TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET AT FINDE MENING I LÆRERJOBBET KRAV OG UDFORDRINGER I HVERDAGEN UDDANNELSESDEBATTEN 2016 PER FIBÆK LAURSEN.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Bedre udbytte af it i skolen Noter fra lærernes selvevaluering af emne 2.
Advertisements

Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Set i forældreperspektiv
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
Naturfag på Social- og Sundhedsskolen
Agi Csonka, direktør Danmarks Evalueringsinstitut
1 Folkeskolereformen -hvilke perspektiver giver den i forhold til dagens overskrift set fra en politisk synsvinkel Søren Kristensen.
Informationsmøde tirsdag den 4. december 2012
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Undervisningsplanlægning
Familiesamtaler med børn som pårørende
PR Kampagne for folkeskolen
for elever i komplicerede læringssituationer DPU, Aarhus Universitet
Rammeforsøg C: Studiefællesskaber Opstartskonference 30. august 2012 Tradium Handelsgymnasiet (hhx): ”Studiefællesskaber efter varierende elevbehov” 1.
- En rigtig god idé! Bevægelse i hverdagen på Høje Gladsaxe skole
Pædagogiske overvejelser om at få mere ud af hverdagen
Læringsstile i Friskolen Surfer…. Læringsstile i Friskolen Program: Oplæg om Læringsstile i friskolen Workshop Workshop.
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET HVORDAN UDVIKLER MAN LÆRERPROFESSIONALITET? PER FIBÆK LAURSEN.
Dansen omkring handicapbegrebet
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Hvad er faglig kerne? Per Fibæk Laursen DPU, Center for grundskoleforskning Børne- og kulturchefforeningen
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
Folkeskolereform 2014.
Brugstedet.dk Eksempelsamling ”Geodata skaber værdi” Nils Bo Wille-Jørgensen Grontmij.
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Adfærdskampagner Mandag den 17. juni 2013 FM | enheden.
Den inkluderende skole
Undervisning i særklasse
Specialefterskoler … i et inklusionsperspektiv:
Den korte version Autenticitet er at kunne udfylde lærerrollen kompetent på et personligt tilegnet værdi-grundlag.
Lærerprofessionen.
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET ET FÆLLES PÆDAGOGISK GRUNDLAG: HVAD VIRKER? KONFERENCE OM HANDLINGSPLANER FOR ØGET GENNEMFØRELSE 11. DECEMBER 2013 PER.
Hva er god klasseledelse ?
Største uddannelsespolitiske udfordring Uddannelsessamfundet hægter potentielt ca. 20 % af i overgangen til ung.udd. 28 % får ikke en erhvervskompetencegivende.
Reformulering og implementering af den Europæiske beskæftigelsesstrategi Mikkel Mailand FAOS-eftermiddagsseminar 13. juni, 2006 FAOS, Sociologisk Institut,
Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.
Skriv titel Skriv årgang, fag og initaler Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013.
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Inklusion og inkluderende processer
J. Schirmer 26. oktober 2007 Portfolio Undervisning Læring Evaluering Dokumentation Jørgen Schirmer Nielsen.
Kommunikationsenhedens strategi Juni Demokratisk A- og B-hold Demokratisk kompetence = Evnen og viljen til samt muligheden for at øve indflydelse.
Formål Struktur/organisering Fysiske rammer Indhold/pædagogik/læringssyn Samarbejdspartnere Handleplan.
Program: Præsentation af teorien og praktiske øvelser CL på Ejby skole Spørgsmål og dialog Cooperative Learning.
Køn, arbejde og økonomiske muligheder Landstingssalen 8. marts, 2010 Bent Greve Roskilde Universitet.
Kompetenceudvikling og Teamsamarbejde Projekt ”Fælles Værdier – Fælles Fodslaw” - når vejen dertil er gennem vores pædagogiske praksis.
1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?. 2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg.
Børns sprogtilegnelse Hvordan arbejder vi med børns sprog i Vejen Kommune?
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Kontor for Videregående Uddannelse Konference om rapport fra følgegruppen for ny læreruddannelse.
LANDSKONFERENCE 2006 Dagplejen Livsform og relation Per Schultz Jørgensen.
Folkeskolen i et velfærdssamfund Tænketank Danmark – den fælles skole Landsmøde 3. oktober 2014 Henrik Christoffersen.
Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation - 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
- Kom tættere på dit barns skolegang
© Pædagogikhåndbogen Per Fibæk Laursen & Hans Jørgen Kristensen (red.)
© Effektiv undervisning
© Didaktikhåndbogen – teori og temaer
Pædagogiske intentioner ved inspirationsforløb i erhvervsøkonomi
© Effektiv undervisning
© Pædagogikhåndbogen Per Fibæk Laursen & Hans Jørgen Kristensen (red.)
© Effektiv undervisning
Præsentation af Socialstyrelsens Praksiskonsulent-korps
Skolebestyrelsens dialogmøde 2008 Kom og mød din skolebestyrelse
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
og få alle elever med Odense Lærerforening, 12. november 2015
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Digital forandringsledelse
Program Kort introduktion til hovedområder i den nye dagtilbudslov
Rammesætning Aftaler om indhold Jeg taler ud fra en faglig position
Præsentationens transcript:

TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET AT FINDE MENING I LÆRERJOBBET KRAV OG UDFORDRINGER I HVERDAGEN UDDANNELSESDEBATTEN 2016 PER FIBÆK LAURSEN

AARHUS UNIVERSITET DANSKE LÆRERE TRIVES › De er glade for arbejdet, og de oplever det som meningsfuldt › Det afgørende er kernen i arbejdet: At arbejde sammen med eleverne og bidrage til deres udvikling 2

AARHUS UNIVERSITET ET FILTER MOD INDFLYDELSE FRA OMVERDENEN › Lærere trives og leverer kvalitet i arbejdet, fordi de har et filter, der sorterer mange former for udefrakommende påvirkningen fra › Det er naturligvis farligt, hvis filtret bliver for ugennemtrængeligt › Forslag til debat: Hvad er den rette grad af gennemtrængelighed? 3

AARHUS UNIVERSITET FILTER MOD LOVGIVERES OG FORVALTNINGERS TILTAG › EVA-rapporter om fx undervisningsdifferentiering, it og mål: › Lærerne er ganske vist påvirket af tiltagene, men ikke i den grad og på den måde, der var intentionen hos lovgivere og forvaltninger. › Laura Gilliam: Praksis i klasseværelset ikke ret meget påvirket af ”konkurrencestatens pædagogik” 4

AARHUS UNIVERSITET FILTER MOD PÆDAGOGISKE MODEBØLGER › Larry Cuban: Historiens største pædagogiske modebølge, reformpædagogikken, påvirkede praksis i skolen. Men det gik langsomt, og det gjaldt kun dele af reformpædagogikkens program – andre dele blev filtreret fra. › Aktuelt i Danmark: modebølger som læringsstile, cooperative learning og synlig læring påvirker - nogle lærere til en vis grad. 5

AARHUS UNIVERSITET FILTER MOD ØKONOMISKE INCITAMENTER › Økonomiske incitamenter i form af fx resultatløn virker modsat hensigten › Mange andre tiltag vedr. struktur og incitamenter har været uden virkning › (Henrik Christoffersen & Karsten Bo Larsen: Den danske grundskole økonomisk set, 2015) 6

AARHUS UNIVERSITET UDEN FILTER › Lærerne ville dø af stress › Skolen ville følge en zigzagkurs 7

AARHUS UNIVERSITET ET UGENNEMTRÆNGELIGT FILTER › Skolen ville miste sin legitimitet i forhold til forældre, politikere og vælgere og blive udsat for endnu mere centralstyring. 8

AARHUS UNIVERSITET DEBAT › Hvad er den rette grad af gennemtrængelighed og hvordan sikrer vi den? 9