Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Anvendelse af slam på.
Advertisements

Pejledata i det offentlige Danmark - Hvem er aktørerne?
Er vejsalt et problem for grundvandsressourcen?
Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret for Landbrug Naturerhverv.dk
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Økonomiske styringsmidler i forhold til regulering af landbrugets tab af fosfor og kvælstof Konference om slutevaluering af Vandmiljøplan II og det faglige.
Markvandingsbehov gennem 25 år
Efterafgrøder og miljøet
Vandindvinding fra Arresø Kanal
Karen V. Thomasen Heden og Fjorden
Større mejetærsker eller tørring!
Skifergas - Hvad mener DN
Bælgsæd som en økonomisk attraktiv afgrøde
Chefkonsulent Leif Knudsen,
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Skitse til ny pesticid miljøindikator.
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Fiskeindeks til vandløb
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning? Christian Kjær, Peter Borgen Sørensen,
Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden Kim Gustavson, DHI
DJF Beregning af behov for eftergødskning med DAISY Tove Heidmann, Hans S. Østergaard og Iver Thysen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. f. Planteproduktion.
Fremtidens regulativer Envina-møde oktober 2014
14. januar 2015 Havneterminalen Skanseodde Orienteringsmøde 14. januar 2015 Områdechef Karsten Baisgaard.
Farum 26. november 2014 Stenløse 8. januar Bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg § 2. Et alment vandforsyningsanlæg skal.
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
AARHUS UNIVERSITET 23. FEBRUAR 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI HVAD BRUGES DATA TIL - ER DER DATA DER KAN UNDVÆRES? Peter Wiberg-Larsen.
Sustainability for Design: Lecture 7 Spring 2011 Sanne Vammen Larsen, DCEA Opsamling på sessionen: Rummelighed i VVM København Miljøvurderingsdag 2014.
Planlægning af bæredygtig råstofforsyning Et fokus på globale miljøpåvirkninger Morten Bidstrup PhD, DCEA 1.
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø Jord-erfa midt 23. oktober 2013.
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
12. december 2007 Brugergruppemøde STRUCTURA Vand Er datagrundlaget (nu) i orden?
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Dansk Landbrug h\ovh\…\…ppt Politiske mål for randzoner 9. januar 2007 ved Jens Østergaard Dansk Landbrug.
Optimal udnyttelse af vandingsvandet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Mathias N. Andersen.
Kampen om grundvandsressourcen. Planteproduktion Session 29: Markvanding - optimal udnyttelse af grundvandsresurserne. Statsgeolog Alex Sonnenborg.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Vandindvinding til køle/varme projekter mv. Sikring mod forureningsspredning 2. Oktober 2014 – Kim Sørensen.
Hvordan påvirker klimaændringer vandbalance og grundvandsstand? Torben O. Sonnenborg Hydrologisk Afdeling GEUS.
Denitrifikation i rodzonen
Hvordan implementeres Vandrammedirektivet i andre lande Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl, Afdelingen for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET 29. oktober 2010 Økologisk risikovurdering af GM- afgrøder og håndtering af herbicidresistens Fødevareministeriets.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
26. November Anvendelse af PCB kortlægningen i praksis Præsentation af fingerprint analyse og vurdering af primær kilder Majbrith Langeland, Teknisk.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Ådalens Skole Innovative LAR-projekt udskolingen.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
FREMTIDIGE MULIGHEDER FOR STYRET DRÆNING I DANMARK SØREN KOLIND HVID SEGES – PLANTE & MILJØ.
KONSEKVENSER AF MILJØ- OG LANDBRUGSPAKKEN LANDBRUGSFAGLIGE KONSEKVENSER CHEFKONSULENT LEIF KNUDSEN, SEGES.
DET KAN MÅLINGER I VANDLØB BRUGES TIL! SØREN KOLIND HVID, SEGES.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
DdL-konference forår 2017 VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK
Udledningen af kvælstof til kystvandene år 1900
Kulfiltre i praksis Hvorfor, hvordan og hvor længe, illustrerede ved Bagsværd Vandværk Bo Lindhardt, Chef for Vand, Nordvand (Novafos efter 1.7)
Jupiter temadag den 30. maj 2007
Septoriamodel med vejrdata versus en septoria timer i afgrøden
Vandindvinding og naturinteresser
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Vandplanernes spildevandsindsats i spredt bebyggelse
Vandområdeplaner og landbrugspakken
Fremtidens regulativer Envina-møde oktober 2014
Vandråd Vadehavet 2017.
Udpegning af indsatsområder for beskyttelse af nitrat i amterne
Behov for drikkevand i Region Midtjylland – udvikling i befolkning, indkomster og arbejdspladser Bjarne Madsen.
Kemikaliedag vurdering af risici
Økonomi i etablering af markvanding
Helhedsorienteret forvaltning af vandløb og ådale
Præsentationens transcript:

Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø Analyse af øget indvinding til markvanding. Administration af markvanding.

