Grænser for forskelle Tilknytning og palliation Foreningen for Palliativ Indsats 8. Nationale kongres 25. – 26. september 2015 Helle Schimmell 2015

Pointer Mennesker er unikke og helt forskellige Mennesker er ens i kraft af biologi Alvorlig sygdom aktiverer mestringsstrategier udviklet gennem tilknytningshistorien Tilknytningshistorien er med- og modspiller Hjælp og omsorg må gives på tilknytningshistoriens betingelser Grundemotioner Tilknytnings- historie Helle Schimmell 2015

Men først ….. Grundemotioner ifølge Jaak Panksepp Helle Schimmell 2015

Mennesker - pattedyr De basale emotionssystemer udspringer af systemer i hjernen, som vi deler med alle pattedyr Man er i stand til at skabe emotionel adfærd og tilstande ved elektrisk eller kemisk stimulation af disse områder af hjernen. Helle Schimmell 2015

Emotionerne ifølge Panksepp Er medfødte og går forud for individets erfaring. Eksisterer fordi de har haft overlevelsesværdi Er udviklet gennem millioner af år Vi fødes emotionelt ”kloge” og kognitivt ”dumme” Modificeres gennem erfaring Helle Schimmell 2015

Mennesker Mennesker besidder lige så mange instinktive systemer som andre dyr. Men hos voksne er de instinktive processer vanskelige at iagttage direkte, de bliver ”filtreret” gennem højere kognitive funktioner. Helle Schimmell 2015

Livsudfordringer - De instinktive svar er ”hardwired” Emotionerne vist sig adaptive i forhold til: 1.Søgen efter føde, varme og vand 2.Søgen efter sex og partnerskab 3.Behovet for at tage vare på afkom 4.Behovet for at blive genforenet med artsfæller efter adskillelse 5.Behovet for at undgå smerte og destruktion – 6.Behovet for at forsvare sig sig 7.Behovet for at lære det sociale livs regler Helle Schimmell 2015

Livsudfordringer og emotioner Emotioner som ”Tools for Living” Succesfulde svar på livsudfordringerne har været emotionssystemerne: – Søgesystemet – Lyst – Omsorg – Fortvivlelse/sorg – Frygt – Raseri – Leg Der kan være flere…. Helle Schimmell 2015

Grundemotioner ifølge Panksepp Søgesystemet Omsorg Raseri Panik/ Sorg Panik/ Sorg Lyst Frygt Leg Søge- system et Søge- system et

Søgesystemet Aktivering af systemet opleves som ”belønnende” Alle andre systemers ”moder” Forbindes med – Nysgerrighed – Interesse – Forventning Resulterer i – Arousal – aktiverer i interesse i omverden – Styrer perceptionen i retning af at ”noget vil ske” – Motorisk – resulterer i udforskende adfærd Styrende neurotransmitter – dopamin Kan også aktiveres af tænkning Helle Schimmell

Tilbage til ”tilknytning” Helle Schimmell 2015 Den bane vi spiller på Sætter vilkår for hjælpen

Helle Schimmell 2015 Vi har ikke altid vidst …..

Helle Schimmell 2015

Bowlby om tilknytning ”Nære tilknytninger til andre mennesker er det centrum, som et menneskes liv drejer sig om, ikke blot mens det er spædbarn, småbarn eller skolebarn, også gennem ungdomsårene og voksenalderen og ind i alderdommen. Fra disse nære tilknytninger uddrager et menneske sin styrke og glæde over livet og giver gennem det, han selv yder, styrke og glæde til andre”. (Bowlby, 1980 s, 442)

Helle Schimmell 2015 En sikker base ”Bowlby mente, at mennesker (….) også som voksne føler sig bedst tilpas, når tilværelsen er organiseret som en række udflugter fra den sikre base, som tilknytningsfigurerne giver, selv om udflugterne kan blive stadig længere. Evnen til at kunne etablere tilknytning betragtes som et tegn på psykisk sundhed” Mortensen 2003 s. 214

Tilknytningsrelationen At være knyttet til en anden betyder: At være stærkt disponeret til at søge og være i nær kontakt med vedkommende, for at opnå tryghed, trøst og beskyttelse Konstant over tid Rettes mod en specifik person, som ikke er udskiftelig Er kendetegnet ved at personerne søger hinandens nærhed Indebærer at personerne oplever ubehag ved ufrivillig adskillelse fra den anden Helle Schimmell 2015

