Læhegn og beplantninger i landskabet. Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Overdrevet – et naturrum i byen
Advertisements

Placering og Indretning af Bigården
OM AT STOPPE TABET AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED
Beplantning i åbent land
Kurver Hvorfor og hvordan?.
Skovøkosystem Målgruppe: Elever i folkeskolen Brugskontekst:
Vand 2 Nedbør.
Klima.
Udlægning af en ny cache
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
KREATIV FOTO 2 VAND LANDSKAB OG MENNESKER 6. SEP. – 11. OKT
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Vejret på og forsøgene Morten Haastrup.
Tværfagligt undervisningsforløb
Tjene penge på at pleje naturen og vildtet?
Termisk energi -varmeenergi.
Klimatilpasning - naturen er en del af løsningen JA/moMentum debatmøde 3. februar 2011 Jens la Cour Kampagneleder, klimakommuner Danmarks Naturfredningsforening.
Kombination af GPS og Computer Vision for sikker udendørs robot navigation Hans Jørgen Andersen Computer Vision og Medieteknologi laboratoriet Aalborg.
Med hovedet under armen
Natur uger Mandag morgen gik vi ud i skoven og vi skulle klatre i trær bagefter skulle vi spise mad og bagefter skulle vi hjem.
FK CHEFGRUPPEMØDE Grundejerforeningens interesseundersøgelse - marts 2014 Grundejerforeningens generalforsamling 24. marts 2014.
Her ser du de fire slags korn, der er vigtigst i Danmark.
Økologi.
Grøn skole. Grøn skole - nationale krav:  Undersøgelse: Undersøg Undersøg naturen omkring skolen. Find ud af hvilke planter og dyr der findes i nærheden.
Naturskoven af i dag Hvorfor denne opgave! Forskellige skovtyper
SSID årskonference 2008 Gør storrummet til en succes… 23. april 2008 Ole Nielsen COWI A/S.
Mulighederne for etablering af solcelleparker i Aabenraa kommune.
Dine karakterer Gives ud fra flere elementer. Hvilket niveau E-F, D eller C (taksonomi) Indhold af det der står skrevet holdt op imod det som der forventes.
START & LANDING Langt Græs ! Vådt græs ! Dæk tryk, tænk på hvad lavt dæk tryk betyder på cyklen ! Hvad skal man være særligt opmærksom på her ?
Skoven Feltbiologi 8.klasse.
Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Havedag i Grundejerforeningen, lørdag den 9. september 2006 Arbejdsplan for havedag Vedligeholdelse skal foretages på fællesarealerne. Afhængigt af interesse.
Nymindegab 23. okt Afgræsning og planlægning af denne m.v.
Fuglene i de kommunale skove. Høj-aktuelt emne! Skovdebatten fortsætter Af Anders Jerking |Anders Jerking 2. september 2013 kl. 22:00 DEBAT: En rapport.
Gem et dokument Følg numrene osv..
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
De største barrierer sidder mellem ørerne Anne Gravsholt Busck Institut for Geografi og Geologi, KU.
Hvad påvirker harens og agerhønens vilkår i agerlandet?
Regnskoven i Sydamerika
SUT Træning 6 Postbeskrivelse Bo Konring, 2010.
Kort Signaturer Løbskortet
Biodiesel and bioethanol
Natur-og Vildtpleje.
1 Natur- og vildtpleje i praksis Erik Esmann Broager og omegns Jagtforening.
DAWN af Takao Tanabe fra 2003 Et landskabsbillede kan en gang imellem have svært ved at sige én noget. Men det er bestemt ikke tilfældet med TANABEE’s.
- Et naturligt valg for det professionelle landbrug Vandløb og vandplaner i Aabenraa Kommune Torben Heisel, LandboSyd og Sønderjyske Vandløb.
Indretning af en Bigård. Bigård i havenBigård i naturen Læ Lys Ro Vand Vandrebiavl.
Læhegn og beplantninger i landskabet. Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse.
Stormen på søen Luk 8, Billede af vand og en båd.
Fordampning Stald Tank Mark. Omrøring Skabe ensartethed Også i vognen.
Læhegn og beplantninger i landskabet.
Vindmølleenergi.
Beplantninger i landskabet.
Klimateknik - principper
Typer af stiklinger Stikkemetoder Vækstmedier Dækning
SKYDETÅRNE & SKYDESTIGER
Fortidsmindepleje - borgerinddragelse
Landmænds forurening af drikkevand
Best practice i sociale medier
Vildt/landskab Beplantninger i landskabet.
Jordens åndedrag På denne dag hvor lyset tæller timer,
Natur Ud i naturen Mystik Fare vild, sove ude i naturen
AT ARBEJDE MED PORTFOLIE
Naturplan for Sydhavnstippen
Hvad betyder det for vores økonomi? Hvad er det og kan vi påvirke det? HNV-score Hvad betyder det for vores økonomi? Hvad er det og kan vi påvirke.
Læhegn og beplantninger i landskabet.
Naturplan for Sydhavnstippen
Frugttræer, læhegn og beplantninger i landskabet.
Præsentationens transcript:

