og naturfagsundervisning

Præsentationer af emnet: "og naturfagsundervisning"— Præsentationens transcript:

1 og naturfagsundervisning
Ny Nordisk Skole og naturfagsundervisning Titeldias Fagkonsulent Keld Nørgaard

2 Om Ny Nordisk Skole Baggrund Hvad er Ny Nordisk Skole?
Hvorfor skal vi lave Ny Nordisk Skole? Hvem skal lave Ny Nordisk Skole? Hvordan laver vi Ny Nordisk Skole? Aktiviteter i Ny Nordisk Skole Hvordan kan man være med? og i forhold til naturfagsundervisning? M’s vision med projektet: Lars Olsens bog ”Uddannelse for de mange” – efterordet sammen med Nana Westerby. (tag evt. bogen med ud). Inspiration fra det nordiske køkken – vi genopdager gamle glemte traditioner og styrker og revitaliserer dem i en ny kontekst. Værdier som fx fællesskabet – hvordan kan vi skabe demokratisk dannede, kritisk reflekterende unge, der er en del af et stærkt fællesskab og styrke det faglige niveau? NNS er et understøttende perspektiv i forhold til de øvrige aktiviteter vi har på områderne; fx folkeskolereformen, udviklingsprogram på dagtilbudsområdet osv.. Fagkonsulent Keld Nørgaard

3 At skabe fremragende tilbud til børn og unge i 0-18 års alderen.
Hvad: et forandringsprojekt At skabe fremragende tilbud til børn og unge i 0-18 års alderen. At basere udviklingen af fremtidens dagtilbud og uddannelser på nordiske værdier og styrkepositioner suppleret med det bedste fra omverdenen. Udgangspunktet: idéen om, at vi skal og vi kan skabe noget fremragende. Fx på folkeskoleområdet har der været en øget tendens til detailregulering – ny redskaberhar virket tilstrækkeligt godt, for der er stadig for mange, der ikke kan læse og regne, når de går ud af skolen – kan vi gøre noget andet? Der mangler medejerskab og begejstring blandt praktikere, der er modvilje og manglende initiativ. Noget af det, som NNS skal komme til livs. Der findes fremragende institutioner der på alle objektive kriterier har samme vilkår som de andre, de gør det bare bedre Kan vi understøtte dette? Hvad får en institution til at beslutte sig for at blive fremragende? Man kan ikke tæve (eller regulere) sig til begejstring, engagement, vedholdenhed osv.! Fagkonsulent Keld Nørgaard

4 Ny Nordisk Skole - pointer
Vi skal bruge det, vi er gode til i Norden og lære af viden og erfaring fra andre lande til at berige og forny pædagogiske traditioner, der kendetegner Danmark og Norden. Ikke blot søge at kopiere andres udvikling og resultater (fx Singapore eller Kina). Det handler om at skabe kobling mellem tradition og fornyelse Udgangspunktet: idéen om, at vi skal og vi kan skabe noget fremragende. Fx på folkeskoleområdet har der været en øget tendens til detailregulering – ny redskaberhar virket tilstrækkeligt godt, for der er stadig for mange, der ikke kan læse og regne, når de går ud af skolen – kan vi gøre noget andet? Der mangler medejerskab og begejstring blandt praktikere, der er modvilje og manglende initiativ. Noget af det, som NNS skal komme til livs. Der findes fremragende institutioner der på alle objektive kriterier har samme vilkår som de andre, de gør det bare bedre Kan vi understøtte dette? Hvad får en institution til at beslutte sig for at blive fremragende? Man kan ikke tæve (eller regulere) sig til begejstring, engagement, vedholdenhed osv.! Fagkonsulent Keld Nørgaard

