Forældre er en aktiv ressource i inklusionsopgaven i børnehuse og skoler.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skoleforhold og Læring. Barnet som social aktør Barnets deltagelse i sociale sammenhænge Barnets sociale kompetencer Kontekstens betydning for trivsel.
Advertisements

EVALUERING AF LÆREPLANER SNULLERNE Krop og bevægelse.
Dansk Boldspil-UnionEn Del af Noget Større Hvad er projektet - udover at vinde på søndag? En proces med fokus på udviklingen af ’det gode ungdomsmiljø’
Kulturforandringer i Børn og Unge Kulturforandring i hele Børn og Unge Hvad går det ud på? Kulturforandring i Område Skanderborgvej og Viby lokaldistrikt.
Hvad laver en skolebestyrelse? Skolebestyrelsen har indflydelse på alle områder, der vedrører skolens virksomhed inden for rammerne af folkeskoleloven.
Hold gejsten - det motiverende frivilligmiljø. Hvad skaber motivation for en aktivitet/opgave? En oplevet følelse af;  Kontrol og forudsigelighed  Indflydelse.
Helhedsorienteret indsats Møde i økonomiudvalget 8. februar 2016.
Møde i forældrebestyrelsen den 9. maj 2016 Bu Grindsted Vest.
7. Minutters oplæg på Børne- og ungdomsudvalgets og Danske Handicaporganisationers borgermøde vedr. Inklusion i hverdagen og den fremtidige organisering.
Socialtilsyn Midt SL februar Socialtilsyn Midt – hvorfor er vi her? Vi gør en forskel for de mest udsatte borgere i Danmark! Vi garanterer, at der.
Folkeskolereformen og valg af ungdomsuddannelse Årsmøde for Danske Erhvervsskoler, 24. maj 2016 Trine Ladekarl Nellemann Rektor, Next.
+ Hold af dig selv - en workshop om at finde styrken I sig selv. Marie-Louise Wegener.
ERFARINGER MED AT STØTTE DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE MELLEM DANSKE KOMMUNER OG POLITI Oplæg NFBO 22 – 25 maj 2016 Birgitte Roth Hansen, specialkonsulent.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Morgendagens Børne- og Ungeliv MEDARBEJDERE Resultater af spørgeskemaundersøgelsen 2016 Published by Birgitte Færregaard Larsen April at 12:5 Powered.
VELKOMMEN til KLUB ROSKILDE MIDT ARENA. KLUB ROSKILDE NORDKLUB ROSKILDE SYD KLUB ROSKILDE ØST KLUB ROSKILDE VEST KLUBBERNE I ROSKILDE KLUB ROSKILDE MIDT.
Indsæt billede i vinge: Gå ind under Indsæt > Billede > Fra fil Placer billedet, så det ønskede udsnit dækker vingen. (Det kan være nødvendigt at forstørre.
Velkommen til Nordregårdsskolen Informationsmøde for forældre til 5-6 årige børn.
Rundt om stress Et dialogværktøj til hospitalspersonale Hvidovre Hospital Ledende lægesekretær Mie Kroll Udviklingskonsulent Pernille Scheuer.
VELKOMMEN til KLUB ROSKILDE MIDT VINDINGE. KLUB ROSKILDE NORDKLUB ROSKILDE SYD KLUB ROSKILDE ØST KLUB ROSKILDE VEST KLUBBERNE I ROSKILDE KLUB ROSKILDE.
Frivillige og deltagere frem for frivillige og flygtninge.
FDF-PÆDAGOGIK. PROGRAM Hvorfor taler vi om en FDF-pædagogik Hvordan er temperaturen i kredsen? Anerkendende pædagogik er FDFsk Tips og tricks Undervejs:
PRÆSENTATION AF MARY FONDENS OG RED BARNETS ANTIMOBBEPROGRAM FRI FOR MOBBERI.
Folkeskolereformen en god skole skal gøres endnu bedre Velkommen til et nyt spændende skoleår på Vibenshus Skole Forældreinformation om FSR – lærernes.
Hvis Fagligt Begrundet Arbejdsdeling er svaret Hvad er så spørgsmålet?
Skolebestyrelsens rolle  Kontinuerligt arbejde med skolekultur under paraplyen ’Forpligtende fællesskaber’ med afsæt i Værdigrundlag og Målsætning Uddrag:
Et børneliv i tryghed og trivsel Konference Rådet for Bedre Hygiejne 2016 Center for Børneliv.
Fakta om skilsmisse Ca. 1/3 af alle danske børn oplever, at deres mor og far går fra hinanden, inden de bliver 18 år Der er pt. ca delebørn i.
”Hvordan undgår jeg som professionel at tage parti?” ”Jeg mangler redskaber til samtaler med forældre der har det svært” ”Kan vi forlange at både mor og.
Alle unge skal have mulighed for at vælge efterskole
Høje-Taastrup Kommune er kendt for sine stærke lokalsamfund, hvor det er attraktivt at være frivillig, og hvor borgerne er aktivt engagerede, har indflydelse.
Hvor gør du af din bekymring for dit barns skolegang?
Uledsagede flygtningeunges perspektiver på deres hverdagsliv i Danmark
Lavet af Cesilie Bitsch og Viktor Aarslev
Et fælles grundlag for forældresamarbejde Et godt samspil mellem forældrene og de ansatte i dagtilbud og på skolerne er en styrke i den lokale indsats.
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Den fremadrettede strategi for Ishøj Skole mod 2014
Aula: hvordan vil vi bruge det i forældresamarbejdet?
Velkommen til Brøndbyvester skole og SFO.
Dit samarbejde med Center for Socialpædagogik og Psykiatri Oplysning om Tæt på Familien i CSP – udarbejdet i samråd med ForældrePanelet i CSP november.
Historien om Ib Madsen er skrevet af: Mette Eike Neerlin
Digital kultur og trivsel på skolen – mod et fælles værdisæt
Line Leth Jørgensen Dysleksivejleder og læsekonsulent
Inklusion i Folkeskolen
Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning Juni 2017
- Fokus på hvordan vi sammen kan styrke løsningen af kerneopgaven.
Tendenser i forældresamarbejdet
Rammesætning for dagen
Samtale om folkeskolen i
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. årgang Fællesskolen HMV
Implementering af den styrkede pædagogiske læreplan på PAU
Skolebestyrelsesmøde
Skolereformen Trivsel Faglighed Læring.
Børne- og undervisningsudvalget den
Dialogspil om lærerarbejdsliv
Region Midtjyllands opgave
Børn som vores vigtigste ressource – fra dokumentation til relation
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
Ønske om sammenhængende uddannelsespolitik
Velkommen til forældremøde
Velkommen til Risskov Skole
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. årgang Fællesskolen HMV
Hovedformål: Sammenhæng
Borgermøde.
Velkommen til forældremøde
Socialtilsyn Nord - Årsrapport 2018.
NÅR DIT BARN SKAL HAVE ET TILBUD OM SKOLEFLEX, TILBAGESLUSNINGSFLEX
Børne og ungepolitikken blev vedtaget i december 2015 og er byrådets fælles vision for børn og unge, som vokser op i Aarhus – og dermed også det fælles.
Børne og ungepolitikken blev vedtaget i december 2015 og er byrådets fælles vision for børn og unge, som vokser op i Aarhus – og dermed også det fælles.
Børne og ungepolitikken blev vedtaget i december 2015 og er byrådets fælles vision for børn og unge, som vokser op i Aarhus – og dermed også det fælles.
Præsentationens transcript:

