Hvad ved vi om sygefravær?

Præsentationer af emnet: "Hvad ved vi om sygefravær?"— Præsentationens transcript:

1 Hvad ved vi om sygefravær?
Merete Labriola Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2008

2 For hvem er sygefravær relevant?

3 For regeringen…. Sygedagpengeudgifter DK 2002-07

4

5

6

7 Konsekvenser af sygefravær I

8 Konsekvenser af sygefravær III

9 Paradoksalt! Vores arbejdstid er faldet fra 45 timer i 1960 til 37 timer i dag, vi har ca 3 uger mere ferie end i 1960, middellevetiden er 6 år længer end i 1960 – men flere og flere er på sygedagpenge!

10 Hvor meget af det samlede sygefravær skyldes så muskel- og skeletbesvær?

11 Vi ved hvor mange lønmodtager der oplever løft, skub og træk i deres arbejde

12 Og om andre arbejdsstillinger

13 Så øgning i udgifter til sygedagpenge er ikke lig øgning i udhængsmæssige arbejdsstillinger!

14 Årsager til førtidspension

15 Undersøgelse af langvarigt sygemeldte fordelt på diagnoser i % (særkørsel fra SFI)
Svulster (kræft) Psykiske lidelser Sygdomme i sanser og nervesystem 3 Sygdomme i kredsløbsorganer 5 Sygdomme i fordøjelsesorganer mv. 2 Bevægeapparat Læsioner, forgiftninger og (ulykker) Øvrige diagnoser Flere diagnoser

16 Årsager til stigning i sygedagpengeudgifter - fakta
Flere i arbejde ”Støvsugning” i arbejdsmarkedets kroge Flere flexjob og kronikere (sygedagpenge fra dag 1) Restriktioner i adgang til førtidspension (Kommunesammenlægning) Ingen videnskabelig dokumentation for ændring i helbred, arbejdspres, stress, normer/holdninger

17 Dynamisk model for sygefravær & TTA

18 Dynamisk model for sygefravær & TTA

19 Dynamisk model for sygefravær & TTA

20 Fokus Hvad er årsag til sygefravær, og hvad er årsag til stigning i sygefravær Hvad er karakteristika Hvad er potentielt foranderligt

21 Den fra tv-shoppen! DR2 Deadline, Danmarks Radio d. 3. maj 2007

22 20/80 – nu også på fravær

23 Labriola M, Lund T, Burr H. Prospective study of physical and psychosocial risk factors for sickness absence. Occup Med (Lond) : ; Lund T, Labriola M, Villadsen E. Who is at risk for long-term sickness absence? A prospective cohort study of Danish employees. Work 2007;28(3):

24

25

26 Hvorfor se på arbejdsmiljø?

27 Fordi.. Forskelle i arbejdsmiljø kan forklare ca 1/3 af forskelle i sygefravær

28 Langtidssygefravær i forskellige jobs - har vi 100 langtidssyge generelt, har vi:

29 Fysisk arbejdsmiljø og forøget risiko for langtidssygefravær blandt kvinder.

30 Fysisk arbejdsmiljø og forøget risiko for langtidssygefravær blandt mænd.

31

32

33

34 Ledelses kvalitet er målt med:
5 spørgsmål med 5 svar kategorier: I meget høj grad, I høj grad, delvist, I ringe grad og I meget ringe grad. Kan man sige at den nærmeste ledelse på din arbejdsplads…. Værdsætter medarbejderne og tager personlig hensyn? Sørger for at den enkelte medarbejder har gode udviklingsmuligheder? Prioriterer uddannelses- og personaleplanlægning højt? Prioriterer trivsel på arbejdspladsen højt? Sætter effektivitet højre end andre værdier?

35 Labriola, Christensen, Lund, Nielsen & Diderichsen
Labriola, Christensen, Lund, Nielsen & Diderichsen. JOEM 2006;48:

36

37 Konklusion Sygefravær hænger sammen med køn, alder, uddannelse, job og socialgruppe Forskelle i arbejdsmiljø kan forklare ca 1/3 af forskelle i sygefravær Sygefravær hænger sammen med faktorer i arbejdsmiljøet. Disse faktorer varierer, alt efter om man er kvinde eller mand Visse kombinationer af psykosociale og fysiske faktorer forstærker hinanden indbyrdes Risikoen for sygefravær på grund af fysiske arbejdsmiljøfaktorer er størst på arbejdspladser hvor medarbejderne er utilfredse med ledelsen Arbejdsmiljø kan forklare en del af den sociale gradient i sygefravær Alt andet lige, er rygning den eneste livsstilsfaktor, der er associeret med sygefravær

38 Konklusion 20% af lønmodtagerne står for 80% af fraværet
4-5 procent af lønmodtagerne bliver langtidssyge i løbet af et år Flere kvinder end mænd (36% øget risiko) Vækst i sygefraværet de sidste 5 år – primært pga længere fravær Fravær hænger sammen med uddannelse og alder og køn Trenden fortsætter i 2008 Øget elendighed eller øget rummelighed?

39 Tilbagevenden til arbejde efter sygefravær
11-12% af den arbejdende befolkning udvikler sygefravær på 2 uger eller mere i løbet af et år Langt de fleste der er sygemeldt i mere end to uger vender tilbage til arbejdet i løbet af et år Året efter er 92% vendt tilbage Arbejdets indhold før sygemeldingen har betydning for, hvornår man vender tilbage

40 Undersøgelsen Tværsnitsundersøgelse af 3736 lønmodtagere i 2005
Sygefraværsperiode > 5 arbejdsdage sidste 6 mdr: årsagen til sygefraværet graden af involvering af aktører i forbindelse med tilbagevenden hvem aktørerne i givet fald var hvilke initiativer der blev taget

41 Har du indenfor de sidste 6 mdr haft en sygemelding, hvor du har været sygemeldt fra arbejde i mere end en hel uge i træk?

42 Hvor mange arbejdsdage var du sygemeldt i den fraværsperiode?

43 Hvorfor var du sygemeldt?

44 Har din arbejdsplads kontaktet dig mens du var sygemeldt?

45 Hvem kontaktede dig mens du var sygemeldt?

46 Blev der gjort noget for at hjælpe dig tilbage mens du var sygemeldt?

47 Hvad blev der gjort?

48 Hvem tog dette initiativ/disse initiativer?

49 Konklusion, – aktører v. TTA
62% blev i løbet af fraværsperioden kontaktet af nogen fra arbejdspladsen, hyppigst fra kolleger eller nærmeste leder. For 32% af de sygemeldte, blev der i den forbindelse taget initiativer på arbejdspladsen, for at fremme tilbagevenden til arbejde. De hyppigste initiativer var mulighed for nedsat arbejdstid, og nedsættelse af den fysiske belastning i arbejdet. Initiativerne kom hyppigst fra nærmeste leder, men sjældent fra praktiserende læge, socialforvaltning, fagforening, TR eller SR.

50 De involverede parter i tilbage-til-arbejde-forløbet:
Arbejdspladsen Den sygemeldte Socialsektoren Sundhedssystemet

51 En metode passer ikke til alle!

52 TAK! Skamros & ?: mla@arbejdsmiljoforskning.dk
Link til omtalte rapport: