Tag snakken – bryd vanerne

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Psykisk arbejdsmiljø.
Advertisements

Set i forældreperspektiv
Hvordan får vi arbejdet med kvalitet og afbureaukratisering forankret på vores arbejdsplads, så både ledere og medarbejdere er involveret og bidrager i.
SOCIAL KAPITAL - EN FÆLLES SAG
Introduktion Values Interweave ™. Når virksomhedens sætter fokus på sine værdier, så er ord sjældent nok til at få værdierne forankret.
Sæt stress på dagsordenen i SU - og i hverdagens arbejdsliv
Arbejdsmiljø i ældreplejen i Danmark Satspuljeprojekt (6)
Projekt 5 i 12 Laboratorium 9: 26. februar 2013 ”At holde udviklingsgejsten oppe i en travl hverdag” ”At holde udviklingsgejsten oppe i en travl hverdag”
Idræt - også for sindslidende
Nybyggeri og arbejdsmiljø
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
Styrket kundebetjening gennem et kompetent arbejdsfællesskab
Vi gennemførte en række interview ifm
Vold - et fælles anliggende
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Introduktion Team Values Interweave ™. Når samarbejdet i et team skal styrkes, så er ord fra konsulenter eller ledere ikke nok.
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
NOEA/Aalborg Universitet
Social- og sundhedshjælper
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
Hans Jørgen Limborg & Hans Hvenegaard
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Fællesskab for kommunen som en attraktiv arbejdsplads Direktør Helle Bro Social og Arbejdsmarked Holstebro Kommune Januar 2012.
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Lederen og sygefraværet - om at arbejde med sygefravær som leder
Konstruktiv dialog kan forebygge smerter i muskler og led
Circle of change Benægtelse Reaktion Accept Handling
Afdelingsledelsen Vision og værdigrundlag i Planlægningsområde Syd.
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Opsummering af strategiske mål fra analysearbejdet Noter alle de strategiske mål, du/I er nået frem til i analysearbejdet Prioriter, sorter, saml og tilføj.
Hvad er mål/resultat (output)?
Forudsætninger for en god samtale
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Michael Elbo Ditte-Lene Betina
Hvad er psykomotorisk terapi. Den kognitive model Tanker FølelserKrop Adfærd.
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
Introduktion til KVIK KvalitetsVærkøj til udvikling af Innovation og Kompetence Standardoplæg til hele organisationen.
Introduktion til KVIK Modellen Tovholderens rolle og opgaver
Fokus på Kerneopgaven Anders Seneca, Dogmekompagniet.
Stress En folkesygdom?.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Introduktion til KVIK Selvevaluering fra start til slut 27. september 2007 SCKK temadag.
Styrk robustheden - forebyg stress Hvorfor og hvordan? Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse. Syd Nynne Lykke Christensen Chefkonsulent Yngre Læger.
Dias om psykisk arbejdsmiljø Følgende dias beskriver, hvad psykisk arbejdsmiljø er for en størrelse. Der findes også en række dias, der beskriver, hvad.
ALENEARBEJDE FOA Randers 11. november Flere sider af alenearbejde Når man er helt alene på arbejdspladsen Når man arbejder isoleret fra (fag)kolleger.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Sektor Karen Stæhr Personalet som brobygger mellem borger og ny teknologi – hvordan? 21. september 2012.
Hvorfor deltage i projektet? Velværdsområdernes udfordring med stigende forventninger og knappe ressourcer. NPM trenden med fokus.
Psykisk arbejdsmiljø med fokus på teamsamarbejdet Temadag for AMR – Gladsaxe Lærerforening.
Værktøj 2: Kan og skal krav - fokus på kerneopgaven Vi forebygger stress sammen.
Vidensarbejderens særlige arbejdssituation - forebyggelse af arbejdsrelateret stress Oplæg i IDA, fredag, 27. april 2007 Christine Ipsen, Ph.d.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Et suppleringskursus til den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Denne PowerPoint er til inspiration i forbindelse med at I skal planlægge og afvikle et møde, hvor I ønsker at drøfte HMUs forslag til ny strategi. I er.
Læring gennem registrering og indberetning
Hvordan får vi arbejdet med kvalitet og afbureaukratisering forankret på vores arbejdsplads, så både ledere og medarbejdere er involveret og bidrager i.
Hvorfor er det svært at regulere psykisk arbejdsmiljø?
Trivsel og mental sundhed
Den pædagogiske læreplan
Fokus på kerneopgaven Kom godt i gang…. Til proceslederen:
Del 2 - Synliggørelse af hvordan vi hver især bidrager til løsningen af kerneopgaven. Til proceslederen: Inden du gennemfører processen med medarbejderne,
Personalepolitiske værdier for Assens Kommune
25. december 2018 Nationale retningslinjer til forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på bosteder for hjemløse ”Først og fremmest handler.
Flere gode år på arbejdsmarkedet
Arbejdsmiljøgruppens ansvar, etik og samarbejde
Forandringer – Arbejdspladsernes udfordring og mulighed
Anerkendende tilgang Organisationer er levende systemer, og ledelse er en relation Ledelse handler om relationer og sociale systemer Vi kan ikke ændre.
Barnesyn og børneperspektiv
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
APV - Arbejdspladsvurdering
Præsentationens transcript:

Tag snakken – bryd vanerne Et dialogværktøj til forebyggelse af muskel- og skeletbesvær (MSB) på arbejdspladsen

Om muskel- og skeletbesvær Forebyggelse af muskel- og skeletbesvær er en vigtig værdi for vores arbejdsplads

Om muskel- og skeletbesvær En styrket forebyggelseskultur kan give forskellige fordele: Et forbedret arbejdsmiljø Øget produktivitet og kvalitet Bedre helbred, trivsel og jobtilfredshed Bedre fastholdelse af medarbejdere Forøget borgertilfredshed

Om muskel- og skeletbesvær Det er muligt at sætte ind mod MSB ved at fremme en velfungerende forebyggelseskultur på arbejdspladsen. BFA har udviklet et værktøj, som vi kan bruge til at sætte en dialog i gang om, hvordan vi styrker og forankrer en god forebyggelseskultur på arbejdspladsen.

