Ny Nordisk Skole Oplæg for NLS 13. okt.. Ny Nordisk Skole er Nyt politisk signal om værdier og mål for uddannelsessystemet – herunder folkeskolen Inspiration.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Danehofskolens værdigrundlag
Advertisements

Svend Gønge-skolens værdier...
Set i forældreperspektiv
DLF ind i debatten om fremtidens skole
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Ørestad Skoles værdier
Læring i bevægelse - hvorfor?
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Hierarki for styringsredskaber
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Folkeskole-reformen August 2014.
Lærerprofessionen.
Randers Kommune Folkeskolereform 2013 Ungdomsskoleforeningens efterårskonference 2013.
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
Informationsmøde vedr. skolestart Træd varsomt – her bliver mennesker til det allervigtigste for et menneske er at kunne klare sig selv – blive.
Rosenlundskolen - på vej ind i folkeskolereformen
Den ny Folkeskolereform. MÅL 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Alle børn er alles ansvar
Skole for livet? Lars Goldschmidt 07.apr. 13 Skole for livet? Et erhvervsperspektiv Lars Goldschmidt DI.
Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler….. Se mere på db.dk/folkeskoledb.dk/folkeskole Michel Steen-Hansen db.dkdb.dk Danmarks Biblioteksforening.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Folkeskolereform 2014.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Kodeks for offentlig topledelse
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Den inkluderende skole
Skolereformen og ”FUF”
Folkeskolereformen – Hvordan udnytter I mulighederne?
Hvilke lærere vil jeg have på mit lærerværelse i morgen ?
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
og naturfagsundervisning
På Filstedvejens Skole er vi klar over, at mobning forekommer og vil forekomme, men vi vil med dette sikre os ansvar, viden og engagement i arbejdet mod.
Potentialerne i den (nye) åbne skole
Lærerprofessionen.
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. kl. Type Navn
Et fagligt løft af folkeskolen.
Guldet i nabolaget – om læring og fællesskab i lokalsamfundet Børne- og Kulturchefforeningen.
Ungebasen.
Samarbejdet mellem medarbejderne i skolen. Petersmindeskolen
Informationsaften på den nye distriktsskole i Skovlunde.
FDF s ambition FDF giver børn og unge et ståsted at møde verden fra.
Velkommen til Ny Nordisk Skole akademidag 2015 #nynordiskskole.
Reform til Kærbyskolen Overordnede mål - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. -Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Den Sammenhængende Skoledag På Holluf Pile Skole Odense.
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
Vision mission værdier handleplaner
1 Faglige udfordringer og kommende initiativer på dagtilbudsområdet Ny Dagtilbudslov Læring, udvikling, omsorg og dannelse Pædagogiske læreplaner Krav.
1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?. 2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Et fagligt.
Sanne Lorentzen NLS Ledertræf, Island september 2012.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Den 29. september 2009 FURESØ SÆTTER LYS PÅ BØRN OG UNGE VELKOMMEN TIL KONFERENCE OG UDSTILLING De gode overgange – det vi vil.
Lundehusskolens Værdigrundlag. Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. årgang Fællesskolen HMV Type Navn
Denne PowerPoint er til inspiration i forbindelse med at I skal planlægge og afvikle et møde, hvor I ønsker at drøfte HMUs forslag til ny strategi. I er.
Nationale strategier | Folkeskolen | Vingsted 15. marts 2015
Det handler om eleverne
Kvalitet i folkeoplysningen
Personalepolitiske værdier for Assens Kommune
Ungdomsskolen 2021 MISSION
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Barnesyn og børneperspektiv
Trivselsmodel Et adhoc udvalg har i 2018 arbejdet med ideer til, hvordan ÆS lokalafdelinger kan fremme trivsel blandt frivillige. I foråret 2019 overdrog.
Præsentationens transcript:

Ny Nordisk Skole Oplæg for NLS 13. okt.

Ny Nordisk Skole er Nyt politisk signal om værdier og mål for uddannelsessystemet – herunder folkeskolen Inspiration til praksis om selv at beslutte at arbejde anderledes (”indsats virker”) Båret af praksis – udvikling ”indefra” For hele forløbet 0 – 18 år

Ny Nordisk Skole Mål, manifest og dogmer

Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis. Mål

Ny Nordisk Skole skal i kraft af en nyfortolkning af den nordiske lærings- og dannelsestradition danne grundlag for udviklingen af de nordiske samfund og lyse op i verden. Manifest

Ny Nordisk Skole skal: Udtrykke respekt for den enkelte og for fællesskabet byggende på det bedste fra den nordiske uddannelsestradition og pædagogiske praksis med inspiration fra resten af verden. Fremme udviklingen af livsduelige børn og unge med vilje og evne til at skabe værdi for de fællesskaber, de indgår i under deres opvækst og uddannelse og senere, på arbejdsmarkedet og i deres civile liv. Manifest 1 - 2

