Lærervejledning varme. Hvor taber en bygning varme? Ledning gennem bygningskonstruktioner. Afhængig af U værdi. Strålings-tab. Flader mod verdensrummet.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Termisk energi Generelt Væsker og faste stoffers varmefylde
Advertisements

klik her for næste billede
Tagformer i forskellige lande
Termisk energi -varmeenergi.
Varmeteori.
Sådan energitjekkes indeklimaet
Sådan energitjekkes klimaskærmen
Energioptimering af boliger 5. Energipotentiale – lokalisér besparelserne – varmetab i bygningerne De huse, der renoveres i dag skal konkurrere med bygningen,
I dansk nybyggeri er der særlige fugtproblemer, som maleren skal tage med i sine overvejelser: Materialer der er født våde, fugtige eller tørre Hvordan.
S OLPANELER Hvordan skaffer vi strøm i rummet?
Energioptimering af boliger 06 og 08_Energiløsninger.
Lærervejledning lyd Hvad skal jeg bruge Lydgenerator ( Frederiksen) Kabler 2 højtalere Vibrationsgenerator (Frederiksen) Spillemaskine 1 stk. 100 mm søm.
Vand på Island Et undervisningsforløb om vand og om hvordan vand udnyttes som resurse på Island. Ikke alle siderne er helt udviklet men kan bruges alene.
Hvordan laver jeg en pude efter mit hoved? Følg denne enkle vejledning, så er du godt på vej.
Denne præsentation er specielt for begyndere. Se hele serien igennem før start. GOD FORNØJELSE.
Lineære funktioner og udviklingsforløb. Tillægsspørgsmål  Tillægsspørgsmål 1: En særlig linje er tangenten. Redegør for hvordan man bestemmer tangentligningen.
Symmetri-drager Undervisningsforløbet leder eleverne igennem en verden af symmetri, sjov med drager og svære udregninger - et undervisningsforløb i 3.a.
Forædling af floatglas Anvendelse af forskellige glastyper i byggeindustrien.
Energioptimering af boliger med udgangspunkt i enfamiliehuse Kurset er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri af Videncenter.
Bygningsfysik - varme © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013, revideret i februar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget.
Bygningsfysik - fugt © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri.
Mette, Karina og Zarah GRILLSTEGNING. Grillstegning Ved grillstegning eller spidsstegning (også kaldt tørstegning) anvendes så lidt fedtstof så muligt.
Energioptimering af boliger
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Tagformer i forskellige lande
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Varmeteori.
Boligforeningsprojekt
Undervisningsvideoer
E-learning om ballonprojektet
BR10 Opgave Kapitel 5 Brand Anvendelseskategorier
Klima.
Noter til Klimatologi otto.
Brombær solcellen.
Udvalgte måleinstrumenter
Noter til Klimatologi otto.
VVS-møde 2012 Aftræk Efter GR-A skal HMN som myndighed forhåndsgodkende vandret aftræk i kæde-, række- og dobbelthuse. Tidligere brug og placering.
Spørgsmål til og svar fra TBST.
Planlægning af strålebehandling Forsøgsresultater:
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem?
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Benchmark for ”almene” efterskoler for 2016
Titel på naturvidenskabsprojekt
Tagformer i forskellige lande
Kvier.
Helhedsløsninger eller Integrerede energispareløsninger
Niveau 2: Hypotesetestning
Lægning af storformatfliser
Køreteknik.
Om energiomdannelser, energikilder og energibehov
Global opvarmning – hvad rager det os ?.
Miljøvenligt køkken El – vand – affald ZEINAB, JANVIER OG GITTE.
Lektion 1B Formålet med denne lektion er at gøre eleverne opmærksomme på, at et stærkt fællesskab i klassen/på skolen handler om det gode kollegaskab.
Anvendt Statistik Lektion 4
Placering, orientering og tegngivning
Signalprogrammer VEJ-EU maj 2018.
Råvarekendskab Gær.
UPGRADE `15 Renovering af det industrialiserede byggeri
Anvendt Statistik Lektion 3
Noter til Klimatologi otto.
Titel på videnskabeligt projekt
Videnskabeligt projekt
Videnskabeligt projekt
For skov-/gartnerholdet
BR10 Opgave Kapitel 5 Brand Anvendelseskategorier
BR10 Energiforbrug.
Hvordan opnår vi bedre kommunikation og dermed trivsel?
- Et eksempel fra Sjællands Universitets Hospital i Køge
Organisatorisk Implementering af Machine Learning
Værktøj 4: Aktiverende APV
Præsentationens transcript:

Lærervejledning varme. Hvor taber en bygning varme? Ledning gennem bygningskonstruktioner. Afhængig af U værdi. Strålings-tab. Flader mod verdensrummet har et stort Strålingstab på grund af verdensrummets lave temperatur. Det forklarer hvorfor der på sommernætter med klart vejr kan dannes rim på græsset og tagflader. Herudover er der et generelt strålingstab til omgivelserne, ved godt isolerede konstruktioner er strålingstabet dog minimalt. Strålingstabet øges med stigende temperatur. Ventilationstab. Luftskifte i boliger koster energi. 1m³ luft kræver 0,34 w hver gang det skal opvarmes 1 grad. Jo mere man isolerer jo større bliver det procentuelle varmetab ved ventilation. Ved utætte bygninger kan energitabet være betragteligt.

