Benchmark for ”almene” efterskoler for 2016

Præsentationer af emnet: "Benchmark for ”almene” efterskoler for 2016"— Præsentationens transcript:

1 Benchmark for ”almene” efterskoler for 2016
Fra Undervisningsministeriets regnskabsportal er hentet regnskabstal for efterskoler ekskl. kombinationsskoler. Der var 214 skoler med i dette udtræk. Der er sorteret på ”almene” efterskoler, ordblindeefterskoler (19 stk.) og ”særlige behov” (18 stk.). Jeg har spurgt Ole om hjælp til denne opdeling. Der er alene beregnet på ”almene” efterskoler. Dem er der 178 af. Jeg har opdelt skolerne i: Små skoler, som har mindre end eller lig 95 ÅE. Der er 62 skoler i denne kategori Mellemstore skoler, som har mellem 96 og 134 ÅE. Der er 55 skoler i den kategori Store skoler, som har 135 ÅE eller flere. Der er 61 skoler i den kategori. Grænserne for kategorierne er valgt, for at der skal være så mange skoler i hver kategori, at der er en rimelig statistisk sikkerhed for tallene. Grænserne er også valgt, så grupperne er nogenlunde lige store. (Havde der været under 10 skoler i en kategori, ville enkelte skolers enkeltstående forhold få for stor indflydelse på konklusionen). Benchmark for "almene" efterskoler september 2017

2 Benchmark for ”almene” efterskoler
Gennemsnittet for indtægterne pr. årselev er for de små skoler kr. og for de store skoler De små får altså 10,3% mere i indtægter pr. elev. Gennemsnittet for udgifterne pr. årselev er kr. for de små skoler og kr. for de store. De små har altså 17,3% større udgifter pr. årselev. Renterne pr. årselev er nogenlunde uafhængig af skolestørrelse. Benchmark for "almene" efterskoler september 2017

3 Nærmere om indtægterne
Grundtilskud: Grundtilskuddet i 2016 udgør i alt kr. (inkl. bygningsmæssig grundtilskud). Pr. årselev giver det følgende: Små Mellemstore Store I statstilskuddet indgår også inklusion og specialundervisning. Pr. årselev modtages følgende: Små Mellemstore 3.881 Store Når der ses på udgifterne bør der korrigeres for ekstra lærerløn hertil. Benchmark for "almene" efterskoler september 2017

4 Nærmere om udgifterne Det må forventes, at udgifterne vil være højere pr. årselev på de små skoler sammenholdt med de store skoler. Noget af forskellen i løn undervisning kan tilskrives, at de små skoler modtager flere penge til inklusion og special- undervisning. Tilskuddet hertil er vist på forrige side. Andre undervisningsudgifter er højere for de store skoler. En årsag kan være, at de store skoler også har større skolepenge. I skolepengene kan være særskilt opkrævning til udlandsture og lignende. Løn ejendom ses ikke at være påvirket af skolestørrelse og andre ejendomsudgifter er øjensynligt kun i begrænset grad påvirket af skolestørrelse Løn kostafdeling ses kun i begrænset grad at være afhængig af skolestørrelse. Andre kostafdelingsudgifter er upåvirket af skolestørrelse. Administrativ løn ses i begrænset grad at være afhængig af skolestørrelse. Andre administrative udgifter er noget påvirket. I administration indgår markedsføring. Markedsføring ses at være større for de små skoler. Måske har de ledig kapacitet og har behov et større behov for at sælge skolen. Markedsføring koster de små skoler næsten kr. pr. årselev mod under kr. pr. årselev for de mellemstore og store skoler. Benchmark for "almene" efterskoler september 2017

5 Niveau for nettoudgifter
De røde søjler angiver kvartilet for skolerne i de forskellige størrelseskategorier. Kvartilet er udtryk for den 25% billigste til den 25% dyreste. Dermed vil der i de røde søjler være set bort fra de allerbilligste og de allerdyreste skoler. Af store skoler er der 61. Der vises derfor fra den 15. billigste til den 15. dyreste. De vandrette streger er gennemsnittet for de enkelte størrelseskategorier. Det anses for mest rimeligt, at tilskud til inklusion og specialundervisning modregnes i udgifterne og analysere nettoudgifterne Benchmark for "almene" efterskoler september 2017

6 Indtægter og udgifter korrigeret for tilskud til inklusion og specialundervisning
Når der ses bort fra tilskud til inklusion og specialundervisning er indtægterne pr. årselev 5,6% højere på de små skoler end de store skoler. Udgifterne med fradrag af tilskud til inklusion og specialundervisning er 12,2% højere for de små skoler. Benchmark for "almene" efterskoler september 2017

7 Indtægter og udgifter pr. årselev afhængig af skolestørrelse
Benchmark for "almene" efterskoler september 2017

8 Overskud sammenholdt med elevtal
Gennemsnit Årselev <= Årselev Årselev>= Laveste kvartil: Årselev <= Årselev Årselev>= Højeste kvartil: Årselev <= Årselev Årselev>= Det står klart for mig, at der er en stordriftsfordel, som overstiger grundtilskuddets kompensation. Nedenstående trendline viser også dette. Benchmark for "almene" efterskoler september 2017

9 Sammenfatning Det er naturligt, at der er en stordriftsfordel. Regnskabsanalysen bekræfter, at der kan drages en sådan konklusion. Det skal dog også anføres, der naturligt sker en tilpasning af udgifterne til de muligheder som indtægterne giver. En lille skole kan derfor måske vende hver femøre og spare på alle udgifter. På den måde er behovet måske endnu større end udgifterne viser. En stor skole har måske store muligheder for udgifter. Der er måske mulighed for endnu billigere drift. Det er naturligt, at der er en stordrifts- fordel, men skal små skoler have fuld kompensation for at merudgifterne ved at være små? Hvis man fjernede grundtilskuddene, ville mange små skoler ikke kunne overleve. En analyse viser, at væsentlig flere små skoler vil få underskud. Jeg mener ikke, at det kan være i nogen skolers interesse. Nogle skoler – herunder elever med særlige behov - vil givet vis bedst fungere med relativt få elever. Benchmark for "almene" efterskoler september 2017