NATURVIDENSKABELIG KOMMUNIKATION RASMUS C. B. OLSEN OG PETER KONGSTAD

WHO’S AFRAID OF A PEER REVIEW Tekst A er en undersøgelse foretaget af ”SCIENCE”, som dykker ned i en verden af korruption og svindel Open- Access publishing sites bliver sat under en lup for at afsløre om hvorvidt de udgiver artikler uden kritisk gennemgang af materiale for økonomisk vinding. Forskere skal først betale hvis deres journal bliver udgivet, derved er der incitament til at udgive dårligt materiale for at tjene penge

DOWN THE RABBIT HOLE Denne operation startede på grundlag af en afrikansk biolog, som forsøgte at udgiver sin research, men som blev snydt for 90 $ gennem en ”falsk” publisher. Scientific & Academic Publishing Co. – Ved nærmere efterforskning viste sig at have falsk adresse i Los Angeles og intet telefon nummer. Tilknyttet forskere var blevet tilbudt at fungere som reviewer, men fik kun tilsendt 1 dårlig artikel, og hørte aldrig fra firmaet igen. Til trods for deres billeder og profiler stadig fremgik på siden et helt år efter. Efter 3 måneder med konstant forsøg på kontakt, lykkedes det og man modtog en på dårligt engelsk. Sendt kl. 3 om natten.

THE TARGETS Directory of Open Access Journals (DOAJ) ligger enorm vægt på kvalitets kontrol. Men ligger blandt andet til mål for hele operationen. I 2012 indeholdte de mere end 8250 artikler ( For et par dage siden har de fjernet 3300 artikler ) Jeffrey Beall, videnskabsmand fra Colorado, har en ”name-and-shame” liste hvor han samler alle de Open- Access journals som yder rovdrift på videnskabsmænd for økonomisk gevinst. Generelt er målet at få et overblik over hvor mange falske publishers der er derude.

THE BAIT Den falske artikel som er skabt til denne afslørende operation, omhandler en svamp (Lichen) som skulle have cancer stoppende egenskaber Artiklen er tydeligvis fyldt med fejl, dårlige data og udgivet under falsk navn og ikke-eksisterende universitet Artiklen sendes ud til over 300 open-access journaler for peer-review Fejlene er så graverende at en folkeskole elev burde kunne identificere problemer med den videnskabelig og etiske proces. Dumpede niveauet ned ved at oversætte artiklen til fransk via google translate og så tilbage til engelsk så det virkede troværdigt at den kom fra et afrikansk land.

THE STING Startede med at sende 10 pr. uge Open Access journaler som krævede forudbetaling, blev fjernet fra listen med det samme Open Access ”Guld” model: Hvis ens papir bliver udgivet, så skal man betale et gebyr. Direkte afvist, blev også fjernet fra listen. Dem som der blev tilknyttet kommentarer til, havde intet med den faktuelle videnskab at gøre, men referrede blot til layout og opsætning. Hvis artiklen blev godkendt så trak han den tilbage med påskud om graverende fejl.

THE RESULTS 157 journaler havde accepteret artiklen 98 havde afvist den De sidste 49 hvor af 29 virkede til at være ”abandoned”, var der 20 som stadig var i gang med behandlings processen. Gennemsnitlig godkendelses periode var 40 dage, og afvisning var 24 dage undervejs Ud af 255 indsendelse, var der i 60 % af tilfældene ingen Peer-review. Hvilket for afvisninger var godt, da det betød at artiklerne ikke kom igennem ”Gatekeeperen” (editoren). Men ved godkendelse betød det at de røg igennem uden nogen kiggede på det. Ud af de 106 Open Access journaler som undersøgte artiklen, godkendte ca. 70% af dem artiklen. Tilbagemeldinger fokuserede primært på layout Bealls predatory liste, virker umiddelbart fornuftig da 82% af udgiverne som accepterede artiklen findes på hans liste 45 % af DOAJ’s reviewers accepterede også den falske artikel

Fleste af Open-Access udgiverne synes at findes i Indien, Tyrkiet, Pakistan og Kina, på trods af falske navne og maskeret geolokalitet Billedet herunder, illustrere hvorfra størstedelen af de udgivere som accepterede den falske artikel, stammer fra og som opererer ud fra falsk identitet. Selvfølgelig eksisterer det også i den vestlige verden, men der tegner sig et mønster, at det er blevet en forretning i sig selv i underudviklede lande og ikke længere handler om videnskabeligt fremskridt

HVAD SKAL VI GØRE VED DET? Skal man helt undgå Open-Access Journals? Startede som en god ide, men korruption og økonomisk gevinst synes at have ødelagt systemet? Skal vi tilbage til abonnements betalt peer-review med kvalitetssikring? Løser det hele problemet?