5 Centrale værdier og principper
Opdragelse til demokrati Udelt skole – undervisningsdifferentiering Tradition og fornyelse Klassefællesskab Alle med på vognen Partnerskab og dialog Forsøgs- og udviklingsarbejde Kobling af praksis og teori Udgangspunktet: idéen om, at vi skal og vi kan skabe noget fremragende. Fx på folkeskoleområdet har der været en øget tendens til detailregulering – ny redskaberhar virket tilstrækkeligt godt, for der er stadig for mange, der ikke kan læse og regne, når de går ud af skolen – kan vi gøre noget andet? Der mangler medejerskab og begejstring blandt praktikere, der er modvilje og manglende initiativ. Noget af det, som NNS skal komme til livs. Der findes fremragende institutioner der på alle objektive kriterier har samme vilkår som de andre, de gør det bare bedre Kan vi understøtte dette? Hvad får en institution til at beslutte sig for at blive fremragende? Man kan ikke tæve (eller regulere) sig til begejstring, engagement, vedholdenhed osv.! Fagkonsulent Keld Nørgaard

6 Hvorfor: Formålet med Ny Nordisk Skole
At begejstre, engagere og inspirere praktikerne til at forandre frem mod et fagligt løft. at kickstarte de nødvendige forandringer baseret på frivillighed. at sikre medejerskab og forankring i forhold til langtidsholdbare situationsbestemte løsninger, der styrker læringen. Behov for: styrket faglighed – eleverne kan for lidt – for mange læser og regner for dårligt. Sikre at vi fastholder centrale nordiske værdier som fx fællesskab og kritisk dannelse. FAGLIHED I FOKUS –Frivillighed og begejstring. Institutionerne skal selv gøre arbejdet. I en tid med knappe ressourcer at forsøge at understøtte en lokal udvikling selvom der ikke kommer flere penge eller ændrede rammer. Gør jeres bedste inden for rammerne. Fagkonsulent Keld Nørgaard

7 Hvem er målgruppen? Praktikere i dagtilbud og fritidstilbud, grundskoleområdet, gymnasieområdet og erhvervsuddannelsesområdet: Pædagoger Lærere/undervisere Ledere Kommunale forvaltninger og politikere. Forældre, elever. Virksomheder, foreninger og andre i skolens omverden. Alle praktikere på dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelserne. Alle omkring skolen. For dagtilbud og skoler vil kommunerne naturligt få en stor betydning – relevant at få dette perspektiv med. Fagkonsulent Keld Nørgaard

8 Hvordan: Byggesten i projekt Ny Nordisk Skole
Dialoggruppe der skal rådgive ministeren Sorømødet 2012 Roadshow – 8 stormøder september/oktober 2012 Oprettelse af NNS-projekter rundt i landet Dialoggruppe med 23 personligt udvalgte medlemmer. (se slide nedenfor) Sorømødet om NNS (7.-9. august) – færdiggørelse af mål, manifest og dogmer. På Sorømødet behandlede politikere, praktikere og interessenter manifest version 0.9. Mødets resultat blev det færdige manifest 1.0. M og formænd for dialoggruppen skal ud i landet i efteråret (se slide nedenfor) Herefter oprettelse af lokale NNS-projekter bestående af 200 institutioner (flere går sammen i lokale netværk) (se slide nedenfor) Fagkonsulent Keld Nørgaard

9 Dialoggruppen for Ny Nordisk Skole
23 personligt udpegede medlemmer med baggrund i uddannelse, forskning, erhvervsliv og organisationer. Opdrag: udarbejde et manifest for Ny Nordisk Skole. inspirere og bidrage til, at debatten om og udviklingen af Ny Nordisk Skole styrkes blandt praktikerne – lærere, ledere og pædagoger. rådgive ministeren i arbejdet med Ny Nordisk Skole. Gruppen virker frem til udgangen af 2013. Formandskab: Dorte Lange, næstformand DLF og Lars Goldschmidt, direktør i DI. Repræsentanter fra professionshøjskoler, praktikere fra dagtilbud, skoler, ungdomsuddannelser, forskere og andre centrale udbydere. Væsentligste opgave i foråret 2012 var at lave et manifest for NNS – inspireret af manifest for Nyt Nordisk Køkken.. 7 møder i foråret 2012. Fagkonsulent Keld Nørgaard

