MRSA.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan kommer du ind/ud af stalden uden smitte?
Advertisements

Oplæg for Fagligt selskab for Øjensygeplejersker
Reagér på bivirkninger ved medicin - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Lægemiddelstyrelsens nationale indsats over for plejepersonale
Metodebeskrivelse Den Røde Tråd 1 Udgangspunktet for sagsbehandleren: Sagsbehandleren skal hjælpe sygemeldte borgere tilbage i arbejde, a-kasse eller uddannelse.
Kvalitet og Udvikling Velkommen til patientens hospital.
Kvalitet i Sundhed Pressemøde den 11. februar 2011.
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 2 – Danmarks økonomi.
MRSA Sundhedsstyring Hvad er MRSA Stafylokok bakterie -ikke følsom for behandling med de almindelige stafylokok-penicilliner Findes hos mennesker,
Rationel farmakoterapi Speciallægeuddannelsen i almen medicin.
Ekstra Bladet 3. februar uvm.dk 2. februar Trivsel Fravær Har de lært nok? Også om hygiejne?
Anvendelsen af Waste identification tool Er det muligt at reducere ”spild” og samtidig forbedre patientsikkerheden? Direktør Jonatan Schloss og klinisk.
Sterile teknikker.
MRSA-enheden Hygiejnesygeplejerske Iben Brandenburg – april 2015 Præsentation til IDRRES.
Læring om sundhed – en opgave for alle… - og et fælles ansvar!
Håndtering af Marevan i medicinmodulet og fmk
Persondata – kortlægning af skolens behandling
Introduktion til SPV-kursus
I hvilken grad vurderer du, at sundhedsdata er med til at understøtte sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer (kommuner, regioner)?
En lille ”taskefolder”
Fra Dansk Golf Union Juniorugen Landsseminar Juniorkonsulenter
Hospitalsinfektioner Hygiejne
Udredning - Behandling
Seminar, den 20. april 2017 Præsentation af Parasollens USB-Pind.
Budget 2017 – 2020 Sundhed, Omsorg og Arbejdsmarked
Sektorovergange – en kvalitetsbrist?
Hospitalsenheden VEST
Arbejdsmiljørundering /tjeklister
Handleplaner psykiatri
Forberedelse til eksamen
Målet med at give nogle elever en transitmentor
SAMARBEJDE OG OVERBLIK Lisbeth Windeballe Rasmussen
Er din klinik klar til surveyorbesøg?
Indhentning af CPR-nummer og samtykke
Indhold Visualiseringer Trafiksikkerhed Støj og Støv Der henvises i øvrigt til strategisk miljøvurdering, Lokalplan samt beslutningssag inklusiv bilag.,
Oplæg til sygepl der skal udføre samtalen .
FRA DIAGNOSE TIL DØD Tidlig palliation
Det man ikke ser har man ikke ondt af
Hygiejnekursus om Mrsa
Sygeplejerske Kirsten Gotfredsen Masterclass på Demensområdet
Oplæg for Fagligt selskab for Øjensygeplejersker
Dit samarbejde med Center for Socialpædagogik og Psykiatri Oplysning om Tæt på Familien i CSP – udarbejdet i samråd med ForældrePanelet i CSP november.
Styrelsen for Patientsikkerhed Tilsyn og Rådgivning Syd
TEMADAGE OM PALLIATION 2018
Lægning af storformatfliser
Persondata Kursus for administrationsfolk 16/5
Håndhygiejne Temadag – VVS
Samarbejdet mellem UU, Studievalg og eVejledning
Immunsystemet.
Møder i Samordningsudvalgene, planområdemøder
og frivillige/ufrivillige
Møder i Samordningsudvalgene, planområdemøder
Hygiejnekursus om Mrsa
Hvad er vigtigt for dig? Onsdag den 6. juni stiller sundhedsprofessionelle dette spørgsmål til patienter, beboere, klienter, brugere og borgere Den.
Mere hygiejne i lægeuddannelsen - hvordan kommer vi videre?
Den afgørende opdatering af faglig viden
Perspektivskifte Arbejdsmiljøloven Op
Hvad er sclerose? Hvad er sclerose? 2018.
Nye værktøjer og netværk til Københavns Kommune
Kursus for personer med demens og pårørende
Introduktion til arbejdet som klubsekretær
Indsatser, der virker 20 veje til at bruge mindre antibiotika
ISO = international service organiser
Kommunikation til forbrugerne om desinfektions-midler
Sammenhængende digital brugerrejse - med anvendelse af borgerens data
Efterbyggelse.
Oprydning i SkoleIntra, skolens brugere og lokal opsætning af Aula
Velkommen Ny Studieordning fra efteråret 2019 Kort introduktion og oversigt i forhold til studieordning Princip fordeling for kliniske undervisnings.
Lektion 1-2 i Blok 8 Teknologiforståelse som fag - Mellemtrin
NÅR DIT BARN SKAL HAVE ET TILBUD OM SKOLEFLEX, TILBAGESLUSNINGSFLEX
Ældre Sagens Distriktsdag, den
Præsentationens transcript:

