For skov-/gartnerholdet

Præsentationer af emnet: "For skov-/gartnerholdet"— Præsentationens transcript:

1 For skov-/gartnerholdet
Jordbundslære For skov-/gartnerholdet Sammenfatning af Plantebiologibogens kapitel 12: jordbundslære, side 71 – 86.

2 Jordens bestanddele Organiske bestanddele (dele oprindeligt lavet på basis af fotosyntese) Humus Plantedele Dyrerester Svampe Bakterier Uorganiske bestanddele (mineralske dele) Sten Grus Sand Silt Ler Næringsstoffer

3 Jordbundsprofil Førne: Muldlaget/råjordslaget/madjordslaget:
Døde dyre- og planterester som ikke er nedbrudt til ukendelighed (0) Muldlaget/råjordslaget/madjordslaget: Blanding af organiske (humus) og uorganiske del (A) Råjordslaget Uorganiske dele: dvs.: sten, grus, sand, silt, ler og i sjældne tilfælde andet fx kridt og uomsatte plantedele (B-C)

4 Humus Humus er nedbrudte dele af dyr og planter (organisk materiale)
Er meget vandsugende, kan fastholde vandmængde svarende til % af sin egenvægt Medvirker ved dannelse af krummestruktur og har derfor stor betydning for jordstrukturen Har stor ionbytningsevne, kan derfor fastholde positive ioner, da den selv er negativt ladet på overfladen Udgør muldlagets vigtigste lager af kvælstof (N)

5 Uorganiske fraktioner
Størrelsesopdeling af uorganiske bestanddele: Sten: Større end 20 mm Φ Grus: 2 – 20 mm Φ Grovsand: 0,2 – 2 mm Φ Finsand: 0,02 – 0,2 mm Φ Silt: 0,002 – 0,02 mm Φ Ler: Under 0,002 mm Φ

6 Tekstur Laves altid i råjordslaget Ved en teksturanalyse kan man dele jordens bestanddele op i fraktioner: Sten, grus, grovsand (og finsand)kan ved sigtning deles op i fraktioner (Finsand,) silt og ler kan fraktioneres ved opslemning Herved får man et udtryk for jordens dyrkningsmæssige egenskaber ved sammenligning med nedenstående skema

7 Jords dyrkningsmæssige egenskaber
Sandjord: Lerjord Mange store porer Mange små porer Godt luftskifte Dårligt luftskifte Tidligt varm og bekvem om foråret Sent varm og bekvem om foråret Hurtig bekvem efter nedbør Sent bekvem efter nedbør Let at jordbehandle Vanskelig at jordbehandle Dårlig vandholdelsesevne God vandholdelsesevne Dårlig til at fastholde næringsstoffer God til at fastholde næringsstoffer (kationer) Risiko for jordfygning om foråret Tung og vanskelig at bearbejde om efteråret

8 Jordstruktur Dårlige strukturtyper: God strukturtype
Enkeltkornsstuktur Skorpestruktur Knoldstruktur Trafiksål God strukturtype Krummestruktur

9 Jords vandholdelsesevne
Skyldes jordens porer, som kan sammenlignes med små tynde rør. Dvs. det primært er kapillærkraften der holder på vandet Tyngdekraften vil presse vandet længere ned i jorden Diffusionen vil fordele vand fra områder med meget vand til områder hvor der er mindre vand Fordampning fra jord og planter fjerner vand

10 Vands binding i jorden Vands tilgængelighed i jorden afhænger af porestørrelsen, da kapillærkræfterne bliver stærkere, jo mindre porerne er. Frit vand, i store porer Tilgængeligt vand, i mellemstore porer Utilgængeligt vand, i små porer Kemisk bundet vand, bundet ved irreversibel proces Visnegrænse: når alt tilgængeligt vand er opbrugt

11 Markkapacitet Beskriver forholdet mellem luft (frit vand), tilgængeligt vand og utilgængeligt vand i de forskellige jordtyper

12 Dyrkningsmedier Skal indeholde følgende egenskaber:
God størrelsesfordeling mellem porer Tilstrækkelig luftindhold ved markkapacitet God vandholdelsesevne Lille mængde utilgængeligt vand Stabil struktur Passende luftskifte God nedsivningsevne God til at udveksle næringsstoffer Næringsstofindholdet skal kunne kontrolleres og reguleres Sygdomsfrit/sterilt OBS.: Dyrkningsmedier med store porer vil blive drænet for vand hvis planten plantes ud i fx lerjord med mindre porer