Sikre, at hver enkelt tages alvorligt, udfordres og støttes, så alle får lige muligheder. Alle børn og unge skal mødes med ambitioner. De skal inddrages som medskabere af de fællesskaber, de indgår i. Deres nysgerrighed og lyst til at lære mere skal stimuleres. De skal erfare, at det nytter at anstrenge. Nå målet om et fagligt løft af alle med anvendelse af fremmeste viden om pædagogisk praksis, undervisning, læringsteknologier, digitale løsninger og ledelse. Manifest 3 - 4

Tage udgangspunkt i, at faglighed omfatter mestring af de enkelte faglige discipliner, evnen til at kombinere fagene, samt sociale, personlige og motoriske kompetencer. Styrke anvendelsesorienteringen og de praktiske dimensioner i undervisningen og den pædagogiske praksis. Manifest 5 - 6

Skabes af stadigt dygtigere professionelle, der tager ansvar for valg af metoder og arbejder systematisk undersøgende i samarbejde med andre professionelle. Udvikle rum og læringsmiljø, der bygger på og udstråler omtanke og faglig ambition, giver plads til leg og inspirerer til læring ved at overskride den organisatoriske, fysiske og faglige ramme. Manifest 7 - 8

Etablere forpligtende samarbejder med forældre, uddannelses- og vidensinstitutioner, forenings- og arbejdsliv. Ved sin undervisning, pædagogiske praksis og eksemplariske adfærd i det daglige arbejde og virke i institutionerne gøre børn og unge til medskabere af et demokratisk og bæredygtigt samfund – socialt, kulturelt, miljømæssigt og økonomisk. Manifest

Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med udfordringer, så de kan lære mest muligt, uanset forudsætninger. Vi vil være metodisk velbegrundede og lægge vores pædagogiske praksis og undervisningen på bordet. Dogmer 1 - 3

Vi vil være systematisk undersøgende og åbne for forandring: Vi vil være nysgerrige, opsøgende, innovative og risikovillige for at realisere den enkeltes potentiale. For at ændre verden må vi opdage, at noget kan være anderledes og være villige til at ændre måden, vi arbejder på. Vi vil fortælle verden om vores mål, metoder og resultater. Vi vil involvere omverdenen, forældre, børn og unge i vores arbejde ved at lægge det frem. Dogmer 4 - 5

Vi vil være engagerede, dedikerede og vedholdende. Vi vil arbejde for at gøre hinanden bedre. Vi vil bedrive tydelig ledelse og medledelse med fokus på undervisningen og den pædagogiske praksis. Vores eget dogme. Dogmer 6 - 8

3 spilleregler for NNS-institutioner 1.Forpligtende medejerskab –mindst 85 pct. af medarbejderne (vurderes lokalt) –ledelsen (skolebestyrelse mv.) –kommunalbestyrelsen, hvis kommunal institution 2.Vi lærer af hinandens institutioner på tværs –spredning på forskellige institutionstyper –mindst 3 institutioner i et netværk 3.Lokal forankring og inddragelse –Tilegnelse af manifest og dogmer og udarbejdelse af egen forståelse og mindst ét fælles årligt NNS- forandringsprojekt –forældre og elever skal inddrages

Værktøjskasse til NNS-institutioner ”Håndbog for katedralbyggere” Online erfaringsforum og idébørs på NNS-site En del af det landsdækkende kvalitetsnetværk af NNS-institutioner med inspiration fra MBU. Lokal sparring og supervision af hinanden med hjælp fra EVA. Faglig og pædagogisk rådgivning til institutionerne. Deltagelse i den årlige NNS-dag

Værdier i danske folkeskole Enhedsskolen – uden niveaudeling Bred faglighedsforståelse – med faglige og sociale kompetencer Plads til den enkelte i fællesskabet Elevinddragelse Faglighed, didaktik og relationer som baggrund for lærerens succes

Nordiske værdier Samme uddannelsestradition i Norden Debat: Hvad kendetegner jeres skolesystemer? Hvad er diskussionspunkterne i jeres lande?

Skoleudvikling 10 år med ’top-down’ styring af skolen NNS er skoleudvikling nedefra Debat: Hvordan sker skoleudvikling i Norden? Hvad kendetegner en skoleudvikling?

Den danske sammenhæng Folkeskolen under pres –Besparelser –Inklusion –Ny Folkeskolelov –Lærerprofessionen –Arbejdstidsaftalen –Læreruddannelsen –…

Internationale sammenhæng Dagsordner –Økonomisk krise –PISA-målinger (OECD) –EU uddannelsespolitik –Asiasisk ’tigerspring’ –Canadisk mål-fokus

Skolen under pres i Norden? Hvordan påvirker internationale dagsordner jeres skolediskussioner? Hvad siger forældre, politikere, medier og andre om skolen?