MRSA

www.sst.dk

MRSA 2015 i Danmark Antallet af personer, der i 2015 første gang fik påvist methicillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA) var næsten identisk med antallet i 2014. Der blev registreret 2.971 tilfælde mod 2.973 i 2014, figur 1. Det er første gang siden 2009, hvor SSI registrerede 818 nye MRSA-tilfælde, at antallet ikke stiger.                                                                                                                    EPI-NYT uge 23 2016

Infektioner og bærere i RM 2015 I alt 699 personer registreret som førstegangs MRSA-positive Heraf: - 242 med infektion (34,6%) - 458 ”raske” bærere Kilde: MRSA-enheden RM årsrapport 2015 (2016: 798 personer registreret som førstegangs MRSA-positive) Med infektion 2013: 41% 2014: 34% 4

Staphylococcus aureus Skelner mellem: antibiotikafølsom Staph. aureus Methicillinresistent Staph. aureus - MRSA

Antibiotika-resistente Staph.aureus S.aureus var oprindeligt følsomme overfor de fleste antibiotiske midler, men bakterien har en stor evne til at udvikle resistens. MRSA-resistens overfor: alle β-laktam-antibiotika: alle penicilliner (methicillin, diclocil, heracillin, penicillin, ampicillin) alle cephalosporiner (cefuroxim etc) Resistens ses også overfor andre antibiotika

Dyrkning Resistensbestemmelse

Infektion Der skal skelnes mellem: Kolonisation Bakterien findes på hud og/eller slimhinder, typisk næse og svælg. Rask ”tilstand”. Benævnes også ”bærertilstand”

Formål med MRSA-vejledningen Overordnet formål: At fastholde en lav forekomst af sygdom forårsaget af Methicillinresistent Staphyloccus aureus (MRSA) Bidrage til at begrænse udbredelsen af MRSA. - Jo flere der er bærere af MRSA, jo flere syge og svækkede kan få overført MRSA, og jo flere personer kan dermed få alvorlig sygdom forårsaget af MRSA Bevare muligheden for at kunne behandle alvorlige MRSA-infektioner med antibiotika

Vigtigt budskab i MRSA-vejledningen 3. udgave Personer, der får påvist MRSA, må ikke stigmatiseres og dermed belastes yderligere. Det gælder både i sundhedsvæsenet og i det øvrige samfund (Afsnit 2.1: Undgå stigmatisering) Det gælder for personer med MRSA at: de har krav på samme sundhedsydelser som alle andre. Nødvendige behandlinger må ikke udsættes alene fordi en patient er bærer af MRSA de kan indlægges på en hvilken som helst hospitalsafdeling de kan deltage frit i sociale aktiviteter, genoptræning mv., hvis de bor i plejebolig eller modtager pleje/behandling i primærsektoren de kan komme i skoler og daginstitutioner, hvis de i øvrigt er raske