Forældre er en aktiv ressource i inklusionsopgaven i børnehuse og skoler.

Salamancaerklæringen – international Ny lov om inklusion – national / uvm. Børn – og Ungepolitikken / Sammen på spring Det sammenhængende børn – og ungeliv Børn – og ungemiljøer Sundhedsstrategi Strategi for udsatte børn og unge Inklusionsstrategi – vedtaget okt

Kommunens inklusionsstrategi: Alle børn og unge oplever at være betydningsfulde, værdsatte og forpligtende deltagere i udviklende fællesskaber. Alle børn og unge indgår i udviklingsmiljøer, der fremmer deres sundhed, trivsel og læring. Flere børn og unge kan udvikle sig fagligt og socialt i de almene tilbud i kommunen. Vi skal ruste alle til at blive kompetente og aktive medborgere.

Inklusionsstrategien To inklusionsaspekter: Hvornår er barnet eller den unge inkluderet i læringsmiljøet? Hvornår er et læringsmiljø inkluderende?

Inklusionsstrategi Fem temaer udgør strategiens arbejdsområde: Afsæt i børn og unges styrker Børn og unge føler sig anerkendt og uundværlige i udviklende fællesskaber Forældre er en aktiv ressource De professionelle samarbejder om opgaven Ledelsen er nøglen til inklusionsopgaven

Forældre som ressource Forældrene er vigtige medskabere af en inklusionskultur. Forældre er bidragydere til fællesskaber, hvor alle børn og unge deltager. Forældre er med til, i samarbejde med skoler, dagtilbud og hinanden, at lære børn og unge at anderkende forskellighed. Vigtigt at medarbejdere i dagtilbud og skole har et højt informationsniveau om iværksatte inklusionsprocesser. Løbende og tæt dialog med forældre er vigtig.

Hvornår er forældre en ressource? Ved konstruktiv og positiv dialog om egne og andres børn og forældre. Når forældre hjælper hinanden Når forældre er medarrangører af arrangementer både i og udenfor skoletid/ dagtilbudstid

Drøftelser i grupper. Hvad taler I om, når I taler om fællesskaber i jeres lokalområde? Hvilke temaer skal et møde indeholde, når forældre og professionelle skal drøfte inklusionsopgaven? Giv hinanden eksempler på samarbejde, hvor der er fokus på forældre som ressource i inklusionsopgaven.

Fællesskaber Hvad skal kendetegne vores klasse/stue, når vi som forældre vil have fokus på gode fællesskaber? Hvad ser jeg? Hvad får jeg øje på? Hvilke drøftelser skal vi som forældre have for at nå dertil? Hvilke konkrete handlinger skal udspille sig?

Inklusionstiltag Forældre kan støtte inklusionsopgaven bl.a. ved: At støtte op om arrangementer At bidrage til den gode tone At sætte fokus på det positive At tale om forskelle på børn og unge At tage ansvar for hinandens børn

Forældre som ressource Hvad er det vigtigste, du tager med her fra i dag? Er der noget, som du fremadrettet vil gøre anderledes? Er der tanker, som du vil dele med andre?