HANDLING OG PLAN1 Udkast til bekendtgørelse om uddannelsesplaner.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Workshop om IT-strategi 12/ Hvorfor •Den offentlige sektor reagerer på mange forskellige impulser, bl.a. fra borgerne, erhvervslivet, internationale.
Advertisements

Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Dialogmøde på skoleområdet – Planche 1 Tidsfrister  Første kvalitetsrapport omfatter skoleåret  Inden den 15. oktober 2007 skal Byrådet drøfte.
Elevplaner på Skolen på Herredsåsen
Din uddannelsesplan består af 6 dele: Personlige oplysninger Karakterer Grundlag Uddannelsesønsker Parathedsvurdering Underskrifter Du kan få adgang.
Anmelderdatabasen Hvem kan få tilladelse til at tinglyse for andre?
Grundlæggende IT, niveau G
DANSK-HISTORIE-OPGAVE
Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved udvikling af ”orphan drugs” v. Dorte Gyrd-Hansen Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU.
Principper Stenmagle skole
Køb af andelsbolig - hvorfor man altid skal tænke sig om, når man køber bolig – også når der er tale om en andelsbolig!
ErhvervsPhD initiativet
Slutkonferencen Vartov d ved Anders Bech Thøgersen, UC Syd
Retorik og eksamen - den mundtlige eksamen i samfundsfag
Den gamle universitetslov: Formål §1, stk 2: •at drive forskning og give uddannelse •værne om forskningsfriheden •bidrage til at udbrede kendskabet til.
Afsætning grundforløb
7 Efterspørgselsforhold
Eksamen og eksamensbilag :
Skolebestyrelsens kompetencer og tilsynspligt
Skolebestyrelsesarbejdet. Dagsorden for den 10. April Skolebestyrelsen på et overordnet plan Procedure omkring valgprocessen Hvad er så Skolebestyrelsen.
SKOLEBESTYRELSENS OPGAVER FOLKETINGET BYRÅDET UNDERVISNINGSMINISTERIET BØRNE- OG UNGDOMSDIREKTØR SKOLEBESTYRELSEN: 7 FORÆLDREREPRÆSENTANTER 2 MEDARBEJDERREPRÆSENTANTER.
Skolebestyrelsesarbejdet. Hvor En skolebestyrelse er en bestyrelse på en uddannelsesinstitution, hvor både forældre, elever og lærere samt skolens ledelse.
Det generelle samarbejde om sundhedsberedskabet mellem region og kommuner Orienteringsmøde vedr. influenza-situationen 18. august.
Tanker om portfolie Den 21/10 Af Krea-gruppe. Program Kort om portfolie Fordele ved portfolie og SUS generelt I et uddannelsesmæssigt perspektiv Etiske.
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Møde med skolebestyrelsen, Østbirk Skole,
Ret og pligt Øhavets Lærerkreds Skarrildhus den 9. september 2009.
Type af klage1. klageinstans2. klageinstansRegel 1. Klage over undervisningen/ uddannelsen SkolenErhvervsuddannelses-loven § 69 2 Klager over en skoles.
Niels Grønbæk Nielsen Teamets planlægning af undervisningsåret.
Skolebestyrelsen Forælder specialklasse Medarbejder Elev Leder Ekstern repræsentant?
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Erhvervsuddannelser.
Skanderborg Kommune Valgmøde 3. marts 2014 Baggrundsviden for at kunne varetage skolebestyrelsesarbejdet.
Elevplaner forældreinformation. - at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse - at styrke den løbende evaluering af elevens.
Ny vejledning til sundhedsaftalerne (som det ser ud nu….) Jens Bejer Damgaard, Kontorchef, RSS/Kommunesamarbejde og sundhedsaftaler.
Ny regering, nye tider – dag 1
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Velkommen i skolebestyrelsesarbejdet 2012.
1 Baggrundsinformationer ”Politiets kontakt med lokalsamfundet skal styrkes via lokalpolitiet på de enkelte politistationer, ved etablering af kredsråd.
Praktikcentre og Elevplan Elevplankonference 23. og 24. september 2013 Gert Nielsen Undervisningsministeriet.
Forældremøde 8. klasse Orientering om Vejledning & UEA-undervisning.
RAMMER FOR SKOLEBESTYRELSENS ARBEJDE Lovgrundlag og kompetencer
Kursusaften for nyvalgte skolebestyrelser 21.november 2012.
 Karakterfastsættelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen eller standpunktet opfylder de mål, som skal.
Økonometri 1: Den simple regressionsmodel Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 7. september 2004.
KM2: F41 Kvantitative metoder 2 Den simple regressionsmodel 14. februar 2007.
HANDLING OG PLAN1 Overordnet om institutionens vedtægt: - institutionens ”grundlov”/grundlæggende dokument. - skal overholdes, dispositioner i strid med.
13. december 2006, side 1 Bygningsinspektørmøde i Lejre 3. marts 2010 Gennemgang af Naturklagenævnsafgørelser 1.Håndhævelse af en privatretlig.
PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE IT PROJEKTLEDELSE 14. marts 2014.
Brandsyn. Hvad siger loven…  Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen har pligt til at foretage brandsyn af 1) Brandfarlige.
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 6: Tekstniveauer.
VELKOMMEN til nye lærere på erhvervsgymnasier
VELKOMMEN til nye lærere på stx/hf
Ny karakterskala – nye mål?
Alle typer døgninstitutioner Private opholdssteder
Lov om forsøg i folkekirken
Voksenansvar for anbragte børn og unge Husorden
Tilskud & Regnskab Kursus for nye efterskoleledere
GUIDE TIL EN KLASSES AFLEVERINGER
Anbefaling af strategi
VELKOMMEN til nye lærere på stx/hf
Princip for kontaktforældre
GUIDE TIL EN KLASSES AFLEVERINGER
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Princip for skemalægning
Om prøveformen Filosofi C.
UU – Uddannelsesstatistik
Tre fokuspunkter Inddragelse, bisidder og samvær
Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til Fremtiden
VELKOMMEN til nye lærere på stx/hf
Præsentationens transcript:

