Kvier.

Præsentationer af emnet: "Kvier."— Præsentationens transcript:

1 Kvier

2 Kvier Målet med opdræt af kvier er følgende:
At lave gode kælvekvier, der kan overgå fra kvie til ko uden problemer og bliver til køer med et stort potentiale for optagelse af foder og mælkepro-duktion. Kravet for at nå dette mål er En passende størrelse og huld gennem opvækst og frem til kælvningen En passende tilvækst igennem vækstperioden

3 Kvier Den største udgift ved at have kvier er typisk foderet – en minimering vil derfor være vigtig med hensyn til økonomien Man kan sige at høj kælvningsalder giver højt foderforbrug pr. kvie, og lav kælvningsvægt resulterer i en for lav mælkeydelse i 1. laktation En god økonomi i kvieholdet er afhængig af: Den daglige fodermængde Kviens alder ved kælvning

4 Kvier Så målet er følgende: En moderat tilvækst i opdrætningsperioden
En passende høj vægt ved kælvning En relativ lav alder ved første kælvning (23 – 25 mdr.) Dette kræver at foderstyrke og tilvækst kontrolleres løbende gennem hele opdrætningsperioden – ikke plads til ”udfald” pga. parasitter, græsmangel, for lidt plads, manglende styring m.m.

5 Kvier Opdrætningsperioden kan opdeles i 4 perioder:

6 Kvier Før fravænning – her viser både forsøg og praksis at fodringsintensiteten i kalveperioden har en stor effekt på den senere mælkeydelse Resultater fra forsøg viser, at høj mælkemæng-de giver en høj tilvækst og dermed en højere mælkeydelse i 1. laktation

7 Kvier Efter fravænning men før kønsmodning:
Her vokser yveret stærkt i forhold til resten af dyret Her dannes i denne periode det mælkeproduce-rende kirtelvæv i yveret Kirtelvævet er især under påvirkning af væksthor-mon – derfor må kvien i denne periode ikke vokse for meget Ved en for høj tilvækst hæmmes udviklingen

8 Kvier Efter fravænning men før kønsmodning:
En høj foderstyrke, som giver over 800 gr. Tilvækst pr. dag nedsætter mængden af væksthormon i blodet og hæmmer dermed udviklingen af kirtel-vævet – nedsættelse af den senere ydelse

9 Kvier Efter fravænning men før kønsmodning:
Yverets udvikling typisk kun følsom for høj foder-styrke i denne periode For de store racer er den optimale tilvækst ca gr. Pr. dag For jersey ligger den optimale tilvækst på gr. Pr. dag

10 Kvier Efter fravænning men før kønsmodning:

11 Kvier Efter kønsmodning indtil 2 måneder før kælv-ning:
Tilvæksten i denne periode har typisk ingen effekt på den senere mælkeydelse – forsøg har endog vist at variationer i tilvæksten på 600 og op til 1200 gr. Pr. dag i drægtighedsperioden ikke har den store indflydelse på den senere mælkeydelse Kravet er dog, at kælvningsalderen tilpasses kvien, så hun er veludviklet ved kælvning En for lav kælvningsalder kan betyde lavere ydelse i 1. laktation

12 Kvier Efter kønsmodning indtil 2 måneder før kælv-ning:
En kælvningsalder under 23 måneder for de store racer og 22 måneder for jersey er ikke at anbefale Der er set positive resultater på mælkeydelsen på kvier med en alder på ca måneder ved første kælvning – svarende til 1-1,5 kg mælk mere pr. dag i sammenligning med kvier, der kælvede ved 24 mdr. Årsagen er, at kvierne typisk ikke har vokset nok efter kønsmodningen – ca. 500 – 750 gr. Pr. dag

13 Kvier Sidste 2 måneder før kælvning:
Her vokser fosteret meget – kviens tilvækst falder Foderstyrken skal øges – dette for at sikre behovet til fosteret  se på kviens huld! Ved kælvning ændres kviens behov drastisk – både på næringsstoffer og mængden af disse Derfor skal kvien tilvænnes produktionsfoderet 6-8 uger før kælvning, så mikroorganismerne er til-passet til foderet Dette sikrer en bedre foderoptagelse og en bedre sundhed hen over kælvning og ind i laktationen

14 Kvier Kontrol af vækst gennem opdrætningsperio-den kan være nødvendig:

15 Kvier Kontrol af vækst gennem opdrætningsperio-den kan være nødvendig:

16 Kvier Fodernormer (stor race):
Energi måles i Mega Joule netto energi (MJ NEG) Protein måles i AAT (gr./MJ)

17 Kvier Fodernormer (Jersey):
Energi måles i Mega Joule netto energi (MJ NEG) Protein måles i AAT (gr./MJ)

18 Kvier Foderemner og planer:
Alle foderemner kan komme i spil til kvier og en foderplan kan laves i NOR-FOR Del evt. kvierne op ud fra de nævnte faser – lav flere blandinger???

19 Kvier Afgræsning: Udsæt kvierne i tørvejr med mulighed for læ
3 tons dyr pr. ha – efter 15. juli kun 1,5 tons dyr pga. udbuddet af græs. Græshøjde under 6 cm er lig med mangel på græs Suppleringsfoder er en mulighed Check op med mineraler og vitaminer Pas på involdsparasitter – udbind efter 15. juni eller udbind på en mark der ikke tidligere har været afgræsset Behandling mod parasitter ved et EPG-tal over 50 Brug dyrlægen i forbindelse med ormekur Pas på sommermastitis – plantagefluen – pour-on

20 Tak for opmærksomheden - med venlig hilsen Per Stisen