PRIMES Mærker i det nye EU udbudsdirektiv Præsenteret af.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fuldmagtsmodeller i forbindelse med udbud af bygge- og anlægsarbejder
Advertisements

Ryk evt. underoverskrift en linje ned (tryk enter), hvis titel er på to linjer. Titel kan stå i to linjer. Du kan vælge en anden forside: tryk ‘nyt dias’
Aktuelt nyt i udbudsretten, DFFU 9. juni 2010 Anders Birkelund Nielsen
Vandrammedirektivet Involvering af offentligheden i planlægningen Henriette Færgemann Team koordinator Europa Kommissionen DG Miljø, Vandafdelingen.
DFM Konferencen – ”OPP i virkeligheden”
København den 17. november 2010 Dias 1 DFFU Rammeaftaler, indkøbscentraler og kvalifikationsordninger – kan konkurrencen sættes ud af kraft? Sune Troels.
Hvorfor er det offentlige marked interessant?
Statsstøtte og udbudsreglerne
Erfaringer med håndhævelsen af EU’s udbudsregler
Informationsmøde Udbud af Biler, Esbjerg Kommune Danhostel Esbjerg den 20. august 2013.
Projektkonkurrencen – forhandlingsadgangen – advokatens overvejelser Dansk Forening for Udbudsret 26. januar 2012 Partner, advokat Tina Braad Holst, Advokater.
OH 2.1 SWOT - Hvad kan det bruges til? •Afdække myndigheds- og kundekrav •Få fokus på væsentlige miljømæssige problemstillinger •Styrke image •Øget troværdighed.
Medlemsmøde i Dansk Forening for Udbudsret Torsdag den 15. marts 2012
Ikrafttræden 1. juli 2010 Klager, der er indbragt for KLFU inden den 1. juli 2010, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. KLFU er obligatorisk.
Professor (mso) Christina D. Tvarnø Udbud og innovation Fremtidens muligheder og anbefalinger.
Vandløbsfagmøde Skarrildhus, Kibæk, 5. september 2013
UDBUD.
Accessoriske kontrakter
Formål Definere og fastlægge projektets ansvarsmæssige struktur (HVEM?) Roller og ansvar Inddragelse af Interessenter Business Case Fremdrift Organisation.
Bedste praksis i vandplanarbejdet Irene Wiborg Projektchef Det siger EU – Guideline nr. 8 om involvering.
Anders Birkelund Nielsen, specialistadvokat
Tillid Temadag for AMIR
Arbejdsmiljørådgivningen i det nye reguleringsparadigme
Energimærkning af bygninger i Danmark
Kulturministeriets Administrationscenter Orienteringsmøde: Rigsarkivet udbyder: ”Flytning af arkivalier fra nuværende magasinbygninger til magasinbygninger.
CE-mærkning CE-mærket er ikke et kvalitetsmærke og har aldrig været tænkt som sådan. CE-mærket er et mærke, der giver tilladelse til at markedsføre et.
Konkurrenceudsættelse – organisering, produktivitet, effekt FOPS arrangement , v. Henning Nilausen Indlægget kommer ind.
Rammeaftaler –Begrænsninger og fleksibilitet
VELTEK medlemsmøde 22. januar 2008 DS Certificering A/S VA-godkendelser – nu og i fremtiden.
Quality Management Systems
1 Definition: ”Teknisk bistand omfatter enhver form for bistand i forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling, samling, prøvning, vedligeholdelse.
OPP-projektet – Vildbjerg Skole. Opstart af udbudsproceduren Offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i EF-tidende med opfordring til at deltage i.
Notatpligt, vejledningspligt & Partsrepræsentation
Hvilke krav stiller Foderhygiejneforordningen til din virksomhed. v
Jeg hedder …… og er indkøber i GLX.
Formål og indhold Det overordnede formål med forslaget er at medvirke til en bæredygtig produktion og forbrug ved at opsætte kriterier for god miljømæssig.
Documentation methods
Communication Green Public Procurement (GPP) ’Offentlige indkøb for et bedre miljø’ Mette Lise Jensen, Miljøstyrelsen.
Forstå kommunens indkøb v/ Pia Ziegler Indkøb- og udbudschef i Hillerød Kommune Navn / stilling / oplæg.
Vildledningssager – Oprindelse Undersøgelse om ”Vurdering af vildledningssager” Gennemført af CEM Institute – Voxmeter for Fødevarestyrelsen.
Rammer og arbejdsmetoder - hvor skal vi hen du? Kvalitetschef Christian Grøn, DHI.
© - Copyright Bureau Veritas Netværksgruppemøde KEMI Tema: Arbejdspladsbrugsanvisninger – erfaringsudveksling Würth Danmark A/S, Montagevej 6, 6000 Kolding.
Indkøb af elbiler Temadag – PRIMES 6. oktober 2015 Tomas Sander Poulsen.
Temadag om TCO i indkøb på sundheds- og velfærdsområdet 16. august
Dialogmøde Udbud hosErhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Kommune.
16. juni 2016 Indkøb under tærskelværdierne efter den nye udbudslov.
Et samarbejde mellem: BAT Kartellet | Bygherreforeningen | Dansk Byggeri | Danske Arkitektvirksomheder | DI Byggematerialer | Foreningen af Rådgivende.
Duba-B8 A/S 100 år med danske håndværkstraditioner indenfor møbelbranchen.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavns Kommunes Frugt og grønt genudbud 1. Køb og levering af økologisk hel frugt, grønt og krydderurter.
Christian Ege, formand Det Økologiske Råds energispareprojekt - Hvad har vi opnået? Kolding Det Økologiske Råd.
BREF-DAGEN 2015 J. Henrik Lous 30. November 2015.
Indkøb under tærskelværdierne efter den nye udbudslov (af 1. jan. 2016) … lad os starte med en lille film.
Anden lovgivning afsætning.
Produktgruppe: IT (PC’er/notebooks/skærme)
Status for udvikling af standarder i relation til offentlige indkøb
PRIMES Introduktion til Fælles Offentlige Indkøb
Begrundelsespligt? Advokat Henrik Holtse
Lovgrundlaget for overvågning i VVM
BRD informationsmøde Prækvalifikation teknik d. 10. marts 2016
Sikkerhedskonference 2008
Trin-for-trin guide til s1 autorisation
Seneste nyt v/advokat Milena Krogsgaard
Projektordninger Revision, fejlrater, bilagskontrol
Under udbudsgrænserne
Indkøb PÅ AU.
Indkøb under tærskelværdierne
MEDLEMSTILFREDSHED Januar 2018.
Bæredygtige indkøb i Gladsaxe Kommune
Introduktion til love og krav på bygningsområdet
Udbud – den juridiske ramme
Præsentationens transcript:

