Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 KVALITET I ET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN – HVORDAN KAN DET LADE SIG GØRE?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Journalaudit - en metode til kvalitetsudvikling i almen praksis
Advertisements

Klinisk retningslinie (clinical guideline)
Afdelingsledelsen Vision og værdigrundlag i Planlægningsområde Syd.
Evidens og accelereret patientforløb
Kliniske retningslinjer, patientforløb og daglig klinisk praksis
Ledelses overvejelser i forbindelse med implementering af forbedringstavler.
Klinisk forskning - i dag og i morgen Torben V Schroeder Overlæge, Karkirurgisk Klinik, Rigshospitalet og Professor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns.
SPOT på dansk v/ Uddannelsesleder Helle Rasmussen Sundhed og Omsorg – Aarhus Kommune.
Kliniske retningslinjer støtter arbejdet med kvalitet i det nære, kommunale sundhedsvæsen! Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Aalborg Universitet CENTER.
Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet HVAD SKAL VI MED ET BRUGERRÅD? Alexandra B. R. Jønsson Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet.
Fælles Service Center for telesundhed Klyngestyregruppemøde i Vestklyngen Herning d. 9/9/
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Torben Jørgensen Formand for arbejdsgruppen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Baggrund og.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om sektorovergange og samarbejdet mellem regioner, kommuner og almen praksis Hvordan skaber vi sammenhængende.
Skal lægerne prioritere? Mads Koch Hansen, Formand Lægeforeningen.
Et udviklingsprojekt for Region Hovedstaden Oplæg ved Jacob Friis Kjærgaard Projektets mål: Øge motivationen for lærere og elever Arbejde med fem innovative.
Lægeforeningen Fremtidig prioritering af medicinske behandlinger Jens Winther Jensen.
Borgerinddragelse, motivation og progression, når borgeren har en psykisk lidelse Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Forskningsenheden Psykiatrisk.
Konkrete erfaringer fra KVIS 22. september 2009 Henrik Jørgensen Kliniske Retningslinier.
Sundhedsaftalernes betydning for sammen- hængende forløb og sektorovergange Martin Sandberg Buch, senior projektleder, cand. scient. adm. Christina Holm-Petersen,
Rationel klinikdrift Et bud. Rationel klinikdrift Rimelig arbejdstid.
Salg og marketing ved iværksætteri AMU-kursus © Undervisningsministeriet. Marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Handel,
MasterClass i uddannelseskultur Iben Brock Jacobsen 1.reservelæge, PhD Arbejds- og miljømedicinsk klinik, OUH Ukylmøde10.December 2014.
Rationel farmakoterapi Speciallægeuddannelsen i almen medicin.
Psykoedukation skizofreni Session 1. – introduktion til psykoedukationsforløbet Undervisere:
Reorganisering af samarbejdet mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland Ole Thomsen, Sundhedsdirektør i Region Midtjylland.
Dokumentstyringssystem Dokument formalia Håndtering af dokumenter Peter Jezek.
1 INDSATSEN FOR PERSONER MED KRONISK SYGDOM I REGION SYDDANMARK - ET SAMARBEJDE MELLEM REGION SYDDANMARK, REGIONENS KOMMUNER OG ALMEN PRAKSIS Charlotte.
Er patienterne klar til telemedicin? Morten Freil Direktør
Foreningen af Speciallægers visioner for KVIS v/Mikkel Holmelund, næstformand i FAPS Fredag den 29. januar 2010.
Sygeplejefaglig problemløsningsmodel -samarbejdsmodel
ScaleUp Denmark – Peter Torstensen
Forslag fra arbejdsgrupperne
Lars Hvilsted Rasmussen
Hvordan ved MUS? Anvend uddybende redskaber i RMUK og e. dok FØR
Afsluttende opgave ”Digitalisering”
I hvilken grad vurderer du, at sundhedsdata er med til at understøtte sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer (kommuner, regioner)?
Arbejdsmiljø og ledelse går hånd i hånd
Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland
Hvordan kommer vi af med fordomme og stigmatisering? Anne Lindhardt
Akkreditering i speciallægepraksis
Den gode læge Yngre Lægers politik
Velkommen til et nyt kvalitetsprogram…
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Strategi for klinisk IT
Er din klinik klar til surveyorbesøg?
Læring og forbedring af patientsikkerheden
Indhentning af CPR-nummer og samtykke
Kært barn har mange navne
Anerkendende pædagogik
Skriv ansøgning 10 gode råd.
IT? Innovation eller Tyranni
Metoder til kvalitetsudvikling
9 gode råd til et styrket samarbejde med pårørende på hjerneskadeområdet
Shared Care platformen Allan Nasser, Syddansk Sundhedsinnovation
Fremtidens sundhedsvæsen – nyeste udspil fra Danske Regioner
En vision for almen praksis
Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning Juni 2017
Hvilke punkter vil jeg komme ind på?
- Fokus på hvordan vi sammen kan styrke løsningen af kerneopgaven.
Et virtuelt community er et socialt fællesskab bestående af:
Det rette tilbud fra første kontakt.
Rammesætning for dagen
Landskonference for reumatologiske sygeplejersker
Ledelsesevaluering.
Få succes med jeres næste projekt Et udviklings-forløb med DGI og DIF
Værdibaseret styring i Hjertecentret Sundhedsudvalgsmøde 20. juni 2017
Indsatser, der virker 20 veje til at bruge mindre antibiotika
DDKM – Den Danske Kvalitetsmodel
Fra byggesten til praksis
Ældre Sagens Distriktsdag, den
Præsentationens transcript:

Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 KVALITET I ET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN – HVORDAN KAN DET LADE SIG GØRE?

Også i 1998 diskuterede man..

DSAM udsendte sin første kliniske vejledning i 1998 Begrundelsen for at udvikle kliniske vejledninger i almen praksis var at styrke god klinisk adfærd. En klinisk vejledning defineres som »en systematisk udarbejdet retningslinie, der skal bruges af klinikere og patienter, når de skal træffe beslutninger om passende og korrekte sundhedsfaglige ydelser i specifikke kliniske situationer«

DSAM udsendte sin første kliniske vejledning i 1998 At omsætte budskabet i en klinisk vejledning til konkret handling forudsætter, at vejledningen opleves som relevant og let af anvende Udgangspunktet er det enkelte individ og giver lægen og patienten mulighed for i fællesskab at vælge en strategi …

DSAM Vejledninger – Virker de? Hvordan kan man vurdere effekten af en klinisk vejledning? Patientparametre Hvilke? Surrogat parametre (proces mål) Hvilke?

Hjertekar-vejledningen Kender vejledningen: 90% Har læst vejledningen: 79% Har haft gavn af vejledningen: 80% Ønsker flere vejledninger: 87%

DSAM vejledninger Udviklet af praktiserende læger til praktiserende læger Nyttig i efteruddannelsen Forbedrer kvaliteten i praksis Bygger på videnskabelig evidens Bekvem form for rådgivning – lige ved hånden Kan være svær at finde når man skal bruge den….. Kan være svær at anvende til konkrete patientproblemer Begrænser den enkeltes autonomi Kan komme til at oversimplificere klinisk praksis

Hvad skete der i praksis efter udsendelse af hjertekar-vejledningen?

Guidelines løsningen på kaos? < 6.0 < 5.0 < 4.5 < 4.0 < 3.5 < 3.0

Nye vejledninger med fokus Almen praksis Patienten Kommunerne Baseret på et fællesfundament

Succes med vejledninger De skal være målrettet brugergruppen kliniske hverdag Der skal være ejerskab De skal understøttes med implementering

Kliniske vejledninger i almen praksis Besøg i 22 praksis Lægerne blev bedt om at finde alle deres kliniske vejledninger Resultat: 865 forskellige vejledninger (22 kg) 20% var på > 10 sider 38% var uden dato Hibble A et al: Guidelines in general practice: the new Tower of Babel? BMJ 1998;317: