1

2 1.Kærlighed i pædagogisk praksis

3 Markowitsch, H. J., & Welzer, H. (2005). Das autobiographische Gedächtnis : hirnorganische Grundlagen und biosoziale Entwicklung. Stuttgart: Klett-Cotta.

4 Hvad er sammenhængen mellem kropslig kommunikation og psykisk udvikling?

5 Når den voksne kan “ finde ind i ” eller “ følge barnet ind i ” barnets intention og respondere det intentionelle indhold [indtage barnets perspektiv], opnår børnene større og mere nuanceret symbolsk forståelse. På en række mål for barnets "social and cognitive development" kan produceres bevis for at barnets udvikling ikke er resultat af generaliserede udviklingstrin men af opmærksom, udfordrende interaktion med primære omsorgsgivere. Tomasello, M. (1986). Joint Attention and Early Language. Child development, Tomasello, M. (1992). The social bases of language acquisition. Social development, 1 (1), 20. Tomasello, M. (2003). The new psychology of language. Mahwah, N.J.: Lawrence Erlbaum. Tomasello, M., Carpenter, M., Call, J., Behne, T., & Moll, H. (2005). Understanding and sharing intentions: The origins of cultural cognition. Behavioral and brain sciences, 28, Tomasello, M., Dweck, C., Silk, J., Skyrms, B., & Spelke, E. (2009). Why We Coorperate. Cambridge, Massachusett: MIT Press. Forskning siger:

6 Zoner af intimitet, som inkluderende faktorer

7 Skyggeproblemet

8 Hansen, O. H. (2013). Stemmer i fællesskabet. København: Aarhus Universitet.

9 1.Intimitet, der rummer følelsen af at høre til, nærhed, samhørighed og tilknytning. 2.Passion, der rummer bevågenhed, interesse, deltagelse, empati og indlevelse. 3.Engagement, der rummer kommittethed, ønsket om at være hos barnet, pli, at ville uden at få noget igen. Kærlighed Sternberg, R. (1995). In search of the human mind. Fort Worth: Harcourt Brace College Publishers.

10 2.Veluddannet personale

11 EKSEMPLER PÅ FAGLIGE KOMPETENCER: 1. Kende til barnets udvikling - både fysisk og psykisk. 2. Begribe den socialkonstruktivistiske logik – at barnet bliver til som menneske i relationen mellem dets biologi og den kultur, det vokser op i. 3. I denne proces er det sociale rum – fællesskabet – afgørende for udviklingen. 4. Det betyder, at interaktionen mellem omsorgsgiver og barn bliver afgørende. Hansen, O. H. (2013). Stemmer i fællesskabet. København: Aarhus Universitet.

12 EKSEMPLER PÅ PERSONLIGE KOMPETENCER: 1. EVNE TIL EMPATI 2. EVNE TIL ENGAGEMENT 3. EVNE TIL NÆRHED 4. ET SUNDT REFLEKTERENDE MENNESKE Hansen, O. H. (2013). Stemmer i fællesskabet. København: Aarhus Universitet.

13 FAGLIGE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER PROFESSIONALISME FAGLIGE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER FAGLIGE KOMPETENCER Ubalance Balance

14 2. AT VURDERE PÆDAGOGISKE PROBLEMSTILLINGER OG BØRNS UDVIKLING OG BEHOV, UDFRA FAGLIGE KRITERIER - OG DERVED AGERE AT BRUGE SINE PERSONLIGE KOMPETENCER OG SINE FORFORSTÅELSE TIL PROFESSIONELT Hansen, O. H. (2013). Stemmer i fællesskabet. København: Aarhus Universitet.

15 Veluddannet personale, som inkluderende faktor

16 3.Udfordrende og indsigtsfuld ledelse

17 DEN KRITISKE LEDER DEN UKRITISKE LEDER kontra

18 FRA POLITISK NIVEAU TIL DAGLIG LEDELSE

19 Ledelse som inkluderende faktor

20 4. Gode læringsmiljøer

21 Gode læringsmiljøer Gode læringsmiljøer består bland andet af: 1. Didaktiske overvejelser og tilrettelæggelse af det fysiske rum 2. Børnenes opdeling ift. antal, alder og funktionsniveau 3. Personalets kompetencer og uddannelsesniveau 4. Dannelsesidealer, læringens indhold og 5. Metodevalg mv.. Hansen, O. H. (2013). Stemmer i fællesskabet. København: Aarhus Universitet.

22 5. Planlægning og evaluering af arbejdet

Didaktik Didaktikkens kerne er refleksion over valg af: 1) Hvad (indhold) 2) Hvordan (Metode) og begrundelser 3) Hvorfor (Formål) 4) Hvad indebærer det? 4) Hvordan gik det så? Hansen, O. H. (2013). Stemmer i fællesskabet. København: Aarhus Universitet.

24 Didaktik som inkluderende faktor

25