Kursus for personer med demens og pårørende

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Psykoedukation til unge i OPUS
Advertisements

Velkommen til dag 3 omsorg for personer med demens
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Hold gejsten - det motiverende frivilligmiljø. Hvad skaber motivation for en aktivitet/opgave? En oplevet følelse af;  Kontrol og forudsigelighed  Indflydelse.
Ved overlæge Jes Gerlach
VELFÆRDSTEKNOLOGI & INNOVATION KOMPETENCEMÅL 23: ELEVEN KAN SELVSTÆNDIGT ANVENDE RELEVANT VELFÆRDSTEKNOLOGI SAMT DELTAGE VED IMPLEMENTERING AF VIDEN OG.
Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet HVAD SKAL VI MED ET BRUGERRÅD? Alexandra B. R. Jønsson Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet.
Unipolar depression Patienter og pårørende 6. Session - Den sociale lovgivning – ved socialrådgiver Depression og familien.
Motivation Forældregruppe 2014 Jane Christoffersen & Birgit Lykke Hansen.
Workshop 1- hvad gjorde vi? Tryghed og støtte når man bor i egen bolig Hvilke udfordringer er der ved at bo i egen bolig, når man har psykiske problemer?
Hold balancen med et stærkt og velfungerende familieliv Workshop Balancekonference, Region Syddanmark, August 2010 Lisbeth Fruensgaard.
ADHD/ADD Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed.
Randers Kommune Forelskelse Temadag om menneskets følelser v. Cand. Scient og Sundhedskoordinator Mie Reihs.
Patientundervisning 8. Session Unipolar depression Forebyggelse.
1 v. Torben Svendsen //Aktivitetscentret Sundholm MENNESKET I FOKUS.
Oplæg om indre og ydre motivation Selvreflektionsopgave Torben Keller opgave E-laerning program omhandlende Maslows behovspyramide Foredrag Torben Keller.
Psykoedukation skizofreni Session 1. – introduktion til psykoedukationsforløbet Undervisere:
Læring og it Spørgeteknik Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb 1.
Patientundervisning 2. Session Bipolar lidelse Symptomer ved manisk episode.
Unipolar depression – Patienter og pårørende 7. Session - sygdomsforløb - forebyggelsesplan.
Hvad nu hvis – og hvis ikke? Hvis personen bliver helbredt: Lær vedkommende at takke Jesus for helbredelsen at stå imod, hvis der kommer symptomer på sygdommen.
ADHD Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed. Diagnostiske kriterier – Kernesymptomer Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet.
CSR - HR Beskæftigelsesrådets handicapkonference december 2008  Præsentation af Coop/CSR  Erfaringer med ansættelse af personer med.
Præsentation af resultaterne fra
Introduktion til SPV-kursus
Når hørenedsættelse begrænser menneskers deltagelse i samfundet
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Antal besvarelser: 52.
Dagens program Vi skal tale om: Hvornår og hvordan du træffer valg?
Relationer på arbejdet.
Ordenes betydning Alkoholiker
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
FRA DIAGNOSE TIL DØD Tidlig palliation
Hvor meget hjælper familier i dag?
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Sundhed på 1. Hovedforløb 2013
Præsentation af Region Syddanmarks ”Hvordan har du det?” – 2017
Styrk foreningen Fællesskab og samarbejde
Lektion 1B Formålet med denne lektion er at gøre eleverne opmærksomme på, at et stærkt fællesskab i klassen/på skolen handler om det gode kollegaskab.
Knallertens udstyr.
Om feedback til terapeutisk arbejde på SEOP
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
Kursus for personer med demens og pårørende
Kursus for personer med demens og pårørende
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i plejebolig
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i plejebolig
Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem Underviser: XXX Dato Sted
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Foredragsrække for personer med demens og pårørende
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Foredragsrække for personer med demens og pårørende
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i plejebolig
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Kursus for personer med demens og pårørende
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Arbejdsglæde & samarbejde
Velkommen Pårørendekursus Den sidste tid – og tiden efter
Egenomsorg for pårørende
Livskvalitet Hvem ved, hvad der er livskvalitet? Et liv med eller uden smøger, overvægt, inaktivitet….. Hvem ved, hvad der er livskvalitet? Et liv med.
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i plejebolig
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i plejebolig
Metakognitiv behandling til børn med generaliseret angst
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i plejebolig
Værktøj 7: Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen
Ældre Sagens Distriktsdag, den
Præsentationens transcript:

Kursus for personer med demens og pårørende Velkommen Kursus for personer med demens og pårørende Underviser XXX Dato Sted

Modul 2 Hverdagsliv med demens

Hverdagsliv De daglige aktiviteter: Styrker identitetsfølelsen Vedligeholder færdigheder Giver struktur i hverdagen Giver glæde og mening i hverdagen Hvilken betydning har vores hverdagsliv for vores livskvalitet? Det er derfor vigtigt at opretholde hverdagslivet, og de vaner og rutiner man har Gælder både for personer med demens og pårørende – altså alle mennesker! Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: Nationalt Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Hverdagsliv Når man får en demenssygdom, kan man opleve udfordringer med at klare aktiviteter i hverdagen – fx: at klare økonomien at køre bil at finde vej at lave mad og passe hus og have at strukturere hverdagens aktiviteter Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: Nationalt Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Hverdagsliv Når man får en demenssygdom, kan man opleve udfordringer med at kunne involvere sig i samfundslivet – fx: at følge med i aviser og nyheder at huske aftaler, tid og sted at følge med i drøftelser i socialt samvær at deltage i kulturelle tilbud, sport/motion og andet, som man tidligere har holdt af Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: Nationalt Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Hverdagsliv Når man får en demenssygdom, kan man opleve udfordringer med at involvere sig i sociale aktiviteter – fx: at overskue samvær med andre at rumme støj og uro – fx når børnebørn er på besøg at deltage i festligheder med mange mennesker at være bange for at gøre noget forkert Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: Nationalt Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Hverdagen og livskvalitet Tab af: Tidligere roller Arbejde Selvbestemmelse Selvtillid og selvværd Identitet Kan medføre: Nedsat livskvalitet og velbefindende Kan medføre depression, angst, vrede og uhensigtsmæssig adfærd At få støtte til at finde nye roller kan forebygge Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: Nationalt Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Det hele menneske – hvem er du? Samtalehjulet: Hvem er du? Hvilket liv har du levet? Hvad betyder noget for dig? Hvilke roller har du haft gennem livet? Hvordan vil du gerne have at jeg møder dig? Hvad har du brug for? Hvordan er dit helbred? Her er det, at viden om personen og livshistorien igen bliver et vigtigt værktøj til at skabe meningsfuldhed for den enkelte. Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: Nationalt Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Hverdagen – de daglige gøremål Se filmen: Mit liv med demens – interview med Preben og Bodil http://www.videnscenterfordemens.dk/vaerktoejsfilm Hentes på www.demensværktøjskassen.dk/film Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: Nationalt Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Udfordringer og løsninger Tal med hinanden i grupper Personer med demens: Pårørende: Hvilke udfordringer oplever du i hverdagen? Hvordan har du evt. løst det? Hvilke udfordringer oplever du, at din nærtstående med demens har i hverdagen? Hvordan har du/I løst udfordringen? Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: Nationalt Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Hvad er vigtigt for mig? Hvad giver mig glæde i hverdagen?

Hvad er vigtigt i mit liv? Livshistorie – hvem er jeg? Identitet, betydningsfulde oplevelser og erfaringer Værdier – hvad er vigtigt for mig? Betydningsfulde aktiviteter og prioriteringer Rutiner og vaner – hvordan plejer det at være for mig? Dags- og døgnrytme, praktiske gøremål mv. Interesser – hvad synes jeg er spændende? Hvad skærper min opmærksomhed? Hvad motiverer mig? Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: Nationalt Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Øvelsesark: Aktiviteter i hverdagen Aktiviteter som giver glæde i hverdagen: Drikke morgenkaffe Klare sin personlige pleje Se TV Lave mad, bage mm. …. Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: Nationalt Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Hvad kan jeg selv gøre for at leve et godt hverdagsliv med demens?

