Symposium om Fugt i Kolde Tagrum

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Installationer Ventilationsanlæg.
Advertisements

Vejret i Danmark - En oversigt.
SKIMMELSVAMPE.
Skimmelsvamp Helbredsproblemer Olav Grønn Hansen.
Dampmaskinens historie
Vejret Vandet i luften.
DEN PRIMÆRE NAVIGATION JOEK © TEC 2011 Dit websteds primære navigation er det område på sitet, der indeholder links til de primære sektioner af dit websted,
Bestemmelse af luftmængder og kanalstørrelser
Sining og eftergydning
Arkitektur - data.
Ventilation og tæthed.
Hvad dækker forsikringen
Energiledelse Energiledelse betyder, at virksomheden gennemfører en systematisk, løbende indsats for at bruge energien bedre og derigennem øge virksomhedens.
Byggeri og Teknik.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Vejret på og forsøgene Morten Haastrup.
Ændringer i vejr og klima
Lyn og torden.
Klimastyring ved lagring af kartofler til granulat
Hvordan kan et arbejdsmarked på tværs af Øresund fremme tilvækst og konkurrencekraft Professor Bent Greve Øresundsting, maj, 2007.
Overskrift CFD-simuleringer Marcin B. Andreasen Køle- og Varmepumpeteknik
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Disposition Indledning Hvad samarbejdes der om ?
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Adfærdskampagner Mandag den 17. juni 2013 FM | enheden.
Sådan energitjekkes indeklimaet
Kortlægning – seminar 2 INDLEDENDE STATUS PROJEKTPLAN KORTLÆGNING
Sådan energitjekkes klimaskærmen
Sådan energitjekkes installationerne
Made by. Merlinia Assistance Hovedpunkter Øg sikkerheden for medarbejdere, der en gang imellem føler sig truet. Undgå behovet for dyre elektroniske alarmsystemer.
Klimaskærm Introduktion.
Udlejningsejendommenes energiforbrug 9. november 2009 Hvordan kan klimaskærmen optimeres? Lars D. Christoffersen
Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent Carl Åge Pedersen. Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent.
Innovationstyper & Innovationsrader
Context- og flow-diagrammer (databaser, del 3)
Isolering Case og opgaver. Klimaskærm Dagens program 08.30: Introduktion 09.00: Isolering (viden og teori) 10.00: Kaffepause 10.15: Isolering (Case og.
Perception og disposition af grænseflader
Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen
Introduktion til BeREAL BeREAL – baggrund  Stort fokus på bygningers energiforbrug, men … – Energiforbrug i nybyggeri er højere end forventet.
Energirammer i nybyggeri
Jordvarme og grundvandsbeskyttelse – et spørgsmål om plads….
Energirigtig bygningsrenovering - hvad venter vi på ! Seminar 20. marts 2007 Det Økonomiske Råd Poul Pedersen Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig.
I dansk nybyggeri er der særlige fugtproblemer, som maleren skal tage med i sine overvejelser: Materialer der er født våde, fugtige eller tørre Hvordan.
Energioptimering af boliger 06 og 08_Energiløsninger.
FARMTEST. ANVENDELSE AF MEKANISK BLANDET GØDNING HENNING SJØRSLEV LYNGVIG SPECIALKONSULENT, MARKTEKNIK SEGES.
© Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan.
Bygningsfysik - fugt © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013, revideret i februar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget.
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
Lugtobservationer efter sniffermetoden – fra klage til afgørelse v. Bo Clausen, Nyborg Kommune.
AKTIV HELE LIVET HJEMMEPLEJEN UNDERSØGELSE AF BRUGERTILFREDSHEDEN MED HJEMMEPLEJEN APRIL 2015.
Velkommen til BR-10 spillet Bygningsreglementet © Undervisningsministeriet. Marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg.
AMU KURSUS NR Målgrupper:  Deltagerne kan ud fra viden om skimmelsvamp og skimmelvæksts betydning for indeklimaet rådgive om forebyggelse af.
Velkommen BR-10 Seminar til Til 2 x ½ dags kursus.
ForeløbiG hELHEDSPLAN
Vejledning om arbejde i stinkskabe Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Visioner for og krav til nye boliger
Skimmelsvamp i kolde og varme tage
Huset er opført 1926 Huset er opført 1926.
Hvor giftige er Fusarium-toksiner for grise?
GPS styret Saltning af veje Jens Kristian Fonnesbech
2. Metode – indhold i kompendium
Disse tre tegninger bruges som udgangspunkt for gennemgangen af kapitel 9. Kursisterne bedes byde ind med hvor og hvordan, der isoleres, placeres dampspærre.
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Klima under forandring
Personligt Tillæg Folkepension.
Dialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger
SSO og EP Helle Dreyer Møller, VUC Aarhus
Konklusioner.
Udkast til ændring af bygningsreglement 2018
Kvalitet i § 50 - undersøgelser
Hovedresultater af Trivselsundersøgelse 2019
Præsentationens transcript:

