Udbud – den juridiske ramme

Præsentationer af emnet: "Udbud – den juridiske ramme"— Præsentationens transcript:

1 Udbud – den juridiske ramme

2 Udbudsregler Udbudsloven
Udbudsloven, lov nr. 1564, 2015 implementerer EU’s udbudsdirektiv i dansk ret samt præciserer og udvider tidligere udbudsretlig praksis. Udbudsloven gælder offentlige myndigheder og offentligretlige organers indkøb over tærskelværdien. Udbudsloven gælder for følgende inden for affaldsområdet: Kommuner Fælleskommunale selskaber, herunder selskaber organiseret som interessentskaber Kommunale aktieselskaber

3 Udbudsregler Forsyningsvirksomhedsdirektivet
Forsyningsvirksomhedsdirektivet er implementeret ved bekendtgørelse 1624, 2015 om fremgangsmåden inden for vand- og energiforsyning, der giver grundlag for en direkte anvendelse af direktivet i dansk ret. Forsyningsvirksomhedsdirektivet regulerer indkøb, der foretages af de forsyningsvirksomheder, som er reguleret af direktivet, bl.a. selskaber der varetager energiproduktion, når indkøbet er over tærskelværdien. Forsyningsvirksomhedsdirektivet omfatter også privatejede og kontrollerede forsyningsvirksomheder og omfatter dermed både kommunale og privatejede virksomheder, der varetager bl.a. energiforsyning. For private virksomheder er energiforsyning, der er et bioprodukt, kun omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet for energiforsyningen. Produktion af el og varme ved affaldsforbrænding er ikke et biprodukt. Forsyningsvirksomhedsdirektivet gælder for følgende inden for affaldsområdet: Kommuner og kommunalt og private selskaber, der varetager energiproduktion ved affaldsforbrænding, men kun for så vidt angår kontrakter, der indgår i energiproduktionsaktiviteten. Kontrakter, som indgår i andre aktiviteter, udbydes efter udbudsloven, hvis selskabet er omfattet heraf.

4 Udbudsregler Tilbudsloven
Tilbudsloven, lov nr. 1410, 2007 om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren. Vedrørende indkøb af bygge- og anlægsarbejde under tærskelværdien i udbudsloven og forsyningsvirksomhedsdirektivet. Indkøb af vare- og tjenesteydelser under tærskelværdien er erstattet af regler i udbudsloven. Tilbudsloven gælder for følgende inden for affaldssektoren: Kommuner, fælleskommunale selskaber, kommunale aktieselskaber og private selskaber, der modtager kommunal lånegaranti til bygge- og anlægsarbejdet.

5 Udbudsregler Håndhævelsesloven
Håndhævelsesloven, lov nr. 593 om Klagenævnet for Udbud regulerer håndhævelse af udbudsreglerne. Der kan klages til Klagenævnet for Udbud over såvel udbud som manglende udbud i forhold til såvel udbudsloven, forsyningsvirksomhedsdirektivet og tilbudsloven. Der kan der ikke klages over overtrædelser af udbudslovens regler for offentlige kontrakter under EU-tærskelværdierne og uden klar grænseoverskridende interesse, jf. udbudslovens § 193.

6 Tærskelværdierne

7 Udbudsreglernes tærskelværdier
Beløbsgrænserne Udbudsloven Varer og tjenesteydelser: kr., delydelse kr. Bygge- og anlægsarbejde: kr., delydelse kr. Forsyningsvirksomhedsdirektivet Varer og tjenesteydelse: kr., delydelse kr. Bygge- og anlægsarbejde: kr., delydelse kr. Tilbudsloven Mindst to underhåndsbud ved indkøb over kr. Licitation indkøb over kr., delydelse kr.

