Inddragelse af børn og unge med særlig fokus på det udviklingsstøttende perspektiv Work shop 2 Socialrådgiver, lektor Birthe Elholm, Institut for Socialt Arbejde og cand.psyk., lektor Lisbeth Rask, Institut for Velfærdsfaglig Efter- Videreuddannelse

Hvorfor tale om dette emne her? – og på denne måde? Hyppigere kontakt til familien fordrer øget opmærksomhed på potentialet for at arbejde processuelt i det sociale behandlingsarbejde Der findes ikke specifikke metoder der garanterer udviklingsstøtte, men anvendelse af klassiske socialfaglige kompetencer er hensigtsmæssige

Børneperspektiv og barnets perspektiver Et voksent udefra perspektiv Et voksent (tilstræbt) indefra perspektiv Børnenes artikulerede perspektiver Se: Hanne Warming (2011) Børneperspektiver. Børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde. Akademisk Forlag At se det barnet ser – og samtidig se længere end barnet Til formålet anvendes flere former for viden

At give og ikke blot få En samtale kan fungere udviklingsstøttende, når den professionelle ikke blot spørger for at ”få noget” til sin undersøgelse/status el. andet Men når den professionelle også udfolder autentisk nysgerrighed, afstemmer sig relevant, spejler og checker sin forståelse og fungerer potentielt udfordrende til barnets hidtidige forståelser og syn på handlemuligheder Se: Elholm, Birthe, Haack, Maja og Rask, Lisbeth (2016) ”Udviklingsstøttende samtaler med børn og unge i mistrivsel” Akademisk Forlag

fortsat Når den professionelle interesserer sig for intentioner og værdier i barnets handlinger og forsøger sig med formuleringer der fungerer identitetsmarkerende. Eks. ”Forstår jeg det rigtigt, når jeg tænker du er én for hvem retfærdighed er vigtig?” …”at du er et menneske, som gerne vil gøre andre glad?” Myndighedssagsbehandler: ”… det, der rører mig eller gør, at det bliver noget særligt, er nærheden til den, det handler om. Der kan man ikke længere fastholde en distance. Der møder man det lille menneske, som viser alt muligt på sin egen måde … ”

Kunsten at møde barnet eller den unge Barnet giver udtryk for sine indtil-videre-levede erfaringer med kontakt og kommunikation Den professionelle får altid noget at vide – uden altid at kunne vide, hvad hun får at vide Der er en tendens til, at de børn der har størst behov for udviklingsstøtte samtidig er de, der har sværest ved at indgå i dialogiske processer

Egne erfaringer 1. Individuel refleksion: Identificer en periode, en relation eller en situation i din barndom eller ungdom, hvor du oplevede dig set, hørt og forstået. Hvilken betydning havde det for dig? Hvilken betydning har det for dig i dit arbejde i dag?