Bowlby Tilknytningsadfærd ”Enhver form for adfærd, der bevirker, at en person opnår eller opretholder tæt kontakt med et andet klart identificeret individ, som opfattes som værende bedre i stand til at klare sig i verden. Den er mest iøjnefaldende, når personen er bange, udmattet, eller syg og lader sig berolige af trøst eller omsorg. Andre gange er adfærden ikke så tydelig. ….. Kan den ses hele livet igennem, især i kritiske situationer”. (K. V. Mortensen 2003 s. 210) Helle Schimmell 2015

”Hjørnestolperne” Livet leves i cirkler Tilknytning er evolutionsbiologisk funderet (ubønhørlighed!) Hele livet handler om tilknytning (fra vugge til krukke) Ikke ”om?” – men ”hvilken?” Vi er spændt ud mellem ”udforskning” og ”tilknytning” (komplementære) Mødet med ”base/havn” tidligt i livet former mønstre for tilknytning Helle Schimmell 2015

Infant Strange Situation Momenter af 3 min… Mor og barn er alene i lokalet Barnet udforsker lokalet mens mor kikker på En fremmed kommer ind, - taler til mor og henvender sig til barnet Moderen forlader lokalet Moderen kommer tilbage og den fremmede går Moderen forlader igen lokalet (barnet er alene) Den fremmede kommer ind Moderen kommer tilbage og trøster barnet Helle Schimmell 2015

Tilknytningsmønstre Tryg tilknytning Undgående tilknytning Ambivalent tilknytning Disorganiseret tilknytning ……. Hvordan opstår disse mønstre? Helle Schimmell 2015

Tryg base Tryg havn Når jeg føler mig ok -Vis mig at du forstår mig ved at genspejle alle mine følelser Når jeg er urolig -Vis at du er der, når jeg mister fodfæstet -Organiser og reguler mine følelser ved at dele, benævne og acceptere dem Når der er brug for det: Tag styringen Tag initiativet til ”reparation” Jeg har brug for din støtte når jeg udforsker Være hos mig, når jeg kommer hen til dig Når jeg føler mig ok Glæd dig over mig! Støt min eksperimenteren Hjælp mig til at mestre det jeg kan Når jeg føler mig urolig Hjælp mig lige nok til at jeg kan klare det selv ”Udforskning” ”Tilknytning” ”Omsorg”

Ud på nye eventyr…. - Og hjem …… Helle Schimmell 2015

Når omsorgen er ”skæv” Tyngden oppe på cirklen …. Tyngden nede på cirklen … Helle Schimmell 2015

Lav grad af undgåelse af nær følelsesmæssig kontakt Høj grad af undgåelse af nær følelsesmæssig kontakt Lav grad af ængstelighed I kontakt Høj grad af ængstelighed I kontakt Sikker tilknytnings stil Ambivalent tilknytnings stil Afvisende undgående tilknytningsstil Frygtsom undgående tilknytningsstil Model: P. Shaver

Shark-music Helle Schimmell 2015

Større Stærkere Klogere Kærlig Distanceret Kold Afvisende ….ondskabsfuld Svag Eftergivende Utydelig ….ligeglad Helle Schimmell 2015 Alle har erfaringer med ….. Magt uden hensyn Du får alt hvad du ber’ om

Vores stærkeste virkemidler til trøst og beroligelse… Øjenkontakt Kropsholdning Gestik Stemmens klang Ansigtsmimik Timing Intensitet Helle Schimmell 2015

Tilknytning og to-spors modellen Helle Schimmell 2015

Tryg tilknytning Ca 70 % i normal pop. (ikke gavn af disclosure) Associeret med ukompliceret sorg Disse mennesker sørger dybt – fordi de har haft en tæt relation, som de har oplevet som meget positiv – men de lever med deres sorg. De er i stand til at udtrykke følelser – både i forhold til det tabsorienterede og det genindførende spor. De kan udtrykke et sammenhængende narrativ om tabet og dets følgevirkninger Undgående tilknytning (muligvis gavn af disclosure) Undertrykker og undgår tilknytningsrelaterede følelser og kan udvise forsinket, hæmmet og undgået sorg Vil være tilbøjelige til at være i det ”genindførende spor” Ambivalent tilknytning (kun gavn af guided disclosure) Udviser stor emotionalitet i forbindelse med tab og kan udvikle kronisk sorg Ruminerer – passiv gentagelse af negative, fortvivlede og håbløse tanker om tabet Tilbøjelige til at være i det ”tabsorienterede spor” Disorganiseret tilknytning (dem der under guidning har mest gavn af disclosure) Kan udvise ”tillært hjælpeløshed” – kan føre til depression Helle Schimmell 2015