8 Udbudsreglernes tærskelværdi
Hvordan beregnes kontraktværdien? Kontraktværdien generelt Det samlede beløb, der skal betales efter ordregivers skøn, eksklusiv moms. Optioner og eventuelle videreførelser skal indgå. Ved rammeaftaler er det den højeste anslåede værdi af samtlige kontrakter. Gennemførelse af indkøbet kan opdeles i flere konktrakter, men ved beregningen af kontraktværdien i forhold til tærskelværdien, er det værdien af de samlede kontrakter, der indgår, hvis indkøbet har en tidsmæssig og indholdsmæssig sammenhæng, f.eks.: Opdeling med en kontrakt på software og en kontrakt på hardware, vil kontraktværdien være værdien af både software og hardware kontrakten. Opdeling af affaldsindsamling i en række delkontrakter, således at flere mindre vognmænd kan deltage, vil værdien af alle delkontrakter indgå ved beregning af kontraktværdien. Der skal anvendes et forsigtighedsprincip ved skønnet over kontraktværdien.

9 Udbudsreglernes tærskelværdi
Hvordan beregnes kontraktværdien for bygge- og anlægskontrakter? Kontraktværdien for bygge- og anlægskontrakter Ved beregning af kontraktværdien for bygge- og anlægskontrakter indgår værdien af arbejdet samt alle vareleverancer og tjenesteydelser, som ordregiverne stiller til rådighed for entreprenøren, og som er nødvendige for kontraktens udførelse. Værdien af vareleverancer og tjenesteydelser, som ikke er nødvendige for udførelsen af en bestemt bygge- og anlægskontrakt, må ikke lægges til værdien af den pågældende bygge- og anlægskontrakt, således at indkøbet af sådanne vareleverancer og tjenesteydelser unddrages udbudspligten.

10 Udbudsreglernes tærskelværdi
Hvordan beregnes kontraktværdien for blandede kontrakter? Blandende kontrakter med både bygge og anlæg samt varekøb og tjenesteydelse En ordregiver skal tildele kontrakter, der vedrører en kombination af bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, efter de regler, der gælder for den type ydelse, der udgør kontraktens hovedformål. En god tommelfingerregel er at se på værdien af de enkelte dele i indkøbet. Værdien alene kan dog give et misvisende resultat. Kendelse af 20. februar 2015, Michael Wulff A/S og Philips Danmark A/S mod Rebild Kommune: Opgave vedrørende vejbelysning – klassificeret som bygge- og anlæg. Annonceret efter reglerne i tilbudsloven. Kontraktsum på 22 mio. kr. Indkøb af varer udgjorde 16 mio. kr. CPV-kode for vejbelysning klassificeret arbejdet som bygge- og anlæg. Klagenævnet for Udbud: dermed bygge- og anlægsopgave, og værdien af de enkelte dele af kontrakten dermed uden betydning.

11 Indkøb, der ikke skal udbydes?

12 Indkøb der ikke skal udbydes
Indkøb under tærskelværdien Indkøb af varer- og tjenesteydelser under tærskelværdi i udbudslov og forsyningsvirksomhed skal ikke udbydes, men der kan være annonceringspligt efter udbudslovens §§ , hvis indkøbet har grænseoverskridende karakter. Annonceringspligt med tildelingskriterier på udbud.dk. Stadig underlagt princip om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. Krav, om der købes ind på markedsmæssige vilkår, skal altid kunne dokumenteres. Indkøb af bygge- og anlægsarbejder under tærskelværdien i udbudslov og forsyningsvirksomhedsdirektiv skal ikke udbydes, men kan kræve, at der skal gennemføres licitation i overensstemmelse med tilbudsloven.

13 Indkøb der ikke skal udbydes
Delydelsesreglen Hvis et indkøb udbydes efter udbudsloven, forsyningsvirksomhedsdirektivet eller tilbudsloven kan delydelser i forbindelse med udbuddet købes ind uden udbud inden for følgende grænseværdier: Bygge og anlæg: kr. Varer- og tjenesteydelser: kr. Tilbudsloven giver mulighed for at indhente underhåndsbud på delydelse på op til kr. i forbindelse med licitation. Delydelsesreglen kan f.eks. anvendes i forbindelse med udbud, hvor der ønskes et bestemt element, som er af samme varemærke som tidligere indkøbte elementer.