10 Spilleregler for NNS-institutioner
Tilslutning til mål, manifest og dogmer. Forpligtende medejerskab mindst 85 pct. af medarbejderne (vurderes lokalt) ledelsen (skolebestyrelse mv.) kommunalbestyrelsen, hvis kommunal institution Vi lærer af hinandens institutioner på tværs spredning på forskellige institutionstyper mindst 3 institutioner i et netværk Lokal forankring og inddragelse oversættelse af mål, manifest og dogmer til lokal kontekst mindst ét fælles årligt NNS-forandringsprojekt for netværket forældre og elever skal inddrages Fagkonsulent Keld Nørgaard

11 Værktøjskasse med redskaber til NNS-institutioner
Online erfaringsforum og idébørs på NNS-site. En del af det landsdækkende kvalitetsnetværk af NNS-institutioner med inspiration fra MBU. Lokal sparring og supervision af hinanden. Faglig og pædagogisk rådgivning til institutionerne. Deltagelse i den årlige NNS-dag (erfaringsudveksling, videndeling, resultater, keynote speakers om faglig forandring) Institutionerne skal have noget tilbage for deres deltagelse, noget der kan inspirere og skabe lokal udvikling af egen praksis. Fagkonsulent Keld Nørgaard

12 3 mål for Ny Nordisk Skole
Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis. Fagkonsulent Keld Nørgaard

13 Manifest for Ny Nordisk Skole
Ny Nordisk Skole skal i kraft af en nyfortolkning af den nordiske lærings- og dannelsestradition danne grundlag for udviklingen af de nordiske samfund og lyse op i verden. Ny Nordisk Skole skal: 1.Udtrykke respekt for den enkelte og for fællesskabet byggende på det bedste fra den nordiske uddannelsestradition og pædagogiske praksis med inspiration fra resten af verden. Fagkonsulent Keld Nørgaard

14 Manifest, fortsat 2. Fremme udviklingen af livsduelige børn og unge med vilje og evne til at skabe værdi for de fællesskaber, de indgår i under deres opvækst og uddannelse og senere, på arbejdsmarkedet og i deres civile liv. 3. Sikre, at hver enkelt tages alvorligt, udfordres og støttes, så alle får lige muligheder. Alle børn og unge skal mødes med ambitioner. De skal inddrages som medskabere af de fællesskaber, de indgår i. Deres nysgerrighed og lyst til at lære mere skal stimuleres. De skal erfare, at det nytter at anstrenge. Fagkonsulent Keld Nørgaard

15 Manifest, fortsat 4. Nå målet om et fagligt løft af alle med anvendelse af fremmeste viden om pædagogisk praksis, undervisning, læringsteknologier, digitale løsninger og ledelse. 5. Tage udgangspunkt i, at faglighed omfatter mestring af de enkelte faglige discipliner, evnen til at kombinere fagene, samt sociale, personlige og motoriske kompetencer. Fagkonsulent Keld Nørgaard

16 Manifest, fortsat 6. Styrke anvendelsesorienteringen og de praktiske dimensioner i undervisningen og den pædagogiske praksis. 7. Skabes af stadigt dygtigere professionelle, der tager ansvar for valg af metoder og arbejder systematisk undersøgende i samarbejde med andre professionelle. Fagkonsulent Keld Nørgaard

17 Manifest, fortsat 8. Udvikle rum og læringsmiljø, der bygger på og udstråler omtanke og faglig ambition, giver plads til leg og inspirerer til læring ved at overskride den organisatoriske, fysiske og faglige ramme. 9. Etablere forpligtende samarbejder med forældre, uddannelses- og vidensinstitutioner, forenings- og arbejdsliv. 10. Ved sin undervisning, pædagogiske praksis og eksemplariske adfærd i det daglige arbejde og virke i institutionerne gøre børn og unge til medskabere af et demokratisk og bæredygtigt samfund – socialt, kulturelt, miljømæssigt og økonomisk. Fagkonsulent Keld Nørgaard

18 Dogmer for Ny Nordisk Skole
Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med udfordringer, så de kan lære mest muligt, uanset forudsætninger. Vi vil være metodisk velbegrundede og lægge vores pædagogiske praksis og undervisningen på bordet. Vi vil være systematisk undersøgende og åbne for forandring: Vi vil være nysgerrige, opsøgende, innovative og risikovillige for at realisere den enkeltes potentiale. For at ændre verden må vi opdage, at noget kan være anderledes og være villige til at ændre måden, vi arbejder på. Fagkonsulent Keld Nørgaard

19 Dogmer for Ny Nordisk Skole
Vi vil fortælle verden om vores mål, metoder og resultater. Vi vil involvere omverdenen, forældre, børn og unge i vores arbejde ved at lægge det frem. Vi vil være engagerede, dedikerede og vedholdende. Vi vil arbejde for at gøre hinanden bedre. Vi vil bedrive tydelig ledelse og medledelse med fokus på undervisningen og den pædagogiske praksis. Vores eget dogme: … Fagkonsulent Keld Nørgaard

20 Finde sammen … En vigtig del af Ny Nordisk Skole er at finde sammen og bruge hinanden til at løse de udfordringer, vi hver især står overfor. Derfor skal man som Ny Nordisk Skole-institution arbejde sammen i netværk med mindst tre institutioner, hvor mindst én er forskellig fra de andre. Fagkonsulent Keld Nørgaard

21 Netværkspartnere på tværs af institutioner
Hvis I på jeres institution har lyst til at være med i Ny Nordisk Skole, har I mulighed for at oprette en annonce, hvor I beskriver de udfordringer, I på jeres institution vil fokusere på i Ny Nordisk Skole. Samtidig kan I beskrive, hvilken slags netværkspartner I er interesseret i at samarbejde med. Fagkonsulent Keld Nørgaard

22 NNS styrker og udfordringer/ forbedrings-potentialer – eksempler 1
(Klasse)fællesskab som rammen for et fagligt løft af alle. En enhedsuddannelse med reel lærings- og undervisningsdifferentiering både for de dygtige og de udfordrede elever. Den negative sociale arv skal brydes – blandt andet gennem bedre sammenhæng mellem dagtilbud og skole og positive forventninger til alle. Der skal ske en bedre inklusion i de almene tilbud. Der skal være sammenhæng mellem ro, orden og trivsel + alsidig og faglig udvikling. Fagkonsulent Keld Nørgaard

23 NNS styrker og udfordringer/ forbedrings-potentialer – eksempler 2
Koblingen af praksis og teori i en virkelighedsnær undervisning skal foreståes af kompetente lærere. Der skal være forberedelse til at deltage som kritisk og aktiv borger i et levende demokrati i en globaliseret verden. Fokus på børne- og uddannelsessystemets evne til at skabe omstillingsparate, kompleksitetsduelige, livsduelige, kritiske og selvstændige individer, der arbejder innovativt både alene og i samarbejde med andre mod at skabe ønskede forandringer. Fagkonsulent Keld Nørgaard

24 NNS styrker og udfordringer/ forbedrings-potentialer – eksempler 3
Et kompetencesyn, der tager udgangspunkt i, at den enkeltes kompetencer skal kunne anvendes til gavn for de fællesskaber, de indgår i – i skolen, på arbejdsmarkedet og i civilsamfundet – et ”hvad-kan-jeg-bidrage-med”-perspektiv. Grunduddannelse og kompetenceudvikling skal sætte pædagoger, lærere og ledere i stand til at spille den nøglerolle de har i den nordiske skoletradition. Fagkonsulent Keld Nørgaard

25 NNS og naturfagsundervisning
Altså: Samfundet har behov for omstillingsparate, kompleksitetsduelige, livsduelige, kritiske og selvstændige individer, der arbejder innovativt både alene og i samarbejde med andre mod at skabe ønskede forandringer. Der ønskes en forandringsproces – og den skal skabes af lærere m.fl. – altså jer! Det betyder, at der skal nytænkes – undervisning skal nytænkes. Er det fx hensigtsmæssigt med den traditionelle skemaopdelte skoledag? Eller en kunstig opsplitning af nogle fag – som måske bygger på et historisk betinget, stivnet fagsyn? Fagkonsulent Keld Nørgaard

