgnrytmen og vores tilpasning til denne (sover om natten, vågen om dagen) (circadiansk rytme). Manzoni fra 1983 af 180 pt 3 toppe 1) Kl 1 om natten, ca. 1 time efter sengetid. 2) Kl.14, efter frokost, eftermiddagshvil? 3) kl.21, efter aftensmad, hviler / afslappet? 71% af anfald om dagen skete under fysisk afslapning (confirmed russel ’81 findings) hvad svarer disse tidspunkter til, hvad sker der her? Skift i autonom tonus – sympaticus - parasympaticus Manzoni 1983. n=180

Det autonome nervesystem Det autonome nervesystem -den del af nervesystemet der styrer alt det vi ikke kan styre ved tankens kraft. Dvs. vi kan beslutte os for at løfte armene, gå etc. Men vi kan ikke stoppe tårerne når vi bliver kede af det, vi kan ikke regulere vores kropstemperatur eller bestemme hvor hurtigt vores hjerte skal slå. De sidste ting her sørger det autonome nervesystem for. Forklare de to. Som I kan huske nævnte jeg en struktur der hedder Hypothalamus. Det er herfra at det autonome hjernesystem styres. et vigtigt ifb med Hortons? Jo vi tror at anfaldene kommer ved skift imellem disse to typer aktivitet. Parasympathetic Sympathetic

Hvad betyder alt dette?? 1) Døgnrytme 2) Hypothalamus aktiv på skanning 3) Hypokretin gen-fejl Vende tilbage til mit projekt i slutningen. Hypothalamus Søvn

Smugkig

Spørgeskemaundersøgelsen Genetikundersøgelsen HJÆLP SØGES: Spørgeskemaundersøgelsen Genetikundersøgelsen Søvnundersøgelsen (vi mangler kun få) Kontakt: mads.dhc@hotmail.com 38 63 20 62 / 38 63 22 75