Overførsel af MRSA MRSA overføres først og fremmest ved direkte kontakt med andre mennesker eller dyr (husdyr-MRSA). Desuden kan man også få bakterien overført ved at røre ting eller støv, der er forurenet med MRSA Det er dog langt fra hver gang man udsættes for MRSA, at man bliver bærer af bakterien, og for de fleste vil det kræve, at man er i tæt, gentagen kontakt med en anden person (eller dyr), der er bærer af MRSA Risikoen for at blive bærer af MRSA afhænger af en lang række faktorer, herunder mængden af bakterier, der overføres hvor længe samt hvor hyppigt, man udsættes modtagelighed for MRSA

Vigtigheden af, at generelle infektionshygiejniske retningslinjer efterleves, er understreget Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer gælder på hospitaler, plejehjem og i hjemmeplejen I ”primær sektor i øvrigt” (tandlægeklinikker, lægepraksis, fysioterapier, fodterapier mm.) er supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ikke et ”skal anvendes”, men et ”kan anvendes” (11.7)

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Håndhygiejne Arbejdsdragt Personlige værnemidler Rengøring, desinfektion og sterilisation af udstyr/instrumenter Rengøring af inventar og lokaler Håndtering af patientmateriale, tekstiler/snavsetøj, affald Familien, hvor delebarnet kun kommer en dag om ugen – og ikke overnatter? Familien, hvor indexpt kun er pos i den kliniske prøve og har rejst i udlandet? Skal vi beh. husstanden uden at have en status før behandling? Vi ved jo reelt ikke, om indexpt er en helt anden i husstanden.

Borger i eget hjem/plejebolig Generel hygiejne - gælder altid MRSA - supplerende Hånddesinfektion Før rene opgaver Efter urene opgaver Efter brug af handsker Håndvask Ved synlig forurening Handsker Ved risiko for kontakt med biologisk materiale Ved direkte plejeopgaver hos borger Plastforklæde/ engangsovertræks- kittel Plastforklæde ved risiko for forurening af arbejdstøj med borgerens udskillelser f.eks. ved sårpleje, nedre toilette/bad Væskeafvisende engangs-overtrækskittel benyttes: - i tætte plejesituationer, forflytninger, der kræver tæt kontakt f.eks, i/ud af seng, hjælp til bad, håndtering af snavsetøj. - ved kontakt med inventar, hvor der er stor risiko for forurening af arbejdsdragt (fx sengeredning).

Borger i eget hjem/ plejebolig Generel hygiejne - gælder altid MRSA - supplerende Besøgende Ingen specielle forholdsregler. Beboere med MRSA kan frit modtage besøgende. Er beboerne/borgerne ikke selv i stand til at informere besøgende om håndhygiejne, bør personalet træde til med information og vejledning. Køkken/spiseområde Alle beboere bør instrueres i håndhygiejne. Beboere med MRSA på plejehjem eller andre institutioner kan frit deltage ved middagsbordet sammen med andre beboere. Beboerne skal ikke sidde for sig selv, og der skal ikke anvendes særligt service. Træningssal/træningsområde Alle beboere/borgere bør instrueres i håndhygiejne første gang, de starter træning og efterfølgende ved individuel vurdering. Træningsredskaber rengøres og desinficeres, hvis de bliver synligt forurenet under træning. Der bør være en fast rengøringsfrekvens på redskaberne. Beboere/borgere med MRSA kan frit træne i træningsområdet.