26 NNS og naturfagsundervisning
Eksempelvis opsplitningen af naturfagene i biologi, fysik, (natur)geografi og kemi – eller vil det måske være mere hensigtsmæssigt – i hvert fald periodevis – at praktisere en helhedsorienteret naturfagsundervisning, som kan give eleverne en meningsfuld oplevelse af naturfaglig sammenhæng? Kan det være muligt at give eleverne en anvendelses-orienteret helhedsopfattelse af virkeligheden? En virkelighed som jo ikke er opdelt i fag! Fagkonsulent Keld Nørgaard

27 Tværfaglige samarbejder
– kan udnytte synergieffekten i forlængelse af natur/teknik Oftest kan eleverne ikke overføre fagligt indhold fra det ene fag til det andet på trods af beskæftigelse med samme emne! Biologi Kemi Geografi Fysik Fagkonsulent Keld Nørgaard

28 § 5.1 Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger. Tekstdias Fagkonsulent Keld Nørgaard

29 Fællesfaglige naturfagsforløb
Forudsætter … overblik over og indsigt i sit fag identifikation af kernefagligheden overblik over de andre naturfag … samarbejdsevne spørgeteknik  refleksion hos elever Fagkonsulent Keld Nørgaard

30 13 fælles trinmål biologi fysik/kemi geografi
Fagkonsulent Keld Nørgaard

31 Andre relevante fælles trinmål, fx efter 8. klassetrin
forklare vigtige biologiske processer knyttet til fødevareforarbejdning, herunder gæring, fremstilling af mejeriprodukter og konservering (bi) kende eksempler på produktionsprocesser og deres delprocesser, herunder gæring. (fy/ke) kende til fødevareproduktion (ge) give eksempler på hvordan bæredygtig udvikling indgår som led i naturforvaltningen (bi) Fagkonsulent Keld Nørgaard

32 Mange trinmål Fagkonsulent Keld Nørgaard

33 Naturfagene Arbejdsmåder og tankegange Fagkonsulent Keld Nørgaard

34 Fagdidaktiske overvejelser …
Hvad skal der undervises i? Hvad skal eleverne tilegne sig? Hvad skal styre undervisningen – mål, lærebogsforfattere, lærerens faglighed eller …? Hvilken betydning har grundbogen? Hvornår, hvordan og til hvad skal eleverne inddrages? … ? Fagkonsulent Keld Nørgaard

35 Planlægning - årsplan FAGLIGE MÅL Emne Aktiviteter EVALUERING
Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 35

36 Evalueringens 3 fokuspunkter
Hvordan er elevernes udvikling af faglige kundskaber og færdigheder? Hvorfor har de lært noget – og ikke noget andet? Hvordan skal den efterfølgende undervisning tilrettelægges? Fagkonsulent Keld Nørgaard

37 NNS og naturfagsundervisning
Der er et stærkt ønske om forandring, der er forankret i praksis – abstrakt teori skal gøres konkret og anvendelsesorienteret ved at få virkeligheden mere ind i undervisningen – eller rettere: få undervisningen mere ud i virkeligheden! Naturfagsundervisning kan kun med møje og besvær undgå at komme til at kombinere teori og praksis! Fagene skal bruges til at begribe og forstå virkeligheden, hvilket jo egentlig betyder, at man ikke bare skal undervise i eller om, men især med fagene  det handler om omverdensforståelse Fagkonsulent Keld Nørgaard

38 NNS og naturfagsundervisning
Det kan jo være rimeligt nok, at stille spørgsmål ved, om læringseffekten egentlig er optimal, når eleven sidder i inde klassen og dér lytter til lærerens fortælling om forhold i det omgivende samfund eller læser om det i en bog? Selvfølgelig kan man lære ved at lytte og læse, men at tilegne sig en anvendelsesorienteret forståelse forudsætter meget ofte, at eleven bruger alle sine sanser, gør sig sine (egne) erfaringer ved selv at opleve, at undre sig og selv stille spørgsmål, som kan og måske også skal undersøges… Fagkonsulent Keld Nørgaard

39 NNS og naturfagsundervisning
Det er vigtigt at eleverne lærer at forholde sig til viden på nye måder – de skal ikke bare modtage en undervisning, der har reproduktion som sit ypperste mål – udenadslæren har for længst mistet sin gyldighed... Når man skal koble praksis og teori i en virkelighedsnær undervisning, som oven i købet foregår uden for det ’trygge’ undervisningsrum, så kræver det på mange områder nogle kompetente lærere. Fagkonsulent Keld Nørgaard

40 NNS og naturfagsundervisning
Problemorienteret projektarbejde har indbygget muligheden for en reel lærings- og undervisnings-differentiering, som kan engagere både de dygtige og de udfordrede elever. Problemorientering Tværfaglighed Eksemplarisk indholdsvalg Deltagerstyret - Fællesstyring Produktorientering Fagkonsulent Keld Nørgaard

41 NNS og naturfagsundervisning
I projektarbejde undersøger eleverne aktivt og formålsrettet deres omverden danner eleverne sig begreber og forestillinger om omverdenen prøver eleverne at forstå omverdenen tager eleverne stilling til omverdenens problemstillinger handler eleverne i forhold til deres tilegnede indsigt og viden om omverdenen Fagkonsulent Keld Nørgaard

42 NNS og naturfagsundervisning
Naturfagsundervisning har et stort potentiale for at skabe en virkelighedsnær undervisning med sammenhæng mellem teori og praktisk anvendelse. Fagkonsulent Keld Nørgaard

43 Faglighed Læring via hukommelse – evnen til at reproducere? …eller Fordybelse  faglig forståelse. Evnen til at kunne perspektivere og sætte stoffet ind i en samfundsmæssig og kritisk sammenhæng. Evnen til at kunne danne sig et fornødent overblik og kunne agere i relation hertil. For at opnå dette forudsættes ofte inddragelse af flere faglige områder – fra flere skolefag. Fagkonsulent Keld Nørgaard

44 Faglige kundskaber og færdigheder
Faktaviden Afgrænsede færdigheder, fx aflæsning af kurver, måle og aflæse pH Mere komplekse færdigheder, fx undersøge, eksperimentere, analysere o.l. Forståelse af begreber, sammenhænge o.l. Brug af faglig indsigt som del af begrundelse for vurdering/holdning Forslag til løsnings- og handlemuligheder Fagkonsulent Keld Nørgaard

45 Naturfaglige undervisningsforløb
Fælles naturfagsforløb vil forudsætte Formulering af mål bestående af kernestoffet fra biologi, fysik, kemi og geografi Fokus på grundlæggende faglige begreber, metoder, processer, teorier, sammenhænge og … Fagkonsulent Keld Nørgaard

46 Virkeligheden har ikke altid kun ét svar
Åbne opgaver Lærerens åbne spørgsmål Fagkonsulent Keld Nørgaard

47 Naturfagsundervisning
Også naturfag er sproglige fag! Der skal sættes ord på uden sprog ingen begreber ingen refleksion ingen læring Fagkonsulent Keld Nørgaard

48  Naturfaglige kompetencer
Kernefaglighed Læreren skal sikre, at eleverne tilegner sig fagets grundlæggende faglige begreber, metoder, forståelser af sammenhænge, processer … … som eleverne skal arbejde med i forskellige sammenhænge og med progression i forskellige emner i forløbet 7. – 9. klasse. Eleverne skal kunne anvende tilegnet viden og færdigheder.  Naturfaglige kompetencer Fagkonsulent Keld Nørgaard

