Genrepædagogik på Sølystskolen - hvorfor, hvad og hvordan? 7. møde for SFL i professionerne Sprogbaseret pædagogik i praksis 4.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skolens profil Den lille skole er et trygt og udfordrende læringsmiljø for elever 0 til 9 klasse, hvor den faglige og sociale læring er forankret i en.
Advertisements

Rullende indskoling på Skovbyskolen.
Drømmescenarie – om 2 til 3 år
Danehofskolens værdigrundlag
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Når lærere samarbejder med forældre
1 Folkeskolereformen -hvilke perspektiver giver den i forhold til dagens overskrift set fra en politisk synsvinkel Søren Kristensen.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Handleplan for læsning Tårnby Kommune
Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen
Et væksthus for børn og voksne
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
R UGVÆNGETS SKOLE - F REMTIDENS SKOLE ! Helhedsskole – et udviklingsskoleprojekt 2012/13.
Folkeskole-reformen August 2014.
Politisk udgangspunkt Byrådet besluttede den 1. november 2010, at Fredensborg kommune skal have en ny skolestruktur. Ønsket er at skolerne bedre kan imødegå.
Skolereform & Arbejdstidsaftale Efterår: Processer og forhandlinger for skoleledere og TR 3. oktober: Stormøde for alle interesserede 16. januar: Skoleafdelingens.
Konference: Sproget skaber virkeligheder, Foreningen for 2-sprogede småbørns vilkår, Vejle den 20. marts 2012 ”Når alle er forskellige er ingen anderledes”
Folkeskolereformen - generel information
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Tre klare nationale mål
Orienteringsaften børnehaveklasser 13/14
Folkeskolereform Version 1.0
- Hvad kan I forvente som forældre?
Faglig fordybelse i indskolingen
Lærermiddelkultur(er)?
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Gentofte Kommunes skolevision
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Klostermarksskolen Strategi og visioner Visionsseminar 2008: 1)Værdianalyse 2)Visioner 3)6 Fokusområder 4) Prioritering 5) Arbejdsplaner Bestyrelsens.
Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.
Læring og inklusion i skolen
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Potentialerne i den (nye) åbne skole
Lærerprofessionen.
Et fagligt løft af folkeskolen.
Informationsmøde 17. juni Forældre Skolereformen på Rønneskolen.
Sådan er vi gået i gang med Grøn Generation. Præsentation af projektet At vi ser projektet, som en god mulighed for at få et øget samarbejde mellem Teknik.
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
implementering af sprogbaseret undervisning
Målstyret læringsreform
Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.
Folkeskolereform august 2014 Velkommen til oplæg om implementeringen af folkeskolereformen på Haldum-Hinnerup Skolen.
Birgit Lise Andersen Mandag d 13/ Konference KL Styrket almenundervisning – fokus på inklusion.
Læreres vilkår for at udvikle en lokal naturfaglig kultur omkring natur/teknik - Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse.
Dagsorden Alle ”kender” Hattie
Alt er på hjemmesiden nyfolkeskole.wordpress.com.
Dialogmøde – VIA University College - den 16. juni.
Pædagogisk Rådsmøde F olkeskolereform 6. Februar 2014.
F REMTIDIGE OPGAVER FOR PÆDAGOGISKE KONSULENTER PÅ DAGINSTITUTIONSOMRÅDET Faggruppeudvalget for pædagogiske konsulenter i FOA FOA - Pædagogiske konsulenter.
Samskabelse – forældre som ressource Rådet for Børns Læring, 8. April 2016 Rikke Slot Johnsen, konsulent Aarhus Kommune T: E:
Vestre skole d Formål Hvordan vil en længere og mere varieret skoledag se ud for en elev i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling ? Hvad.
Mørdrupskolens ønsker til ”de 122 millioner” Udredning vedr. folkeskolen (forbedring af læringsmiljøet på folkeskoleområdet). I forbindelse med vedtagelsen.
Mangfoldighed og Inklusion i efterskolen Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Program for dagen Intro ved Eva og Mette 5 min Den didaktisk ramme og erfaring fra Canada Nikolaj Schnurre. 15 min Den didaktiske model og rundtur på EMU.
Ledelsens betydning for at lykkes!
- Kom tættere på dit barns skolegang
Inklusionsudvikling Konsulenter fra Inklusionsudvikling
AP-Møller projekt: Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen – Læring, der ses Pia Gelardi og Julie Aarø-Hansen.
Velkommen til fagligt samspil
Inspirationsworkshop med fokus på
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Holddeling & Bevægelse
Fra Videoklip med intro til modulet – pædagoguddannelsen
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Genrepædagogik på Sølystskolen - hvorfor, hvad og hvordan? 7. møde for SFL i professionerne Sprogbaseret pædagogik i praksis 4. februar 2016 v/ Joan Hellqvist Madsen, pædagogisk leder Kompetencecenter for Integration, Sølystskolen, Silkeborg

Folkeskolen.dk December 2010 ’Alle elever får en chance’ 5.b på Sølystskolen i Silkeborg kan nu skrive, så væggene driver af følelser. Deres lærere arbejder nemlig aktivt med sproget i alle fag via den nye metode genrepædagogik. Den nye undervisningsmetode skal være med til at fremme elevernes skrive- og læsefærdigheder i alle fag. I Silkeborg arbejder skolen og læreruddannelsen sammen om at udvikle den nye form.

