Evaluering af Arbejdsevnemetoden Evaluering udført for AMS September 2010

Formål Evaluering af Arbejdsevnemetoden - som den udfolder sig i praksis

Metode 108 ressourceprofiler + forsørgelseshistorik + oversigt over aktive tilbud fra 11 kommuner Primært føp og fleks, primært under kvalitative interviews med borgere og deres sagsbehandlere – hver for sig Interviews med en række samarbejdsparter med relation til de enkelte sager. Kun evaluering af ressourceprofil, ikke hele sagsbehandlingen

Arbejdsevnemetodens grundidé Et værdiskifte: - Fra fokus på borgerens begrænsninger, til fokus på borgeres ressourcer. Omfattende uddannelsesindsats, IT-understøtning m.v.

Centrale målsætninger var: 1.Fokus på ressourcer 2.Fokus på udvikling 3.Fokus på job 4.Hurtig afhjælpning af barrierer 5.Fokus på borgerens ejerskab til sin sag

Fokus på ressourcer? Ressourceprofilen sætter ikke fokus på ressourcer, men på begrænsninger Opgjort i sidetal - fylder barrierer og sygdomshistorier typisk mellem pct. af de gennemgåede ressourceprofiler. En ressourceprofil på 15 sider består således meget ofte af siders beskrivelse af helbredsproblemer og andre barrierer.

Ressourceprofilens elementer: 1.Uddannelse 2.Arbejdsmarkedserfaring 3.Interesser 4.Sociale kompetencer, herunder konfliktberedskab 5.Omstillingsevne 6.Indlæringsevne, herunder intelligens 7.Arbejdsrelevante ønsker 8.Præstationsforventninger 9.Arbejdsidentitet 10.Bolig og økonomi 11.Sociale netværk 12.Helbred

Eks. Elementet ”Interesser” Hvilke interesser kan reelt anvendes eller udvikles i forhold til beskæftigelse på arbejdsmarkedet? 83 pct.: Spørgsmålet er ikke besvaret i ressourceprofilen. 10 pct.: Spørgsmålet er i ressourceprofilen besvaret med henvisning til ét enkelt job – typisk det tidligere eller et tilsvarende 3 pct.: Spørgsmålet er i ressourceprofilen besvaret med henvisning til de beskrevne ressourcer og der afsøges flere forskellige jobmuligheder

Fokus på ressourcer?

Er der en klar målsætning? ”Udarbejdelsen af ressourceprofilen skal være styrende for sagsbehandlingsforløbet og dermed for indhentningen af de oplysninger, der tilsammen udgør dokumentationen i sagen.” 3 pct. har klare mål. 10 pct. har antydninger af målformuleringer 87 pct. har ingen mål eller målsætninger

Ingen rød tråd Vurderingen gives, hvor det er meget svært at se, hvorfor en sag går som den går, det er ikke tydeligt, hvad der er afprøvet og hvad der er kommet ud af det. 16 pct. Begrænset rød tråd Vurderingen gives, hvor det er muligt for en begrænset del at se, hvad der er baggrund for de valg, der træffes/afgørelser der finder sted. 36 pct. Forståelig rød tråd, men ad hoc tilgang Vurderingen gives, hvor der er et grundlag i ressourceprofilen for at følge med i hvorfor der vælges som der vælges/afgøres som der afgøres, men der er ikke klart definerede mål og delmål, og det er dermed ikke muligt vurdere om der er progression i afklaringen. 39 pct. God rød tråd og dynamisk tilgang Vurderingen gives, hvor det er tydeligt, hvad der er sket, hvorfor og hvad det har bidraget med – hvor der er arbejdet med mål og delmål og der følges op systematisk i ressourceprofilen. Der er en tydelig progression i afklaringen. 9 pct. Er der en rød tråd i ressourceprofilerne?

”Rød tråd” fordelt på sagsudfald

Er der fokus på job? Der er overhovedet ingen referencer til konkrete aktuelle eller potentielle job i ressourceprofilen56 pct. Der er en (og kun en) reference til et muligt job38 pct. Der er to eller flere referencer til mulige job. Arbejdsmarkedet er afsøgt 6 pct.

Er der fokus på job? TilbudstyperI hvor mange af de 108 gennemgåede sager er der givet mindst et tilbud? Delvis raskmelding8 pct. Jobsøgning på egen hånd 0 pct. Støtte til jobsøgning2 pct. Virksomhedsrettede tilbud 70 pct.

Er der fokus på at reducere barrierer? helbredsmæssige barrierer. Ja personlige barrierer. Nej sociale barrierer, f.eks. dårlig økonomi, netværk, bolig m.v. Nej

Samspil mellem sagsbehandler og borger I 44 pct. af sagerne kan det ikke registreres, at der har været et samspil overhovedet. I 26 pct. af sagerne har der været et meget begrænset samspil, typisk i form af at borgeren ikke har været enig i en enkelt fremstilling i ressourceprofilen, og har haft en kommentar hertil. I 21 pct. af sagerne er der flere kommentarer fra borgeren, og det fremstår af ressourceprofilen i øvrigt, at der har været nogen om end begrænset borgerinddragelse. I 6 pct. af sagerne har der været en god og tydelig borgerinddragelse, der - som det fremgår af formålet med dialogen - har ”bidraget til at påbegynde og understøtte en udviklingsproces”.