49 Naturfaglige kompetencer
Tiden er løbet fra den traditionelle beskrivelse af faglighed, hvor udgangspunktet er pensum. Udgangspunktet vil fremover være en faglig kompetencetilgang Fagkonsulent Keld Nørgaard

50 Naturfaglige kompetencer
Dét at have viden om, at forstå, udøve, anvende og kunne tage kritisk stilling til natur, naturfaglighed, naturvidenskab og teknologi i en mangfoldighed af sammenhænge, hvori disse indgår eller kan komme til at indgå. Fagkonsulent Keld Nørgaard

51 Naturfaglige kompetencer
Naturfagene har hovedansvaret for opnåelse af naturfaglig kompetence Andre fagområder kan og bør også aktivt bidrage til dette … ligesom naturfagene også bør bidrage til at opfylde andre fagområders kompetencekrav Fagkonsulent Keld Nørgaard

52 Fire naturfaglige delkompetencer
Emperikompetence Repræsentationskompetence Modelleringskompetence Perspektiveringskompetence Fagkonsulent Keld Nørgaard

53 Emperikompetence … At kunne observere, beskrive, og klassificere
At kunne eksperimentere og udføre feltarbejde (anvende måleudstyr, kende fejlkilder og usikkerhed, …) At kunne behandle og vurdere data (vurdere metoder og hensigtsmæssighed, forbinde til teori, …) Fagkonsulent Keld Nørgaard

54 Repræsentationskompetence …
At kunne bruge symboler, formler, grafer, figurer, etc. for naturens fænomener og kende deres styrker og svagheder At kunne skifte mellem de forskellige repræsentationsformer Fagkonsulent Keld Nørgaard

55 Modelleringskompetence …
At kunne udvælge og behandle variable og reducere At kunne skelne mellem model og virkelighed At kunne bestemme kausalitet, verificere, falsificere, … At kende til og kunne anvende forskellige modeller og modeltyper At kunne kritisere modeller fagligt Fagkonsulent Keld Nørgaard

56 Perspektiveringskompetence …
At kunne se sammenhænge til ikke-naturfag og en historisk/kulturel sammenhæng At kunne relatere naturvidenskaben til den nære og den fjerne omverden At kunne reflektere over naturvidenskabernes og teknologiens roller i samfundsudviklingen At kunne vurdere naturfaglig viden i forhold til anden viden Fagkonsulent Keld Nørgaard

57 Indhold og kompetence Naturfaglig kompetence er ikke en statisk størrelse som enten er opnået eller ej Det er en dynamisk størrelse Opnåelse af kompetence kræver inddragelse af fagligt indhold Lærergruppen skal udvælge det relevante naturfaglige stof... Fagkonsulent Keld Nørgaard

58 Stofudvælgelse Voldsom stoftrængsel har hidtil gjort det svært at begrunde stofvalg ved andet end, at det er del af pensum (!) Kompetencebeskrivelser gør det lettere at udvælge og begrunde stofvalg - der er et tydeligt formål med at gennemgå stoffet... Fagkonsulent Keld Nørgaard

59 Stofudvælgelse Faglige kompetencebeskrivelser for hvert fag gør det lettere for både lærere og lærende at se, hvad det er, man skal lære at kunne … og hvordan det med fordel kan trænes i et samarbejde mellem fagene Lærerne får et fælles sprog Fagkonsulent Keld Nørgaard

60 Faglighed som kompetence
PISA-projektets naturfaglige kompetencebegreb: ”Færdighed i at kunne anvende naturvidenskabelig baseret viden; at kunne genkende naturvidenskabelige spørgsmål og kunne foretage slutninger på baggrund af naturvidenskabelige kendsgerninger i bestræbelserne på at forstå og være med til at træffe afgørelser om den naturgivne omverden og de påvirkninger af den, som menneskers aktivitet medfører.” (OECD 2000) Fagkonsulent Keld Nørgaard