PRIMES Mærker i det nye EU udbudsdirektiv Præsenteret af

1.Hvad er mærker? 2.Juridiske rammer for Direktiv 2014/24/EU? 3.Forskellige typer miljømærker -Offentlige, multikriterie miljømærker -Enkelt-aspekt mærker -Private mærker 4.Yderligere referencer Overblik Image copyright: Unsplash, Creative Commons ZeroUnsplashCreative Commons Zero

Hvad er mærker og kravene hertil? Mærker betyder ethvert dokument, certifikat eller attest, der bekræfter, at de arbejder, produkter, serviceydelser, processer eller procedurer opfylder pågældende visse krav Krav til mærker Betyder at kravene skal leves op til af de pågældende arbejder, produkter, services, processer eller procedurer for at kunne opnå det givne mærke

Mærker under Direktiv 2014/24/EU om offentlige indkøb (1) Artikel 43. Hvis de ordregivende myndigheder (CAS) har til hensigt at købe bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser med specifikke miljømæssige, sociale eller andre egenskaber, kan de kræve et særlig mærke som dokumentation for, at de bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller leverancer svarer til de krævede karakteristika. Den ordregivende myndighed kan kræve mærker: i de tekniske specifikationeri tildelingskriteriernei kontraktens vilkår for udførelse