HANDLING OG PLAN1 Udkast til bekendtgørelse om uddannelsesplaner

HANDLING OG PLAN2 Overordnede elementer - forskriften tilsigter at være tværgående, dvs. retter sig mod alle typer af erhvervsuddannelser. - består af en række bestemmelser om, hvilke typer af oplysninger en uddannelsesplan skal indeholde, men tilsigter ikke at regulere indholdet af uddannelserne. - påhviler i princippet den enkelte skole selv at bestemme det indholdsmæssige i uddannelsesplanerne afhængig af uddannelsestype, institution m.v. - er et retligt instrument, hvormed det offentlige forsøger at sikre sig et kvalitetsmæssigt udbytte af den offentlige bevilling. - uddannelsesplanerne skal godkendes at Direktoratet.

HANDLING OG PLAN3 Overordnede elementer fortsat - en fordel ved at skolerne selv udarbejder uddannelsesplaner, består i, at udviklingen på erhvervsuddannelsesområdet vil gøre det vanskeligt at regulere fra centralt hold (Direktoratet). Dvs. skolerne antages at være bedre rustet til at følge med udviklingen. - kan være nogle retssikkerhedsmæssige momenter i forhold til at det nu bliver i princippet private enheder (skolerne), der kommer til at bestemme elevernes undervisning, idet det ”offentlige” får mindre indflydelse på udformningen af uddannelserne. - afskiller sig fra tilsvarende danske forskrifter, idet sidstnævnte tilstræber mere eller mindre udtømmende at beskrive indholdsmæssige krav for hver enkelt uddannelse.

HANDLING OG PLAN4 Bekendtgørelsens indhold - bekendtgørelsens § 1 opstiller nogle helt overordnede målsætninger for uddannelsesplanerne. - § 2 består af en længere række at forhold, som skal beskrives i uddannelsesplanerne. Det kan diskuteres, om samtlige af de i § 2 anførte forhold har relevans for alle uddannelserne, ligesom der kan opstå overlapninger. - § 5 vedrører Direktoratets godkendelse og dennes varighed m.m.