Sagsbehandlerne om metoden ”Udgangspunktet for metoden er det rigtige, i praksis fungerer det ikke” ”Den er kun dokumentation”

Borgerne om metoden ― Synes ikke det er en god metode, når man har det så skidt. Man får det dårligere af at læse den. Kun fokus på begrænsning. Jeg synes, ressourceprofilen bør være opmuntrende i stedet for fokus på begrænsninger. Den bør vise, hvad jeg trods alt stadig kan og gør godt!

Arbejdsevnemetoden Et redskab – to formål: Udvikling af borgeren og dokumentation af borgerens manglende arbejdsevne

Hovedproblem Fokus på at skaffe borgeren en bestemt forsørgelse bestemmer indholdet i ressourceprofilen og ofte også indholdet i afprøvninger

Anbefaling 1 Udvikling af arbejdsevne skal fremover ske på rigtige arbejdspladser med rigtige kolleger og opgaver. Der skal derfor være fokus på at etablere de muligheder og rammer der muliggør dette.

Anbefaling 2 Fokus skal derfor skifte fra den nuværende statiske beskrivelse af borgerens ressourcer, til en dynamisk iværksættelse af konkrete indsatser – beskæftigelsesmæssige, sundhedsmæssige og sociale.

Anbefaling 3 Der skal være fokus på at yde en aktiv indsats fra dag ét, og der skal ikke først sættes ind når borgerens arbejdsevne er truet, sådan som arbejdsevnemetoden ligger op til.

Anbefaling 4 Retten til at modtage en varig forsørgelsesydelse skal være baseret på at kommunen kan dokumentere at borgerne har fået de nødvendige aktive indsatser. Ikke på at dokumenterede borgerens lidelseshistorie. På hvad aktivt der er gjort for borgerens, så det klart fremgår at borgerens har fået en chance.

Udvikling af ny dokumentationsmodel til erstatning af ressourceprofilen Udviklingsforløb udført for AMS Januar – Marts 2011

Formål At udvikle et nyt redskab, der kan modvirke at mennesker, som kan varetage et job helt eller delvist, aktuelt eller på sigt, tildeles permanente ydelser. Og som – hvis dette ikke lykkes – kan anvendes ved tildeling af ydelser.

Grundlæggende tilgang En model der kan sikre og dokumentere, at alle relevante aktive tilbud er prøvet for at fastholde eller bringe borgeren tilbage i job, inden der indstilles til fleksjob eller førtidspension. Altså dokumentation af gennemførte tilbud, ikke af borgerens arbejdsevne. Dokumentationen er afgørende, da erfaringen viser, at krav til dokumentation kan understøtte den rigtige adfærd i de offentlige systemer.

Dokumentationsredskabet skal… Vise hvilke indsatser der er givet indenfor de seneste (mindst) 5 år indenfor – Beskæftigelse – Sundhed – Det Sociale område

Dokumentationsredskabet skal… For hver indsats vise – Hvad formålet er med indsatsen? – Om indsatsen lykkedes? – Og på baggrund heraf: Hvad er næste skridt?

Overordnet skal dokumentationsredskabet… Give et overblik eller en rød tråd over indsatsen, så det for de besluttende myndigheder klart fremgår om der er givet den rigtige indsats med fokus på udvikling af borgerens evner.

Spørgsmål til diskussion 1.Faktuelle spørgsmål til idéen 2.Fornemmelser. Hvad siger intuitionen? 3.Fordele ved ideen – og hvad skal det til for at det kan lykkes? 4.Ja, men …. hvad kan gå galt?

1. Spørgsmål til ideen? Er der uddybende spørgsmål til facts/forståelse af ideen med dokumentationssystemet? – F.eks.: – Hvorfor dette? – Hvorfor netop nu? – Hvad er dette svar på? – Mangler der informationer for at kunne tage stilling til selve ideen? I givet fald hvilke?

2. Hvad siger intuitionen? Hvad er jeres umiddelbare mavefornemmelse når I tænker på det foreslåede dokumentationssystem? – F.eks.: – Hvordan vil jeg have det med at med at anvende /arbejde med dette system? – Jeg har på fornemmelsen at … – Jeg har en stærk følelse af … – [følelserne skal ikke begrundes eller forsvares]

3. Fordele ved ideen I? Set med de konstruktive briller på, hvad vurderer I dokumentationsystemet kan bidrage med af forbedringer, muligheder, værdier, gevinster – F.eks.: – Hvad er de åbenlyse fordele og muligheder ved dette? Og for hvem? – Hvilke visioner kan dette være med til at virkeliggøre? – I bedste fald, hvad kan konsekvensen af en ny tilgang blive?

3. Fordele ved ideen II? Hvad skal være opfyldt for at dokumentationssystemet kan leve op til de forventede fordele? – F.eks. – Hvilke informationer skal indgå i dokumentationsystemet for at det kan understøtte borgerens udvikling? – Hvilke behov for koordinering, ressourcer m.v. skal der til for at gennemføre ideen? – Hvordan sikres borgerinddragelse? – Andet?

3. Vilde tanker… Hvis ikke vi skulle gøre dette, hvad kunne vi gøre i stedet? Eller gøre mere? Hvilke sidegevinster/bifangster kan vi i øvrigt se ved dette system? Andet…

4. Ja, men…. Ulemper ved ideen? Trusler, farer, fejl, inkonsekvenser, faldgrupper, advarsler – F.eks.: – Hvad kan gå galt? – Hvor galt kan det gå i værste fald? – Hvor hænger det ikke sammen? – Hvem vil være imod?