Lærervejledning varme. Ledningstab afhængig af materialets isoleringsevne kan illustreres med følgende forsøg. Tag en aluminiumsplade f. eks 200x200mm samt en polystyrenplade af samme størrelse. Sørg for at begge plader har været så længe i rummet, at de har samme temperatur. Placer nu en iskube på hver plade. Efter kort tid vil iskuben på aluminiumspladen begynde at smelte, medens det tager betydeligt længere tid, før iskuben på polystyrenpladen begynder at smelte. Aluminiums ledningsevne er ca. 205w/m medens polystyrens ledningsevne er ca. 0,034 w/m. Aluminium leder altså varmen ca gange så godt som polystyren.

Lærervejledning varme. Strålingstab Lavenergiruder Lavenergiruder er termoruder, hvor det inderste lag glas er lav emissionsglas, og hvor mellemrummet er fyldt med en isolerende gasart - som regel argon. Derudover kan ruderne være forsynet med "varme kanter" afstandsprofiler, der er mindre varmeledende end de gængse. Lavenergiruder er på få år gået fra at være noget man brugte når det skulle være særligt energibesparende, til at være standard. Man skal være opmærksom på at den U-værdi der oplyses er center U-værdien - det vil sige midt på ruden. Selvom man bruger "varme kanter" udgør kantprofilerne en kuldebro. Er vinduerne småsprossede vil den samlede U-værdi blive væsentligt højere end center U-værdien, og man bør i stedet overveje en forsatsløsning med lavemissionsglas, hvor center U-værdierne nok er lidt højere, men hvor der til gengæld ikke er kuldebroer ved kanterne. Vinduesproducenter opgiver ofte rudernes center U-værdi. Man skal være opmærksom på at U-værdien for hele vinduet kan være væsentlig højere. Det afhænger af vinduets geometri og af rammer og karmes U-værdier

Lærervejledning varme. Strålingstab Lavenergiglas og virkemåde. En lavenergirude er en termorude, hvor det ene lag glas er et lavemmisivt glas, d.v.s. et glas, som ved en højteknologisk proces er blevet coated med en film af metaloxider. Belægningen fremtræder farveneutral, og den tillader, at den kortbølgede solenergiindstråling uhindret kan passere ind gennem ruden. I bygningen rammer strålerne bygningsdele og møbler, som derved opvarmes. Når bygningsdele og møbler afgiver varmen igen, sker det som langbølget stråling. Denne langbølgede stråling kan ikke passere ud gennem lavenergibelægningen, og reflekteres tilbage i rummet som varme. Den bedste isoleringsevne for lavenergiruder er for tiden (U=1,1W/m²/K)

Lærervejledning varme. Ventilationstab. Graddage. En graddag er et udtryk for en forskel på 1°C mellem den "indvendige" døgnmiddeltemperatur på 17°C og den udvendige døgnmiddeltemperatur i et døgn. Døgnets graddagetal udregnes derfor som forskellen mellem 17°C og den udvendige døgnmiddeltemperatur.

Lærervejledning varme. Ventilationstab. Oversigt over udvikling i graddage Graddage oversigt: Normal år Antal graddage Stigning i % i forhold til normal år - 1% 2% 10% 35% 2% Det kræver 0,34 W/m³ at hæve temperaturen 1 grad Celsius i 1m³ atmosfærisk luft.

Lærervejledning varme. Ventilationstab. Der mindste luftskifte som anses for acceptabelt i en i en bolig er 0,5 gange boligens volumen i timen. En almindelig bolig på 150 m² har en volumen på ca.360m³. Varmetabet fra mindste ventilation er derfor: 360x0,5x0,34 x2906/1000 = 177,85 kw For mange boliger er der dog et betydeligt højere luftskifte hvorfor der ofte er betydelige besparelser ved kontrolleret ventilation.

Lærervejledning varme. Hvor godt kan mineraluld, polystyren, papiruld og andre porøse isoleringsmaterialer isolere? Luftens varmefylde er 0,029w/m for tørt luft. Næsten alle isoleringsmaterialer udnytter at materialet kan fastholde stillestående luft. Lavere U-værdier end 0,029 vil derfor kræve specielle materialer og ingen strålingstab.