Plan for indlæg 1.Udgangspunkt for arbejdet med genrepædagogik på Sølystskolen -Kompetencecentret på Sølystskolen – sammenhæng -Hvorfor genrepædagogik på Sølystskolen? 2.Beskrivelse af udviklingsprojektet -Tilbageblik – 2009 til Skoleåret 14/15 og 15/16 3.Refleksioner -Hvordan holder vi gryden i kog? – Hvordan får vi alle med? Andre tiltag? -Bliver vores elever dygtigere? 4. Intro til klassebesøg

Kompetencecenter Sproglig, kulturel og social integration 0-18 år Kompetencecenter Sproglig, kulturel og social integration 0-18 år Sølystskolen Vidensproduktion Fordybelse - Aktionslæring – God praksis Studiegrupper i genrepædagogik Sølystskolen Vidensproduktion Fordybelse - Aktionslæring – God praksis Studiegrupper i genrepædagogik Skoler i Silkeborg kommune Rådgivning og sparring Netværk: Lærere Netværk: Skoleledere Opsamling af viden og forskning Formidling af viden og praksis Dagtilbud i Silkeborg Kommune Projekt dialogisk oplæsning Sproglig stimulering Rådgivning og sparring Dagtilbud i Silkeborg Kommune Projekt dialogisk oplæsning Sproglig stimulering Rådgivning og sparring Samarbejdspartner VIA: Læreruddannelsen i Silkeborg

Klip fra Kompetencecenter Sølystskolens visioner Den bærende vision: Pædagogikken skal tage afsæt i børn og unges sproglige, sociale og kulturelle baggrund. Alle børn og unge på Sølystskolen og i Silkeborg Kommune skal mødes med høje krav og forventninger. Kompetencecentret skal: Bidrage til, at ekspertviden bliver til anvendt viden i praksis Bidrage til, at en sproglig tilgang i fagene bliver en almen pædagogisk kompetence for ansatte, der arbejder med børn og unge med dansk som andetsprog på Sølystskolen og i Silkeborg Kommune.

Sølystskolens udgangspunkt Elevgrundlag: -Ca. 40 % af skolens elever er elever med dansk som deres andetsprog -Modtagelsesklasserække -En del etnisk danske børn med sprogligt svage forudsætninger -Specialklasserække -Eliteidrætsklasserække – årgang Udfordringen på skolen ligger først og fremmest i den almene undervisning – i at få alle lærere ’klædt på’ til at medtænke sproglig udvikling i fagene!

Derfor genrepædagogik Genrepædagogik opfattes som et godt bud på en pædagogik og en didaktisk tilgang i undervisningen, der rummer væsentlige elementer fra fagområdet dansk som andetsprog og sproglig udvikling, og som kan kvalificere alle faglærere i at medtænke sproget som en dimension i undervisningen. Samtidig er det en pædagogik, der understøtter hele vores samlede elevgrundlag – både børn med dansk som andetsprog og øvrige børn med svage sproglige forudsætninger. Men også børn med særlige forudsætninger, omend der skal differentieres. Alle ansatte kan med fordel interessere sig for denne pædagogik

Projektets overordnede mål Teoretisk viden og didaktisk udvikling inden for genrepædagogik og sprogbaseret undervisning i et samarbejde mellem lærere, pædagogisk ledelse på Sølystskolen og VIAUC At sprede og implementere viden om genrepædagogikkens teori og undervisningspraksis med henblik på sprogbaseret undervisning på Sølystskolen og på Læreruddannelsen i Silkeborg Pilotprojektets endelige formål var at foregribe et større udviklingsprojekt på Sølystskolen. Arbejdet skulle således forberede udrulning af genrepædagogik i større skala på Sølystskolen efter 2010.

Udvikling/implementering 1. år 2009/10 2. år 2010/11 3. år 2011/12 4. år 2012/13 5. år 2013/14 6. /7. år 2014/15/16 lærere4 ressourcepersoner5 Antal lærere9 Udvalgte lærere fraIndskolingen MAT/NT Udskoling DA Studietid (timer)16 studiegrupperHum/Nat Nye lærere.