Symposium om Fugt i Kolde Tagrum 22-2-2016 Lektor Søren Peter Bjarløv

Projektet Baggrund: Med indførelsen af diffusionsåbne undertage blev vilkårene og behovet for ventilation i uisolerede tagrum ændret. Der har fra praksis udmøntet sig en opfattelse af, at diffusionsåbne undertage, med en acceptabel diffusionsåbenhed, kan fungere uden ventilationsspalte mellem undertag og isolering, mens der er usikkerhed om ventilationsbehovet i tagets uopvarmede rum, typisk skunkrum og hanebåndslofter. Der konstateres ofte for højt fugtighedsniveau i disse uopvarmede rum, som i mange tilfælde fører til skimmelforekomster, typisk på undertagsdugen og på tagkonstruktionens træværk. 12-04-2019

Etape 1 Fugt og skimmelforholdene blev undersøgt i 8 eksperimentelle skunkrum der var konstrueret med kunstige utætheder som infiltrerede forskellige mængder ”stueluft” ved 20°C og 60% relativ fugtighed ind i skunkrummene Mængder der ligger indenfor det tilladelige ved nybyggeri. Nogle af rummene var konstrueret med ventilation og nogle med trykudligning og nogle havde hverken trykudligning eller ventilation. 1. etape gav en noget overraskende indikation af, at, når der er utætheder indefra i klimaskærmen, klarer det ventilerede skunkrum sig dårligere end det ikke ventilerede. Ved oplukning af skunkrummene efter 14 måneders forsøg konstateredes, at det ventilerede skunkrum havde den største synlige begroning af skimmel. De nuværende anbefalinger til kolde tagrums udformning (Sbi Fugtanvisning 224) fastslår bl.a., at kolde skunkrum med en bredde på mere end en meter og et diffusionsåbent undertag, bør have 'beskeden ventilation "for eksempel ved at have ventilations ventiler, og at kolde tagrum med et diffusionstæt underlag altid skal være ventileret. For at få tilstrækkelig variation i resultaterne var det nødvendigt at udvide forsøgsmodellen væsentligt.

Etape 2 Der blev opbygget en forsøgsopstilling på DTU med mulighed for måling af fugt i 18 skunkrum, således at der opbyggedes 2x9 skunkrum på 2 stk. 40 fods containere. De 18 nordvendte kolde skunkrum blev opbygget med parametervariationer i type af undertag, i om der var ventilation, infiltration eller ingen af delene samt om der var forskellig mængde af infiltration eller ingen infiltration fra rummet neden under.

Resultater Vurderet ud fa analyse af måledata og skimmel prøvetagning i opsætningen, bør man ikke installere ventiler i kolde skunkrum med et diffusionsåbent undertag, da resultaterne angiver ventilerne som årsag til en stigning i risikoen for at have en høj fugtighed og skimmelsvamp i skunkrummene. Især trykudligningen, som bestod i én ventil åbning i øverste del af ​​rummet, resulterede i den højeste risiko for skimmelsvamp. Forsøgets resultater underbygger den gældende anbefaling af ​​at skunkrum med et diffusionstæt undertag bør ventileres. Forsøget viser at et diffusionstæt undertag her en større risiko for fugtophobning i de kolde skunkrum.

Resultater (fortsat) Ved brug af ”Computational Fluid Dynamics” (CFD) simuleringer blev det undersøgt, hvordan vindforhold, temperaturforhold og ventilations designet påvirkede strømningsforholdene i de kolde skunkrum. Simuleringerne viste, at flere eksterne faktorer øger den indefra kommende infiltrations strømningshastighed. Disse er f.eks. koldere vejr, blæsende vejr eller hvis vindretningen er på langs af tagkonstruktionen, og dermed skaber undertryk. Endvidere viser resultaterne, at: Med et køligt vejr med lave vindhastigheder, opstår det højeste infiltrations flow i skunkrum med én ventilationsstuds i toppen af ​​rummet(trykudligning) Med et varmt vejr og ved højere vindhastigheder, er skunkrum med 2 ventiler (ventilation) det der genererer mest infiltration.