Energipolitik – vækst og klima CEPOS vækstkonference, februar 2017 Otto Brøns-Petersen

Hvor skal væksten komme fra …øget arbejdsudbud? …øget produktivitet per arbejdstime? Eller begge!

Hvor er vækst i arbejdsproduktivitet kommet fra hidtil? Gennemsnitlig årlig vækst, markedsmæssig økonomi

Håndtag til at skabe vækst Mål Eksempler på håndtag Arbejdsudbud Marginalskat, overførsler Humankapital Skatteprogression, effektivisering af uddannelse Kapitalintensitet Selskabsskat, deleøkonomi Totalfaktorproduktivitet mm. Deregulering, markedsorientering, afgiftsreform, effektivisering i den offentlige sektor, frihandel, infrastruktur, mere effektiv energisektor

Energipolitikken… …kan bidrage til vækst …men det handler også om klimapolitiske forpligtelser

Energipolitisk dagsorden Finansiering efter afskaffelsen af PSO Udmøntning af EU’s 2030-mål Ny energiaftale Forsyningsreform Energiunion

Stor effektiviseringspotentiale i forsyningssektoren Potentiale 5,9-7,0 mia.kr. ifølge McKinsey/Struensee Ny strategisk ramme for forsyningssektoren: Konkurrenceudsætte ikke-monopoler Ensartet incitamentsbaseret regulering God selskabsledelse Robust forsyningssikkerhed Effektivt, transparent tilsyn

Potentiale for mere effektiv regulering Indikator for regulering på markedet for gas på tværs af lande, 2013 Indikator for regulering på markedet for elektricitet på tværs af lande, 2013

Danmark er et land med høj statsstøtte

Energipolitik som klimapolitik

EU og Danmarks vigtigste EU-mål 2020 2030 EU kollektivt Total GHG-udledning - 20 pct. ift 1990 - 40 pct. ift 1990 Heraf ikke-kvote - 10 pct. ift 2005 -30 pct. ift 2005 Energieffektivitet 20 pct. 27 pct. VE-andel Danmarks EU-mål Ikke-kvote GHG -20 pct. ift 2005 -39 pct. ift 2005 Ingen national 30 pct.

EU og Danmarks vigtigste EU-mål 2020 2030 EU kollektivt Total GHG-udledning - 20 pct. ift 1990 - 40 pct. ift 1990 Heraf ikke-kvote - 10 pct. ift 2005 -30 pct. ift 2005 Energieffektivitet 20 pct. 27 pct. VE-andel Danmarks EU-mål Ikke-kvote GHG -20 pct. ift 2005 -39 pct. ift 2005 Ingen national 30 pct.

EU og Danmarks vigtigste EU-mål 2020 2030 EU kollektivt Total GHG-udledning - 20 pct. ift 1990 - 40 pct. ift 1990 Heraf ikke-kvote - 10 pct. ift 2005 -30 pct. ift 2005 Energieffektivitet 20 pct. 27 pct. VE-andel Danmarks EU-mål Ikke-kvote GHG -20 pct. ift 2005 -39 pct. ift 2005 Ingen national 30 pct.

Den nye udfordring Ikke længere vifte af klimamål i 2030 (som i 2020) Kun EU-krav om at nedbringe ikke-kvote-udledning (non-ETS) Men kan til gengæld blive svært at nå

De danske udledninger af drivhusgasser

Non-ETS-målet for 2030 Danmark har høje reduktionsomkostninger, navnlig uden for kvotesektoren: 558 kr./ton i ETS (heraf kvotepris ca. 40 kr.) 1.232 kr./ton i non-ETS energi og formentlig mindst det samme i landbruget VE udbygning hjælper ikke på det nye mål Ensidig 40 pct. dansk samlet reduktion i ETS + non-ETS i stigende grad irrelevant

Det kræver Fokus på det danske ikke-kvotemål for 2030 At droppe ikke relevante selvvalgte mål (samlet CO2, energieffektivitet, VE-andel,…) Fokus på omkostningseffektivitet: Billigste reduktioner først Fleksible mekanismer som sikrer omkostningseffektivitet Danmark bør ikke gå ubetinget foran andre lande

Behov for en afgiftsreform Miljøafgifter svarer omtrent til skadesomkostninger Skyggepriser på drivhusgasser svinger kraftigt (39-3484 kr./ton) Unødvendigt forvridningstab på 10,2 mia.kr. fra uens skyggepriser på drivhusgasser Især brug for at afvikle energiafgifter og registreringsafgift på benzinbiler

Behov for reform af direkte støtte til VE Direkte støtte på 7,8 mia.kr. i 2017 Elpriser for lave til at dække kapacitetsomkostninger Stor variation i støtten til forskellige typer VE Ingen behov for direkte støtte uden VE-krav fra EU Men hvis støtten bevares, bør den gives markedskonformt til billigste leverandører af VE (som i Sverige og Norge)

Omkostninger og benefit i klimapolitikken Kr/ton CO2e Social Cost of Carbon (186-597 kr./ton) 285 Dansk skyggepris, ETS 558 Dansk skyggepris, non-ETS 1.232 Gennemsnitlig dansk skyggepris, fossilfri energi 2.500 Kvotepris 39

Vækstbidrag fra energireformer mv. Reform af forsyningssektoren 6-7 mia.kr. Afgifter svarende til eksterne omkostninger 10 mia.kr. Afvikling subsidiært ensartning af direkte støtte 4 mia.kr. Prissætning af drivhusgas til SCC*) 12 mia.kr. Prissætte alle kapacitetsomkostninger mv. Integration i det europæiske energimarked *) Yderligere gevinst ift ens afgifter (ved kvotepris på al drivhusgas på 285 kr/ton)