14 Indkøb, der ikke skal udbydes
Bestemte indkøb, der ved lov er fritaget Kontrakter om levering af energi eller brændsel til energiproduktion er undtaget for udbudspligt efter forsyningsvirksomhedsdirektivet. Affaldskraftvarmeværkets køb af affald er ikke udbudspligtig, men Kommuner og fælleskommunale selskabers bortskaffelse/salg af affald kan være udbudspligtig efter udbudsloven. Finansielle tjenesteydelser, lån m.v. er ikke udbudspligtige. Sker finansiering som led i levering af anden ydelse, f.eks. i forbindelse med OPP-projekt, er det samlede projekt inklusiv finansiering udbudspligtigt. Erhvervelse eller leje af jord, eksisterende bygninger eller anden fast ejendom eller rettigheder hertil. Juridiske tjenesteydelser. Ansættelseskontrakter.

15 Indkøb, der ikke skal udbydes
Selvudførte ydelser Selvudførte ydelser er ikke udbudspligtige. F.eks. er der ikke udbudspligt, hvis eget driftspersonal ansættes til at varetage affaldsindsamlingen. Affaldsbytteaftaler, er ikke en selvudført ydelse.

16 Indkøb, der ikke skal udbydes
Inhouse-kontrakter (1) Udbud kan udelades i forhold til ordregiveinterne aftaler (inhouse), jf. udbudslovens §§ Kontrakt, hvor ordregiver enten alene eller sammen med andre ordregivere kontrollerer det selskab, der udfører opgaven, eller omvendt. Mindst 80 % af omsætningen fra ordregivere. Ingen privat deltagelse. Aftale mellem kommune og affaldsaktieselskab om de kommunale affaldsopgaver kan gennemføres uden udbud. Betingelse at det kommunale affaldsaktieselskab hovedsagligt har sin omsætning med ejerkommunen – mindst 80 %, hvilket betyder, at det er kommunen, der er kreditor for affaldsgebyret hos borgerne.

17 Indkøb, der ikke skal udbydes
Inhouse-kontrakter (2) Udbud kan udelades ved kontrakter mellem ordregivere, jf. udbudslovens § 15. Kontrakten etablerer et samarbejde mellem ordregiverne med det formål at sikre, at de offentlige tjenester, som ordregiverne skal udføre, leveres med henblik på at realisere fælles målsætninger. Gennemførelsen af dette samarbejde er udelukkende underlagt hensyn, der vedrører forfølgelsen af formål af almen interesse, og Ordregiverne på det åbne marked tilsammen udfører mindre end 20 % af de aktiviteter, der berøres af samarbejdet. Fælleskommunale selskaber, hvor kommuner samarbejder om affaldsopgaver, kan gennemføres uden udbud mellem kommune og selskab efter inhouse-reglen. Sønderborg-kendelsen, klagenævnet for Udbuds kendelse af 10. februar 2014.

18 Indkøb, der ikke skal udbydes
Inhouse-kontrakter (3) Ved ændret organisering, herunder udskillelse af opgaver i særskilte selskaber, samt ved organisering af ejerskabet bag opgaveløsning, er det væsentligt at være opmærksom på, at inhouse-betingelserne stedse er opfyldt: Et kommunalt ejet aktieaffaldsselskab kan vokse ud af inhouse-reglen, hvis omsætningen med andre end ejerkommunen overstiger 20 % af den samlede omsætning. F.eks. skal et kommunalt ejet aktieaffaldsselskab sikre, at selskabet kun i begrænset omfang varetager opgaver for andre end ejerkommunen. Privat medejerskab af aktiviteter og selskaber på affaldsområdet kan medføre, at inhouse-reglen ikke længere finder anvendelse mellem kommune og selskab. F.eks. genanvendelsesanlæg, hvor anlægget med privat ejerskab ikke vil kunne håndtere det kommunale affald uden udbud, og hvor anlægget som følge af det kommunale ejerskab ikke må håndtere erhvervsaffald til materialenyttiggørelse.

19 Pernille Aagaard Truelsen
Partner, advokat (L), ph.d

20