Boligsociale projekter 23 projekter 130 mio. kroner 47 boligsociale medarbejdere.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af.
Advertisements

Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
Ungeindsatsen Kurt Nygaard Jobcenterchef i Jobcenter Horsens.
Rene Boulevardbebyggelser - et børn og ungeprojekt Et forebyggende projekt med hensyn til hærværk og kriminalitet Boulevardbebyggelserne.
Vi gennemførte en række interview ifm
Boligforeningernes strategi for samarbejde med biblioteker og medborgercentre ……
Forpligtende samarbejde om kvalitet og fællesskab
14. maj 2013 Projektet - Imageskabende Udearealer Hvorfor er projektet relevant i AlmenNet regi? Hvad er status på projektet? Hvordan ser outputtet ud.
1 Administrativt samarbejde – hvordan kan det lykkes? Hvilke overvejelser skal der gøres i såvel det politiske som i det administrative felt? Hvilke strategier.
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Tingbjerg og Utterslevhuse
ved Kim Kjærgaard 13. December 2011
Almene boliger og boligsociale udfordringer
Beboere med anden sproglig eller kulturel baggrund end dansk
Det delte samfund Segregeringen på boligområdet og dens konsekvenser for samfundet Lars Olsen, journalist og forfatter.
Boligsociale indsatser … for over 60 mio!
Hans Jørgen Limborg & Hans Hvenegaard
Styringsdialog og almenreform Oplæg ved BL kredskonference den 20. marts 2010.
Internationalisering på det danske arbejdsmarked Konsulent Heidi Ås.
Afdelingsbestyrelsernes rolle i særligt udsatte boligområder Konference 19. november 2011.
Den fremsynede virksomhedsledelse Hvilke udfordringer har Danmarks almene boliger? Styringsreform Moms på administration Konkurrenceevne Boligerne.
Styring af styregrupper
Survey Organisering og styregruppehåndtering. Spørgsmål 1 62,5 % mener de har stor indflydelse på tilpasning af egen projektorganisation! Hvis projektorganisationen.
KAB’s erfaringer med boligløse unge Konference på Kofoeds Skole den 3. november 2009 Jesper Nygård Administrerende direktør KAB.
Midtvejsseminar den november 2010 Midtvejsseminar for modelkommunerne november 2010.
Boligsocialt arbejde hos Boligkontoret Danmarks medlemmer Et kig på de største udfordringer Katja Lindblad, udviklingschef
John Andersen Empowermentbegrebet
Institut for Idræt Foreningsliv og kommuner. At agere i en projektkultur Charlotte Østergaard, Studieadjunkt Institut for Idræt, Københavns Universitet.
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Inkluderende lokale helheder i det boligsociale arbejde – normalisering eller integration? Adjunkt Mia Arp Fallov Temadag om Helhedssyn 30. August 2011.
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Forvaltningsnavn Dagens oplæg -Projektet og boligområdet -Tilgangen i Sund Zone -Hvordan arbejder vi i praksis -Hvad får vi ud af det.
Broen til bedre sundhed – fremtidens voksne Borgmester Stig Vestergaard 3. Maj 2013.
Hvad bruger man programteorien til? Knud Ramian. INDHOLD Progamteori som tænkeværktøj Programteori som en erfaringsbeholder Programteori som dialogværktøj.
Plantekongres 2007 Psykisk arbejdsmiljø v/cand. psych. Nadia El-Salanti Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA)
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder Etnisk Ung LOKK.
Velkommen til forældremøde = 5 Når børnene … … har mange i klassen, som de kan lide at være sammen med. … oplever et godt sammenhold … har tillid.
Integration og international rekruttering Regeringens fokus på indsatsen og samspillet med jobcentre Direktør Kasper Højvang Kyed Kontorchef Karin Ingemann.
Manglen på billige boliger - Den almene boligsektors rolle og ansvar.
Inklusionsboliger Bolignetværksmøde den 24. februar 2016.
Undervisningsmiljø -og de nedprioriterede toiletter Ved Fiona Rubens DCUM Undervisningsmiljø Toiletproblematik igennem tiden Kompleksitet Hvad kan vi gøre.
Vilkårene for det frivillige arbejde i udsatte boligområder Michael Fehsenfeld og Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC)
Haves: Voksende ulighed Ønskes: Boligpolitik Jesper Nygård Administrerende direktør KAB Formand for Landsbyggefonden Formand for Byfornyelse Danmark.
Signalement af Lejerbo Ca boliger Organiseret i 53 selvstændige organisationer Fordelt på godt 680 afdelinger Hjulpet på vej af 755 ansatte Lejerbo.
Signalement af Lejerbo Ca boliger Organiseret i 56 selvstændige organisationer Fordelt på godt 600 afdelinger Hjulpet på vej af 775 ansatte Lejerbo.
Haves: Voksende ulighed Ønskes: Boligpolitik Jesper Nygård Administrerende direktør KAB Formand for Landsbyggefonden Formand for Byfornyelse Danmark.
Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA.
Hvorfor deltage i projektet? Velværdsområdernes udfordring med stigende forventninger og knappe ressourcer. NPM trenden med fokus.
Brædstrup Disposition Samfundets udfordringer – er vores udfordringer. Hvad gør vi i Lejerbo. Hvad sker der i regionerne.
Emner Status salg af tillægsydelser 2011 Erfaring Nye ydelser Hvor er ydelserne solgt?
Proces for social helhedsplan i Gellerup og Toveshøj Boligsocial leder Henning Winther.
Signalement af Lejerbo Ca boliger Organiseret i 56 selvstændige organisationer Fordelt på godt 650 afdelinger Hjulpet på vej af 775 ansatte Lejerbo.
Medborgerskab på Korsager Skole SMTTE Status: (før projektet gik i gang) Gælder for både elever, forældre og personale. – Manglende sammenhængskraft på.
Regionmøde 20. februar Mine overskrifter Mjølnerparkens rolle i lørdagens terrorhandlinger Brand i vores hovedkontor den 16. december 2014 Boligaftalen.
VIBOs boligsociale arbejde
‘En bevægende kommune - Bevæg dig for livet’
Et suppleringskursus til den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Effektivisering Kredsmøde BL’s 4. kreds 8. marts 2017.
Velfærdskommunen under forandring – kultur, kompetencer og komplekse problemer Kommunens (næst)største arbejdsplads.
Opsamling på de fire klyngemøder v. Jeanette Lund
2 gode nyheder - og et referat. 2 gode nyheder - og et referat.
Indsæt billede. Klik i det store felt og indsæt billede via Vælg billeder- eller Rediger-knapperne. Fjern derefter denne boks PAS PÅ HUSLEJEN.
Dilemma for nybyggeri Maksimumbeløbet skal overholdes!
Afdelingsmøde – Afdeling 5 Mandag den 8. maj 2017
Boligpolitik Temadrøftelse Økonomiudvalget 13. november 2018.
Regeringens ‘ghettoplan’ En kritik af dens forudsætninger og konsekvenser Hans Skifter Andersen.
Ghettoaftale Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder
AKB, København Strategidag#9 Lørdag d. 9. marts 2019
Forandringer – Arbejdspladsernes udfordring og mulighed
Præsentationens transcript:

Boligsociale projekter 23 projekter 130 mio. kroner 47 boligsociale medarbejdere

Lejerbo, København København København København København Gyldenrisparken København m.fl. København 391-0/245-0 Boligsocialt Landkort - København

Særligt udsatte områder Ghettoområder: Aldersrogade (2 afd.) Mjølnerparken Akacieparken Agervang, Holbæk (2 afd.) Havrevej, Thisted Store områder m. mange beboere uden for arbejds- markedet: Mjølnerparken Brøndby Strand Agervang, Holbæk Munkebo, Kolding Husarvej, Randers Havrevej, Thisted

Segregering og bygningsfysisk isolation Isolerede bebyggelser Monotone bebyggelser Bebyggelser med byggeskader og lav brugsværdi Social og kulturel isolation Høj andel uden for arbejdsmarkedet Etnisk koncentration Dårlig image, nedslidning Bål, brand, bandekonflikter.

Behov for at bryde den negative adfærdsspiral Sociale og kulturelle problemer, misbrugere og psykisk syge Belastende og uansvarlig adfærd Hærværk, nedslidning skrald og affald Øgede udgifter til renhold, forsikring og vedligehold Højere husleje, og tab af konkurre ncekraft Utryghed, dårligt image og fraflytninger Segregeret beboersamme nsætning Konflikte r, vold, bål og brand Sårbart og udsat boligomr åde Behov for at bryde den negative spiral

Strategien ”at styrke evnen til at bo” Ejerskab Ansvar Forståelse for at bo alment Styrke evnen til at bo Tryghed Områdeidentitet Social kapital Sammenhængs- kraft Attraktivt boligområde Vælges til Konkurrencekraft God drift God husleje Stærkt socialt liv Styrket image

Evnen til at bo Ejerskab: Det sted jeg bor, er også mit. Det betyder, at jeg skal være med til at passe på det. Min indsats er vigtig og gør en forskel – jeg har en reel indflydelse. Ansvar: Jeg føler pligt til at handle i både det store og det små.

Evnen til at bo Forståelse for at bo alment: Jeg forstår det fællesskab, jeg er en del af i den almene sektor, og at jeg er ”lejer hos mig selv”. Jeg har indflydelse, som bunder i et beboerdemokrati. Føler man ansvar og ejerskab, og forstår man, hvad det betyder at bo alment, er grundlaget for ændring af adfærd på plads.

Lejerbos strategi Udsatte områder Boligsociale indsatser Boligsociale indsatser Fysisk omdannelse Massive investeringer Evnen til at bo Offentlige indsatser Organisatoriske forandringer

Strategiens dilemmaer Benævnelsen ”Evnen til at bo” Strategiens afgrænsning/ begrænsning Inddragelse af andre aktø- rer – beboerdemokrater og ejdendomsfunktionærer Detaljeringsgraden

Rum for tryghed og trivsel EVNEN TIL AT BO Beboerdemokrati Ejerskab Ansvar Forståelse for at bo alment Drift Boligsociale medarbejdere Eksterne aktører