Om muskel- og skeletbesvær Arbejdstilsynets definition af MSB: ”Muskel- og skeletbesvær (MSB) er en fællesbenævnelse for smerter, stivhed eller ømhed i kroppens led, ledbånd, sener, muskler og knogler samt tilhørende kar og nerveforsyning”.

Om muskel- og skeletbesvær Nogle af de arbejdsrelaterede årsager til udvikling af MSB er: Tidligere tilfælde af lænderygbesvær Hårde fysiske krav – fx forflytninger Manglende mulighed for at kunne tilpasse sit arbejde Manglende tilgængelighed eller brug af hjælpemidler Uhensigtsmæssige bevægelser og belastninger

Om muskel- og skeletbesvær MSB kan hænge sammen med belastende og ensidige arbejdsstillinger. Men smerter kan også opstå i fritiden eller uden klar grund. Uanset årsagen til smerterne kan vi, som arbejdsplads, ud fra en helhedsorienteret indsats bidrage til at forebygge, at de opstår eller forværres.

En helhedsorienteret indsats

En helhedsorienteret indsats Spørgsmålene i dialogværktøjet Tag snakken – bryd vanerne er bygget op omkring disse 4 elementer, så vi får kigget bredt på vores forebyggelseskultur på arbejdspladsen: Kroppen i kerneopgaven Arbejdsfællesskabet De bærende strukturer Det strategiske blik

En helhedsorienteret indsats Kroppen i kerneopgaven Kerneopgaven er hvad der definerer os som arbejdsfællesskab og hvad vi som arbejdsplads er sat i verden for at løse. Spørgsmålene i dialogværktøjet går her på, hvor kulturudfordringen ligger i forhold til de rutiner og vaner, vi har - med kroppen i fokus. Løses opgaverne hensigtsmæssigt eller er der andre måder, de kunne løses på.

En helhedsorienteret indsats 2. Arbejdsfællesskabet I arbejdsfællesskabet henter vi støtte og hjælp fra kolleger. Heri ligger kommunikation, tryghed, samarbejde, fælles sprog og holdning til sygdom og smerte. Spørgsmålene indenfor arbejdsfællesskabet handler om vores samarbejde i forhold til forebyggelse. Hvordan fungerer det og hvordan er vores fælles sprog i forhold til vores forebyggelseskultur.

En helhedsorienteret indsats 3. De bærende strukturer De bærende strukturer er de systemer, arbejdsgange, mødeformer, hjælpemidler og den teknologi, der skal understøtte og hjælpe os til at løse kerneopgaven. Spørgsmålene i dialogværktøjet går her på kulturen i forbindelse med strukturer omkring opgaverne og vores brug af redskaber og udstyr.

En helhedsorienteret indsats 4. Det strategiske blik Det strategiske blik handler om, hvordan vi som arbejdsplads helt grundlæggende prioriterer forebyggelse. Det er den enkeltfaktor med størst indflydelse på forebyggelseskulturen og er primært forankret i ledelsen, hos arbejdsmiljørepræsentanterne og i MED/SU. Når vi skal se på forebyggelseskulturen med et strategisk blik handler det om, hvorvidt der er skabt forudsætninger for at sætte forebyggelse på dagsordenen.

En helhedsorienteret indsats Uanset årsagen til smerter i muskler og skelet, er det en fælles opgave på arbejdspladsen at sikre et godt arbejdsmiljø.

At få øje på kulturen

At få øje på kulturen Kultur er vaner. Det er mønstre af de normer og værdier, hvorudfra vi tænker, taler og handler, når vi skal løse en opgave. Den kommer til udtryk i vores vaner, - det vi plejer, og måden vi tackler konkrete arbejdsopgaver på. Vi har faglige vendinger og udtryk, som er helt indlejret i arbejdspladskulturen. Vi er en del af kulturen og bidrager til at skabe den. Det kan gøre den svær at få øje på og arbejde med.

Konstruktive forstyrrelser i hverdagen At få øje på kulturen Konstruktive forstyrrelser i hverdagen Det er muligt at få øje på kulturen, når der sker et brud på det vi plejer – en forstyrrelse. Det kan vi bruge dialogværktøjet til.

At få øje på kulturen At ændre på en vane kan føles akavet, besværligt, måske endda ubehageligt. Selvom det vi plejer synes nemmere og tidsbesparende i selve situationen, så er målet, at de nye vaner skal være mere skånsomme for kroppen. Og være med til at skabe en god forebyggelseskultur på vores arbejdsplads.

Inden vi tager fat på dialogværktøjet

Inden vi tager fat på dialogværktøjet Dialogværktøjet – Tag snakken – bryd vanerne indeholder 3 trin:

Inden vi tager fat på dialogværktøjet For at processen med dialogværktøjet kan lykkes, er det vigtigt, at: vi involverer os vi forholder os nysgerrigt til at finde nye løsninger vi er med på at udfordre den måde, vi tænker, taler og handler på. Dialogværktøjet skal hjælpe os til at komme fra dialog til handling og over i forankringen af nye og bedre vaner, værdier og rutiner.