Skoleleders rolle og kompetence, når det gælder inklusion i folkeskolen KL 2011.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Skolereform august 2014………………
Politisk mål: Færre i segregerede undervisningstilbud
Set i forældreperspektiv
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Læringsreformen En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling.
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Strategi for brug af digitale medier i undervisningen
Specialpædagogikkens udfordringer i praksisfeltet Hvordan skaber vi rum for en bæredygtig fremtid? Vingsted 4/ Brian Degn Mårtensson.
Et væksthus for børn og voksne
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Folkeskole-reformen August 2014.
Skolepolitiske visioner og mål
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Skolereform august 2014………………
Møde i Globaliseringsrådet August 2005 Verdens bedste folkeskole Alle elever skal udfordres – hvorfor sker det ikke? Hvorfor er der et misforhold.
Realisering af skolereformen i Gladsaxe
Workshop om inklusion DH’s sommerskole d
Konference om styring af specialundervisning og inklusion den 4
Folkeskolereform Version 1.0
Inspiration til reformarbejdet
Folkeskolereformen Esbjerg kommune
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Udfordringen - faglighed - fællesskab i en ikke ekskluderende folkeskole Århus d. 23. maj 2011 Flemming Olsen.
Ressourcecenteret Specialreform 2.0: Oprettelse af ressourcecentre på alle folkeskoler i København Mål: At styrke tidlig indsats og bedre inklusion Sikre.
Konference om styring af specialundervisning og inklusion, 4. oktober 2010.
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
Folkeskolens uddannelsesøkonomi Skolerigsdag den 13. januar 2011 Jan Olsen, Cheføkonom i KL Erik Christensen, Borgmester i Nyborg Kommune.
Den inkluderende skole
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Faglig inklusion. De politiske vinde Ca elever af de ca elever modtog specialundervisning i specialklasser og specialskoler, svarende.
Hvilke lærere vil jeg have på mit lærerværelse i morgen ?
Er den ikke-ekskluderende skole en mulighed ?
INKLUSION - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Et fagligt løft af folkeskolen.
Inklusion ”Hvad skal der til for at det lykkes?”
Resultatkrav: Sikkerhed, sundhed og trivsel Kompetenceudvikling
Målstyret læringsreform
Rejseholdets anbefalinger - overblik Tema 1 Kompetenceløft til lærere og ledere Anbefaling 1: Lærernes kompetencer skal styrkes Anbefaling 2: Hæv kompetencen.
Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.
Reform til Kærbyskolen Overordnede mål - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. -Folkeskolen skal mindske betydningen af.
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Den Sammenhængende Skoledag På Holluf Pile Skole Odense.
Indsatser i København ifm. Inklusion/specialreformen,
Dialogmøde – VIA University College - den 16. juni.
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
Specialviden ind på almenområdet Projektets aftryk på det videre arbejde med Stærke Børnefællesskaber i Sorø kommune.
Orientering om status på skolestrategien I dag Børne- og Ungeudvalgsmøde den 15. september 16. Juni Dialogforum.
1 Kortlægning i program for læringsledelse 2 Kortlægning Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede, elektroniske spørgeskemaer.
1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?. 2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Et fagligt.
Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen Om inklusionstilbud og – tilskud pr. februar 2014 v. Konsulent Ole Bjerring Inklusionstilbud.
Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen – Velkomst v. Lone Greve Petersen, Formand for pædagogisk enhed, Efterskoleforeningen.
Skolelederforeningens årsmøde 24. oktober 2013 v/adjungeret professor, tidl.kommunaldirektør Jens Christian Birch Hvor går ledelsen hen? fri agent Jens.
Mangfoldighed og Inklusion i efterskolen Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
Inklusion ET SKOLE OG LÆRER SYN.. Skolens perspektiv  Børnene hører til hos os.  Indtil andet er bevist – børnenes trivsel og udvikling er centrum.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Trivselsmålingens resultater og vores indsatser [indsæt dato] [indsæt skolens navn] [Indsæt mødeforum] Trivselsmålingens resultater.
Velkommen til temadagen om Trivselshjulet og SDQ
- Kom tættere på dit barns skolegang
Inklusionsudvikling Konsulenter fra Inklusionsudvikling
Inklusion i Folkeskolen
KLF - konference om chancelighed
Lyt, Leg og Lær Vær den du er Ordrup Skole Årsberetning
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Præsentationens transcript:

Skoleleders rolle og kompetence, når det gælder inklusion i folkeskolen KL 2011

Inklusion – styrket almenundervisning Status på specialundervisningsområdet Tal og erfaringer fra 19 kommuner (KL´s statusanalyse) Hovedpointer fra Inklusionsnetværkenes arbejde Styrket almenundervisning - retænkning af specialundervisning og specialpædagogiske kompetencer Specifikke ledelsesudfordringer

Får børnene nok ud af specialundervisningen? De elever, som får de dyreste tilbud, får ikke nok ud af deres skolegang De elever, som opnår de største fremskridt, er elever med syn – og hørevanskeligheder samt ordblinde (ca. 20 %) Elever med kognitive vanskeligheder og adfærdsproblemer opnår ikke særlig stor læringsgevinst

Special- og normalområdet

Økonomiaftalen 2010 Regeringen har lovet lovændringer: Afgrænsning af specialundervisning til over 12 timer Tildeling af special- undervisning ikke alene på baggrund af en diagnose Den anbringende kommune skal godkende specialundervisning Ressourcer - investeres

At begrænse henvisningen til specialklasser og specialundervisning i de kommende år Via: Inklusionsfremmende styringsmodeller Efterspørgselsstyret PPR Kompetenceudvikling Økonomiaftalen for 2011 Kommunerne har lovet:

Økonomiske incitamenter Inklusionsfremmende styringsmodeller Fjerne pres fra lærere, ledere og forældre - give ansvaret for eleven tilbage Betale for undervisningstilbud Pengene følger barnet

KL´s statusanalyse for inklusion Data fra 19 kommuner – chef, ledere, PPR- medarbejdere og lærere Netværksarbejde Handleplaner

Inklusion – styrket almenunder- visning Inklusion ikke et spareprojekt, men en investering. Der skal investeres i en styrket almenundervisning, som blandt andet er kendetegnet ved differentieret undervisning, et stærkt fokus på de enkelte elevers læringsudvikling og en mangfoldighed af børnefællesskaber

Læsevejledere, undervisningsvejledere, AKT-lærere m.fl. skal bruges strategisk og effektivt i skolens almenundervisning PPR skal arbejde konsultativt Strategisk brug af ressourcepersoner

Specialpædagogiske kompetencer Samarbejde med DH, DLF, UVM, BKF, Skolelederforeningen og KL Specifikke faglige kompetencer – f.eks. på syn, høre og dysleksiområdet. Øvrige kompetencer er ”professionelle” almenkompetencer som: Tæt opfølgning på eleven - generelt Klasse- og læringsledelse Relationskompetence Høj faglighed

Almenundervisningen skal styrkes gennem Tydelige læringsmål for alle elever Turbo på digitalisering af læring Flytte ressourcer til almenundervisning fra specialundervisning Strategisk brug af ressourcepersoner Videnbaseret praksis Kompetenceudvikling Reel undervisningsdifferentiering

Ledelsesudfordringer Viljen til inklusion skal genetableres (ansatte og forældre) Folkeskolens organisering skal transformeres Sikre at geninvesteringen af de mange penge sker fornuftigt Fagligheden skal være til stede Ledelse af inklusion skal være tydelig og have progression Forældrene skal kunne mærke, at skolen er professionel til at håndtere opgave