Analyse af øget indvinding til markvanding Hvad sker der med Vandføringen i vandløbene Tilstanden for smådyr Tilstanden for fisk hvis markvandingen øges med 25, 50 eller 100 %? Beregningerne er udført af GEUS på ID 15 niveau for hele Jylland for perioden 2004-2010.

Vandføring i Skjern Å ved forskellige indvindingsscenarier Nul indvinding Aktuel indvindning + 25 % + 50 % + 100 %

Sandsynlighed for tilstandsændring for smådyr (DVFI) i vandløb på ID15 niveau Beregnet i forhold til nul indvinding. Beregnet for perioden 2004-10.

Sandsynlighed for tilstandsændring for FISK (DFFVa) i vandløb på ID15 niveau Beregnet i forhold til nul indvinding. Beregnet for perioden 2004-10.

Reduktion af Q95 (%) som følge af aktuel markvanding Q95 er den vandføring, der underskrides i 5 % af tiden, dvs. i 18 dage om året.

Konklusion (GEUS) Der er et stort potentiale for øget indvinding til markvanding, når der anvendes økologisk og flow baserede indikatorer for smådyr (DVFI) og fisk (DFFVa) i stedet for de hidtil anvendte retningslinjer for maksimal påvirkning af medianminimumsvandføringen Hvis resultaterne er holdbare efter flere undersøgelser, så er der tale om et helt nyt paradigme, der vil være revolutionerende for vurdering af vandressourcens størrelse og bæredygtighed, specielt i områder med indvinding til markvanding.

Administration af tilladelser til vandindvinding (SEGES forslag) Anvende modeller for sammenhæng mellem vandføring og tilstand for fisk, smådyr og planter udviklet af Aarhus Universitet. Afskaffe de nuværende grænseværdier for maksimal påvirkning af minimumsvandføringen. Beregning af indvindingens påvirkning af vandføringen i vandløb på ID15 niveau og for en årrække ud fra registreret vandforbrug. Afskaffe de hidtidige teoretiske risikoberegninger ud fra tilladelsens størrelse og ét års indvinding. Afskaffe beregninger for vandløbsstrækninger og områder mindre end ID 15.

Administration af tilladelser til vandindvinding - fortsat Fastsætte uudnyttet vandressource ved at beregne risiko for tilstandsændring ved øget indvinding (scenarieberegning). Tildeling af indvindingstilladelser inden for ramme uden yderligere beregninger. Undgå beregninger ved hver eneste ansøgning. Scenarieberegninger udføres landsdækkende for kommunerne. Kommuner vurderer lokale forhold. Tilladelser til indvinding til markvanding gives til et antal ha uden loft over vandforbruget det enkelte år. Registrering og indberetning af vandforbrug som hidtil.

MarkVanding med max 100 mm pr. år Vanding med max 100 mm pr. år på alle arealer med markvanding. I gns. anvendes 88 mm på JB 1. Beregning for JB 1.

Markvanding med max 150 mm pr. år Vanding med max 150 mm pr. år på alle arealer med markvanding. I gns. anvendes 112 mm på JB 1. Beregning for JB 1.

Vandingstilladelser uden loft Optimal vanding uden loft på alle arealer med markvanding. I gns. anvendes 127 mm på JB 1. Forbrug mindre i praksis pga. begrænset vandingskapacitet. Beregning for JB 1.

argumenter Sammenhænge mellem vandføring og tilstand for smådyr og fisk stammer fra undersøgelser i større vandløb fortrinsvis. Små vandløb er (måske) mere følsomme. Svar: Modellerne er det bedste vurderingsgrundlag der findes. Ikke dokumenteret at små vandløb skulle være mere følsomme. Beregning af påvirkning bør ske for tørkeår med stor vandindvinding (worst case). Svar: Modellerne er udviklet på grundlag af data for en årrække og kan ikke sige noget om påvirkningen fra indvinding i enkeltår.

argumenter (2) Der skal regnes på mindre skala end ID 15, fordi vandløbsstrækningerne har forskellige målsætninger. Svar: Der findes ingen værktøjer, der kan beregne fagligt troværdig påvirkning på mindre skala. Der skal tages hensyn til, at markvanding medfører udtørring af vandløbsspidserne. Svar: Sammenhængen mellem markvanding og udtørring af vandløbsspidser i tørre år er aldrig dokumenteret og kan heller ikke modelleres troværdigt. Markvanding kan betyde noget, men vandløbsspidser kan også udtørre naturligt.

argumenter (3) Der skal tages hensyn til risikoen for øget okker-udledning. Derfor kan vandspejlssænkning ikke accepteres. Svar: Okker problemerne må håndteres helt lokalt og med andre virkemidler end reduceret vandindvinding. De nye modeller er for tunge og dyre at anvende i kommunernes administration. Svar: Beregningerne kan meget billigt gennemføres landsdækkende af specialister. Kommunerne skal kun vurdere lokale forhold, f.eks. afstandskrav. Administrationen kan blive billigere end nu.