61 Kvalifikationer - Kompetencer
Kvalifikationer er summen af ens viden, færdigheder og holdninger, uanset om de er nødvendige eller hensigtsmæssige i forhold til en given situation. Kvalifikationer er at kunne eller vide noget, mens kompetence er at kunne eller vide dét, der er nødvendigt. Kompetence er måden, man bruger sine kvalifikationer på. Kompetence: ?Indsigtsfuld handleberedthed? Keld Nielsen Fagkonsulent Keld Nørgaard

62 Fælles Mål og kompetencer?
Trinmål - efter 8. klassetrin Biologi, fysik/kemi og geografi Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive hovedtræk af vand og kulstofs kredsløb i naturen Fagkonsulent Keld Nørgaard

63 Naturfaglighed er bl.a. også kompetence til at kunne …
undre sig og stille spørgsmål … formulere problemstillinger … foreslå undersøgelser og eksperimenter … udvælge og anvende relevant udstyr … generalisere ... relatere til hverdagsliv perspektivere m.m. Fagkonsulent Keld Nørgaard

64 Ny Nordisk Skole - opsamling
Brug for at nytænke undervisningen og se på sit fag fra en ny synsvinkel. Det handler om at undervise med sit fag – ikke kun i sit fag. Eleverne skal forsat lærer matematik, fysik, biologi, kemi, geografi, men det skal foregå i meningsfulde og anvendelsesorienteret sammenhænge, som kan give en forståelsesviden. De enkelte fagområder skal ’spille sammen’! Det skal ikke være ”hands on – mind off” – det handler ikke om at følge en kogebogsopskrift. Eleverne skal mere end blot reproducere – de skal engageres, tænke selv og problemløse. Matematik og naturfag ligger naturligt op til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer. Fagkonsulent Keld Nørgaard

65 Ny Nordisk Skole - opsamling
Væsentligt at læreren er lydhør og stiller åbne spørgsmål, som kan få eleverne til at reflektere og tænke videre. Undervisningen må bygge på dialog med eleverne om, hvad der vedrører dem – og derfra få det til at blive mere. Det emne/problem som optager eleverne, ligger sjældent inden for et enkelt fag. Derfor væsentligt at udvikle et godt og konstruktivt samarbejde på tværs af alle skolens fag, lærere og pædagoger imellem. EX 1. Fukushima ulykken i Japan. EX 2. Felix Baumgartner’s spring fra stratosfæren … Fagkonsulent Keld Nørgaard

66 Ny Nordisk Skole - opsamling
En helhedsorienterende og tværgående undervisning, der lægger op til meningsfulde helheder i læringssituationen  det skal give mening for eleverne. Den praktiske dimension og den aktuelle teori skal understøtte hinanden gensidigt, så eleverne er aktive og deltager med lyst til og mod på at lære. Problemorienteret projektarbejde, der lægger om til en undervisning, hvor fagligheden bringes i spil i forhold til aktuelle og virkelige problemstillinger – fx af dagligdags og samfundsmæssig relevans – det skal være vedkommende for eleverne. Fagkonsulent Keld Nørgaard

67 Ny Nordisk Skole - eksempler
I Frederikssund er en folkeskole gået i samarbejde med ungdomsuddannelserne og ungdomsskolen om at lave Ny Nordisk Campus, der skal øge uddannelsesfrekvensen blandt andet via tværinstitutionelle faglige teams og læringsteams. I Horsens er en daginstitution, en dagpleje og en skole gået sammen om at sætte fokus på matematik og naturvidenskab gennem leg og læring. Fagkonsulent Keld Nørgaard

68 Næste ansøgningsfrist: 3. juni 2013!
De første 352 institutioner er gået i gang med forandringsprocessen. Vil I også være en institution i Ny Nordisk Skole, så send en ansøgning via Næste ansøgningsfrist: 3. juni 2013! Fagkonsulent Keld Nørgaard

69 Nysgerrighed og engagement !!
Naturfaglig dannelse …! Demokratisk dannelse …! Fagkonsulent Keld Nørgaard

70 Tak for opmærksomheden og god arbejdslyst …!
Fagkonsulent Keld Nørgaard