Unge uledsagede flygtninges stemmer Oplæg til NUVO seminar 2017 Lektor ph.d. Lars Aagerup lca@pha.dk

Fremtidsværksted som vej til uledsagede unge flygtninges stemmer Baggrund: Et forskningsprojekt om uledsagede unge flygtninges perspektiver på deres hverdagsliv i Danmark og samspillet mellem de unge og deres institutionelle rammer og vilkår i hverdagen I samarbejde med Roskilde Kommune, Dansk Røde Kors, Udlændingestyrelsen, PH Absalon og UCC, støttet af Velux Fonden

Metode: Etnografisk inspireret feltarbejde - og i dag især: Fremtidsværksted

Fremtidsværkstedet Udviklet i 1960´erne af Robert Jungk i Østrig En metode der bestræber sig på at skabe en ramme, hvor deltagerne kan formulere kritik, drømme og ønsker for fremtiden i forhold til et emne, der er vigtigt for deltagerne. Demokrati, modstand, forandring: atomkraft, militarisme Det forløber gennem tre faser: kritikfase, utopifase og virkeliggørelsesfase RUCsk udgave: + aktionsforskning = kritisk utopisk aktionsforskning Aagaard Nielsen, Paaby, Nielsen (1988): Hvad kan man lære i et fremtidsværksted? DPT årgang 36, nr. 1, s. 10-13 Jungk, R.: (1998): Håndbog i fremtidsværksteder. Politisk Revy.

Fremtidsværkstedets regler: Kun udsagn til den fase, man er i: Kritik Utopi Virkeliggørelse Ingen diskussioner Alle udsagn er gyldige og skrives op på vægaviser

Erfaringer med fremtidsværksted i vores projekt Forhånds betænkeligheder: Sprog, tolke De unges baggrund i militærdiktatur – kan de sige deres egne meninger? Erfaringer: Først i gang og forstå formen, kunstigt Mere og mere alvor Til sidst total optagethed Budskaber, der ikke kommer frem i hverdagen ”TV, statsminister!”

Resultater – vores analysetemaer Fællesskab og individualitet Hvordan får jeg hul på Danmark - og verden? Skole, uddannelse og fremtidsdrømme  

Resultater: formidling af de unges budskaber Formidlet i to netaviser: Kommunen.dk og Altinget Genlyd i kommunen og forandringer De to UC´ers hjemmesider Symposium og konference Afsluttende rapport

Vurdering af fremtidsværksted som metode Empirigenererende og aktionsforskningsagtig Virkede: de unge perspektiver og erindringer kom frem ikke mindst kritiske og smertefulde udsagn Stramme regler highlightede de unges udsagn Emotionerne ikke tog overhånd Deres udsagn fremstod klare som udsagn om en social virkelighed Fordel at kende de unge først

De unges feedback ”I har forstået os rigtigt” ”En lettelse at udtrykke vigtige og svære ting” Som vi ellers ikke giver udtryk for og blive hørt ”Det giver os håb for fremtiden”

Spørgsmål? Kommentarer? Tak for nu!  Diskussion Spørgsmål? Kommentarer? Tak for nu! 