Etiketter under direktiv 2014/24/EU om offentlige indkøb (2) Ordregivende myndigheder som kræver et specifikt mærkat skal acceptere alle mærkater som godkender at de arbejder, leverancer og tjenesteydelser lever op til tilsvarende mærkat-krav Hvis en erhvervsdrivende giver udtryk for, at den ikke har nogen mulighed for at få det specifikke mærke, indikeret af den ordregivende myndighed eller et tilsvarende mærkat inden for den gældende frist, af årsager, som ikke skyldes ham, så skal den ordregivende myndighed acceptere andre egnede bevismidler for, at den erhvervsdrivende beviser, at arbejde, tjenesteydelser og leverancer der leveres opfylder kravene i det specifikke mærkat eller de specifikke krav angivet af den offentlige myndighed. Image copyright: Unsplash, Creative Commons ZeroUnsplashCreative Commons Zero

Etiketter under direktiv 2014/24/EU om offentlige indkøb (3) De følgende forhold skal leves op til for at kunne opnå et specifikt mærke: a)kravene til mærket vedrører kun kriterier, der er knyttet til genstanden for kontrakten og er relevante for at definere egenskaberne ved de arbejder, leverancer eller tjenesteydelser, som er genstand for kontrakten b)Kravene til mærket, er baseret på objektivt verificerbare og ikke-diskriminerende kriterier c)mærkerne er etableret i en åben og gennemsigtig procedure d)mærkerne er tilgængelige for alle interesserede parter e)kravene til mærket er fastsat af en tredjepart, over hvilken den erhvervsdrivende ansøger af mærket ikke kan udøve en afgørende indflydelse Image copyright: Unsplash, Creative Commons ZeroUnsplashCreative Commons Zero

Forskellige typer miljømærker (1) Eksempel: EU-miljømærket, Svanemærket, Den Blå Engel, NF Miljø, Milieukeur, AENOR etc. Offentlige, multi-kriterie miljømærker (Type I. ISO14024) Eksempel: EU Økomærket, Energy Star mærket etc. Offentlige, enkelt-aspekt mærker Eksempel: mærker af FSC, PEFC, IFOAM etc. Private Mærker

Forskellige typer miljømærker (2) Offentlige, multi-kriterie miljømærker  Oftest benyttet I grønne indkøb  Mærker baseret på bestået/ikke-bestået kriterier  For hver produktgruppe er der blevet fastlagt forskellige kriterier Offentlige, enkelt-aspekt mærker  Relateret til et særligt miljømæssigt aspekt fx. energiforbrug  Der er 2 forskellige typer enkelt-aspekt mærker:  En som er baseret på bestået/ikke-bestået kriteriet fx. energieffektivitet  Den anden type er at klassificere produkter/tjenester i henhold til deres miljømæssige ydeevne fx. EU Energimærket Private mærker  Styret af forskellige aktører  Det afgørende er hvor tilgængelige de er Image copyright: Unsplash, Creative Commons ZeroUnsplashCreative Commons Zero

Brug af mærker under udbudsproceduren Mærker i udbudsspecifikationerne: – At definere karakteristika af det indkøbte produkt eller ydelse – Tjekke overensstemmelse med disse krav ved at acceptere mærket som bevis for at kravene lever op til udbudsspecifikationen Mærker i tildelingsstadiet (de samme regler gør sig gældende for brug af mærket som i det andet stadig i udbudsproceduren): – Mærker og andre former for trejdeparts-beviser hjælper med at vurdere hvor udbuddet klarer sig i forhold tildelingskriteriet, ud over at verificere byderens påstand. For yderligere information om mærker, brugen heraf og for yderligere praktiske eksempler se venligst den revideret “Buying Green Guide”:

Liste over referencer 1.Direktiv 2014/24/EU om offentlige indkøb 2.Direktiv 2014/25/EU om indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester-sektoren 3.Faktaark – Miljømærker, GPP Training Toolkit Module 1.– EU-Kommission af ICLEI - Local Governments for Sustainability, abels.pdf abels.pdf 4. ISO relevant hjemmeside: GPP hjemmeside: 6. Lovgivning om energimærkning af husholdningsapparater: elling_measures.pdf elling_measures.pdf 7.DG Energy hjemmeside: efficiency/energy-efficient-productshttps://ec.europa.eu/energy/en/topics/energy- efficiency/energy-efficient-products 8.EU Økomærke: scheme.htmlhttp://ec.europa.eu/environment/ecolabel/the-ecolabel- scheme.html Image copyright: Unsplash, Creative Commons ZeroUnsplashCreative Commons Zero