Udvikling/implementering 1. år 2009/10 2. år 2010/11 3. år 2011/12 4. år 2012/13 5. år 2013/14 6. /7. år 2014/15/16 lærere48 ressourcepersoner56 Antal lærere914 Udvalgte lærere fraIndskolingen MAT/NT Udskoling DA Indskoling: 5 Mellemtrin: 1 Udskoling :2 Studietid (timer)16 studiegrupperHum/Nat Nye lærere

Udvikling/implementering 1. år 2009/10 2. år 2010/11 3. år 2011/12 4. år 2012/13 5. år 2013/14 6./7. år 2014/15/16 lærere4822 ressourcepersoner566 Antal lærere91428 Udvalgte lærere fraIndskolingen MAT/NT Udskoling DA Indskoling: 5 Mellemtrin: 1 Udskoling :2 1.årg 4. årg 7. årg Studietid (timer)16 20 studiegrupperHum/Nat Nye lærereIntrokursus

Udvikling/implementering 1. år 2009/10 2. år 2010/11 3. år 2011/12 4. år 2012/13 5. år 2013/14 6. /7. år 2014/15/16 lærere ressourcepersoner5666 Antal lærere Udvalgte lærere fraIndskolingen MAT/NT Udskoling DA Indskolingen: 5 Mellemtrin: 1 Udskoling :2 1.årg 4. årg 7. årg klasse : 24 lærere klasse: 12 lærere Nat.faglig gruppe: 9 Studietid (timer) studiegrupperHum/Nat Hum1.-5.kl Hum6.-9.kl Naturfagl. Nye lærereIntrokursus

Udvikling/implementering 1. år 2009/10 2. år 2010/11 3. år 2011/12 4. år 2012/13 5. år 2013/14 6./7. år 2014/15/16 lærere ressourcepersoner56666 Antal lærere Udvalgte lærere fraIndskolingen MAT/NT Udskoling DA Indskolingen: 5 Mellemtrin: 1 Udskoling :2 1.årg 4. årg 7. årg klasse : klasse: 12 Nat.faglig gruppe: 9 Indskoling Mellemtrin/ udskoling Studietid (timer) studiegrupperHum/Nat Hum1.-5.kl Hum6.-9.kl Naturfagl. SFL kl R2L : kl. TLC: 4,-9. kl Naturfag: kl Nye lærereIntrokursus Kompetence- centeret

Genrepædagogik skoleår 5 – skoleåret 13/14 Mål for implementering af genrepædagogik – hvad vil vi gerne se? At den enkelte lærer på rygraden kan trække det relevante delelement ind fra genrepædagogikken alt efter indhold, børn og situation Derfor: Mere fordybelse - aktionslæring i forståelsen: Der er noget, jeg ikke kan eller har svært ved, og som jeg vil blive bedre til. Man vælger sig ind

Udvikling/implementering 1. år 2009/10 2. år 2010/11 3. år 2011/12 4. år 2012/13 5. år 2013/14 6./7. år 2014/15/16 lærere ”Alle” ressourcepersoner56666Læringskorps (8) +MVC Antal lærere ”Alle” Udvalgte lærere fraIndskolingen MAT/NT Udskoling DA Indskolingen: 5 Mellemtrin: 1 Udskoling :2 1.årg 4. årg 7. årg klasse : klasse: 12 Nat.faglig gruppe: 9 Indskoling Mellemtrin/ udskoling ”Alle” Studietid (timer) studiegrupperHum/Nat Hum1.-5.kl Hum6.-9.kl Naturfagl. SFL R2L TLC Naturfag Indskoling Mellemtrin Udskoling Naturfaglig Nye lærereIntrokursus Kompetence- centeret

Genrepædagogik 14/15 og 15/16 – alle lærere!!!! Vi ønskede at gøre tingene på en lidt anden måde – at gøre arbejdet med udvikling af praksis endnu mere involverende. Vi ønskede at få ressourcer og erfaringer inden for genrepædagogikken sat i spil på en måde, hvor der er plads til at eksperimentere, lave fejl, korrigere og blive dygtigere sammen. Vi ønskede så at sige, at elementer af genrepædagogikken bliver tænkt ind i den enkelte lærers forberedelse – som noget naturligt, og ikke kun - lige inden Mette kommer igen Vi ønskede at nå den enkelte lærer der, hvor han/hun er – altså små, men vigtige skridt – frem for ingen skridt – og gerne i en tillempet form

Læringskorpsets opgave  Via fælles forberedelse med teamet inspirere og trække relevante elementer af genrepædagogikken ind – alt efter undervisningens indhold  Sparre/vejlede/evaluere undervisningen med lærerne  Observere elevernes læring med udgangspunkt i den fælles forberedelse  Udarbejde konkrete forløb til afprøvning/workshops

Refleksioner Nye lærere – hvordan? Oplæg – hvad, hvorfor, hvordan Bøger – hjemmeside – sidemandsoplæring Dette område skal vi have et særligt fokus på fremadrettet i forhold til bæredygtighed – styring og opfølgning Her skal vi i tænkeboks – her kan vi bruge sparring Matematik og naturfag……. Hvad er succes?

Refleksioner Genrepædagogik er ikke en religion – men en pædagogik og en didaktisk tilgang, læreren skal gøre brug af i sin planlægning, når det giver mening Hænger i øvrigt fint sammen med: Målstyret undervisning Synlig læring Evalueringskultur – dokumentation Genrepædagogik er synlig læring!!!! Og i konkurrence med mange andre tiltag!!!

Bliver vores elever dygtigere?

Intro til klassebesøg