Læhegn og beplantninger i landskabet. Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse

Hvorfor læhegn? Formålet ved læhegn? Gøre landskabet mere beboeligt Mindske sandflugt Sikre frugtbarhed, dyrkningsværdi Bedre: Vandbalance, varmebalance. Beskyttelse af beplantninger Opfange forurenede støvpartikler Øget landskabsværdi Øget læ Brænde og biomasse Øget jagtudbytte, biotoper og ”veje” for vildtet

Hvor vil det være naturligt at etablere læhegn? På jorde med ringe produktionsevne Lavbundsarealer Kanter og ved skel Sandbanker Besværlige hjørner På store marker, indeling i mindre enheder. Omkring bygninger For vildtet, etablere veje forvildet mellem bevoksninger Osv.

Eksempler på bestand-, ammetræer og buske.

Kendetegn/funktion for bestandtræer og ammetræer. Bestandtræer Storm fast og vindstabile Blivende træer i læhegnet Hårdføre med frost, salt og vind Vokser langsomt og bliver gamle Skal helst være hjemmehørende træer. Ammetræer Hurtig voksende Bliver ikke særlig gamle Fjernes i løbet af år. Skabe læ for bestand træerne Skygge ukrudt væk Skal helst være hjemmehørende

Eksempel på opbygning af et læhegn.

Afstand mellem læhegn og lævirkning. (højde gange 30 = læ virkning)

Hulprocent og læ område.

Beskæring af amme træer

Vindens indflydelse på dyrkningsforhold.

Korrekt afskåret gren. 3. snit!

Gruppearbejde praktisk og teoretisk Gruppeopgave omkring læhegnet på Torpvej. – Hvilke træagtige plantearter er der i læhegnet? – Beskriv hvad et ammetræ og bestandtræ er. Se bogen ”Levende hegn”. – Hvad er amme træets- og bestand træets funktion i læhegnet? – Hvilken funktion har buske i læhegnet? – Beskriv og vis et eksempel på, hvordan et læhegn kan være opbygget. – Hvilken funktion har læhegnet for vildtet, afgrøder og beplantninger op til læhegnet. Kom ind på: Læhegnets læ virkning, indflydelse på temperaturen, indflydelse på fordampning af vand. – Tag før og efter billeder af læhegnet og forklar formålet med plejen af læhegnet. Kom bl.a. ind på Hulprocent Opgaven løses i gruppen og afleveres, som en samlet opgave fra hver gruppe. Opgaven afleveres torsdag den 6. marts senest klokken i min bakke på kontoret. Der gives en fælleskarakter. Karakteren indgår i den samlede karakter for kulturetablering.