Borger i eget hjem/ plejebolig Generel hygiejne - gælder altid MRSA - supplerende Sårpleje For alle sår gælder, at såfremt det er inficerede eller væskende sår, skal de være dækket af en ren tætsluttende forbinding. Forbindingen skiftes ved tegn på gennemsivning. Procedurer i forbindelse med sårpleje foregår som ved alle andre beboere/borgere. Udskillelser Brug af handsker og plasticforklæde anbefales ved håndtering af blod, pus, sekret, urin, afføring. Som ved generel hygiejne. Vasketøj Tøj anbefales vasket i beboerens/borgerens egen bolig alternativt i fælles vaskemaskine. Se retningslinje for ”Vask af borgerens tøj i plejebolig” Se retningslinje for ”Vask af borgerens tøj i plejebolig”. Rengøring af bolig Der foretages almindelig rengøring jævnfør rengøringsstandarden for kommunen. Almindelig rengøring. Kontaktpunkter (håndtag, vandhanegreb, toiletsæde, lyskontakter, mm.) desinficeres dagligt med ethanol 70-85%.

Videregivelse af helbredsoplysninger er præciseret (5.4) Personer med påvist MRSA opfordres som udgangspunkt til selv at informere sundheds- og plejepersonale om, at de har fået påvist MRSA. Her kan det udleverede personlige MRSA-kort anvendes. Når behandlende læge ønsker at videregive oplysninger om MRSA, skal patientens samtykke indhentes. Ved samtykke: Lægen kan videregive oplysninger om vedkommendes MRSA-status til relevant sundheds- og plejepersonale. Nægtet samtykke: Vurderes det, at det har betydning for patientens fortsatte behandling og/eller for personalets forholdsregler for at undgå, at andre særligt sårbare og svækkede personer påføres MRSA, kan lægen alligevel informere relevant sundheds- og plejepersonale om patientens MRSA-status.

MRSA-kort Første gang, der er påvist MRSA, vil patienten få udleveret et kort. På kortet står der, at der er påvist MRSA, og hvornår det er påvist. Kortet kan vises ved hospitalsbesøg, i lægekonsultationer, hos tandlægen og lignende kontakt med sundhedsvæsenet, indtil at der ikke længere påvises MRSA. Det er op til den enkelte patient at benytte kortet.

Skilte og opslag om MRSA Der må ikke sættes skilte eller opslag vedrørende MRSA udenfor eller indenfor beboernes/borgerenes bolig Ved behov for kontakt med besøgende anvendes kontaktbog eller mundtlig kontakt Hvis det er nødvendigt, kan der lægges en besked i beboerens/borgerens bolig om, at besøgende skal henvende sig til personalet; men ikke om årsagen

Bærertilstandsbehandling Fjernelse af bakterien fra næse og hud: helkropsvask med klorhexidinsæbe 4% x 1 dgl Mupirocin næsesalve 2% (Bactroban) x 2 dgl Fjernelse af bakterien fra boligen Vederlagsfri behandling i RegionMidt fra 25.april 2016 I fritekstfeltet på recepten (én pr pt.) noteres ”MRSA-behandlingspakke” - og om der skal benyttes en eller to tuber Mupirocin Systemisk behandling: Pt. henvises til Infektionsmedicinsk Afdeling

Case om brug af værnemidler Du er sundhedsperson, og skal varetage morgenplejen hos Fru Jensen, som bor på plejehjemmet Solskrænten / i eget hjem. Fru Jensen har et sår på sit skinneben, og ved en podning konstateres det, at hun er bærer af MRSA. Indtil såret er helet op, kan Fru Jensen ikke behandles for sin bærertilstand. Det er derfor nødvendigt for jer at tænke i brug af værnemidler og håndhygiejne jævnfør jeres gældende retningslinje i kommunen.   Se udleverede spørgsmål til casen. Med infektion 2013: 41% 2014: 34% 21

Links Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 3. udgave Sundhedsstyrelsen 2016 Behandling af MRSA bærertilstandsbehandling til patienten, Sundhedsstyrelsen 2016 Nationale Infektionshygiejniske Retningslinier om håndtering af tekstiler til flergangsbrug i sundhedssektoren, Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2016 (s. 17) Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler i sundhedssektoren. Central Enhed for Infektionshygiejne, Høringsversion 2017 Med infektion 2013: 41% 2014: 34% 22