Et sundt og aktivt liv med demens Hvad kan give trivsel og forebygge helbredsproblemer? Fysisk aktivitet og motion Sund kost og tilstrækkelig med vitaminer/mineraler Lavt alkoholforbrug – personer med demens er mere følsomme overfor alkohol (7 genstande om ugen er i overkanten) Tilpas søvn er vigtigt At være sammen med andre med samme sygdom/handicap kan være en lettelse, for her føler man sig forstået og kan dele glæder og sorger. Indledning: Noget om de særlige risikofaktorer, der følger af demens: Det er vigtigt at passe på sig selv og sit helbred – også når man har en demenssygdom. Sund livsstil standser ikke demenssygdommen, men meget tyder på, at det kan forsinke udviklingen. Et godt helbred bidrager til velvære og livskvalitet og forebygger mange skavanker og sygdomme. De 3 punkter ”fysisk aktivitet, motion, kost & ernæring, samt søvn” uddybes på de flg. slides Disse uddybes evt. i kort form: Alkohol En genstand om dagen – fx en øl eller et glas vin – er normalt ikke usundt, men pas på alligevel. Nogle personer med demens bliver lettere påvirket af alkohol end normalt. Endvidere kan visse typer lægemidler forstærke virkningen af alkohol. Tal med lægen om det. Det kan også være svært at styre forbruget, hvis man har svært ved at huske. Man skulle nødig drikke flere genstande dagligt i den tro, at man kun har drukket én. Rygning Tidligere troede nogle forskere, at rygning beskyttede mod demens, men i dag ved vi, at rygning øger risikoen for demens. Det er aldrig for sent at holde op med at ryge – omend det kan være svært. Hvis det ikke lykkes, kan nikotin-tyggegummi eller lignende være en mulighed, så man i det mindste slipper for de skadelige stoffer i tobaksrøgen. Hvis en person med demens ryger, bør man være opmærksom på, at tændte cigaretter kan blive glemt forskellige steder i boligen eller i sengen. Man kan forebygge brand ved at: Sørge for at der er røgalarmer i huset. Anskaffe et rygeforklæde. Have brandsikre materialer i boligen. Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: Nationalt Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Omgivelser og personer i nærmiljøet Personen med demens, der er tryg, deltagende og har et værdigt liv Fysiske rammer Bolig, indretning, hjælpemidler, transport mm. Krav og holdninger Forventninger, samvær, kommunikation Omgivelserne Natur, by, have, vejnet, offentlige bygninger mm. Video: Region H – Grib om livet: ’Stedet – et åndehul for yngre med demens’ https://www.youtube.com/watch?v=q0z32IwSxm4 De fysiske og sociale omgivelser har stor indflydelse på, at personer med demenssygdom kan bevare tryghed, værdighed og deltagelse i meningsfuld beskæftigelse Derfor er det i højere grad omgivelserne der skal tilpasses/tilpasse krav og forventninger til personen med demens og ikke omvendt. Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: Nationalt Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Eksempler på hjælpemidler i hverdagen Elektronisk kalender Elektronisk livshistorie GPS armbåndsur Røgalarm Komfurvagt Medicinhusker (med alarm) Dette er blot nogle eksempler – flere kan nævnes efter behov Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: Nationalt Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Indretning af hjemmet Overskuelighed Indret hjemmet med faste pladser til nøgler, pung, medicin osv. Synlighed Brug fx glaslåger, sæt labels eller billeder på skuffer og døre. Tænk også på god belysning. Kontrastfarver Brug kontrastfarver til at fremhæve bestemte ting i indretningen, fx et farvet toiletsæde. Tryghed og sikkerhed Vær opmærksom på sikkerhed i hjemmet, fx rengøringsmidler/kemikalier og forebyggelse af fald og brand Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: Nationalt Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Hvad synes du har været interessant i dag?

Tak for i dag