Styr på logistikken Kend din skoles årsplan Sammenhængende timer på linjen i skemaet OSO-forløb Deadlines for valg af uddannelsesønsker Kendskab til dine elevers kompetencer Overblik over lokalsamfundets muligheder – ”win-win” er en vigtig pointe Forslag til virksomhedsforløb udarbejdes af læreren og udvikles sammen med virksomheden

Teams og planlægning på efterskolen: Naturvidenskabelig linje: Matematiklærer, fysiklæreren og vejlederen. For Sproglig-samfundsfaglig linje: Engelsklærer, samfundslærer og vejlederen Iværksætter-linjen: Matematiklærer, dansklæreren og vejlederen Fælles for linjerne: tilrettelæg ud fra den aktuelle elevgruppes faglige forudsætninger

Samarbejdsgrupper for 10 N i år Arla (Tistrup Mejeri), HTX, DE´s kemilærer – 4 elever Herning Sygehus (røntgenafdelingen), DE´s fysiklærer – 4 elever Vestas: HR-afdelingen, Vingeafdelingen, Laboratoriet, Malerafdelingen – i alt 12 elever fordelt Global Casting (industritekniker), EUD – 3 elever IPL: Laboratoriet, Svejseafdelingen, Industriteknikeren, Salg og økonomiafdelingen, EUD – 2 elever Stoko Plast (familievirksomhed): ingeniøren, fysiklæren, HTX – 3 elever

Eksempel 1: Biokemi HTX: Teori om enzymer mm. (4 timer) Besøg på Tistrup Mejeri (3 timer) HTX: laboratorieøvelser med ostefremstilling (4 timer) Dejbjerglund: efterbehandling af teori, flere laboratorieøvelser – innovationstankegang (forbedring af osten) dialog med både mejeriet og htx Fremlæggelser for involverede: Laborant, efterskolens elever, HTX

Eksempel 2: Biofysik Teori om lys, bølger, røntgen ved fysiklæreren. Besøg på røntgenafdeling på Herning Sygehus CT-scanning Røntgen-scanning MR-scanning Traume Samarbejde mellem faggrupper Besøg på Instituttet for Fysik på Århus Universitet partikelfysik Efterbehandling på efterskolen.

Eksempel 3: Ingeniør, laborant eller HR- medarbejder på Vestas HTX/ Efterskolen: Grøn energi, forsøg og teori 4 besøg på Vestas med fire forskellige caseforløb – HR-afdelingen var primusmotor Innovation: teoretiske forbedringer på specifikt problem Fremlæggelse af resultat for ingeniørerne og andre interessanter

Eksempel 4: Industriteknikeren på IPL Teknisk skole: § 26 – kursus gennemføres og bestås Teknisk skole: svejsekursus og drejekursus. Produktorienteret, robotteknologi IPL (4 x 4 timers besøg): cnc-maskiner, små svejseforløb (skills afprøves i virkeligheden) Fremlæggelse for interessanter

Eksempel 5: Ingeniøren på den lille familievirksomhed, Stoko-Plast Entreprenørskab/ iværksætteri – hvordan starter man en virksomhed op? Teoretisk/ praktisk på Dejbjerglund: organisk kemi, plastegenskaber Stoko-Plast: kendskab til virksomheden, praktik i produktionen og laboratoriet. Stillet opgave fra virksomheden: Hvordan udnyttes spild fra produktionen? Dejbjerglund Efterskole: fremstilling af produkter ud fra spild Fremlæggelse af resultater for direktøren

Gode råd: Tag udgangspunkt i din efterskoles dagligdag og rytme! Forvent meget af eleverne! Start op med få virksomheder, samarbejdet udvikles Overskuelighed for virksomhederne, eleverne og ungdomsuddannelserne. Kort er godt! Vær klar til ændre undervejs – du kan ikke vide det hele, og der vil komme ups´er

Nytter det noget? Teorien på skolebænken kan bruges til noget uden for ”efterskoleøen” Familietraditioner for uddannelsesveje brydes Uddannelsesplanerne ændres undervejs – refleksive valg giver mindre frafald på ungdomsuddannelserne Vejlederen klædes bedre på til viden om erhvervslivet Faglærerens kompetencer vokser i samarbejde med ungdomsuddannelserne Virksomhederne finder lærlinge/ bliver attraktive at vende hjem til 10. klasse på efterskolerne retfærdiggøres