Inklusion i efterskolen Fokus på tosprogede elever.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hjalleseskolen – Fremtidens 7. klasser
Advertisements

Danehofskolens værdigrundlag
Set i forældreperspektiv
DLF ind i debatten om fremtidens skole
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Inklusion – et fælles anliggende Daugaard
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Hvor står vi nu, og hvor er vi på vej hen? Timbuktufonden
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Tryllefløjten tilbyder børnene kulturelle oplevelser indenfor drama, kunst, kulturhistorie og musik i børnehøjde i tæt samarbejde med kulturinstitutioner.
Internationalisering UNDERVISNINGSPLAN. Navigation BAGGRUND Folkeskoleloven og Fælles Mål MÅL – og vision RAMMERUNDERVISNINGSPLAN Eleverne - aktive deltagere.
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
Lærerprofessionen - en definition.
Konference: Sproget skaber virkeligheder, Foreningen for 2-sprogede småbørns vilkår, Vejle den 20. marts 2012 ”Når alle er forskellige er ingen anderledes”
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Orienteringsaften børnehaveklasser 13/14
- Hvad kan I forvente som forældre?
Målepunkter for den inkluderende skole?
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
De mange muligheders skole Oplæg for skoleledere i Nordjylland 29. sept 2010 Klaus Majgaard.
Undervisning af tosprogede elever i grundskolen
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Etnisk konsulent Produktionsskolerne i Danmark Tværkulturelt seminar.
Den inkluderende skole
UUO – dialogmøde 10. januar 2012 Skole- og dagtilbudschef Esben Krægpøth UUO Dialogmøde den 10. Januar 2012.
Forældremøde august Skoleområdets oplæg – Trørødskolens indskolingsplan.
Lærerprofessionen.
Et fagligt løft af folkeskolen.
En dansk folkeskole 650 elever, 3 spor, 0.-9., fire obs-klasser
Gymnasiernes tiltag for tosprogede elever Oplæg ved rektor Niels Jørgen Helms Mulernes Legatskole.
Udfordringer og visioner på børne- og kulturområdet BKF Syddanmark 18. marts 2010 Klaus Majgaard.
Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.
Etnisk Råd Grøndalsvængets Skole. Hvorfor lave et Etnisk Råd? I Københavns kommune har man lavet en udviklingsplan for hvordan byens skoler skal arbejde.
Visionsdagen Hvad kom der ud af dagenHvad kom der ud af dagen Lærernes oplevelse af dagenLærernes oplevelse af dagen Det opfølgende arbejdeDet opfølgende.
Velkommen til forældremøde
PRÆSENTATION AF PROJEKT V/AFDELINGSRÅDET, BYGADEN TORSDAG, DEN 3. APRIL 2014.
Fremtidens folkeskole i et ledelsesperspektiv Forum Anders-Peter Østergaard Børne- og ungedirektør Lolland Kommune
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Erfaringer fra projekt ”Flerkulturel rummelighed i skolen”
Tosprogede Børn og Unges Vilkår/ Maj-2015 Laila Muhareb Udby
”Inklusion er en vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og udviklingsorienterede miljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere.
Inklusion: Workshop 2 ”Mangfoldighed skaber værdi” - modeller for organisering af inklusionsarbejdet på efterskolerne HUI LI, (CAND. MAG I PÆDAGOGIK OG.
Tosprogede elever og integration Maren Ottar Hessner, pædagogisk konsulent Efterskoleforeningen.
Mangfoldighed og Inklusion i efterskolen Konsulent Maren Ottar Hessner
Konference ”Tosprogethed” vejen til at lære det polske sprog den 27. september 2014 Tosprogede elever i Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
At blive forvandlet? Beth Juncker Professor Københavns Universitet.
Efterskoleforeningen Kursus for nye forstandere Liselund 2014 Anette Ingemansen Vicedirektør Nye forstandere 2014.
Korsager Skole 3. februar Præsentation og referat fra Kontakt- og trivselsforældre ekstra møde.
Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen – Velkomst v. Lone Greve Petersen, Formand for pædagogisk enhed, Efterskoleforeningen.
Hvad er Velfærds-LAB? 1. Leder- og medarbejderønsker til BV Medinddragelse og medindflydelse Fælles tilgang til arbejdet med borgeren Understøttelse til.
Inklusion Fokus: Udsatte unge og samarbejde med kommunerne Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
Den 29. september 2009 FURESØ SÆTTER LYS PÅ BØRN OG UNGE VELKOMMEN TIL KONFERENCE OG UDSTILLING De gode overgange – det vi vil.
Mangfoldighed og Inklusion i efterskolen Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
Tosprogede elever Maren Ottar Hessner, pædagogisk konsulent Efterskoleforeningen.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Beskæftigelsesregion Syddanmark Rekruttering til Tønder kommune – er der et problem?
Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation - 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge.
Skoledagens indhold: Helstøbt kompetencebegreb, mange læringsrum SFO Tænketank Danmark Landsmøde 5. april 2013.
Inklusion ET SKOLE OG LÆRER SYN.. Skolens perspektiv  Børnene hører til hos os.  Indtil andet er bevist – børnenes trivsel og udvikling er centrum.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Oplæg til Hustræf 2011 Inddragelsens niveauer og perspektiver
Unge på kanten af fællesskabet
Nye elevgrupper Kursus for sekretærer
Den pædagogiske læreplan
KLF - konference om chancelighed
Inspirationsworkshop med fokus på
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Præsentationens transcript:

Inklusion i efterskolen Fokus på tosprogede elever

Inklusion i efterskolen Tosprogede elever Skoleår 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 I alt (ca.) F/I Gl

Inklusion i efterskolen Hvem er de tosprogede elever? Flygtninge- og indvandrerunge (EVA-rapport, maj 2011) Der sammenlignes med samme elevgruppe, som afslutter 9. klase på enten folkeskole eller privatskole. De overrepræsenterede er: – Drenge – Indvandrere (1. generation) – Unge fra asiatiske el. afrikanske lande – Unge udenfor de fire største byer (Hovedstaden, Århus, Odense og Aalborg) – Unge fra Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark De underrepræsenterede – Piger – Efterkommere af forældre med ikke-vestlig baggrund (2. generation) – Unge der stammer fra Mellemøsten – Unge der bor i Region Hovedstaden Grønlandske unge – ca. 300 om året Færøske unge – lidt over 100 om året Øvrige – EU-lande, udenlandske elever etc.

Inklusion i efterskolen Hvad er inklusion? "Inklusion er en vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og udviklingsorienterede miljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet. Målet er at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres faglig, personlig og social udvikling” (KBH’s kommune)  Er tosprogede unge en del af de sociale fællesskaber på efterskolerne?

Inklusion i efterskolen EVA-rapport, Maj 2010: Skolernes tilgange til f/i elever AltruismeMangfoldighed FormålIntegration af f/iEn mangfoldig skole Viden om dansk kultur etc.Forberedelse til samfundet UdviklingFra os til dem, mangler, Vi skaber det sammen, bidrag ‘lære at begå sig’‘Skolekultur’ UdgangspunktForskellighederDet fælles, almenmenneskelige ForventningOpgave, en byrde, ‘stakler’En ressource, berigende LærerenOpdrager, kulturel ‘broker’Faglighed, professionalitet AntalGrænseIngen, en åben offentlig skole Elev-elev‘Os’ og ‘dem’, ironi, ‘Vi’, kommunikation, nysgerrighed distance Sociale reglerImplicit for nogleEksplicit for alle Sprog og identitetDanskIndividuelt F/I eleverSub-grupperEn del af fællesskabet

Inklusion i efterskolen Spørgsmål til debat: Hvordan er kulturen på vores skole ?  Hvor stor er forskelligheden? Socialt, geografisk, etnisk, politisk etc.?  Er de tosprogede elever en ‘opgave’, der skal løses af bestemte enkeltpersoner?  Løses problemer individuelt eller i fællesskab – er det ‘elevens’ eller ‘vores’ problem?  Inddrages netværk i et samarbejde omkring den unge? F.eks. Forældre, PPR, UU etc.  Er der en fælles beslutning og/eller beskrevet strategi for arbejdet? (Evt. inspiration i f.eks. LP-modellen – Læringsmiljø og pædagogisk analyse)  Er en positiv forskellighed italesat i dagligdagen?  Skaber vi nærhed eller afstand med sproget?  Er kravene (eks. Faglige) tilpasset til forudsætninger? At møde dem, hvor de er på vej hen..  Er der stort frafald blandt bestemte grupper?  Er det ‘tålt ophold’ eller ‘reel inklusion’?